Arkiver

En fyldig julefrokost og en nobel nytårsmenu

Dansk

2016-julefrokost-fra-superbrugsen-081216-3

For en god del tid siden købte jeg nogle værdibeviser pålydende en omgang klassisk dansk julefrokost fra vores lokale SuperBrugs i Odense. Man skulle købe til mindst fire personer, og det kostede 84 kroner per person (normalprisen var eftersigende 140 kr). Der var også så rigeligt med, at vi spiste os mætte tre dage i træk, og det meste af maden var ganske udmærket. Fiskefileterne var mere panering end fisk, og risalamanden smagte som risifrutti (hvilket jeg ikke syntes var imponerende), men ellers så var det overraskende godt. Ikke en gourmetoplevelse men helt sikkert noget, der kan anbefales, hvis man står og skal planlægge en nem omgang julefrokost. Deres risalamande ville jeg dog ikke have noget imod at slippe for.

Til nytår havde vi også valgt at investere i SuperBrugsens takeaway-menu, som vist kostede omkring 260 kr eller deromkring for fire små retter per person. Det hele var såmænd også udmærket og nemt at gå til. Der var inkluderet en detaljeret vejledning til samling af aftenens menu, desværre tog vejledningen ikke forbehold for de ændringer, som de afterfølgende havde lavet til menuen! Til hovedretten var der fx en bøtte med et eller andet i, som vi efter noget gætværk fandt ud af var rasp, som kartoffelrullen skulle rulles i, hvilket ikke stod beskrevet nogen steder. Der var en begrænset mængde kød med til hver, og ikke helt nok til en stor, sulten herre, men fint nok til mig.

Desserten var dog den ret, som jeg var mindst imponeret af. Der var en rigtig lækker chokoladefondant og en lille og meget flad tærteskal, der blev fyldt med et meget tyndt lag lemoncurd. Tærten var til den jævne og kedelige side, og så føltes de to desserter fuldstændig adskilt fra hinanden, som to forskellige desserter. Det ville have været bedre med fx en lækker citroncreme eller -is til en gerne lidt større udgave af chokoladefondanten, og så klædte det helt bestemt den tunge chokolade med lidt fed fløde, som vi selv havde købt ved siden af, hellere end den syrlige skyr, som SuperBrugsen havde suppleret. Menuen var udmærket og til rimelige penge, men ikke uden sine fodfejl og muligheder for forbedringer.

2016-nytaar-311216-9

Vi havde også købt lidt kransekage fra SuperBrugsen, men den var så tør og kedelig og ikke engang lavet på rigtig marcipan (det var primært abrikoskerner), at vi endte med at smide det meste ud. Det synes jeg nok var det mest pinlige af deres ellers udmærkede nytårsmenu. Man kan ikke tillade sig at sælge dårlig kransekage til nytår! Det er efterhånden 6 år siden, og jeg har endnu ikke hverken glemt eller tilgivet Lagkagehuset for den meget dyre og meget, meget tørre kransekage, som vi engang kasserede nytårsaften!

Reklamer

Fra top til bund

Dansk

2016-blaavandshuk-fyr-201016-2

Da vi var i Blåvand valgte vi også at vandre ud til Blåvandshuk Fyr, hvilket var en god, lang gåtur. Da vi nåede derud og så, hvor proppet der var af biler på parkeringspladsen, så var vi endnu gladere for at vi havde valgt at lade vores stå. Jeg tror ikke, at vi ville have fundet en plads! Det kostede 35 kr per person at komme op i fyrtårnet, men da jeg havde slæbt mig cirka 180 trin op og så, at det sidste stykke var en lille, smal stige, som man skulle bakke ned af, når man skulle tilbage igen, så valgte jeg at stoppe rejsen før tid – jeg hader små stiger. Jeg lod i stedet Ledsageren tage frøkenen med op for at nyde udsigten, og så kunne han aflevere hende og gå op igen for at tage billeder bagefter. Jeg fandt heldigvis en fin vindueskarm lige nedenfor, som jeg kunne vente i. Der var også lang kø til at komme både op og ned af den vakkelvorne stige, så jeg var glad ved at springe over. Det lykkedes dog Ledsageren at få taget nogle fine billeder, mens han var helt oppe øverst.

Nogle billeder jeg tog, da vi stod sikkert på grunden:

På vej hjem spiste vi en af verdens dyreste hotdogs ved den sidste pølsebod inden England (eller jeg gjorde, Ledsageren valgte fiskefilet). De ved nok, hvad de skal tage for det på de turistoverrendte steder, men vi var bange for, at det ville blive for sent, hvis vi ventede med frokosten indtil vi nåede tilbage til byen.

2016-blaavandshuk-fyr-201016-53

Til aftensmad fik vi en blandet landhandel fra Slagter Theilgaard. De havde mange gode ting at vælge imellem, så vi prøvede lidt forskelligt, hvilket inkluderede to slags kød, lakseroulade, fyldte svampe, kartoffeltårne omgivet af bacon samt broccolisalat.

Den sidste aften i Blåvand fik vi takeaway fra den lokale thailandske biks, Thaihuset. Vi havde tidligere på ugen prøvet deres wokbokse, hvor maden smagte fint, men som forventet blev boksene mest fyldt op af det billige materiale, det vil sige enten ris eller nudler, så helt spændende var det ikke. Til gengæld fejlede smagene ikke noget, og derfor ville vi gerne prøve deres Bangkok-menu inden vi tog hjem.

2016-restaurant-thaihuset-211016-1

Menuen kostede 138 kr per person, og man fik et stort udvalg af retter med. Første ret var en hønsekødssuppe med blandt andet citrongræs. Suppen smagte rigtig godt og var tilpas stærk. Citrongræs kan være svært at arbejde med, for det kan nemt blive alt for stærkt for de danske ganer, men her var det lykkedes dem at producere en suppe, der smagte af rigtig meget uden at ødelægge halsen.

2016-restaurant-thaihuset-211016-2

Til hovedret var der ét lille kyllingespyd per person (og der var ikke meget kylling på, men det smagte OK), indbagt kylling med sursødsovs samt to lune retter, en med kylling og en med oksekød. Vi havde smagt deres indbagte kylling og indbagte reje, da vi købte wokbokse, og jeg var især imponeret over rejerne, da der var en god portion reje i. Normalt forsvinder indholdet totalt i dejen, men det var ikke tilfældet her. Den indbagte kylling var også god, men rejerne var klart mere spændende. Det mest negative ved deres Bangkok-menu er helt klart også deres sammensætning, da man får kylling på ikke mindre end fire måder, og selvom hovedretten med kylling var mindst lige så god som suppen (hvilket nok mest kom af, at sovsen og suppen kom fra nøjagtig samme gryde!), så ville det have klædt menuen at have noget mere variation. Der gik lidt for meget fjerkræ i det – også selvom det hele smagte godt. Det var tydeligt, at der var brugt gode, friske råvarer, og smagene var i fokus.

Der var nok ris med til cirka fire personer, og selvom de andre retter så lidt små ud, så mættede det hele alligevel som det skulle. Til dessert var der is, men det var knapt nok værd at nævne på menukortet. Der var ikke noget særligt over selve isen, og så var der én iskugle per person, så det var snarere en smagsprøve end en dessert. Jeg foretrækker at et sted udelader desserten, hvis de alligevel ikke vil gøre en reel indsats, og så vil det nok ikke sætte gang i en konkurs, hvis de flottede sig med at give TO kugler til hver, hvilket i det mindste ville føles som en portion. Som det var så det ret fesent ud.

2016-restaurant-thaihuset-211016-7

Overordnet set var maden rigtig god, og vi vil bestemt ikke tøve med at købe derfra igen (dog nok ikke deres wokbokse). Jeg var meget imponeret over deres fokus på smage og ingredienser, og restauranten er så autentisk, at deres hjemmeside er fyldt med stavefejl, blandt andet er overskriften på deres hjemmeside “Restautant Thai Huset i Blåvand” – så man ved i hvert fald at fokus ikke ligger på retskrivning. For en gangs skyld er fokus endt i gryderne i stedet.

Blåvand, baby og bølger

Dansk

2016-blaavand-161016-8

Sommerferie blev der ikke så meget af i år med en helt friskudsprunget baby, så i stedet er vi taget i sommerhus i Blåvand i efterårsferien. Vi har indlogeret os i en rigtig dejlig lejlighed, der har hvad den skal have og er både nydelig, ren og pæn. Der er stort badeværelse med spa og sauna (hvis man er til det) i stuen samt køkken-alrum, og på første etage er der to soveværelser og et badeværelse af en god størrelse. Det eneste minus er trappen, hvor der ikke er gitter for, så stedet ville ikke være sikkert, hvis vi kom igen til næste år. Jeg er heller ikke så vild med, når kattene sidder og kigger ned gennem gelænderet, for de er lidt dumdristige nogle gange, og jeg vil nødig have, at de springer ud fra toppen bare for at se, om de kan!

Oliver skulle lige se trappen an, før han vovede sig op af den, men nu har han efterhånden indtaget den som et af sine yndlingssteder. Han kan især godt lide at ligge på det næstøverste trin og fylde det hele. Om det er et komplot for at vælte én af os ned af trappen skal jeg ikke kunne afskrive.

Den lille frøken har taget rejsen nogenlunde. Hun har protesteret lidt mod de mange nye omgivelser, og hun har lidt svært ved at finde ud af, hvornår hun har fået nok nye indtryk. På den ene side vil hun ikke gå glip af noget, så hun skriger, hvis vi lægger hende i barnevognen, på den anden side kan det hele blive lidt for nyt og farligt for hende, og så græder hun, når vi holder hende. Helt afslappende kan jeg nok ikke kalde ferien, for jeg har båret mere rundt på hende og sunget mere for hende de sidste par dage end i ugerne før. Jeg trænger nok til ferie efter ferien. I det store hele går det dog udmærket.

2016-curie-161016-2

Vi tog afsted lørdag, og søndag startede vi dagen med rundstykker fra Torvebageren. Der er flere muligheder for rundstykker her i området, men der er også helt utroligt mange mennesker. Der er nærmest sort på gågaden af turister. Torvebageren havde nogle udmærkede rundstykker og et større udvalg at kigge på, og så fik vi også testet deres wienerbrød i form af en spandauer med creme (den var helt bestemt blandt de bedre spandauere med creme, som vi har smagt, selvom vi foretrækker dem med syltetøj) samt en “morgenbasse”, der mindede lidt om en kanelsnegl. Det tykke lag kakaoglasur på toppen passede ikke så godt til, men jeg kunne især godt lide, at sukkeret var smeltet ned af bassen og havde sat sig som et karamelliseret lag i bunden – hvorvidt dette var et tilfælde eller med vilje skal jeg ikke kunne sige. Rundstykkerne kostede nok omkring 5-7 kroner stykket (de var i forskellige prisklasser).

Derudover var søndagen helt stille og rolig. Vi gik en tur ned på stranden, hvor det blæste lidt, men ellers holdt vejret sig OK tørt. Aftensmaden købte vi primært ved Slagter Theilgaard, som også kan anbefales. De har et rigtig flot udvalg af ikke mindst kød men også diverse tilbehør – kartofler i mange forskellige afskygninger og salater, der i modsætning til mange andre slagtere ikke så slatne og kedelige ud. Vi købte nogle gode bøffer samt to “kartoffel-ufoer”, da Ledsageren vurderede at han sagtens kunne spise en hel selv, selvom jeg syntes der var rigeligt til to i bare en enkelt. En kartoffel-ufo er en kartoffelrøsti med kartoffelmos på toppen. Jeg syntes den var bedst ude i kanten, hvor den var sprød. Det er ikke utænkeligt, at vi besøger slagteren igen, mens vi er her. Det hele så i hvert fald rigtig godt ud.

2016-blaavand-161016-25

Frøken Curie tog sig en slapper under det meste af køreturen herhen, og selv kattene mjavede lidt mindre protesterende end normalt. Ellers kunne det nemt have været to meget lange timer.

2016-curie-151016

Zen Sushi

Dansk

2016 Zen Sushi 310716 (7)

Hjemme hos os er vi ret glade for sushi, men vi er desværre oftest også for nærige til at betale de højtravende danske sushi-priser. Da vi fx var i Australien kunne vi købe sushi ligesom man herhjemme køber en pølse med brød (sådan næsten da – det var i hvert fald solgt som tragt-formede håndmadder fra små boder). Herhjemme er der nærmest kartel-status. Konkurrence ser man i hvert fald ikke meget til. Nogle gange kan man dog finde en deal, selvom det oftest (i hvert fald i Odense) er de samme steder, der byder sig til.

Det var heller ikke første gang, at vi købte en sushi-deal fra Zen Sushi, så helt ringe kan man jo nok regne ud at det ikke er. Dog kan jeg heller ikke kalde det “god” sushi. Det er OK, men rullerne er ikke så professionelt rullet eller skåret og indholdet – i det mindste i den boks, som vi fik – er meget, meget ens. Agurk, avocado og mayo eller agurk, rucola og mayo, og så nogle gange er det laks, andre gange crabmix (jeg er ikke helt sikker på hvad det er, men så vidt jeg ved har det ikke meget med krabbe at gøre). Vi betalte 200 kr for en boks med 42 stykker, hvoraf 8 dog var små hosomaki med agurk, så dem tæller jeg aldrig rigtig med. Hosomaki med agurk må virkelig være noget af det mest kedelige sushi man kan tænke sig, men det er selvfølgelig billigt for restauranten at fylde boksen ud med!

2016 Zen Sushi 310716 (4)

Men nu vil jeg heller ikke klage alt for meget. For 200 kr kunne vi spise os mætte i sushi, så det var vi sådan set godt tilfredse med, og der medfulgte da også en rulle med tempurareje, hvilket altid er en favorit. Edamamebønnerne købte vi selv i det lokale supermarked, hvor vi fik en hel pose for omkring 12 kr – hellere det end betale 35 kr for en lille håndfuld fra restauranten!

Jeg tror ikke jeg ville kunne overtales til at betale fuld pris for sushi fra Zen Sushi, for god vil jeg som nævnt ikke klassificere den, og så findes der bedre sushi-restauranter i Odense. Men 200 kr for en billig boks kan jeg godt overtales til, og selve ingredienserne fejler ikke noget. Der mangler bare en del innovation og nogle mere spændende smagskombinationer for at stedets sushi er værd at gå specifikt efter. Så kan jeg godt leve med, at de ikke er helt erfarne i at svinge kniven, når de skærer den ud.

2016 Zen Sushi 310716 (2)

Sommerens kortvarige sol

Dansk

2016 Curie 230716

Det er ikke blevet til så mange sommerferieture i år, men det er alligevel lykkes os at komme udenfor hjemmets døre og få afprøvet nogle forskellige issteder på Fyn.

Vi besøgte atter engang Lauses Grill på Nyborg Havn, hvor man efterhånden godt kan gå sig en udmærket tur, og hvor man får en stor, flot is for pengene. De har også et stort udvalg af is, så selvom stedet måske – i hvert fakd for udefrakommende – mest af alt ligner en tilfældig grillbar, så er det faktisk en af vores favorit-ishuse.

2016 Iskuglen Terrassen Faaborg 230716

Vi var også en tur til Faaborg, hvor vi prøvede en ny isbod kaldet Iskuglen, som Restaurant Terrassen har åbnet her til sommer. De lovede flydende nutella som topping, så det måtte vi naturligvis teste! Man kunne godt mærke, at isbutikken var ny – personalet måtte i hvert fald lige konferere skiltet, da jeg bad om to Nutella Special, og hun lød egentlig lidt tvivlsom til at starte med, som om hun var usikker på, om de overhovedet solgte sådan noget. Til 49 kroner er det ikke den billigste isvaffel, og det var i hvert fald den mest grissende is, jeg kan erindre at have fået serveret. Den medfølgende softice var meget kedelig og smeltede ned af hånden på mig 10 sekunder efter jeg havde fået den udleveret. Den opvarmede nutella var såmænd udmærket og havde en lidt “brændt” smag, men ikke på en dårlig måde. Vi var glade for, at vi havde pakket en våd klud i pusletasken, selvom det var os snarere end babyen, der fik brug for den. Jeg synes, at når man laver en “Nutella Special”, så bør man gøre mere ud af nutellaen i stedet for bare at komme lidt på toppen. Det var da en udmærket is, men jeg tror nu ikke at vi kommer igen. Så er Lauses Grill alligevel bedre – også selvom de ikke kommer nutella på.

I Rudkøbing besøgte vi Vaffelhuset, hvor Ledsageren fik sig en “Rudkøbing Special” til 52 kr, som inkluderede 3 kugler, softice, guf, chokoladeovertræk samt flødebolle, så han var godt dækket ind ismæssigt! Desuden har de et rigtig flot udvalg af is, og man får en god portion kugler for prisen også, samt hjemmelavede vafler. Jeg synes måske at vaflen var en anelse blød, men det var tydeligt at smage, at den var hjemmebagt. Jeg fik en half & half, der bestod af både is samt softice og drys, og jeg synes det er rigtig fint, at de nu også tilbyder half & half med to kugler, for jeg kan aldrig beslutte mig for hvilken slags is jeg skal have, hvis jeg kun må vælge én slags. Half & half med to kugler kostede 45 kr, og med en enkelt kostede det vist 39 kr. Der lå også en anden isbutik lidt længere nede af gaden, som vi kiggede lidt på, men selvom de havde skilte udenfor, hvor man kunne se hvilke issammensætninger de solgte, så stod der ikke pris nogen steder, hvilket jeg synes er meget underligt. Jeg må antage at de er så dyre, at hvis man skal spørge efter prisen, så har man ikke råd. Desuden havde de også skrevet på et skilt, at de var løbet tør for hjemmebagte vafler, så der var sådan set ingen tvivl om, at det var Vaffelhusets is vi ville undersøge. Vi fortrød heller aldrig vores valg.

2016 Faaborg RøgeriCafé 230716 (1)

Blandt de mere frokostegnede retter købte vi i Rudkøbing en fransk hotdog til 25 kr fra Slagterpigerne, og selvom jeg synes at brødet og den tilhørende pølse var en smule spinkle i det, så var der rigtig god smag i pølsen, hvilket nok også bare manglede nu hvor vi købte den fra en slagterbutik. De havde også andre former for frokostretter, der også lød lovende, men det var en fransk hotdog vi var mest i humør til.

I Faaborg købte vi frokost fra Faaborg Røgeri Café, men det er nok sidste gang, at jeg gør det. Jeg følte mig egentlig temmelig snydt, men nu havde vi besluttet os, før vi tog afsted hjemmefra, at det var dét vi ville, ellers ville jeg hellere have taget frokosten med selv. Et lille stykke røget hellefisk, hvor jeg selv skulle pille benene fra, serveret med en tynd omgang kartoffelsalat, der nok er hevet op fra en stor spand i baglokalet, kostede 82(!) kr. Jeg synes det er en vanvittig pris for så lidt. Ledsageren købte sig en fiskefrikadelle med samme vandede kartoffelsalat til 45 kr. Det er lidt for meget turistpriser og lidt for lidt indhold til at jeg vil gøre det igen. Der lå en anden røgeri-biks lidt længere nede af vejen, hvor de solgte frokostbuffet til 79 kr, men dér kan man selvfølgelig ikke tage sine egne drikkevarer med som vi gjorde her. Da vi vidste, at vi skulle hen og have en stor is bagefter og i grunden ikke var så voldsomt sultne, så valgte vi den nemme frokost, men en anden gang vil jeg da gerne teste det andet spisesteds buffet for at se, hvad de har at byde på, Faaborg Røgeri Cafés retter var i hvert fald ikke noget der imponerende mig synderligt. Så hellere tage brødet med selv og købe lidt fiskevarer til at komme oven på.

2016 Faaborg RøgeriCafé 230716 (2)

Nu går sommerferien efterhånden på hæld for os, så vi er glade for at vi trods alt har fået testet årets sommer-is. Vaffelhuset i Rudkøbing var vores favorit ud af de tre besøgte steder, for selvom Lauses Grill altid har en god is, så vandt Vaffelhusets mere spændende kombinationer alligevel.

Sol og burger

Dansk

2016 Cafe Mauritz 050516 (4)

I sidste uge kom mine forældre på besøg, og de var flinke nok til selv at tage maden med. Vi fik takeaway fra Café Mauritz, fordi Ledsageren havde lyst til burger, og vi har tidligere fået udmærkede burgere derfra. Det var såmænd heller ikke så ringe endda denne gang. Jeg bestilte deres Macho Nacho, som rent faktisk viste sig at være stærk, faktisk lidt for stærk for mig, men det blev løst ved at fiske jalapenos-skiverne ud. Og jeg synes altid det er bedre at en stærk burger er lidt for stærk end slet ikke smager af noget.

2016 Cafe Mauritz 050516 (2)

Vi bestilte også et par snackkurve, som vi delte. Der var lidt af det hele i: hotwings, ostedryppende poppers, kyllingenuggets, nachos, kartoffelbåde samt løgringe og en lille portion fed dressing. Nacho-chipsene synes jeg var lidt malplacerede, og dressingen passede slet ikke til dem. Resten så bestemt (heller) ikke hjemmelavet ud, så vildt imponerende var snackkurven ikke, og løgringene var ikke særlig gode. De havde fået alt for lidt i frituregryden, så de var stadig lyse og bløde, hvilket også inkluderede de løgringe, der var fyldt i min burger, så de var lidt af en skuffelse. Løgringe kan ellers være meget lækre, også selvom restauranten ikke gider lave dem selv, men det kræver altså, at de er sprøde, hvilket disse langt fra var.

2016 Cafe Mauritz 050516 (1)

Til dessert havde mine forældre købt en kage fra Wendorff-bageren, men vi var ikke helt tilfredse med den. Wendorff tager MANGE penge for deres kager, og især denne gang tog de ALT for mange penge for et ikke specielt imponerende produkt. Der var tale om en rugbrødslagkage, hvilket lyder som et mærkeligt koncept for nogen, men da jeg er gift med en sønderjyde, så er jeg blevet introduceret for nogle gode varianter, og jeg laver også selv en ganske udmærket rugbrødslagkage, hvis jeg nu selv skal sige det.

2016 Wendorff 050516 (2)

Denne her var dog ikke imponerende. For det første var bundene – især den nederste – ALT for tør. Den var ikke god at sætte tænderne i. Pynten på toppen var nogle ristede rugbrødsskiver, hvor enden der var stukket ned i cremen var blød og ubehagelig at spise og den sprøde del var for tør, for hård og for salt. Dekorationen var derfor noget vi pillede af, inden vi spiste. Derudover var der slet ikke nok fyld i, og det meste af fyldet bestod af helt almindelig flødeskum – og jeg kan altså selv piske ret meget flødeskum for de 100 kroner, som de tager for kagen! Kvaliteten levede overhovedet ikke op til prisen, og jeg synes faktisk at Wendorff burde skamme sig over at tage så mange penge for et så ringe produkt. Det var ikke en uspiselig kage, og den var ikke fuldstændig elendig, men Wendorff lover kvalitet og prisen taget i betragtning, så var det slet, slet ikke godt nok. Der var et stykke tilbage efter middagen, som flyttede ind i køleskabet, men jeg havde ikke lyst til at sætte tænderne i det, så til sidst røg det i skraldespanden.

Wendorff har meget bedre kager at komme efter, så lad rugbrødslagkagen stå urørt i butikken.

2016 Wendorff 050516 (4)

Vejret var til gengæld rigtig fint, og har også været det den sidste uges tid. I weekenden lykkedes det os også at grille to gange, så vi har fået udnyttet den første spæde sommer – også selvom det blæste en smule og parasollen hele tiden truede med at vælte ned i hovedet på os. De par gange den væltede, faldt den heldigvis væk fra os. Nu lover de jo køligere vejr i næste uge, så vi får se hvornår der grilles næste gang.

På den københavnske gren

Dansk

2016 Nimbs kagebord 270216 (57)

I den forgangne weekend var vi en tur i København sammen med mine forældre. Besøgets primære funktion var deltagelse i årets Chokoladefestival, men der endte med at være mangt og meget andet mad inkluderet også.

Forældrene afhentede os på adressen fredag eftermiddag, hvorefter vi satte kurs mod den store købstad, dog ikke uden at gøre holdt ved Ringsted Outlet, hvor Ledsageren blev småforelsket i nogle nye køkkenmaskiner, som vi ikke allerede har (uden at vi dog købte noget), og vi blev trakteret med en daim-is på McDonald’s. Når der er daim i, så er det lidt vanskeligere at sige nej.

I København flyttede mine forældre ind hos min onkel og tante, hvilket vi normalt også gør, men den fremskredne graviditet betyder at jeg har lidt ondt i ryggen efterhånden, og så er det ikke helt så fordelagtigt at sove på et par madrasser på gulvet. Derfor blev vi i stedet indlogeret på CABINN Metro, der ligger næsten lige overfor hvor min onkel og tante bor.

Hoteller i København er generelt dyre, og CABINN er ikke nogen undtagelse. Værelset var dog udmærket, skønt lidt underligt indrettet. Der var fjernsyn på værelset – men man kunne ikke se det fra sengen, fordi badeværelset var sat ind i midten og delte rummet op i to med seng på den ene side og fjernsyn og små, tynde stole på den anden. Det handler vist mest om at sige “Vi har fjernsyn på alle værelser” end at give gæsterne noget brugbart.

Badeværelset var det mindste badeværelse jeg længe kan erindre at have set. Når man sidder på toilettet slår man højre arm og ben ind i vasken, og alt gulvpladsen blev brugt, når man skulle under bruseren. Som så mange andre hotelkæder påstår de også, at de tænker på miljøet og beder derfor gæsterne om at lade håndklæder, der skal udskiftes, ligge på gulvet. Vi havde to overnatninger, så der var rengøring engang lørdag eftermiddag, og da vi kom tilbage havde de fjernet de håndklæder, som vi havde hængt til tørre ved vinduet, samt lagt nye i skabet, men de våde håndklæder på gulvet havde de ikke rørt ved. Det synes vi var lidt mystisk tankegang.

2016 Cab Inn Metro 270216 (4)

Men derudover er det såmænd et udmærket sted at sove, og vi fik et værelse på 10. etage, så der var lidt udsigt at kigge på.

2016 Cab Inn Metro 270216 (1)

Aftensmaden bestod af takeaway, som vi alle spiste hos min onkel og tante. Vi bestilte fra Chilis Pizza, hvilket ikke var første gang. Jeg valgte deres “Enchilada Tortilla”, hvor man får tre tortillas gratineret i rigeligt fedtet ost, én med oksekød, én med kylling og én med løg. Sidstnævnte skal forståes helt bogstaveligt, da der vitterligt ikke er andet i end løg. Retten smager dog udmærket, set i forhold til at det er almindelig takeaway fastfood. Det er en meget stor portion, så er man to, der ikke spiser helt så meget, så kan man godt være to om at dele. Der skulle dog være fulgt ris med retten, hvilket de havde udeladt, og det er bestemt heller ikke første gang at de “glemmer” noget på bestillingen. Den tilhørende salat var meget våd og bestod af gængse grøntsager som icebergsalat og tomat, og der var et lille bæger cremefraiche samt et lille bæger med noget mærkeligt grønt stads. Hvad det helt præcis er, ved jeg ikke, men deres betegnelse “guacamole” stemmer i hvert fald ikke overens med virkeligheden. Det var nok bare noget farvet vand jævnet med kartoffelmel. Mere smagte det i hvert fald ikke af.

Ledsageren valgte at prøve deres engelsk bøf, som nok er den dyreste ret på deres menukort. Det siger dog intet om kvaliteten af det man får. Den stakkels bøf havde nok fået omkring 15-20 minutter på hver side for at sikre at den nu også var død, og herefter måske lige 10 minutter til bare for at være sikker. Nu, hvor jeg kigger på menukortet igen, stod der også noget om hvidløgssmør, men det så jeg nu heller ikke meget til.

2016 Chilis Pizza 260216 (2)

Til dessert var der en bøtte carte d’or is af varianten “creme brulee”, som var udmærket, samt en islagkage fra Princip med bær og en meget sej nøddebund, der smagte fint men var helt umulig at skære ud. Der stod is til alle sider i forsøget.

Om lørdagen var der morgenmad i lejligheden, hvorefter Ledsageren og jeg kiggede i butikker i Fields, der også ligger lige ved siden af. Vi havde jo en kage-aftale ved Nimbs Terrasse om eftermiddagen, så vi blev i området. Om eftermiddagen blev vi sat af ved Tivoli, hvor vi brugte omtrent 1½ time på at spise alt for meget kage. Bagefter havde vi endnu 20-30 minutter, før chaufføren kom forbi og hentede os igen, så vi gik en lille tur i det forladte Tivoli.

Helt stille var der dog ikke, for det gik en del fugle omkring. Der var både ænder, gæs, påfugl og nogle fede høns, der var meget nysgerrige og hakkede i Ledsagerens sko for at se om der skulle gemme sig noget mad der. Jeg ved ikke hvad type fugl de var, men de var i hvert fald ikke verdens kønneste, og de var meget vanskelige at fotografere, fordi de bevægede sig i hurtige ryk. Da vi begyndte at gå tilbage mod udgangen fulgte de efter os på rad og række, men heldigvis blev de distraheret af påfuglen, inden de kunne følge efter os hele vejen hjem.

Min mor havde sørget for aftensmaden, der bestod af kartoffelgratiner, en blandet salat med feta samt et kyllingefad med gulerødder, porrer, svampe og bacon. På det tidspunkt var jeg dog fortsat meget, meget mæt, så det var begrænset hvad jeg kunne indtage. Billedet nedenfor er derfor af Ledsagerens portion, ikke min!

2016 København 270216 (3)

Desserten var tærte fra The American Pie Co., som mine forældre havde hentet tidligere på dagen. Det var ikke lige et sted, jeg havde hørt om før, men de laver nogle ganske fine tærter (til høje priser). Vi havde nærstuderet deres hjemmeside og afgivet bestilling, og jeg valgte et stykke af deres kokostærte (som de kalder “Mauna Loa coconut cream pie”). Den smagte meget godt og var ikke voldsomt tung i det, som kokosfyld nogle gange godt kan være. Der var god smag i, og tærtestykket havde en god størrelse. Desværre var jeg stadig så mæt efter vores kageeftermiddag, at jeg kun kunne spise halvdelen af mit stykke, og så måtte min far træde til og tage sig af resten.

2016 The American Pie København 270216 (1)

Ledsageren bestilte deres æbletærte (“Yo mama’s apple cinnamon pie”), da det er en af hans favoritter, og den så meget imponerende ud med store, flotte æblestykker i. Jeg kunne dog ikke helt overskue at smage, da den så meget fyldig ud. Den smagte efter sigende godt. Til gengæld smagte jeg min onkels tærte, da han havde valgt deres oreo-tærte (“Daddy’s girl chocolate oreo pie”), og den var også rigtig god. Der var masser af chokoladesmag i, og den havde god gavn af den flødeskum, der var indkøbt til lejligheden, da det var meget mørk, meget kraftig chokolade. Skulle vi have derfra en anden gang, kunne jeg godt finde på at prøve den. Det er dog ikke helt billig tærte, da det koster 45 kr. per styk.

2016 The American Pie København 270216 (2)

Efter desserten gik Ledsageren og jeg tilbage til hotellet, og Ledsageren fotograferede udsigten undervejs:

2016 København 270216 (4)

Søndag formiddag startede vi med morgenmad, hvorefter vi alle tog til Chokoladefestival og endelig hjemad. Vi var meget mætte, da weekenden nåede sin afslutning, men vi følte, at vi havde fået udrettet meget på kort tid. Og så lykkedes det os alligevel at slutte af med de smagsprøver, som vi havde taget med hjem fra Chokoladefestivalen.

2016 Chokoladefestival 280216 (38)

Juletur til København 2014

Dansk

2014 Tur til København 221114 (1)

Der har været meget travlt hjemme hos os de sidste par uger, så jeg er faldet gevaldigt bagud med mine blogindlæg. Jeg håber at jeg kan nå at indhente i hvert fald noget af det tabte.

Det her indlæg handler om vores tur til København for et par uger siden. Vi tog af sted med mine forældre og boede hos min onkel og tante i København – det er meget smart at have en lejlighed til rådighed i storbyen, når man skal juleshoppe. Det lykkedes os også i løbet af turen at få købt nogle enkelte julegaver samt søge inspiration til nogle andre.

Billedet øverst er taget ud af bilens bagrude på vej til København – jeg synes det var sådan en flot aftenhimmel. Aftensmaden den første aften bestod af noget hurtig takeaway fra Chilis Pizza, hvor min mor og Ledsageren besluttede sig for at prøve stedets (efter restaurantens eget udsagn) “byens bedste chili con carne”. Den bedste vil vi nok ikke kalde den, men hold op hvor var den STÆRK. Min mor kunne slet ikke spise den, mens Ledsageren har en noget højere smertetærskel, så det lykkedes ham at få gjort kål på sin tallerken. Det hjalp heller ikke at leveringsmanden glemte både cremefraiche og det grønne sjask, som de af en eller anden mærkelig årsag refererer til som “guacamole”, hvilket kunne have dæmpet styrken lidt. Jeg prøvede også en lille bid, og selv når forholdet mellem chili og cremefraiche var 1 til 1, så var det stadig stærkt.

Jeg fik vist en lammeret, som også var stærk, men slet ikke på samme niveau. Desserten bestod af en lille buffet af diverse optøede desserter fra den lokale Irma samt nogle ungarske kager, som min tante havde bagt til sit arbejde.

Den næste morgen satte min far morgenmad på bordet. Han havde gjort brug af Bilkas tilbud af 10 rundstykker, 1 rugbrød og 1 dagmartærte til 50 kr., selvom det lykkedes ham at bytte dagmartærten til en julekringle, da den kostede det samme. Kringlen var faktisk ganske udmærket med lidt kirsebær i. Udenfor var vejret meget passende vintergråt.

Efter morgenmaden tog vi på strøgtur, hvor vi som sagt gik på lidt juleindkøb og kiggede på Københavns mange juledekorationer. Jeg kunne godt lide Irmas julevindue, for jeg synes det er lidt sjovt hvor langt man faktisk kan komme bare med dagligvarer! Nogle flotte småkager og lidt slik på nogle pæne tallerkener, og så lige lidt julepynt, som man sikkert også sælger i butikken. Man behøver faktisk ikke så meget.

Til sidst mødtes vi alle sammen igen ved Hotel Chocolat for at få en kop varm chokolade. Jeg synes dog at portionsstørrelsen er blevet mindre siden sidste besøg uden at prisen har ændret sig, og så fik vi ingen smagsprøver overhovedet, heller ikke selvom vi havde et rabatkort med, hvor der stod at vi ville få 10 % rabat, smagsprøver og et smil. Smilet kan så også diskuteres, for serveringspigen blev lidt småsur da hun kludrede i vores bestilling. Jeg blev egentlig lidt skuffet, så jeg ved ikke om jeg vil gå efter at få kakao der igen en anden gang. Chokoladen er dog stadig god, og de har nogle sjove og spændende julevarianter. Ledsageren og jeg valgte hver en pakke til hinanden til vores chokoladejulekalender, og så købte jeg også en pakke med hjem til deling med kollegerne – de blev straks omvendt, selvom de blev noget chokeret da jeg fortalte dem prisen.

Til aftensmad stod den på tag-selv-buffet med oste, pølser og lidt sushi, og desserten var rester fra gårsdagens dessertbuffet suppleret med lidt is, et par kæmpeklejner fra Tivoli samt nogle andre ungarske kager købt på julemarkedet. Vi var godt mætte da vi nåede hjem til Fyn igen!

På egen hånd i Melbourne

Tidsstempel: 27. marts 2014

2014 AUS 270314 Melbourne (2)

Torsdag havde Ledsageren og jeg en dag alene i Melbourne centrum. Min veninde kørte os til toget om morgenen, og så tog vi det ind til centrum, hvor vi så gik rundt det meste af dagen. Om eftermiddagen tog vi så et andet tog ud til min venindes område, hvor hun hentede os på togstationen ligesom sidst.

I Melbourne gik vi mest rundt og kiggede på byen og snuste i de lokale butikker. Igen var det forfærdeligt at se på hvor mange sushibutikker der er i Australien, samt de billige priser de gør sig i. Vi beundrede højhusene, og ind imellem var der nogle gammeldags bygninger, som for eksempel det store bibliotek. Det var lidt hyggeligt at se på – en blanding af nyt og gammelt.

2014 AUS 270314 Melbourne (17)

Vi spiste frokost i en thailandsk café, hvor vi fik en art stir-fry. Til min ret fik jeg valget mellem ”spicy sauce” og ”soy sauce”, og da jeg ikke er så vild med den salte soja, så gik jeg efter den stærke i stedet. Jeg kan så fortælle, at når thailænderne siger at noget er stærkt, så er det STÆRKT. Jeg kunne næsten ikke spise det. Heldigvis kan Ledsagerens smagsløg klare lidt mere end mine, så vi byttede halvvejs igennem. Maden smagte nu ellers udmærket.

Til forret var der gratis miso suppe, og Ledsageren investerede i en kold ice tea med fersken, som faktisk også smagte udmærket. Omkring os fløj små fugle og spiste af gæsternes efterladte rester.

Vi fik også besøgt et par shopping centre. Shopping centre i Australien ser ud til at bestå af gader med butikker eller på anden vis åbne eller halv-åbne områder, ikke lukkede kæmpebutikker som vi kender dem. Der var mest af alt tøjbutikker, hvilket er udmærket hvis det er det man leder efter. Butikkerne ligner generelt meget de danske, måske er nogle af navnene bare anderledes. Egentlig så er Melbourne lidt en gængs storby, hvilket dog også kan skyldes at vi ikke kiggede de rigtige steder. Ledsageren og jeg er jo ikke de store museumsmennesker og så videre. Det mest spændende ved Melbourne, for mig i det mindste, er de mange kulturer, der mødes, og de mange forskellige spisesteder. Vores frokost fik vi i den asiatiske ende af byen, og i det græske område købte vi en stor portion baklava, som vi tænkte som en del af aftenens dessert. De solgte også store baklavaruller dækket i chokolade – så bliver det næsten ikke sødere (det er dem i midten til højre).

2014 AUS 270314 Melbourne (7)

I det ene shopping center købte vi noget koldt af drikke fra en kæde, der hedder ”Gloria Jean’s Coffees”. Ledsageren fik en iskaffe, og jeg gik efter en ”chilled chocolate” med jordbær og flødeskum. Den smagte fint, men ikke så meget af chokolade. Muligvis var det hvid chokolade de gjorde brug af, hvilket jo ikke smager så meget af chokolade. Priserne var som de danske, muligvis en anelse billigere, men ikke med meget, hvilket generelt er gældende for de fleste ting i Australien.

2014 AUS 270314 Melbourne (16)

På vej hjem lavede vi et større stop i en bagerkæde kaldet ”Bread Top”. De sælger alverdens bagværk, også nogle meget flotte og dyre kager, hvor nogle blandt andet ligner hunde. Hvordan man kan nænne at spise dem ved jeg ikke. Vi samlede til bunke blandt bagværket, der består af både søde og salte sager. Vi købte en større portion med hjem til desserten, og der var noget med sesamkugler, kokosbolle, æblebolle (den blev lidt mast på turen hjem, men det er den i midten med ”stilken”), og en ”chocolate supreme”. Som supplement købte vi ved en anden bager en rocky road og en cheesecake.

Blandt de salte varer var der for eksempel små hotdogs med alt fra pølse til tempurareje. Der var mindst lige så mange salte som søde varianter, og jeg håber at vi når at komme forbi en butik inden vi tager hjem, da jeg rigtig gerne vil nå at smage en tempura hotdog!

Jeg lærte også noget nyt om rocky road, som jeg godt har hørt om, men jeg har altid troet at det bare var en chokoladebar med primært skumfiduser. Det viser sig at der findes to varianter: En chokoladebar og en kage. Kagen har en chokoladekagebund, og så er der chokolade og fyld (stadig primært skumfiduser) på toppen. Den smagte godt og var meget mere interessant end jeg lige havde troet, så den kan også anbefales til en anden gang.

Omkring kl. 5 blev vi hentet på togstationen af min veninde, og så kørte vi tilbage til hendes lejlighed for at diskutere muligheden for aftensmad. Vi endte med at tage hen til en ”food court” der lå i et shopping center i nærheden. Her var der samlet madbutikker fra alverdens kulturer, hvilket er den australske måde at gøre det på. Vi købte tyrkisk mad, hvor Ledsageren fik sig en doner kebab og jeg købte en kebab med salat. Det var en kæmpeportion, men heldigvis smagte det også godt.

Til dessert delte vi de hjembragte lækkerier mens vi så Doctor Who.

2014 AUS 270314 Melbourne (21)

Til sidst et blik på Melbourne:

Sushi hører sig til på en rigtig ferie

Dansk

2013 Kato Sushi København 160713 (9)

En sommerferie i København er ikke en rigtig sommerferie medmindre vi har indtaget sushi, så inden vi tog afsted fandt jeg en deal på nettet, så vi fik 42 stykker sushi til halv pris. Det er egentlig nemt nok at finde et sushi tilbud hvis man bor i København, og man kan vel egentlig prøve et nyt sted hver uge. Sværere er det hvis man bor i Odense, da er der færre udbydere.

Dagens menu kom fra Kato Sushi tæt ved Forum og lød således:

  • 8 Sparkling Tuna med agurk, avocado, tun, chilimayonnaise og forårsløg
  • 6 Crispy Ebi: Dybstegte indbagte tigerrejer med salat, agurk, avocado og gulerod
  • 8 Supreme med laks, agurk, avocado, knuste wasabiærter og wasabilimedressing
  • 8 California med surimi, avocado, agurk og mayonnaise
  • 8 Sparkling Salmon med agurk, avocado, laks, chilimayonnaise og forårsløg
  • 2 nigiri med tun
  • 2 nigiri med laks

Der kan siges flere positive ting om stedet. Lokaliteten var fx god. Dette synes muligvis som en mindre del, men det var alligevel rigtig fint i vores bog, at vi kunne tage metroen til Forum station og så bare lige ned af vejen, så var vi der, og kunne indenfor få minutter returnere.

Derudover var sushien meget flot præsenteret. Særdeles to af rullerne var pyntet med fine tråde af gulerod, forårsløg, bønnespirer og hvad det nu var. Fisken var fin og grøntsagerne var friske. Agurken var sprød og avocadoen blød og grøn. Der fulgte naturligvis sojasauce med som sædvanlig, men derudover fulgte også en lille beholder med en wasabidressing, som også var sprøjtet ud over en af rullerne. Den smagte godt og var tilpas stærk. Jeg er ikke selv så vild med sojasauce, da jeg synes den gør det hele alt for salt og fjerner alt smagen fra sushien, men wasabidressingen tilføjede noget til retten uden at overdøve eller fjerne noget fra den.

2013 Kato Sushi København 160713 (6)

Generelt smagte sushien ganske udmærket, men de var ikke rullet helt perfekt, og nogle af stykkerne var også skåret skævt. Endestykkerne, som normalt kan se meget dekorative ud, var lidt sløset sammensat, og der stak alt for meget ris ud. Stykkerne, hvor risen var på ydersiden, var rullet i sesam, hvilket jo normalt bl.a. sikrer at stykkerne ikke hænger sammen, men sushien var rullet i alt for lidt sesam, så der endte med at være en stor klump sushi i bakken, som ikke var helt så pæn, når man forsøgte at hive stykkerne løs fra hinanden. Nogle af stykkerne var ikke rullet stramt nok, så der var “huller” i fyldet i midten.

2013 Kato Sushi København 160713 (4)

De tempurastegte rejer var OK, men lidt bløde i det og lidt for dejagtige. Ikke den bedste tempura jeg har smagt. Tempurarejer er, så vidt jeg kan bedømme, en populær kombination i sushi, og jeg kan da også selv rigtig godt lide den. Dog fandt jeg at denne menubox blev for meget. Der var tre ruller med tempurarejer, og to af rullerne var fuldstændig ens, bortset fra at den ene var toppet med laks og den anden med tun. Hver for sig var alle sushirullerne udmærket, men sat sammen gik det hele lidt i ét, og der manglede nogle spændende kombinationer i bakken. Den blev for ensformig og derfor lidt kedelig.

Generelt var det et ganske udmærket sted, som man godt kan bestille fra igen.

2013 Kato Sushi København 160713 (2)