Tidsstempel: 9. april 2014
Den første rigtige morgen i Sydney startede vi blidt ud med en portion mysli. Røræg med pølser og bacon samt pandekager med flødeskum er meget godt, men det var nu alligevel meget rart kun at skulle have helt almindelig mysli med australsk mælk til morgenmad. Vi elsker god mad, men det er også godt ikke at forspise sig hele tiden.
Herefter travede vi af sted mod dagens første ekskursion – Sydneys akvarium. Sydney har selvfølgelig en del attraktioner, og jeg havde undersøgt nøje hvilke(n) der ville være mest interessant for os. De har naturligvis også en ZOO, men vi havde efterhånden set australske dyr en masse, så det var ikke nødvendigt. Akvariet lød dog meget spændende, så det var hvad det blev til.
Billetterne købte vi på nettet før vi rejste fra Danmark, hvilket klart kan anbefales, da der er en del penge at spare. Køber man sine billetter ”i døren”, så koster de 40 dollars per person, og prisen varierer afhængig af hvad tid på dagen man kommer. På nettet købte jeg en ”couple midweek special”, hvilket betød at vi kunne komme ind 2 personer på et hvilket som helst tidspunkt på dagen, forudsat det var midt i ugen, for kun 55 dollars. Man skal holde tungen lige i munden, når man undersøger priser på Sydneys forskellige attraktioner, for hjemmesiden gør ikke selv opmærksom på at der eksisterer en mulighed for at spare penge. Jeg kunne vælge den samme dag og det samme tidspunkt og det samme antal personer, og dens eneste forslag var den almindelige pris minus en mindre rabat man får ved at købe på nettet. Jeg måtte selv klikke rundt på tilbudssiden for at se hvad der var, hvilket jeg synes er virkelig ringe service. Man kan også købe en pakke, hvor man får billetter til en gruppe af Sydneys attraktioner, men igen vil jeg anbefale at man kigger meget nøje på hvilke andre tilbud der er, for hvis man har mulighed for at se tingene midt på ugen og uden for nationale helligdage, som vi gjorde, så er det ikke sikkert at pakkeløsningen er den billigste løsning. Jeg ved ikke om de bevidst forsøger at snyde turisterne, men jeg kan ikke afskrive idéen!
Vi gik som sagt hen til akvariet, for det kunne ikke betale sig andet. Der lå en togstation supertæt på vores lejlighed, men der var alligevel et stykke at gå fra togstationen tættest på akvariet, så det var spildtid at skulle stå og vente på toget. Vi kunne gå derhen på nogenlunde samme tid.
Lidt billeder af Sydney fra gåturen:
Selve akvariet var en god oplevelse. Der var mange forskellige fisk, skaldyr, skildpadder og lignende, inklusive en mindre beholdning næbdyr, som det lykkedes mig at få taget lidt bedre billeder af end de andre gange vi har set dem, men de er stadig vanskelige at fotografere, fordi de er så hurtige. Hovedattraktionen var nogle store glastunneler, hvor fisk og hajer svømmede rundt over hovedet på os, og der var også tale om store hajer! Nu er jeg ikke så meget inde i hvad de forskellige typer hedder, men der var i hvert fald rokker, hammerhaj og ”almindelige” hajer. Det var såmænd meget spændende at kigge på. Det eneste negative var at vi ankom samtidig med en hel skole, så der løb skrigende unger rundt alle vegne. Det er utroligt så dårligt opdraget de fleste børn er.
Næbdyret:
Nedenstående er lidt svært at se, men det er en underlig søhest:
De resterende billeder fra akvariet:
Efter akvariet var vi begyndt at blive en anelse sultne, så vi fandt vej hen til en australsk burgerkæde kaldet ”Grill’d”, som min veninde havde anbefalet. Hun sagde at deres priser lå lidt i den dyre ende, men at burgerne også var det værd, men faktisk var burgerne lidt billigere end i Danmark, så for os var det et rigtig godt måltid til gode penge.
De havde rigtig mange spændende varianter på menukortet, og jeg blev selvfølgelig nødt til at prøve en af deres lammeburgere, mens Ledsageren holdt sig til det mere traditionelle og skulle bare have en ”Simply Grill’d” med ost. Pomfritter og dyppelse bestilte man ved siden af.
Burgerne var virkelig lækre, og det samme var pomfritterne, der blev serveret varme og friske og blev ved med at være begge dele indtil vi havde spist dem. Grøntsagerne i burgerne var også friske, der var lidt mere gods i burgerbollen (man kunne også vælge at få burgeren med paniniboller, men vi holdt os til det traditionelle), og jeg syntes min lammebøf var godt tilberedt. Er man på besøg i Australien og kommer forbi en Grill’d, så vil jeg gerne anbefale at man kigger indenfor. Man kan både spise i butikken eller få burgerne som takeaway.
Efter frokost tog vi hen til et indkøbscenter, der hedder ”The Star”. Det er et MEGET eksklusivt sted, hvor de kun sælger mærkevarer som Gucci og hvad-de-nu-hedder, og hvis du skal spørge efter prisen, så kan du lige så godt gå igen. Der var næsten ikke nogle mennesker i centret, og egentlig følte jeg mig heller ikke særlig tilpas der! Det virker som et sted hvor man helst skal være millionær eller derover for at være velkommen.
Grunden til at vi var der var Adriano Zumbo! Han har flere butikker rundt omkring i Sydney, men den i The Star er hovedkonditoriet, så her måtte vi jo nødvendigvis lige forbi, især når det nu lå så tæt på akvariet, som det gjorde. Konditoriet lå i centrets ”food court”, hvor vi også fandt alle centrets besøgende. Her var der OK besøgt, også hos Adriano Zumbo.
Konditoriet her gør sig i et åbent bageri, hvilket var interessant at observere, plus i weekender har de et kørende desserttog (sådan lidt a la ”running sushi”), hvor man griber de desserter der kommer forbi og betaler efter tallerken – eller sådan noget. Det kørte selvfølgelig ikke da vi var der på en almindelig onsdag. Jeg købte heller ikke noget på det tidspunkt, da vi stadig havde nogle ting vi gerne ville se, og det er ikke til at bære rundt på så delikate kager i længere tid end absolut højst nødvendigt. Kagerne er meget dyre, men de ser også helt fantastiske ud, og jeg ville gerne have investeret i mange af dem! Prisen er cirka 9 dollars for en portionskage, hvilket er lidt under 50 kroner – så hvis du skal spørge om prisen, så kan du lige så godt gå igen!
Herefter fandt vi vej til et godt udkigspunkt, hvor vi fik taget nogle gode billeder af Sydneys skyline. Ledsageren tog billeder en masse, da han gerne ville sammensætte et panoramabillede (af en art) når han kom hjem, hvilket han har et smart program til. Panoramabilledet kan man se på nettet her.
Her er lidt flere af de billeder vi tog:
Derefter gik vi i retning mod noget, der hedder ”Den kinesiske have”. Flere af de byer vi har besøgt (inklusive Sydney) har haft velpassede botaniske haver, der var gratis for offentligheden, så vi havde egentlig regnet med at den kinesiske have var noget lignende, og så ville vi tage en omvej igennem haven på vej hjem. Det viste sig så at det kostede penge at komme ind, og det gad vi nu alligevel ikke, så jeg knipsede et par billeder henover muren og fotograferede statuen udenfor, og så gik vi ellers videre til næste attraktion.
Næste punkt var et indkøbscenter, der hedder ”Queen Victoria Building”. Her har Zumbo endnu en lille butik, og den er faktisk så ny, at den ikke var nævnt på deres hjemmeside, da jeg tjekkede inden vi tog af sted på ferie. Den lå dog meget praktisk i forhold til vores returnering til lejligheden, så derfor gik vi herind for at købe kager med hjem. Desværre havde de et meget lille udvalg i forhold til hovedbutikken – på den anden side blev det meget nemmere at vælge. Vi tog hjem med en ”Wunderbar” og en ”Wheely good”, som ses på billedet nedenfor.
Derudover blev jeg simpelthen også nødt til at købe en macaroon – eller en zumbaroon, som de også kaldes i denne butik – for det er et af Adriano Zumbos varemærker, og nok noget af det som han sælger mest af. De koster 2,5 dollars stykket, hvilket cirka svarer til 13 kroner, og det er nogenlunde danske priser. Jeg synes stadig at macaroons er alt for dyre i forhold til kvantiteten, men Zumbos varianter ruinerer dig i det mindste ikke mere end andre gør. Til gengæld synes jeg også at de er lidt større og i hvert fald har meget mere fyld i end andre macaroons, så måske får man faktisk lidt mere her end andre steder.
Der var RIGTIG mange varianter at vælge imellem, og da jeg kun skulle have en enkelt spurgte jeg ekspedienten om han kunne anbefale en. Det havde han dog også lidt svært ved, da vi var enige om at de alle sammen så rigtig gode ud. Jeg endte med at tage af sted med en brownie udgave, da jeg jo som bekendt er rigtig glad for chokolade.
Jeg holdt skarpt øje med Ledsageren hele vejen hjem, da han tog ansvar for posen med kager, og normalt har jeg det fint med at han myrer lidt frem i mængden, men det er noget andet, når man skal passe på nogle meget skrøbelige dessertkager. Jeg fik næsten hjerteslag hver gang nogen møvede sig tæt forbi ham. Det viste sig dog at kagerne var i rigtig pæn stand da vi kom hjem, så værre var det heller ikke.
Vi var rimeligt trætte, da vi nåede indenfor døren igen, men jeg ville gerne have resten af dagens indkøb overstået inden vi smed skoene og herefter sikkert ikke ville kunne rejse os igen. Vi havde besluttet os for sushi til aftensmad, så vi gik en runde i området for at opstøve noget, og endte med at købe fra to forskellige steder, da vi efter første butik alligevel ikke mente at vi havde nok. Sushien røg på køl indtil vi følte trang til at spise den.
Det var ikke den bedste sushi, men det smagte udmærket og prisen var god. I Australien findes der en overflod af sushibutikker, derfor er sushi også en ”fastfood”, hvor det i Danmark er mere en luksus vare. I Australien kan man derfor få såkaldte ”handrolls”, der reelt set er en hel sushirulle, som man går og gnaver af mens man er på farten – en helt utænkelig måde at behandle sushi på i Danmark! Disse ruller havde vi også købt nogle stykker af, og Ledsageren gjorde så et forsøg med at udskære rullen ved hjælp af den skarpeste af de småsløve knive i lejligheden, hvilket lykkedes bedre med nogle ruller end andre. Det var alt i alt et godt måltid, hvor vi ikke gik sultne fra sofabordet.
Til dessert fik vi så de fine kager fra Adriano Zumbo. Min macaroon var rigtig god og havde en kraftig chokoladesmag, der helt sikkert ledte tankerne mod den brownie, som den var opkaldt efter. Det eneste negative, der kan siges, er, at man egentlig ikke sådan rigtig kunne smage selve macaroonskallen, men det er for nogle et plus i sig selv. Jeg synes bestemt det er en macaroon værd at spendere penge på, hvis man har lyst til macaroons – de er bedre og meget mere innovative end så mange andre.
Kagerne var jo helt fantastiske. De er smukke og smækfyldt med smag. Den runde af dem (”wheely good”) gjorde brug af hasselnødder i alle afskygninger og der var et flydende indre af hasselnøddekaramel. Det var min favorit, men nu er jeg jo også vild med den slags karamelting. Ledsageren foretrak den anden, som var meget frisk og havde hindbærkompot, ananasmousse og en vanillemousse baseret på creme fraiche. Det var dog lidt svært at smage de enkelte dele, når man tog en samlet bid, men delte man det hele lidt op, så gik det hele rigtig godt igennem.
Jeg havde store forventninger til hvad Zumbo kan præstere ud fra hvad jeg havde set på TV, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet. Jeg savner allerede Adriano Zumbos kager! Det er en god undskyldning for at vende tilbage til Australien, og ellers må man håbe at han snart kommer til Europa. Danmark er nok for stor en mundfuld, men Storbritannien er måske ikke helt utænkeligt.
House of Pancakes 