Station: Sydney

Tidsstempel: 8. april 2014

2014 AUS 080414 Sydney (3)

Tirsdag blev vi smidt af krydstogtskibet. Eller vi blev måske rettere tvunget til at gå selv. Vi havde dog ikke travlt da vi var blandt de sidste, der skulle gå fra borde, så vi tog os en stille og rolig morgenmad i buffetrestauranten. Her fik jeg mig lidt ristet brød med smør og en kedelig ost, og så blev jeg jo selvfølgelig lige nødt til at få en sidste pandekage samt prøve de franske toastbrød, som de også diskede op med, sikkert for at få brugt de sidste rester, da det var første gang at jeg så french toast serveret i buffetrestauranten.

2014 AUS 080414 Sydney (1)

Ledsageren spiste sig en solid morgenmad bestående af røræg, pølser, bacon og kartoffeltern. Herefter fik vi gjort os klar, og så bevægede vi os op på dækket for at få et godt blik på Sydney igen. Jeg fik taget endnu en omgang billeder af de samme motiver, da skibet havde parkeret på samme plads som sidst.

2014 AUS 080414 Sydney (2)

Vi så en hvid limousine køre forbi og bagpå havde den hægtet en stor trailer til alt bagagen, hvilket så lidt komisk ud.

2014 AUS 080414 Sydney (6)

Herefter startede den hårdeste kufferttur nogensinde, da vi slæbte ALT vores bagage hele vejen igennem Sydney indtil vi endte i ”The Australian Museum”, som teoretisk set ikke ligger langt fra der hvor vi skulle  bo i Sydney, men når man slæber 50-60 kilo med sig, så føles det meget langt. Lejligheden lå ikke (i teorien!) så langt fra havnen, men igen bagagen taget i betragtning samt det forhold at Sydney har flere kæmpetrapper end godt er, så kan det debatteres hvorvidt vi skulle have holdt fast i at gå derhen. I sidste ende overlevede vi dog, og det er jo det vigtigste.

En af trapperne som kufferterne blev slæbt op af:

2014 AUS 080414 Sydney (7)

Da vi nåede ”The Australian Museum” fik vi opbevaret vores bagage, hvilket var superfint. Vi havde læst på forhånd at de havde opbevaringsbokse, men det viste sig at de ikke var store nok til vores ting. Til gengæld låste de kufferterne inde i et lille opbevaringsrum, mens vi gik rundt og kiggede på udstillingen.

Jeg er ikke så meget et museumsmenneske, men det her var faktisk meget godt. De havde gang i en særudstilling om tyrannosaurus rex, udover den almindelige udstilling, og den var rigtig godt lavet samtidig med at den var underholdende. De havde for eksempel en lille ”biograf”, hvor der var skærme hele vejen rundt i rummet, som viste Sydney, og så kørte der en film med dinosaurer der løb omkring og brølede af hinanden. Det var sådan set meget godt. De var også meget humoristiske omkring beskrivelserne af de forskellige dinosaurusser, og for hver type stod der blandt andet hvad de kunne lide og ikke lide. For Rex’en stod der at den godt kunne lide at være konge, men ikke brød sig om at blive drillet med sine små arme.

2014 AUS 080414 Sydney (27)

Et andet godt element var et sted hvor de havde opstillet et kæmpe dinosaurusskelet lige foran en væg. Et lys skinnede ned fra oven, og på væggen blev der kastet noget der lignede skelettets skygge. Men kiggede man på den længe nok, så bevægede skyggen sig uafhængigt af skelettet, og det kunne for eksempel finde på at bide hovedet af en uset gæst. Måske kan du selv finde den omtalte dinosaurus på billederne nedenfor.

Udover dinosaurusserne var der også udstilling af blandt andet mineraler, sten og skeletter fra nyere dyr og mennesker. Man kan også se en afstøbning af verdens største guldklump, som vejede over 70 kilo. Entréen var 24 dollars per person, så det er lidt dyrt, men leder man efter et godt museum i Sydney, så synes jeg at The Australian Museum er en god mulighed. Personalet var meget venligt og hjælpsomt omkring vores bagage, og man kan sagtens bruge længere tid på museet end vi gjorde, da vi skulle være henne ved lejligheden klokken 14.

Lejligheden i Sydney var ganske udmærket. Den var cirka 30 kvadratmeter og inkluderede et lille men udmærket badeværelse, et soveværelse og et køkkenalrum, hvor der var både komfur, mikrobølgeovn, kaffemaskine og køleskab indeholdende et lille fryseskab. Det eneste der manglede var et spiseområde, så vi indtog maden foran fjernsynet. Indretningen var pæn og moderne, og der var elektriske vifter i loftet, så der var ikke problemer med ventilationen. Badeværelset var småt og havde skydedør som et skab, men der var ingen problemer med at bevæge sig rundt derinde, og det var ikke nødvendigt at bakke ud. Jeg har oplevet mindre badeværelser i permanente hjem. Den så dog lidt mindre ud efter vi havde slæbt vores kufferter ind og smidt vores tøj alle vegne.

Lejligheden lå også supercentralt. Den var tæt på indkøbsmuligheder, butikker og caféer, og den lå i gåafstand fra centrum og fra havnen – dog mest når man ikke slæber på 50-60 kg bagage.

Blandt det negative kan nævnes at det var en meget lydt bygning, hvor man kunne høre naboen snyde næse. Heldigvis var de resterende beboere ikke noget problem. Den værste larm kom udefra, nogle gange fra den almene bylarm og andre gange fra de skræppende kakaduer, der dukkede op når mørket faldt på. Der var rigtig mange vandrehjem i området, hvilket dog var udmærket, da de steder typisk sælger billigt internet, så her fik Ledsageren købt internet til os. Man kunne også tilkøbe internet i lejligheden – for 20 dollars per døgn med et minimumskøb på 3 døgn, hvor det ved nærmeste vandrehjem kostede 8 dollars for ubegrænset internet i 3 døgn! Vi var så heldige at ligge lige op af vandrehjemmet, hvorfor vi stadig kunne trække på forbindelsen – man skal naturligvis tjekke forbindelsen inden man betaler. Der var for eksempel begrænset adgang i soveværelset, men i stuen virkede det fint. Det lykkedes mig at få lagt nogle indlæg på bloggen den første aften, men vi havde for travlt og jeg var for træt til det de andre dage. Heldigvis har jeg været god til at skrive om vores oplevelser i et Word-dokument undervejs (selvom jeg her efter hjemkomst stadig mangler de sidste dage), så det hele er efterhånden veldokumenteret.

Da vi havde læsset vores ting af i lejligheden gik vi hen i et nærliggende supermarked, hvor vi købte lidt ind til de første dage. Aftensmaden blev færdigretter, primært fordi min veninde havde fortalt at de havde et stort udvalg i Australien (hvilket også var rigtigt), og hun havde sagt at de sunde valgmuligheder faktisk smagte udmærket. De var såmænd også fine, men selvfølgelig ikke en kulinarisk oplevelse.

Vi fik også indkøbt lidt usunde madvarer til fjernsynskiggeriet om aftenen, og her købte vi blandt andet nogle chokolader kaldet ”tim tam”. Tim tam er en slags chokoladekiks, måske lidt hen af en twix, bare uden karamellen. Den originale er i hvert fald, men i øjeblikket har Adriano Zumbo sammensat nogle nye varianter, der sælges i en begrænset periode. Adriano Zumbo er en efterhånden velkendt australsk konditor, som laver helt fantastiske kager og desserter. Han ejer flere butikker rundt omkring i Sydney, og vist nok også en enkelt i Melbourne. Et besøg i hans butik stod også på Sydney-programmet, men den første aften prøvede vi hans tim tams.

Vi blev selvfølgelig nødt til at købe en af de originale for at vide hvad vi havde med at gøre, og derefter valgte vi en af de nye varianter med saltkaramel. Derudover var der også Zumbo varianter med appelsin, brownie samt hvid chokolade med hindbær. Den originale tim tam smagte fint, men den med saltkaramellen gav lige en ekstra dimension, så den var lidt bedre.

Derudover foretog vi os ikke så meget den aften udover at se fjernsyn. Vi havde adgang til de almene kanaler, og  hvis vi kedede os med det, så var der altid vores medbragte film.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.