Tag Archive | fam-Ledsageren

Koldt og blæsende

Dansk

2016-curie-mor-171016-7

Selvom vejrudsigten lovede regn det meste af tiden vi var i Blåvand, så endte det faktisk med de fleste dage blot at være lidt drypregn, som vi godt turde bevæge os ud i. Den ene af dagene tog vi på hvad der i øjeblikket for os svarer til en “længere” tur, det vil sige cirka 40 minutters kørsel – uha, det kan tage lang tid med en vågen baby. Her endte vi i Varde.

2016-varde-miniby-171016-1

Altså Varde Miniby.

Vi gik også lidt rundt inde i den store udgave af Varde, hvor vi blandt andet endte på en McDonalds for at spise frokost. Der var ikke særlig mange spisesteder i Varde, og McDonalds var heller ikke specielt overrendt (det var også stadig lidt tidligt for frokost). De daværende gæster bestod mest af teenagere, der sad og brugte det gratis internet uden at købe noget. Her er et billede af Varde og Mini-Varde, måske du selv kan se hvad der er hvad.

Aftensmaden blev en omgang næsten-færdigt fra Føtex, hvor vi fik en bakke broccolisalat, flødekartofler samt noget skinkekød (eller hvad det nu var) til rimelige penge, og så supplerede vi med hvad der viste sig at være et meget kedeligt flute fra Blåvand Bageri.

2016-blaavand-aftensmad-171016

Blåvand har forskellige muligheder for indkøb af rundstykker til morgenmad, blandt andet Torve Bageriet, som jeg skrev om i sidste indlæg, og den lokale Meny solgte 10 rundstykker for 20 kroner, skønt vi ikke nåede at gøre brug af deres tilbud. Vi endte med at købe de fleste af vores brød- og kagevarer fra Blåvand Bageri. De havde et rigtig fint udvalg af både kager og rundstykker, så vi kom på besøg mange gange. De fleste af deres varer er også gode, men det er dog ikke alt, som de er lige gode til. Flutet var for eksempel overraskende elendigt (men rundstykkerne fejlede bestemt ikke noget, og der var mange spændende varianter).

2016-blaavand-bageri-201016-1

De sælger rådhustærter, selvom de kalder dem noget andet, og jeg fik afprøvet deres nøddesnitter. Noget af det, som de laver rigtig godt, er mazarinkager, hvor bunden er virkelig lækker og svampet. Det var også grunden til, at jeg endte med at få nøddesnitte af to omgange. Deres kransekage forholder jeg mig dog skeptisk over for. Der var kransekagemasse på toppen af rådhustærten, og den knaste af sukker, hvilket kransekage IKKE skal gøre. Desuden havde de bagt bunden først og herefter kommet syltetøj samt kransekagemasse på toppen og bagt den igen, hvilket muligvis nok er den bedste måde at bage tærten på, men det betød at kransekagedelen faldt af, når man skar i kagen, hvilket jeg så til gengæld ikke synes er den rigtige måde at servere rådhustærten på.

2016-blaavand-bageri-171016-2

Deres berlinere var også rigtig gode, og til 12 kr fik man en berliner af en god størrelse med en pæn mængde syltetøj i. Deres æblesnitter og æblestænger havde også en rigtig flot mængde æblefyld, og alt med remonce kunne de også finde ud af. I anledning af Halloween solgte de “bøh”-kager, og da jeg spurgte hvad der var i, fik jeg at vide at det var en Kaj-kage. Den var såmænd OK, selvom jeg ikke var så vild med det lyserøde smøragtige fyld i midten.

2016-blaavand-bageri-211016-1

Deres brunsviger måtte vi naturligvis også teste, men den var nu ikke noget særligt. Der var alt for meget kagecreme i fyldet, så den smagte mere af creme end brunsviger, og selvom der var strøet brun farin på toppen, så var det ikke det hele, der var smeltet under bagningen. Bunden var frisk nok, da vi fik den serveret, men den bar tydeligt præg af at være en type bund, der meget hurtigt ville blive tør og kedelig. Så er deres æblestang meget bedre at gå efter, hvis man leder efter noget sødt til morgenbordet. Spandaueren med syltetøj var dog god, og de bruger rigtig wienerbrødsdej til deres wienerbrød, så det hele smager af noget.

2016-blaavand-bageri-201016-2

Vi fik også prøvet et par af deres brød, blandt andet det meget ringe flute, og så prøvede vi et speltbrød, der smagte udmærket, men jeg ved at dommerne fra den britisk bagedyst ville påpege, at det ikke var bagt længe nok, for når man klemte brødet sammen, så gik det lidt tilbage til dej-stadiet igen, hvilket det ikke bør. Det smagte nu ellers som sagt fint (det er ikke altid at jeg er lige så kritisk som dommerne fra den britiske bagedyst, selvom det nogle gange godt kan føles sådan!). De havde mange andre kager, både store og små, der også så fristende ud, men vi havde ikke tid til at prøve det hele. De små kager kostede omkring 17 kr og de store omkring 55. Deres fejl til trods så var det stadig vores favoritbager i byen (men ok, der var måske heller ikke så mange at vælge imellem!). Vi kommer dog gerne forbi igen næste gang vi er i Blåvand, og Ledsageren har allerede besluttet at bestille en kasse berlinere med hjem.

2016-varde-miniby-171016-11

0 er også en rund fødselsdag

Dansk

2016 Fødselsdag på fødegangen 170516

Tidligere på ugen fejrede vi fødselsdag på fødegangen. Umiddelbart efter fødslen kom jordemoderen ind med en lille bakke med lidt mad på, dækket op med flag og små fødselsdagsservietter, hvilket jeg synes var vældig hyggeligt. På det tidspunkt havde vi heller ikke spist noget i mere end 12 timer, så det var rart at få spist lidt, også selvom jeg ikke helt havde plads til så meget.

Efterfølgende har den lille frøken også fået nogle flotte fødselsdagsgaver af familie og venner, som hun muligvis i øjeblikket ikke helt kan værdsætte, men der går nok ikke lang tid, før hun får sine små pilfingre i det hele. Mine forældre gav hende blandt andet et rigtig flot “fødselsdagstog” med H. C. Andersen figurer, som jeg faldt for så snart jeg så det. Der er fem figurer knyttet sammen med små kæder, og på to af dem kan man sætte et lille lys og på to andre er der små huller til at holde de medfølgende tal, så man kan huske hvor gammel fødselsdagsbarnet bliver. Der er nok tal til at man kan fejre dagen kontinuerligt til og med hendes 21. års fødselsdag. Muligvis hun bliver træt af H. C. Andersen inden da, men det kan vi ikke tage os af!

2016 Babygaver 220516 (3)

Derudover har min mor også hæklet en helt fantastisk nuttet lilla blæksprutte, som vi kalder Sprutte Ruth.

Sprutte

Vi fik også en fin lille kuffert fuld af flotte gaver, blandt andet “Hvad skal pigen hedde”-bolcher, hvor hvert bolche har et pigenavn på. Der var også en rigtig flot ramme, som Frøken Curie muligvis selv skal kigge ud af på et tidspunkt, tøj, håndklæder og en sød, lille stork.

2016 Babygaver 220516 (4)

De nye kusiner havde skrevet et smukt kort og gav et par søde bamser, et fint stykke knitrende legetøj, der eventuelt kan hænge på autostolen eller barnevognen, og en flot trøje.

2016 Babygaver 220516 (7)

Fra den københavnske familie var der både tøj og legetøj, og fra nogle meget gavmilde familievenner var der en stor æske fyldt med tøj og hagesmække.

Det har taget lidt tid at finde ind i noget, der minder om en rytme, så besøgene er kommet langsomt og spredt over flere dage. Det er for tidligt at påstå, at der nu er helt styr på det, for intet er forudsigeligt med så lille en tingest derhjemme, men det begynder efterhånden at ligne noget. Og så gør det da også lidt lettere, når gæsterne selv tager maden med! Mine forældre medbragte en lækker kage til deres første møde med den lille ny, som vi indtog i opholdsstuen på den afdeling på hospitalet, hvor vi var indlagt, og Ledsagerens side havde medbragt en klassisk fødselsdagskage med Frøken Curies navn, da vi nåede til dét besøg.

Ledsageren har også givet mig en gave i form af en smuk halskæde, hvor vedhænget er en lille mor-og-barn-figur (som dog ikke er så villig til at lade sig fotografere i pæn stand).

2016 Barselsgave 220516

Det er dejligt med den varme velkomst, som Frøken Curie har fået.

Tre år

Dansk

2016 3 års bryllupsdag 110516 (3)

I går var det tre år siden, at Ledsageren og jeg blev gift. Middagen dengang var noget anderledes end hvad vi fik i går, skønt gårsdagens aftensmad altid er en favorit hjemme hos os. Vi har ikke rigtig været i bryllupsdag-boblen i år, fordi der er andre ting, som fylder i øjeblikket, så vi havde heller ikke investeret i gaver, selvom Ledsageren dog havde købt en bøtte Ben & Jerry is med hjem, hvilket er en af mine favoritter. I stedet for den sædvanlige bryllupsdagsliste med papirbryllup og sølvbryllup og hvad de nu hedder alle sammen, så sammensatte jeg i sin tid min egen kage-inspirerede liste, og det var sådan set meget heldigt at tredje år tilfældigvis var pandekager, for det var overkommeligt at leve op til. Næste år er temaet grøntsager, for jeg kan også godt lide, at der er lidt udfordringer at gå efter – men skulle det knibe kan man altid falde tilbage på gulerods- eller squashkage.

År 3 fejrede vi dog som sagt med pandekager. Det meste af tilbehøret var rimeligt klassisk i form af sukker, syltetøj og nutella, men jeg hev mig da sammen til lige at lave en chokolademousse også, for lidt ekstra skulle der da være, nu hvor det var bryllupsdag. Der var også limesaft, hvilket jeg har fundet ud af smager udmærket oven på sukker (citronsaft er muligvis mere nærliggende, men det var lime jeg lige lå inde med), og så naturligvis flødeskum til at komplimentere nutellaen.

2016 3 års bryllupsdag 110516 (4)

Derudover går vi bare og venter, men babyen synes at hun har det rigtig fint, der hvor hun er lige nu, så det ser ikke ud som om at hun overvejer at flytte. Statistisk set er der størst sandsynlighed for at hun bliver født i denne uge, og det er jo aldrig helt til at forudse, hvornår der sker noget. Lige pludselig kan det hele jo bare starte. Jeg synes nu godt efterhånden at hun må til at trække sin del af læsset. Nogle gange tænker jeg, at jeg bare skulle give hende et skub, for hun ligger helt lige inde i maven lige nu, med ryggen mod min navle, og har gjort det siden i søndags, hvilket også vil sige at hun ligger med bagdelen op mod mig, hvilket jeg synes er ret frækt, og jeg håber ikke at hun fortsætter med den type uartigheder, når hun er kommet ud.

Hun er efterhånden også ved at være stor, og det skulle ikke undre mig, om hun ender med at veje over 3 kilo, når hun endelig kommer ud, så alle de bekymringer jeg havde om at hun ikke ville komme forbi de vigtige 2500 gram er lagt på hylden. Mange af de babyer, der vejer under 2500 gram når de fødes, skal starte op med sondemad og den slags, så det er vi naturligvis helst fri for. Det ser heldigvis ikke ud til at vi ender i den kategori, så det er dejligt at vide. For en uges tid siden blev hun vurderet til 2800 gram, og selvom der er en fejlmargen på + / – 10 %, så er vi stadig i den sikre zone, og hun har i hvert fald taget på siden da også. Mon ikke hun har det helt fint, når hun kommer ud, selvom hun godt må skynde sig lidt nu.

På Kongebrogaarden

Dansk

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (8)

I weekenden var Ledsageren og jeg på weekendophold. Jeg havde givet ham et hjemmestrikket gavekort i fødselsdagsgave med to valgmuligheder, og han besluttede, at vi skulle besøge Hotel Kongebrogaarden i Middelfart. Hotellet har hele 5 stjerner, og det ligger i rigtig smukke omgivelser med vand, grønne områder og udsigt til de to broer.

Middelfart ligger ikke langt fra os, så vi kunne tage det stille og roligt lørdag morgen. Efter morgenmaden kørte vi til Middelfart by, hvor vi kiggede lidt i byens butikker, og herefter kørte vi ud til hotellet, hvor vi parkerede og gik en tur i området. Vejret så lidt gråt ud, men det holdt sådan set rimeligt, så der blev ikke behov for regntøj og paraplyer alligevel, selvom vi var dukket forberedte op.

Lidt billeder fra området:

Efter gåturen opsøgte vi receptionen. Klokken var kun cirka 14, og vi vidste godt, at officiel indcheckningstid var kl. 15, men vi tænkte, at vi ville spørge alligevel. Derudover har hotellet også indendørs svømmepøl, og de har en rigtig god service, da man har lov til at benytte sig af den fra kl. 12 på indcheckningsdagen samt efter udcheckning, hvilket jeg synes er en rigtig god detalje, der ikke koster dem noget. Vandet var dog lidt til den kølige side, så det tog mig mange minutter at komme hele vejen i, og vi blev ikke hængende alt for længe. Vi var dog rigtig glade for, at vi udnyttede poolen da vi gjorde, for vi kunne observere, at flere af de andre gæster gjorde brug af den efter indcheckning, mens vi havde den helt for os selv mellem kl. 14 og 15.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (52)

Klokken var stadig ikke helt 15, da vi dukkede op fra poolområdet igen, så receptionisten tilbød os lidt kaffe og kage, imens vi ventede. Vi fandt aldrig helt ud af, om det bare er med i prisen, men vi betalte i hvert fald ikke for det, så det var også rigtig luksus! Der blev hidkaldt en tjener, der forklarede at dagens kage enten var gammeldags æblekage (og så vidste jeg med det samme, at Ledsageren var solgt) eller krydderkage (hvilket jeg valgte). Jeg er ikke kaffedrikker og ikke så tit til te, så jeg spurgte, om de havde varm kakao, hvortil tjeneren svarede, at “Det kan de sagtens lave”, hvilket jeg også syntes var imponerende. Det var tydeligvis ikke noget, de normalt diskede op med, men tjeneren havde ikke behov for at tjekke med køkkenet for at vide med selvsikkerhed, at dét ikke ville være et problem. Ledsageren valgte så at bestille det samme.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (16)

Det var dog ikke helt varm kakao, de serverede – i stedet var det varm chokolade, og den var meget lækker. Det var tydeligt, at den var sammensat af gode råvarer, og den havde den helt rigtige chokoladeprocent. Nogle gange, når restauranter laver varm chokolade, har den tendens til at blive meget mørk og en smule bitter, men denne her var lige tilpas. Og så var der vanille i flødeskummet!

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (18)

Jeg fik også smagt på Ledsagerens gammeldags æblekage, som han også var vældig tilfreds med. Den smagte godt, selvom konsistensen var noget anderledes, end jeg normalt forbinder med en sådan dessert, da æbledelen var meget glat ligesom gelé hellere end en mos eller kompot. Det gjorde dog ingen skade.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (15)

Jeg var også vældig tilfreds med min krydderkage, som havde en rigtig god svampet konsistens. Den var ikke så fotogen, men det er også vanskeligt med så mørk en kage. Den blev serveret med små, hvide marengs, en hvid chokoladeganache (det er de små toppe) samt store stykker af mørk chokolade med tørret hindbær. Den mørke chokolade var lidt for mørk for mig, men Ledsageren hjalp med at få dem til at forsvinde. Jeg var imponeret over, hvor meget der blev gjort ud af præsentationen af et simpelt stykke eftermiddagskage.

Efter eftermiddagskaffen var vi godt mætte, så vi fandt vej tilbage til receptionen for at checke ind. Vi havde købt et gourmetophold, der inkluderede vinsmagning om eftermiddagen, velkomstdrink før middagen samt en fire-retters-menu om aftenen, men vi havde hørt nogle af de andre gæster snakke om, at de havde byttet vinsmagningen til noget kaffe og kage i stedet, hvilket vi også valgte at gøre. Vi bestilte denne til efter middagen. Om aftenen hørte vi nogle af de andre spisende, der havde deltaget i vinsmagningen, snakke om, at den var trukket ud og havde taget en hel time, så alt i alt var vi tilfredse med, at vi slap for det!

Vi havde bestilt et standardværelse men betalt ekstra for at få bæltudsigt, og det var også ganske tilfredsstillende. Vi boede på 1. sal, hvor vi havde en lille balkon med udsigt til begge broer. Besøger man hotellet på et lidt lunere tidspunkt af året er det et ideelt sted at sidde og nyde udsigten.

Standardværelset var ikke stort, men det var rent og pænt og havde hvad det skulle have. Badeværelset var lidt til den lille side, og det var ret irriterende at vandhanen (både håndvask, bruser samt i poolområdet) var to separate haner, så man hele tiden skulle stå og skrue frem og tilbage på det varme og kolde vand i desperat søgen efter en anvendelig temperatur.

Eftermiddagen gik med afslapning, og da klokken var cirka 18 gik vi ned til restauranten, hvor vi fik anvist et bord i barområdet. Den ene tjener havde helt styr på tingene, også at jeg var gravid og ved bestilling havde efterspurgt en alkoholfri velkomstdrink. En yngre og noget nyere i faget tjener viste os til bords og tog imod vores bestilling. Ledsageren fik et glas bobler, og jeg blev spurgt, hvad jeg godt kunne tænke mig, hvilket var lidt overvældende, da jeg ikke anede hvad de havde, og hun havde ikke fremvist et drinkskort. Hun sagde så, at de havde hyldeblomst, hvilket jeg takkede ja til.

Ledsageren fik også serveret et omfattende vinkort og spurgt, hvad han gerne ville have til maden. Han sagde, at han gerne ville have et glas hvidvin og et glas rødvin og spurgte, om de havde en husets vin, hvilket tjeneren svarede at de ikke rigtig brugte hos dem, men at han godt kunne købe i glas. Herefter efterlod hun os med vinkortet, mens hun forsvandt for at hente vore drinks samt de tilhørende snacks, og Ledsageren bladrede formålsløst igennem de mange sider uden at blive klogere. Da hun returnerede, måtte Ledsageren tilkendegive at vinkortet ikke havde hjulpet, da det ikke var til at se hvilke vine, der kunne købes i glas. “Det er alle dem til under 500 kroner,” svarede tjeneren, hvilket jeg mente at hun burde have sagt fra starten, især når Ledsageren sagde, at han gerne ville købe i glas. Men det er så også derfor at vi antager, at hun er ny på hotellet. Ledsageren nåede til enighed med tjeneren om, at der blot blev valgt et passende glas hvid- og rødvin til maden.

Min hyldeblomstdrink var uden dikkedarer og smagte udmærket og forfriskende. Vores snack bestod af blå kartoffelchips samt ristede græskarkerner, hvilket var fint at starte på. Jeg var kun halvvejs gennem min drink, da tjeneren returnerede og fortalte, at vores bord var klar, hvorefter vi vandrede ind i selve restauranten, hvor maden blev spist med kobberbestik.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (28)

Der dukkede hurtigt en anden tjener op, og der blev snarligt fremsat koldt vand, godt brød samt en konkylie ifyldt “smør med brunet smør og kærnemælk”, hvilket så vældig dekorativt ud og passer rigtig fint til hotellets placering.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (33)

Vi havde fået fortalt, at første ret var løgsuppe, men det var bestemt ikke, hvad jeg havde forventet. Når jeg hører løgsuppe, så tænker jeg “klassisk fransk med ostebrød”, hvilket også er godt, men det var slet ikke i nærheden af hvad der blev serveret. Tallerkenen startede med at se således ud:

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (35)

Det ses ikke så tydeligt på billedet, men det er makrel, der ligger nederst, pyntet med et eller andet sprødt, lidt grønt og løgpulver. Herefter blev suppen, som var en meget koncentreret løgfond, hældt over, så vi endte med denne tallerken:

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (36)

Så retten var nærmest sin egen underholdning. Dette var vist Ledsagerens favoritret denne aften, fordi suppen var så kraftig og smagte godt igennem, mens den faktisk blev lidt for kraftig for mine smagsløg, men sådan er det også derhjemme, hvor Ledsageren kan tage meget mere salt og peber end mig.

Ret nummer to var til gengæld MIN favoritret. Det var oksecarpaccio med syltede grønne tomater og en helt fantastisk og meget grøn dildskum. Den så meget tiltalende ud og var meget let i smagen, selvom der så ud til at være en stor mængde skum på tallerkenen til at starte med. Den var rigtig spændende.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (38)

Eftermiddagens varme chokolade med flødeskum fyldte stadig godt i maven, så jeg var faktisk allerede godt mæt, da vi var færdige med anden ret, så jeg gruede lidt for hovedretten. Denne bestod af en god kartoffelmos med kalveculotte (eller noget lignende) samt gulerod i flere afskygninger. Der var gulerodspuré, stegte gulerødder samt store, tynde stykker gulerod på toppen. Der var to store stykker kød, og vi kunne få mere, hvis vi efterspurgte det, hvilket jeg dog ikke følte behov for. Faktisk kunne jeg kun spise det ene stykke, så Ledsageren tog sig af resten, for kødet skulle i hvert fald ikke gå til spilde.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (39)

Jeg ved ikke, om tjeneren havde observeret, at vi så meget mætte ud, men der gik i hvert fald godt en time fra hovedret til dessert blev serveret, hvilket passede mig fint. Så kunne jeg nå at opsamle appetit til rent faktisk at smage på den. Vi havde fået at vide, at desserten var en abrikosdessert, så vi sad og fantaserede lidt om, hvordan den ville se ud, og hvordan vi selv ville lave den, hvis det var. Nu er det lidt synd for restauranter for tiden, for efter vores besøg på Fakkelgaarden så sammenlignes alle restaurantdesserter automatisk med den, vi fik serveret dér, for Fakkelgaardens dessert lå så meget højere i elegance, design og udførelse end alle andre vi indtil da havde smagt, at det er svært at hamle op med. Kongebrogaardens abrikosdessert var GOD, men Fakkelgaardens var FANTASTISK på et helt niveau for sig.

Men det var stadig en rigtig god dessert, selvom vi synes det var synd, at den blev serveret gemt væk i en lille, sort gryde, så man ikke rigtig kunne beundre den. Jeg synes jo, at en abrikosdessert skal stå skarpt gul. Bunden var en lækker clafoutis-kage og på toppen var en lækker abrikossorbet drysset med revet marcipan og citronmelisse. Vi syntes dog, at der var lidt for meget citronmelisse, da det fjernede fokus fra abrikossmagen, der jo burde være i centrum, men derudover var det en meget god dessert.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (42)

Efter desserten besluttede vi os for at holde en pause inden vi indtog vores tilbyttede kaffe, så vi gik en kort tur ned til vandet. Ledsageren fik taget et flot billede af den ene bro:

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (46)

Efter en pause gik vi tilbage til pejsestuen, hvor vi også havde fået vores eftermiddagskaffe, og vi fortalte tjeneren, at vi havde byttet vinsmagning til kaffe, hvilket dog ikke inkluderede kage men i stedet petit four – hvilket jeg såmænd også var glad for, da jeg ikke var sikker på, at jeg ville have godt af at spise endnu et stykke velsmagende kage. Af drikkevarer valgte vi at dele en kande te, men da Ledsageren efterspurgte citronte, svarede tjeneren, at det havde hun aldrig hørt om før, så det havde de nok ikke (hun er nok heller ikke den store tedrikker). Vi fik i stedet en udmærket solbærte.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (51)

Der var tre stykker fyldt chokolade til hver, og det så ud til at være hjemmelavet. Den ene var en lidt blød chokolade dyppet i kakaopulver med fin smag af pebermynte. Der var også en mørk chokolade med kokosfyld samt tørrede hindbær på toppen, og så var det vist noget bær i den sidste.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (50)

Vi afsluttede vores ophold med en morgenbuffet dagen efter. Udvalget var egentlig ikke så stort og overdådigt, som jeg havde forventet, men der var mange gode ting at afprøve alligevel. Der var franskbrød, rugbrød og små hjemmebagte rundstykker, en rigtig fin omgang røræg med bacon (desværre ingen pølser), lun leverpostej, nogle fine grøntsagstærter, en håndfuld forskellige oste samt diverse pålæg, som jeg sjældent når frem til om morgenen. Der var også diverse cornflakes og mysli, små glas med skyr og små glas med birchermysli (som vist er mysli lagt i blød i yoghurt/skyr natten over). Til at pynte toppen med var der forskellige kompotter, hvor de marinerende jordbær så rigtig fine ud men havde en meget underlig bismag, så jeg tror de var blevet dårlige! Det var lidt ærgerligt. Der var også hjemmelavet syltetøj, der dog var meget sødt, samt hjemmelavet nutella, som til gengæld havde en god smag og konsistens.

Der var også pandekager, som vi dog ikke var helt så begejstrede for. De var ikke tynde nok til at være almindelige pandekager og ikke luftige nok (samt for store) til at være amerikanske pandekager, så de ville have haft mere glæde af at vælge det ene eller det andet. Til gengæld var deres hjemmebagte brunsviger helt fantastisk, og det ene af de to stykker jeg fik (vi blev naturligvis nødt til at tage et stykke at slutte af på også) var stadig lunt, så mere friskbagt kunne det ikke blive. Bunden var blød og svampet, remoncen fantastisk og lækker og toppen sprød. Det var så absolut den bedste brunsviger vi nogensinde har smagt, og vi ærgrede os over, at vi ikke kunne spise mere af den. Vi savner den allerede.

Vi havde en helt fantastisk tur, og det var dejligt at komme lidt væk og få slappet af. Kongebrogaarden er lidt til den dyre side, og det kostede cirka 100 kr per glas vin, som Ledsageren fik, men hele hotellet oser også af kvalitet og luksus, så vi kommer gerne igen en anden gang.

Julen 2015

Dansk

2015 Jul 241215 (7)

Julen 2015 blev holdt hjemme hos os, så vi havde travlt med de mange forberedelser, især i tiden mellem kl. 17 og kl. 18, hvor det hele altid begynder at brænde på. Dagen i forvejen lavede jeg risengrøden til risalamanden, som jeg altid plejer at tilberede under tæpperne, fordi det i modsætning til den risengrød, som vi spiser til aftensmad, ikke behøver være færdig på et bestemt tidspunkt. Så passer det sig selv uden at brænde på, og det bliver MEGET varmt under tæpperne. Jeg brændte mig næsten på gryden, da jeg på et tidspunkt lige skulle løfte låget for at tjekke hvordan det gik.

2015 Jul 241215 (1)

Mandelgaverne var der andre, der stod for, og vi har altid tre hele mandler i min familie.

2015 Jul 241215 (3)

Monty fandt noget i gavebjerget, som han mente måtte være til ham. Han lagde sig i hvert fald godt til rette inde i den.

2015 Jul 241215 (4)

Traditionen tro i min familie tog alle en flaske vin med, hvorefter der var afstemning via blindsmagning. Der var seks vine i år, og Ledsagerens vin endte på en 4. plads (mine forældre løb med sejren med deres amerikanske “Old Soul” fra 2012).

2015 Jul 241215 (6)

Til forret var der en treenighed bestående af en lille filotærte med karamelliserede rødløg drysset med revet parmesan, en parmesanchips serveret med en pesto-cremefraiche-dressing samt en skive ristet brød med hvidløg, ærtepuré og røget ørred. Parmesanchipsen var lige lidt for salt, men det kan være vanskeligt at justere, da man så skal ud i og lokalisere en mindre salt parmesanost. Ellers fungerede det hele fint.

2015 Jul 241215 (8)

Til hovedret var der medister, stegte andebryster og en rigtig lækker flæskesteg tilberedt i sous vide-maskinen, som Ledsageren stod for. Sværen havde vi skåret af og stegt i ovnen. Derudover medbragte min mor også langtidsstegte andelår, så kød manglede vi ikke noget af. Blandt tilbehøret var der brun sovs, brune kartofler, hjemmelavet rødkål, kartoffelchips, tyttebærsyltetøj, et grøntsagsfad med gulerodsstave og cherrytomater (mest fordi jeg selv gerne ville have det, men det er så også god nok grund til at gøre det) samt en salat med rødkål, fennikel, appelsin og valnødder.

Desserten var naturligvis risalamande med kirsebærsovs fra Selleberg, hvilket jeg dog glemte at få et billede af. Det lykkedes mig at finde den tredje mandel, så jeg vandt Peter Beier chokolade.

2015 Jul 241215 (27)

Herefter var der rundtesang om juletræet efterfulgt af et par timers gaveuddeling. Årets juletræ:

Vi fik en masse, masse gode gaver, og jeg kan sikkert ikke huske dem alle sammen lige nu, men jeg kan gøre et forsøg. Fra min veninde i Australien fik jeg en lille pynteske (kan også bruges i sukker- eller saltskålen) og den lille rødkælk, der hænger på et af billederne oven over. Ledsageren gav mig et “snug rug”, som er et meget blødt tæppe med ærmer og en lille lomme foran og et par bøger, der har muligvis været en anden ting også. Jeg var knapt så inspireret, så han fik et par skjorter og et par varme sutsko til når han forskanser sig i sit nye kontor nede i kælderen, hvor der godt kan blive lidt fodkoldt.

Derudover inkluderede vores gaveregn også en ActiFryer, krus og tallerkerner til mit stjerneriflet jul stel, øreringe, bøger, små plastikbøtter (Ledsageren bruger dem til hverdag, når han får syltetøj med til morgenmaden), nogle meget flotte marmeladekrukker af italiensk fajance, hårbørste, halstørklæde og håndtaske, julepynt og sengetøj fra mine bedsteforældre. Sidstnævnte gav os også et blødt tæppe til babyen samt en lille bamse. Da jeg rykkede rundt på alle gaverne for at dokumentere dem, så forsvandt bamsen, og vi troede at katten var stukket af med den, for han havde udvist særlig interesse i den tidligere, og de har deres egne bamser, som de slæber frem og tilbage med hele tiden. Senere vaskede Ledsageren det tæppe han gav mig, og da han åbnede lågen til opvaskemaskinen igen, så klamrede bamsen sig desperat fast til glasset, så den må være blevet rullet sammen med tæppet på en eller anden måde. Det var også vældig uforsigtigt af den, men nu er den i hvert fald helt ren. Mine forældre havde også købt et par særlige nutella-glas til os, for da de tidligere på måneden var i London, kom de forbi en butik, hvor man kunne få påtrykt sit eget navn på etiketten, og det blev de jo nødt til at tage med hjem til os.

En sidste gave som jeg selv tog meget stolthed i var årets firmagave, som jeg selv samlede. Ledsageren er medejer af et firma, der består af ham, hans far samt to andre, og det plejer at være bogholderen, der står for at ordne firmajulegaven, men i år fik jeg lov. Så jeg synes jo at der var vældig mange gode sager i kassen i år! Alt fra summerbird chokolade til anderillette og kirsebærgløgg.

Alle andre strabadser til trods, så blev det efterfølgende en udmærket jul alligevel.

Endeløse uger

Dansk

Mandag den 21. december var vi til misdannelses-scanning på hospitalet, hvor vi havde en tid kl. 16.30 og blev scannet af en sygeplejerske. Alt så rigtig fint ud. Babyen så fin ud og hoppede rundt inde i maven, og hjertet og alle de andre organer gjorde også hvad der blev forventet af dem. Vi fik også bekræftet at det var en lille pige. Det var først, da sygeplejersken var færdig med at scanne og tastede alle tallene ind i systemet, at hun sagde at hovedet var lidt lille, og at hun blev nødt til at scanne det igen. Herefter var det fortsat for lille – ikke meget for lille, men det faldt udenfor deres gennemsnit, så hun gik ud for at se om hun kunne få fat på en læge, for de skal altid reagere, når noget på fosteret falder udenfor gennemsnittet. På det tidspunkt var klokken dog omkring 17, så lægerne var gået hjem. Hun fandt en jordemoder, som også kom ind og scannede og sagde at hovedet var for lille. Vi fik derfor at vide, at vi skulle scannes igen en anden dag af en læge, men sygeplejersken kunne ikke bare give os en tid, fordi hun skulle have tilladelse til at overbooke, især nu hvor det var lige før jul. Vi blev derfor sendt hjem med besked om, at hun ville lægge besked til lægen, og at vi ville høre noget dagen efter. Både sygeplejersken og jordemoderen virkede ikke specielt bekymrede, men det klarede jeg naturligvis for dem, for det er da aldrig rart, at ens foster ikke ser ud, som eksperterne gerne vil have det til. Når de taster tal og mål ind i systemet, bør resultatet for hovedet ligge et sted mellem +2 og -2, og vores babys hoved lå på -2,4.

Omkring kl. 10.30 næste morgen blev vi ringet op af en lægesekretær eller lignende, som sagde at de havde en tid til os til en ekstra scanning omkring kl. 11.30. Her blev vi mødt af både en sygeplejerske og en læge. Sygeplejersken scannede os først, og bagefter scannede lægen de mere lægelige områder. Alt andet så stadig rigtig fint ud, men hovedet var selvfølgelig ikke vokset siden dagen i forvejen. Lægen forsøgte at scanne efter en lille bro i hjernen, der forbinder den ene hjernehalvdel med den anden, men den er meget svær at se, medmindre fosteret ligger helt 100 % korrekt i forhold til scanningen, og det gjorde vores baby ikke. Lægen hidkaldte derfor overlægen, som også scannede, men det blev resultatet ikke anderledes af. Jeg måtte også op og hoppe og ryste maven, men babyen syntes ikke, at der var nogen grund til at flytte på sig. Lægen sagde, at hun MENTE, at hjernebroen var der, men hun kunne ikke få et godt nok billede til at sige det med sikkerhed.

Så så lægerne meget alvorlige ud og snakkede om hjerneskader og at man ikke kunne komme udenom at hovedet var for lille, og hvorvidt vi gerne ville vide mere, så vi eventuelt kunne forberede os. Jeg havde slet ikke lyst til at forberede mig på noget, bortset fra at Ledsageren og jeg er enige om, at hvis fosteret ikke kan blive født til et ordentligt liv, så vil vi have en abort. Jeg synes det er egoistisk at føde et barn til et liv i smerter eller et liv, der aldrig bliver til noget rigtigt. Abort kan man dog ikke få efter uge 22, og på det tidspunkt var jeg 20 uger og 1 dag. Lægerne talte bål og brand, og da jeg spurgte hvad sandsynligheden var for, at der var noget galt med fosteret, sagde lægen, at det kunne hun ikke lige sige. Så jeg synes jo allerede at babyen havde fået en dødsdom.

Vi fik tilbudt at få lavet en fostervandsprøve dagen efter kl. 8.35, og da lægerne ikke med 100 % sikkerhed kunne sige, at den der hjernebro var der, fordi fosteret ikke lå optimalt, bestilte hun en tid til en MR-scanning. Dette foregår dog på Århus Hospital. Lægen ringede derop, og hun fik at vide, at de regnede med, at de havde en tid den 28. december, men de skulle lige tjekke i systemet, og så ville de kontakte os enten i dag eller i morgen med en tid.

Jeg syntes på ingen måde, at den anden scanning havde ført noget positivt med sig, og jeg hørte ikke nogen læge sige noget som helst om, at der måske IKKE var noget galt med babyen.

Om aftenen havde vi en aftale hos mine forældre, da det var os, der skulle være vært juleaften, så vi ville gerne transportere julegaver og diverse andre ting hjem til os i god tid. Næste morgen måtte vi dog tidligt op, for vi skulle jo være på OUH igen til kl. 8.35. Selve indgrebet tog ikke særlig lang tid, men selvom vi havde en så tidlig tid, så var det hele stadig en time forsinket, da vi kom til.

Det var overlægen fra dagen før, der tog prøven. Hun sprittede mig af og scannede maven for at finde det rigtige sted at stikke nålen ned. Jeg havde heldigvis lukkede øjne og brillerne af, så jeg så ikke nålen, men den var lang og spids og man fik ingen bedøvelse! Det gjorde ondt, men ikke så ondt som jeg havde frygtet, og det var heldigvis hurtigt overstået. Heldigvis slap jeg for at hun skulle stikke igen. Overlægen sagde, at fostervandet var klart og fint, hvilket var et positivt tegn (det er skidt hvis det er grønt eller grumset). Det overraskede mig, at det var gult – jeg havde egentlig troet at fostervand var klart som postevand.

Herefter fik jeg plaster på og kom ud og ligge på en briks i cirka 20 minutter. Livmoderen er ikke helt tilfreds med, at man sådan lige stikker i den og stjæler dens fostervand, så den kan godt krampe lidt. Det føltes lidt underligt, men det gjorde ikke rigtig ondt. Det var mest såret, hvor jeg var blevet stukket, der gjorde ondt. Ubehaget efter selve indgrebet gik væk efter et par timer, men der gik et par dage, før det blå mærke ikke længere lod røre på sig. Det kunne godt gøre ondt, når noget stødte ind i det. Både Ledsageren og jeg fik også taget blodprøver. De tester fostervandet for at se, om de kan finde ud af, hvorfor hovedet er så lille, og hvis de finder en “forandring” / “noget anderledes”, som de ikke lige kan forklare, så sammenligner de med vores prøver, og hvis vi har samme variant og virker sunde og raske, så antager de, at babyen også er det.

Mens jeg lå på briksen, kom overlægen ud og sagde, at vi skulle huske på, at der var langt større sandsynlighed for, at der ikke var noget galt med babyen end at der var. Ledsageren mener, at hun havde tænkt lidt over, hvad det egentlig var, at de sagde til os dagen i forvejen, hvor der ifølge dem bestemt ikke var nogle forhåbninger om noget som helst.

Jeg var stadig lidt ør i kroppen efter de 20 minutter, men vi valgte at tage hjem. Jeg gik meget langsomt hen til bilen og bøjede mig meget forsigtigt, når jeg satte mig ind og kravlede ud. Lige da vi gik ud på parkeringspladsen ringede de fra Århus, og vi fik en tid til MR-scanning kl. 10.45 den 28. december.

Herefter kom jeg hjem og ligge lidt på sofaen, og efter et par timer havde jeg det sådan nogenlunde igen. Så gik vi i gang med alle forberedelserne til juleaften, for der skulle bages kransekagekonfekt og laves rødkål og hvad det ellers blev til, kan jeg ikke lige huske.

Det hele gik fint juleaften, lige bortset fra at det var den værste juleaften i mit liv. Det var jo meningen, at jeg skulle være gravid juleaften – ikke rende rundt og tænke på at om en uge fra nu, så er babyen måske væk. Jeg fik ikke taget særlig mange billeder, både fordi man har mere at se til, når man er vært, og fordi jeg i grunden ikke havde lyst til at mindes den juleaften overhovedet. Jeg tvang mig selv til at tage et par enkelte billeder alligevel, for jeg tænkte at jeg ville fortryde det, hvis nu babyen ikke fejlede noget. Også selvom jeg tænkte at der var større sandsynlighed for at der var.

1. juledag var jeg totalt udmattet efter alt aktiviteten i dagene op til, så jeg bevægede mig som en zombie hele dagen. Det hjalp lidt på energiniveauet dagen efter, hvor vi havde meldt afbud til familiejulefrokosten, for det kunne jeg ikke lige overskue at skulle være underholdende, når der i grunden ikke var noget som helst at glæde sig over.

Den 28. december kørte vi til hospitalet i Århus, hvor vi kom til næsten med det samme (faktisk et par minutter før vores tid). MR-scanneren er ikke særlig stor, så jeg kan godt forstå, at man kan få problemer, hvis man er klaustrofobisk. Det var heldigvis ikke et problem for mig. MR-scanneren stod og pulserede som et hjerteslag hele tiden. Jeg fik en hospitalsskjorte på, blev lagt på briksen og fik spændt noget hen over maven, hvor der skulle tages billeder. Jeg fik høretelefoner på, og de spillede noget afslappende musik for mig imens. Han kunne ellers streame alle radiokanaler, sagde radiografen, men det hjælper ikke så meget, når man som mig ikke lytter til musik. Så det blev noget yoga-lignende musik i sidste ende, hvilket også var OK. Maskinen larmede lidt, når der blev taget billeder. Den sagde BEEEEP, BEEEEEP, BEEEEEP og nogle gange DUUUUT, DUUUUT, DUUUUT. Jeg ved ikke hvilken betydning de forskellige lyde har. Da radiografen tog den sidste omgang billeder, var det også så hele briksen vibrerede, så det føltes lidt ligesom en meget, meget dyr massagestol. Bortset fra hyletonerne var det såmænd ganske behageligt.

Bagefter sagde radiografen, at kvaliteten af billederne var rigtig god, og at han regnede med, at lægen ville bedømme dem enten i dag (mandag) eller i morgen (tirsdag), og i hvert fald inden nytår, og det var jo rigtig gode nyheder, for jeg frygtede, at vi skulle vente en hel uge eller længere på svar. Det var virkelig også dårlig timing, at alt det her skulle ligge lige omkring jul og nytår, hvor det hele lukker ned så vidt det er muligt.

Babyen ville åbenbart gerne være med til at blive fotograferet, så efter 20 minutter var jeg færdig, og så kørte vi hjem og spiste frokost. Senere på eftermiddagen fik vi brev med de første resultater fra fostervandsprøven. I første omgang tester de for de tre mest kendte kromosomfejl, blandt andet downs syndrom, samt kønskromosonerne. Her fik vi endnu engang bekræftet, at det er en lille pige, og nu kan der efterhånden ikke stilles flere spørgsmålstegn ved kønnet. De andre resultater var helt normale.

Jeg ventede nervøst på resultatet fra MR-scanningen, men vi hørte ikke noget om tirsdagen. Det er lægerne i Århus, der bedømmer billederne og herefter sender resultaterne til vores henvisende læge i Odense, og det var så hende, der ringede onsdag morgen lidt i 9, hvor hun sagde, at hjernebroen var der, og at alle resultater indtil videre så rigtig fine ud. Hun regnede med, at det var et normalt barn, og at selvom der ville gå 1-2 uger endnu, før de havde resultaterne fra den udvidede fostervandsprøve, så troede hun ikke, at der ville dukke noget op, når billederne fra MR-scanningen og de andre resultater så ud som de gjorde. Jeg er dog ikke helt overbevist endnu. Jeg fik en tid til en kontrolscanning sidst i januar, og så må vi jo håbe, at fosteret ser rigtigt ud til den tid. Jeg synes nu der er længe til.

I det mindste vil det forhåbentlig lykkes os at få en nogenlunde hyggelig nytårsaften, som vi holder hjemme hos os selv – bare os og kattene. Egentlig skulle vi have været til København, men jeg trænger til lidt hjemmeafslapning efter de mange bekymringer, så vi har bestilt sushi og laver et lille tapasbord med oste, pølser, anderillette og røget laks, og til dessert er der en trio af chokolademousse. Jeg håber at 2016 starter bedre end det forgangne år sluttede.

Mand og kat imellem

Dansk

2015 Computer Monty 291115 (2)

Bare fordi det er en lille pige, at vi skal have, betyder det ikke, at Ledsageren ikke stadig har en lille dreng rendende rundt derhjemme til at holde øje med alt, hvad han laver. Monty elsker at være med, når Ledsageren sidder ved computeren, så Ledsageren fandt lidt tæpperester frem og lavede en siddeplads til Monty på skrivebordet. Og så synes Monty godt at jeg kan gå igen med det kamera, for han og Far er midt i noget vigtigt. De skibe sænker jo ikke sig selv.

2015 Computer Monty 291115 (4)

Og så videre

Dansk

Scanning S 031115

Nu er det efterhånden nået dertil, hvor alle, som vi ville sige det til, har fået det at vide, så nu kan ovenstående billede også offentliggøres på bloggen.

Vi var til nakkefoldsscanning i sidste uge, hvor vi fik et rigtig fint tal, og jeg blev sat til at have termin i maj. Vi kender endnu ikke kønnet, men det skulle der gerne komme information om meget snart, da både Ledsageren og jeg er meget nysgerrige efter at få det at vide.

Bloggen har været ret stille de sidste par måneder, fordi jeg har lidt frygteligt af kvalme, som heldigvis efterhånden er ved at være så svag, at det er til at overkomme. Jeg havde 2-3 uger, hvor jeg virkelig ikke kunne hverken lave eller spise noget. Selv det at drikke vand var en kamp, for alt gjorde kvalmen værre. Energi har der heller ikke været i overflod, og jeg er stadig frygtelig træt, især hen af eftermiddagen og om aftenen, hvor jeg tit ender med at gå meget tidligt i seng. I det mindste kan jeg dog atter spise forholdsvist normalt, selvom jeg stadig har svært ved at finde på noget, som jeg føler at jeg kan finde plads til – det gælder mest til morgenmad og også lidt til frokost. Aftensmaden går i det mindste udmærket, og jeg får ikke længere opkastningsfornemmelse, når jeg ser Ledsageren spise is. Den stakkels Ledsager har jo i et par måneder måtte stå for planlægning, indkøb og tilberedning af den ugentlige madplan, og det er ikke helt nemt, når man er spontant anlagt som ham. Der var en overgang, hvor jeg frygtede at jeg skulle være en af de uheldige, der måtte lide med kvalme alle ni måneder, men det ser det heldigvis ikke ud til. De siger dog, at kvalmen kan komme igen, når babyen bliver så stor at den trykker på det hele, men den tid den sorg.

I sidste måned var jeg med mine forældre en tur til Blåvand for at shoppe tilbud, hvor jeg ikke fandt så meget spontant, men jeg fik købt den dragkiste (Ledsageren forbyder mig blot at kalde den en “kiste”), som jeg kom efter. Forklaringen dengang var at den skulle pynte i stuen, men nu kan det vist godt løftes, at den skal stå på børneværelset.

2015 Indkøb 051015 (2)

Vi er i gang med en større renovering herhjemme, da vi besluttede at det skulle være nu, at vi indretter kælderkontor til Ledsageren, og så bliver hans gamle kontor til det nye børneværelse. Her skal der dog også gøres noget, da vi skal have fjernet det gamle fasttømrede skrivebord samt det indbyggede skab, og så skal der selvfølgelig udbedres og males bagefter. Det har også været en længere omgang i kælderen, men det kommer der noget mere om senere. Vi får lagt nyt gulvtæppe på på fredag, hvorefter indretningen så småt kan gå i gang, så det kan være at der kommer et kælder-indlæg i næste uge.

Hvad angår børneværelse er vi jo også så heldige, at vi får januarudsalget med, så dér regner vi med at købe det meste og indrette og dekorere.

Da vi var i Blåvand, gav mine forældre mig også en lille souvenir i form af en Rosina Wachtmeister-nøglering, som jeg er meget glad for, og den var også tiltrængt, da min gamle nøglering gik i stykker for cirka tre år siden, jeg har bare aldrig rigtig taget mig sammen til at anskaffe mig en ny.

2015 Indkøb 051015 (1)

Og så var vi også en tur i Tyskland sidste weekend, hvor der desværre ikke var nogle tilbud på Rosina Wachtmeister katte i Karstadt overhovedet, hvilket der ellers altid plejer at være, så det var i grunden heldigt, at jeg købte to figurer sidste gang vi var der. Til gengæld fandt jeg nogle små julefigurer i Citti Markt, som kan sætte lidt skub i juledekorationerne. Der går jo heller ikke så lang tid, så skal det hele frem igen.

2015 Indkøb 071115