Arkiver

Den Blå Planet

Dansk

Jeg forsøger ihærdigt at nå igennem alle mine billeder fra 2018 inden årets udgang, men det hele er en smule hektisk i øjeblikket med alt hvad der skal nåes inden jul, så vi må se om det lykkes. Jeg har endelig fået sorteret i alt det jeg pt har liggende i min billedmappe – men det er så også kun fordi jeg helt bevidst har ladet være med at overføre alle de nye billeder, der venter på kameraet, for så når jeg aldrig til bunds i listen!

Men her kommer så en række billeder fra vores besøg på Den Blå Planet, som vi gæstede da vi i efterårsferien (det er jo snart et par måneder siden) indlogerede os i familiens lejlighed i København. Min onkel og tante var udenlands, og så går der ikke lang tid, før der er rift om pladserne hjemme hos dem.

Lilleskatten tog køreturen nogenlunde, men hun blev temmelig utålmodig de sidste 10-15 minutter inden ankomst. Forhåbentlig kan hun klare en lidt længere tur til sommer, hvor vi regner med at skulle på visit i Nordjylland.

Jeg kan godt lide at kigge på fisk, og det kan Frøken Curie heldigvis også, og Den Blå Planet har et flot akvarium, hvor man også kan se hajer. Stedet var noget mindre, end det så ud til ved ankomst, men der er en rigtig fin hajtunnel, og jeg synes bestemt det var et besøg værd. Det var meget bedre end Eksperimentarium, som vi også besøgte, og her var det ikke til at være for efterårsferiebørn, som bare puffede Lilleskatten til side, hver gang hun forsøgte at komme hen og kigge med. Den lille stakkel. Så tog vi ud og så på fisk i stedet. Det var meget bedre.

Reklamer

Lidt om mad

Dansk

Om ikke særlig mange måneder starter Lilleskatten i børnehave, og vi har fået en plads ved vores foretrukne sted, så nu er jeg begyndt at tænke lidt i madpakke-baner, for i børnehaven skal hun selv have mad med. Frøken Curie er også glad for rugbrødsmadder, så det er ikke et problem, men hendes mor vil jo gerne gøre madpakken lidt mere spændende at kigge på, og efter lidt inspirationssøgning fik jeg blandt andet produceret en kat og en gris.

De blev okay, og især grisen var ikke så kompliceret at lave!

Apropos mad, for et par måneder siden kørte Skagen Food med et tilbud (det er dog et tilbagevendende tilbud, så det kan være at de har det igen), hvor man kunne få en af deres måltidskasser til halv pris, så jeg valgte at slå til for at teste det. Kvaliteten var såmænd fin nok, og der var tilpas med fisk og kød, men efter at have regnet på det, så ville sådan en måltidskasse til normal pris koste mere end tre gange så meget, som hvis vi laver maden selv, og det er da fint at slippe for en del besvær, men det er jeg altså alligevel ikke villig til at betale! Jeg kan da godt mærke, at i weekender og ferier så er der lidt mere stress og jag over familien, og så kan det være lidt vanskeligere at producere den ønskede mad i den ønskede variation med de ønskede grøntsager, men så har jeg heldigvis hverdagene til at fokusere lidt mere på det, og så kan vi tage den hurtige mad i weekenden.

Jeg var heller ikke så vild med, at de leverede den ferske kylling i samme pakke som den ferske fisk, og den ovnbagte risotto var god, men der var ris nok til at mætte dobbelt så mange mennesker og knapt så mange grøntsager til. Risene er jo selvfølgelig billige. Men ellers var det fint, og skulle de engang vælge at sælge deres produkter til en pris, der matcher normale menneskers daglige forbrug (vi holder ikke vejret), så ville vi gerne overveje at bestille derfra igen.

Derudover har vi også været lidt ude at spise. Odense har efterhånden etableret to “street food”-steder, hvor der er mange forskellige små madboder, hvilket jo er lige noget for mig. Det ene er Storms Pakhus, som jeg gæstede sammen med Lilleskatten og mine forældre, og hvor vi delte en smageplatte fra en kinesisk bod. Maden var spændende og god, men jeg synes måske ikke at det helt levede op til min vurdering af “street food”. For mig er “street food” noget, man kan spise med fingrene UDEN at have brug for en våd klud bagefter, og det var altså ikke muligt med denne smageplatte.

Vi har også besøgt Arkaden, som er det andet “street food”-marked, og her har vi endda været to gange. Første gang tog jeg ikke billeder, men det lykkedes mig anden gang. Jeg kan godt lide at smage en masse forskelligt, så vi bestilte fra to forskellige boder. Den ene hed Ottos, og dér fik vi noget bulgurhalløj med tre slags dressing, en lille salat og nogle kødpinde. Det smagte fint og så flot ud, men var ikke sådan vildt imponerende eller anderledes end hvad jeg selv kan præstere derhjemme. Til gengæld var maden fra den brasilianske meget spændende. Vi fik nogle rigtig gode polenta-fritter og en stor samosa-lignende ting (sidstnævnte kunne dog godt bruge noget krydderi, men den var lækker sprød og friskbagt og havde en god størrelse til en frokost) samt nogle helt fantastiske mini-donuts med et karamelindre og rullet i kanelsukker.

Efter sigende skulle der være et børnehjørne i Storms Pakhus også, men det lykkedes os ikke at lokalisere det. Arkaden har et fint børneområde udstyret med alt det bedste fra Ikea. Jeg bryder mig ikke rigtig om Storms rustikke design, og det føles mest af alt som en stor lagerhal (hvilket det teknisk set også er), så det føltes ikke specielt hyggeligt at være der. Og så er jeg heller ikke til det dér alternative pjat med at sidde på gamle ølkasser og sådan noget. Så er Arkaden lidt mere moderne, og personligt synes jeg den er væsentligt hyggeligere, men det kommer også lidt an på, om man er til det rustikke eller ej. Jeg er i hvert fald ikke, så jeg er ikke så sikker på, at jeg kommer i Storms Pakhus igen, men det er bestemt ikke madens skyld.

En negativ ting ved Arkaden (og muligvis Storms Pakhus – vi fik ikke lejlighed til at teste det) var at de ikke har nogen pusleplads, og det er altså rigtig svært at skifte en ble med barnet stående på toilettet, for der er ikke engang plads til at hun kan ligge ned. Og så ved jeg ikke hvad folk med helt små babyer gør. Så det synes jeg er en kraftig mangel – især når de fremhæver deres børneområde.

Sommer i sommerhuset, Del 2a

Dansk

Der er gået lidt længere tid siden sidste indlæg end jeg havde håbet på, men nu når vi til billederne, trods alt.

Sommerferien fortsatte med en tur til panser- og brandbilsmuseet i Oksbøl. Stedet var noget mindre end vi havde regnet med, men kan man lide brandbiler og panservogne kan man nok godt få en lille time til at gå. Der var også et større legeområde, hvor Lilleskatten var helt vild med legehuset. Det lille legeområde var sådan set OK, og det var også tilladt at spise medbragt mad, så det var en okay udflugt, også selvom Lilleskatten og jeg hurtigt fik kigget nok på de store biler. Frøken Curie var heller ikke så vild med, når bilerne larmede for meget.

Dagen efter tog vi alle tre på en laaaang gåtur i det grønne, hvor vi næsten blev spist af spidstandede fluer. Lilleskatten tog udflugten meget pænt, men begyndte dog at blive utålmodig til sidst. Da vi vendte næsen den anden vej, måtte vi love hende en is for at få hende op i klapvognen igen, hvorefter hun snakkede meget utålmodigt om den de næste 45 minutter. Vi var MEGET varme og besværede, da vi endelig brød igennem buskadset igen til den fluefrie frihed, og heldigvis var der ikke langt til det nærmeste ishus, så vi alle kunne blive kølet hurtigt ned igen.

Ishuset lå ved havnen, og derfra var der ikke langt til havnens legeplads, hvor vi også tog et smut forbi. Der var blandt andet en hoppepude, som Lilleskatten tog sin far med op på. Der var også en del større børn, men hun syntes det var sjovt, når det hele gyngede.

Ved siden af var der også et slags akvarium, hvor man kunne kigge ind på de svømmende fisk, selvom sigtbarheden var lidt dårlig. Der var dog en ål, som vist gerne ville i medierne, samt nogle andre fisk, der holdt lidt bedre afstand.

Næste dag syntes vi at vi var ved at løbe tør for udflugter i nærområdet, så vi endte med at besøge Tirpitz-museet i Blåvand. Det var et anderledes museum og spændende nok, men IKKE for hele familien “fra børnehavealderen og opefter”, som de ellers påstår. Børn skal altså være noget større end 3 år for at kunne benytte de små høretelefoner, man får udleveret. På Tirpitz er der ingen skiltning med hvad man kigger på, i stedet skal man rende rundt med sin telefon – undskyld, fjernbetjening og bippe fortællingen i gang. Jeg må indrømme, at det har jeg ikke rigtig tålmodighed til. Jeg er hurtig til at scanne en tekst, og hvis den virker spændende, så læser jeg den. Det kan man ikke på Tirpitz – så scanner man de første 5 sekunder af en eller andens snak, og så bipper man sig videre, hvis man ikke bliver fanget med det samme. Jeg synes der er meget potentielt interessant information, der kan gå tabt på den måde. Når man bliver slæbt af sted med af en 2-årig, så er det også noget nemmere at skimme en tekst end at skulle lytte færdig til en kedsommelig tale.

Derudover ser det også meget moderne ud, når alle render rundt i deres små bobler med en mobil presset til øret, men måske knapt så inkluderende. De havde nogle spændende ting, men jeg synes man skal overveje om ens personlighed er et match med museets udformning inden man tager afsted, for jeg synes ikke det er et sted, der henvender sig eller passer til alle.

Det mest interessante var deres ravudstilling, hvor de blandt andet fremviste en mindre udgave af Operahuset i Sydney lavet af omtrent 250 kg rav, hvis jeg husker korrekt.

Om aftenen så vi en hare ude i haven, hvilket naturligvis også skulle foreviges.

En sidste ting der bør nævnes i denne fremlæggelse af årets sommerferie er Hanses Bageri, som vi endte med at købe fra flere gange. De har en stor butik i Varde og i hvert fald én mindre butik lidt udenfor Varde, som vi dog ikke besøgte. De havde et rigtig flot udvalg, både af brød og kager, og det hele smagte lækkert og friskt, hvilket ikke kan siges om alle “rigtige” bagere. Vores egen bager har i hvert fald præsteret at sælge os en meget tør jordbærtærte, der smagte som om at den havde boet i butikken i en uges tid. Hansens Bageri havde til gengæld lutter lækre kager, og de var ikke engang synderligt dyre. De kostede faktisk en lille smule mindre end de Odense-priser, som vi er vant til. Den ene gang købte vi en håndfuld forskellige små kager, blandt andet en banankage, som var den mindst tilfredsstillende af alle de kager, som vi stiftede bekendtskab med, da den smagte meget kemisk. Den var frisk, men det var den gule farve, der gjorde den bananagtig, ikke smagen. Men ellers køber vi meget gerne noget med, næste gang vi kommer forbi Hansens Bageri i Varde.

Sommer i sommerhuset, Del 1a

Dansk

Vi havde lejet et sommerhus i det jyske den første uge af vores sommerferie, og det var et vældigt flot hus med masser af plads til både os tre, kattene og mine forældre, der var på besøg nogle af dagene. Desværre var terrassen inficeret af svaler under taget, så det var ikke det bedste sted at spise udenfor! I det mindste var vejret også lidt til det blæsende, og noget koldere end hvor vi kom fra, så vi havde ikke det store imod at spise i stuen. Mine forældre sørgede for aftensmaden den første aften, så ingen fik lov til at gå sultne i seng.

Der var en lille gåtur ned til vandet, men der var ikke langt, så det var en fin aftentur at tage med. Det blæste som sagt en del, så der var en del kitesurfere, mens vi var der.

Næste dag tog vi til Hvide Sande, hvor vi spiste brunch på Café Marina. Det var et mindre sted, hvor man skulle kigge lidt efter indgangen, men vi fandt den da til sidst. Det var et meget populært sted, så vi var glade for, at vi havde bestilt bord. Deres weekendbrunch koster 140 kr, eksklusive drikkevarer, hvilket er en okay pris. Vi var glade ved de mange forskellige fiskeretter, og de havde taget sig tid til at forsøge at få maden til at se indbydende ud. Det mest negative var dog at en del af maden smagte meget af, at det var lavet dagen før eller dagene op til, hvilket jeg ved mange af retterne ikke synes burde være nødvendigt. Der var vist baconomviklede rosenkål, som man nemt kunne anrette i fad dagen før, og så smide det i ovnen om morgenen, så det stadig var frisklavet (daggammelt bacon er sjældent særligt spændende). De serverede også en køberoulade skåret i halve og toppet med lidt friske bær, hvilket tog sig pænt ud, men den var meget tør, og de fyldte croissanter havde stået så længe, at de var våde og klaskede og egentlig ikke mindede om croissanter mere.

Alt i alt var det helt okay og så pænt ud, men der var nogle steder hvor de sprang over, hvor gærdet var lavest, og det trækker ned, så helt godt kan jeg ikke klassificere det, men bestemt pænt nok til at jeg godt kunne finde på at komme igen.

Efter brunchen slog vi et smut forbi havet, og der var lang vej derud, men Lilleskatten elsker at kaste sten i vandet, så vi traskede troligt helt ud til kanten.

Aftensmaden:

Og kattene tog sig en slapper sidst på dagen:

Om mandagen besøgte vi blandt andet en stor legeplads, der ligger i nærheden af Varde, kaldet Ballonparken (jeg ved ikke helt hvorfor – vi så ikke nogen balloner). Den er helt klart et besøg værd, hvis man har børn med – måske mest lidt større børn end vores Frøken Curie. Der var endda toiletter, samt et overdækket spisested. Det er et stort grønt område, hvor man vist også kan gå på opdagelse i skoven, men så langt nåede vi ikke den dag.

Til frokost delte vi en trio af mini sliders fra en lokal slagter.

Herefter havde de gamle mennesker brug for hvile, og da Ledsageren var borte i anden anledning, tog jeg Lilleskatten med ned til den vindomsuste havn, hvor vi kastede lidt sten i vandet og kiggede på kitesurferne. Vi tog også et smut forbi den legeplads, der ligger på havnen. Den var fin men ikke så stor, så man skulle være om sig, så snart sansegyngen blev ledig. Rutsjebanen og det tilhørende klatretårn var lidt for stort for en på Lilleskattens størrelse, så vi holdt os til gyngesættet.

Aftensmaden bestod af nem takeaway fra slagteren:

Kattene fik øje på deres egne lækkerbiskner udenfor:

Turen går til Bagenkop

Dansk

For en uges tid siden var vi en tur i Bagenkop med mine forældre. Der er en hyggelig lille havn, hvor vi spiste vores medbragte frokost i et af de små huse, hvorefter Lilleskatten legede lidt på legepladsen ved siden af. Bagenkop Havn er også der hvor Rasmus Klumps skib Mary er forankret i årets varme måneder, så den skulle vi naturligvis også besøge. Man kan fange krabber og lave krabbeløb på skibet, men krabberne havde gemt sig denne gang, så vi måtte gå foruden. Vi var også oppe i et lille tårn, hvor vi andre blev bedt om at skjule os, mens Ledsageren fotograferede udsigten.

Herefter spiste vi kage og slog så et smut forbi Gulstav i jagten på Langelands vilde heste, men sidstnævnte havde ikke lyst til at være hvor vi var, så vi nøjedes med at kaste sten i vandet, før turen gik retur til Odense.

Til fødselsdag i påsken

Dansk

Vi har mange familiefødselsdage tæt på hinanden henover foråret, og marts måned slap ikke udenom, hvor to fødselarer skulle fejres. Arrangementet blev holdt hos mine forældre, da de har pladsen, men maden blev leveret fra Bregninge Mølle. Maden var bestilt til kl. 13, men allerede kvart i tolv stod de og bankede på døren. Heldigvis blev de lune indslag leveret i en tætlukket termokasse, som vi sørgede for udelukkende at kigge langt efter, så da låget endelig røg af, var maden faktisk stadigvæk lun. Ikke varm, men slet ikke kold.

Jeg må indrømme, at jeg var overrasket over kvaliteten! Der var nogle kyllingespyd, som normalt ellers altid er tørre og kedelige, når man får dem som takeaway, men de var faktisk lækre og saftige (de var min favorit denne gang). Selv Lilleskatten kunne lide dem, i hvert fald så snart det lykkedes at drage hendes opmærksomhed væk fra pastasalaten. Cuvettestegen var også fin og saftig, og brødet så vældig forskelligt og dekorativt ud. Årstidens grønne salat var mest bare ærter, majs og cherrytomater, hvilket jeg ikke vil klassificere som hørende under “årstiden”, men bevares, så var der en salat, som selv de mest kræsne kunne spise (eller i hvert fald pille majskernerne fra). Der var lidt rigeligt fokus på kartofler efter min smag (hele tre forskellige slags), men de var nu også OK. Eneste reelle minus var nogle krydderurtekartofler, der havde stået alt for længe, så de var helt udkogte, da de endelig kom på bordet. Til gengæld var der en helt SPAND bearnaisesauce, som vi ikke fik tømt.

Overordnet set synes jeg faktisk det var rigtig godt og ville bestemt gerne anbefale det videre. Prismæssigt kostede det cirka 100 kr per person (de har også andre menuer), hvilket jeg synes er en fin pris for hvad man får.

Desserten stod vi selv for, og der var så meget, at jeg ikke nåede hele vejen rundt. På daværende tidspunkt havde vi også spist godt hele påsken, så der var efterhånden ikke meget appetit tilbage i maven. Deserten bestod af hjemmebagte pandekager (som jeg desværre glemte at få et billede af) serveret med tre slags is. Derudover var der også to lagkager samt en brunsviger, som min mor havde købt ved Haarby Bageren. Den så rigtig lækker ud, men jeg var på det tidspunkt så mæt, at jeg kun nåede at få en enkelt bid. Måske en anden dag kan vi prøve den igen.

Nytår 2017

Dansk

Nytår afholdt vi hjemme hos os selv sammen med mine forældre. Vi havde nøje studeret de forskellige nytårstakeawaymenuer, før valget endelig faldt på den fra Føtex. Vi fik den til 269 kr per person, og så var der tre retter samt lidt appetizere med. Maden var ikke helt perfekt, men man fik meget, som var helt OK, til pengene, så vi står ikke tilbage fra at gentage måltidet ved næste lejlighed.

Mine forældre havde lidt rester tilbage fra deres julefrokostindkøb, så de diskede op med en lille snack til dronningens nytårstale. En lille sprød hapser med rejesalat og en stor, flot reje på.

Fra Føtex fik vi flæskesvær, der såmand var fine nok, men serveret med en mærkelig bærcoulis, som på ingen måde passede til. Det var bare underligt.

Herefter var der, også fra Føtex, tre små hapsere med lidt blandet fiskefyld (det smagte i det mindste fint nok).

Forretten var god røget laks serveret med fennikelsalat, lidt pesto og diverse samt enorme mængder brød. Hovedretten var oksekød med kartoffeltårne en masse, nogle usprøde gulerodschips, en græskarpuré, der ikke passede til, og en rødbedesalat, der var nem at gå til, og selvfølgelig rødvinssovs.

Desserten var en OK chokoladefondat serveret med en MEGET LILLE TESKEFULD karamelsauce (det var pinligt, så lidt der var, men Føtex ville jo gå fallit hvis de supplerede en reel portion), en tynd og småkedelig fraichedressing og den samme tynde bærcoulois, som vi fik til flæskesværene. Selve fondanten var faktisk udmærket, men tilbehøret var ikke det bedste. Sidste år fik Ledsageren og jeg takeaway fra SuperBrugsen, og deres dessert var bestemt ikke noget at skrive hjem om (med mindre det var for at brokke sig) – portionsstørrelsen var til den lille side. Derfor havde jeg i år lavet lidt ekstra chokolademousse (en almindelig med mørk chokolade samt en med after eight), bare for at være på den sikre side, og så var der flødeskum ved siden af. Jeg kan godt lide chokolademousse. Det eneste jeg har brug for er en undskyldning for at spise den.

Vi havde pakkeleg inden desserten, hvor vi hver især havde sørget for to pakker (Lilleskatten havde også en med, selvom hun var gået i seng for længe siden), så det handlede ikke kun om at bytte gaver med dem overfor. Der var en overgang, hvor alle pakkerne var fordelt på vores side af bordet, men til sidst vendte lykken, og så slap vi for at pakke alle vores egne gaver op igen. Jeg vandt to slags julepynt (det kan man jo ikke få for meget af, selvom jeg da er begyndt at løbe tør for tomme opbevaringsæsker i kælderen), og så vandt jeg vist også nogle lakridsmyslibare samt den drikkeklare kokosnød, som jeg selv havde taget med. Det var nu meget godt, at jeg vandt den tilbage igen, for den viste sig at være blevet dårlig. Dagen efter brugte Ledsageren en del tid og anstrengelser på at få toppen af den, kun for at vi med det samme kunne hælde indholdet ud i vasken.

Der var naturligvis også kransekage, som der sig hør og bør. Mine forældre havde medbragt det fra Wendorff-bageren. Kransekagestykkerne var ganske fine, men deres eksperiment, hvor de havde blandet rugbrød i for at spare på marcipanen, kan de nu godt holde for sig selv. Helst i et lukket rum, hvor vi kan lade som om at den ikke eksisterer.

Vi delte også noget af den gode chokolade fra Anker Chokolade. På det tidspunkt var jeg efterhånden meget mæt, så det var begrænset hvad jeg kunne nå at smage, men der var vist også nogle eksperimenterende stykker imellem, blandt andet en med karry, som vi fik mændene til at smage. De var enige om, at det ikke var nødvendigt at smage den sammensætning igen.

Og så gik Ledsageren og jeg tidligt i seng, og jeg var så træt, at jeg ikke engang vågnede, da fyrværkerishowet gik i gang ved midnat. Og Lilleskatten sov også sødt til næste dag, hvor vi sluttede af med morgenmad bestående af hjemmebagte, langtidshævede boller, men vi sprang wienerbrødet over, for vi var alle sammen stadig så mætte, at det var vanskeligt bare at spise morgenmaden.

Men alt i alt, så kom vi ind i det nye år med god stil.

The Diner i Vejle

Dansk

I løbet af sommerferien besøgte vi “The Diner”, som er en amerikansk inspireret restaurant, der blandt andet ligger i Vejle. Det endte med morgenmad, selvom vi havde haft øjne på deres burgere, men morgenmad passede bedre i forhold til babyens sove- og spisetider.

Vi var fire voksne og en baby afsted, og de fleste valgte at prøve stedets “All-American brunch”, hvor man for 100 kr fik lidt med af det hele. Der var nok til at blive mæt af, med alt fra pandekager til French toast (arme riddere), røræg, bacon og pølser samt yoghurt, nogle lidt for mørke kartoffelrösti og toastbrød.

Med “toastbrød” menes der virkelig det kedeligste, billigste brød, man på nogen måde kan finde, og det var også dét, som de brugte til at lave deres arme riddere med, så sidstnævnte var virkelig ikke værd at komme efter. Bestil aldrig deres French toast hvis du kan undgå det! Der var ikke engang smag i – det var bare stegt i lidt smør – undskyld, det var nok margarine, det er billigere – og så med lidt flormelis strøet på toppen. Det var virkelig det kedeligste, jeg nogensinde har fået serveret på restaurant.

Måske bortset fra babyens bolle med ost, som ikke var en bolle, men sådan et slags billigt kuvertbrød, som man normalt køber en pose med 20 i for 5 kr. Og selvom det ser sådan ud på billedet, så var der ikke to skiver ost på – der var bare en lille, tynd eksta skive, så brødet så dækket ud. Den lille frøken er ellers helt vild med ost, men denne her gang var der ikke meget til at vække hendes interesse. Hun gjorde et ihærdigt forsøg, men endte i sidste ende med at spise sig mæt i min ret i stedet.

Vi var nemlig til gengæld begge godt tilfredse med den omelet, som jeg havde bestilt. For cirka 80 kr kunne man selv vælge to slags fyld til sin omelet (jeg valgte steak og ost), og man fik en god, stor omelet, som jeg nemt kunne blive mæt af, samt en smule kedeligt toastbrød til at skylle det ned med. Den var overraskende god, så den kunne jeg godt finde på at købe en anden gang.

Ledsageren og jeg måtte også lige prøve deres milkshakes, også selvom det var midt i morgenmadstiden, for det hører sig jo til, når man er på amerikansk diner. Det var vist 2 milkshakes for 80 kr. De smagte udmærket. Jeg kan generelt rigtig godt lide milkshakes, de er bare altid så frygtelig dyre, og de er hurtigt væk igen. 40 kr per milkshake (de kostede lidt mere stykket, hvis man kunne skulle have én) er cirka hvad de tager for dem alle andre steder også.

Hvis man tager på The Diner, så skal man overveje nøje, inden man bestiller. “Hvis man laver denne her ret på den billigste måde, er den så stadig værd at sætte tænderne i?” Hvis svaret er “Nej”, så bestil noget andet. Fik jeg nævnt at man skal lade deres arme riddere blive i køkkenet? Jeg vil nødig have at der hersker tvivl om hvor skuffende de var.

Deres brunchtallerken var dog fin (udmærkede pandekager), deres milkshakes var ok og omeletten var god, så jeg kommer gerne igen, og så mangler vi jo stadig at få prøvet deres burgere.