Arkiver

Beskyttet: Udenfor

Dette indhold er adgangskodebeskyttet. For at se det, indtast venligst din adgangskode nedenfor:

Reklamer

En lille smule Ærø

Dansk

I efterårsferien tog vi et par dage på Ærø, hvilket også er nogenlunde den tid man kan overkomme at bruge der på ferie, før man løber tør for idéer til udflugter. Hvis Lilleskatten havde været lidt større, så var der også andre ting at foretage sig, men hun er lidt for lille endnu til at sætte pris på museer (det er jeg dog oftest også, så det er nok alligevel ikke noget der modnes alt for meget med alderen), og selvom hun nok gerne ville have spist slikkepindene, som de lavede i bolchebutikken, fik hun ikke lige lov til at få fingrene i den varme bolchemasse.

Vi havde dog en rigtig fin tur, fik besøgt nogle legepladser, som Frøken Curie i høje toner lod os vide at hun ikke ville væk fra igen, og hotellet, som vi boede på, var også udmærket. Den lille frøken var meget populær, og hun klarede det hele i stor stil, lige med undtagelse af når hun skulle i seng om aftenen, hvor hun havde lidt svært ved at geare ned.

Afgang Svendborg mod Ærøskøbing:

Naturen på Ærø:

Under broen hjem:

Pels, mad og fisk

Dansk

Jeg arbejder stadig på at nå til bunds i min mappe af billeder, og det nærmer sig da, men hver gang jeg er liiiige ved at være ved dato, så tager jeg nogle nye billeder, så det er ikke nemt. Det er jo også svært, når man har en lille størrelse tumlende rundt derhjemme, som altid tager sig lige så godt ud på fotografier som i virkeligheden.

Her er nogle af de sidste ikke-Curie-relaterede billeder, som jeg har liggende. Øverst fik jeg fotograferet en dobbelt regnbue – jeg ved ikke hvor sjældne dobbelte regnbuer er, men her er i hvert fald én.

Der er en fremmed kat, som er begyndt at gøre sig det mageligt i vores have. Han lægger sig til rette udenfor og driller især Oliver, der slet ikke kan tage det.

Oliver holder skarpt øje med hvornår den anden kat dukker op, og skaber sig gevaldigt når den gør.

Monty gemmer sig under paraplyen, for det er jo begyndt at blive regnvejr igen.

Vi spiste til Sankt Hans hos mine bedsteforældre, hvor vi som altid fik den gode marengs-dessert. Den kan man ikke få for tit.

Vi var en sidste tur i zoologisk have inden vores årskort udløber igen. Jeg har efterhånden fået fotograferet alle dyrene derinde mange gange, så det blev kun til zebramanguster, ænder og fisk denne gang.

Vi har spist flere gange hos mine forældre siden sidste madindlæg, men når billedmappen begynder at virke uoverskuelig, så skærer jeg ned på hvor mange nye billeder jeg tager, ellers bliver jeg aldrig færdig. De ovenstående billeder er kun tre måneder gamle, så jeg nåede det næsten inden sæsonen skiftede.

Postkort fra Juelsminde og Hjarnø

Dansk

Først en servicemeddelelse:

Ledsageren får besked om nye indlæg på bloggen via email, og jeg har her kunnet observere, at wordpress har en meget ringe service, hvor den til de beskyttede indlæg ikke giver et (synligt) direkte link til det pågældende indlæg, men i stedet blot henviser direkte til bloggen. I bunden af den email man får, lige efter de tekniske data og såkaldte tags, kan man dog godt finde et link/URL, som, hvis man klikker på det, fører én direkte til indlægget. Lidt længere nede står der endnu et link, som er den fulde adresse til indlægget – det fører samme sted hen.

Med andre ord: Hvis du får besked via email og gerne vil gå direkte til indlægget, så forsøg at klikke på nogle af ordene, der står lidt længere nede i emailen. Så skal du nok finde det rigtige sted.

Det meste af vores sommerferie er foregået derhjemme, men vi fik dog også stavret en uge i sommerhus på benene. Vi tog ikke så langt, fordi det orker vi ikke lige, når vi har en 1-årig og to katte med i bilen, men vi nåede dog hele vejen til Juelsminde. Vi boede i et sommerhus af ældre dato, hvor der dog var en del legetøj, som den lille frøken fornøjede sig med, blandt andet en sandkasse med legetøj, en fodbold og et par gåvogne (en almindelig gåvogn, en “bil” og en “motorcykel”).

Sommerhuset lå ikke helt nede ved vandet, men der var ikke langt ned til udsigten. Badestrand var det dog ikke, men det gjorde nu ikke os noget. Jeg er ikke så vild med sand mellem tæerne.

Mine forældre var på besøg nogle af dagene, og vi havde blandt andet en kort udflugt til Hjarnø, hvor jeg blandt andet fik fotograferet de grønne kornmarker, og mine forældre købte enorme mængder Hjarnø-kartofler med hjem, som vi spiste mange dage i træk og stadig ikke lykkedes at nå til bunds i.

Sommerferien er dog alt i alt forløbet ganske udmærket, og skønt der har været regnvejrsdage indimellem, så har det ikke generet vores planer synderligt. Nu er der blot tilbage at sortere de hundredvis af billeder jeg har taget i løbet af ferien og få lagt dem på bloggen. Vi må se hvor langt jeg når med det. Her er i det mindste de første fem.

Curie fra Kerteminde

Dansk

I Kristhimmelfartsferien var vi på weekendtur med mine forældre. Vi drog ikke så langt hjemmefra men nåede dog helskindet til Kerteminde. Vi havde fantastisk vejr og grillede hver aften. Om lørdagen fandt Frøken Curie ud af, at hvis hun bøjede i knæene og herefter satte sig på numsen, så kunne hun komme sikkert ned igen efter at have rejst sig op – og så begyndte hun ellers at rejse sig op i en gevaldig fart. Hun er stadig ikke nået dertil, hvor hun begynder at tage et par skridt, men hun er efterhånden begyndt at slippe med begge hænder, når hun står op, så vi nærmer os.

Vi var en tur i Fjord & Bælt, men den lille frøken er nok stadig lidt for lille til at få så meget ud af det, selvom hun da kiggede lidt på nogle flade fisk og nogle knibsende krabber. Ledsageren tog et par billeder, mens vi var der, heriblandt et billede af noget, der måske er en fisk eller et svømmende pattedyr, men som nok mest ligner noget fra Alien-filmen.

Den lille frøken var også nede at få dyppet tæerne i havet for første gang, selvom hun nok mente at det var rasende koldt, men så er hun i det mindste kureret for det.

Vi fik også rundstykker hver morgen, og den ene morgen ventede vi utålmodigt på, at Måle Bagerbod åbnede (når babyen vågner hver dag omkring kl. 6, så er der pludselig længe til at kunne spise morgenmad, når et bageri først åbner mellem 8 og 9), således at min far kunne hente morgenbrød derfra. De har ikke så stort et udvalg, og man kan ikke altid være sikker på at få noget med hjem, for hvis de ikke har bagt nok, så de har til de gæster, der måske kan overveje at komme forbi og spise på stedet (som er meget vigtigere end dem, der rent faktisk møder op og gerne vil købe noget for at tage med hjem), så må du gå forgæves.

Vi prøvede også lidt af deres wienerbrød, hvor der dog ikke var noget særligt at vælge imellem. Der var en meget tør og kedelig brunsviger, hvor der VIRKELIG var sparet igennem på fyldet. Det var faktisk ikke en brunsviger – det var et stykke brød med lidt sukker drysset på toppen. Selve bolledejen var fin, men det var nok den ringeste brunsviger, jeg længe har set. Deres kanelsnegle var bagt med samme (gode) bolledej, hvor der var en dejlig smag af kardemomme, men fyldet var sparsomt og sneglene bagt for hårdt for min smag. På den ene bolle havde de drysset lidt mørk chokolade på, hvilket er prisværdigt men blot gjorde oplevelsen endnu mere tør. Der var også blevet indkøbt er par teboller til den lille frøken, og jeg tror, at det var samme dej, som de brugte til de søde brød. Hvis man ser bort fra, at wienerbrødet ikke er noget, der er værd at tage med hjem (hvis man er så heldig at få lov til det!), så var deres brød rigtig lækkert, og det kommer jeg gerne forbi efter en anden gang. Brødet kan de bestemt godt finde ud af at bage. Tebollerne var dog bedst friskbagte – senere på dagen var den sidste bolle blevet temmelig tør.

Vi havde en rigtig god tur til Kerteminde, og det var sjovt at se byen fra en anden vinkel. Normalt når vi tager til Kerteminde går vi bare en tur i gågaden, men når man overnatter et sted, så kommer man omkring på lidt andre veje. Og Kerteminde er såmænd en hyggelig by, så vi har ikke noget imod at komme på visit en anden gang.

Der var engang en have

Dansk

Der var engang en have, der skulle gå så grueligt meget igennem, før den endelig blev sikker nok til, at familiens prinsesse kunne bruge den som legeplads.

I går startede gartnerne ENDELIG – med to ugers forsinkelse – på vores have, og da første arbejdsdag gik på hæld, lignede haven et halvt hul i jorden. Senest i overmorgen, tænker jeg, bliver de færdige med at fjerne alle fliserne, og så ligner haven et helt hul i jorden. Men så meget skal blive så meget værre førend det bliver godt til sidst, og jeg er meget spændt på, hvordan det hele ender med at se ud.

Vi har et stort rhododendronbed i to rækker, som vi rydder gevaldigt ud i. Vi går fra cirka 10 buske til cirka 3 (det er ret uoverskueligt i øjeblikket, hvad og hvor mange der egentlig gemmer sig under alle bladene). Desværre kan de ikke redde den pinke rhododendron, da det er den forkerte årstid at forsøge at flytte den på, hvilket gør mig lidt ked af det, fordi det er den pæneste af dem. Nu må jeg nøjes med en mørk lilla, en hvid, en lyserød og så håbe at den gule busk nu får nok lys og opmærksomhed til at blomstre op. De forreste rhododendronbuske har længe druknet dem bag sig, så nu er det den næste generations tur.

Lidt sammenligningsbilleder af hvordan haven så ud i går morges og i går eftermiddag:

Danmark, Australien, Langeland

Dansk

Heeeelt tilbage i januar havde jeg besøg af en veninde fra Australien, der udover at besøge os også tilbragte en del uger i England. Vores supplerede underholdning var nok ikke helt så imponerende som sidste gang hun var her, da vi jo havde en baby på slæb, men den ene dag havde jeg overtalt mine forældre til at servere dansk frokost og herefter passe Frøken Curie, mens vi tog min veninde med til Langeland for at kigge på gamle huse. Nu er det noget tid siden, men jeg mener, at mine forældre blandt andet serverede tarteletter, hjemmelavet æbleflæsk og gammeldags æblekage til dessert, og det faldt bestemt i god jord (især hos Ledsageren, der elsker gammeldags æblekage).

Fra trætop til frost

Dansk

2016-frosttur-031216-4

Der er, trods alt, blevet tid til at fotografere naturen lidt, også selvom nogle af billederne har ligget og ventet på computeren i lang tid. I sidste måned var Frøken Curie og jeg en tur ved Skovsøen, mens træerne stadig stod i efterårets tegn.

Der er en fræk fugl, der har gjort sit indtog i vores have:

2016-fugl-i-haven-261116

Jeg passerede et par føjtende egern på en af vore vandringer. Desværre blev billederne ikke så gode, både fordi de er lynhurtige, men også fordi jeg kun havde min telefon med, og så kan jeg ikke zoome ind. Det her var det bedste billede jeg fik ud af det:

2016-egern-291116-2

Og så var Frøken Curie og jeg også ude og beundre frosten på bladene – eller det var måske mest mig, for hun sov under det meste af turen.

Fra top til bund

Dansk

2016-blaavandshuk-fyr-201016-2

Da vi var i Blåvand valgte vi også at vandre ud til Blåvandshuk Fyr, hvilket var en god, lang gåtur. Da vi nåede derud og så, hvor proppet der var af biler på parkeringspladsen, så var vi endnu gladere for at vi havde valgt at lade vores stå. Jeg tror ikke, at vi ville have fundet en plads! Det kostede 35 kr per person at komme op i fyrtårnet, men da jeg havde slæbt mig cirka 180 trin op og så, at det sidste stykke var en lille, smal stige, som man skulle bakke ned af, når man skulle tilbage igen, så valgte jeg at stoppe rejsen før tid – jeg hader små stiger. Jeg lod i stedet Ledsageren tage frøkenen med op for at nyde udsigten, og så kunne han aflevere hende og gå op igen for at tage billeder bagefter. Jeg fandt heldigvis en fin vindueskarm lige nedenfor, som jeg kunne vente i. Der var også lang kø til at komme både op og ned af den vakkelvorne stige, så jeg var glad ved at springe over. Det lykkedes dog Ledsageren at få taget nogle fine billeder, mens han var helt oppe øverst.

Nogle billeder jeg tog, da vi stod sikkert på grunden:

På vej hjem spiste vi en af verdens dyreste hotdogs ved den sidste pølsebod inden England (eller jeg gjorde, Ledsageren valgte fiskefilet). De ved nok, hvad de skal tage for det på de turistoverrendte steder, men vi var bange for, at det ville blive for sent, hvis vi ventede med frokosten indtil vi nåede tilbage til byen.

2016-blaavandshuk-fyr-201016-53

Til aftensmad fik vi en blandet landhandel fra Slagter Theilgaard. De havde mange gode ting at vælge imellem, så vi prøvede lidt forskelligt, hvilket inkluderede to slags kød, lakseroulade, fyldte svampe, kartoffeltårne omgivet af bacon samt broccolisalat.

Den sidste aften i Blåvand fik vi takeaway fra den lokale thailandske biks, Thaihuset. Vi havde tidligere på ugen prøvet deres wokbokse, hvor maden smagte fint, men som forventet blev boksene mest fyldt op af det billige materiale, det vil sige enten ris eller nudler, så helt spændende var det ikke. Til gengæld fejlede smagene ikke noget, og derfor ville vi gerne prøve deres Bangkok-menu inden vi tog hjem.

2016-restaurant-thaihuset-211016-1

Menuen kostede 138 kr per person, og man fik et stort udvalg af retter med. Første ret var en hønsekødssuppe med blandt andet citrongræs. Suppen smagte rigtig godt og var tilpas stærk. Citrongræs kan være svært at arbejde med, for det kan nemt blive alt for stærkt for de danske ganer, men her var det lykkedes dem at producere en suppe, der smagte af rigtig meget uden at ødelægge halsen.

2016-restaurant-thaihuset-211016-2

Til hovedret var der ét lille kyllingespyd per person (og der var ikke meget kylling på, men det smagte OK), indbagt kylling med sursødsovs samt to lune retter, en med kylling og en med oksekød. Vi havde smagt deres indbagte kylling og indbagte reje, da vi købte wokbokse, og jeg var især imponeret over rejerne, da der var en god portion reje i. Normalt forsvinder indholdet totalt i dejen, men det var ikke tilfældet her. Den indbagte kylling var også god, men rejerne var klart mere spændende. Det mest negative ved deres Bangkok-menu er helt klart også deres sammensætning, da man får kylling på ikke mindre end fire måder, og selvom hovedretten med kylling var mindst lige så god som suppen (hvilket nok mest kom af, at sovsen og suppen kom fra nøjagtig samme gryde!), så ville det have klædt menuen at have noget mere variation. Der gik lidt for meget fjerkræ i det – også selvom det hele smagte godt. Det var tydeligt, at der var brugt gode, friske råvarer, og smagene var i fokus.

Der var nok ris med til cirka fire personer, og selvom de andre retter så lidt små ud, så mættede det hele alligevel som det skulle. Til dessert var der is, men det var knapt nok værd at nævne på menukortet. Der var ikke noget særligt over selve isen, og så var der én iskugle per person, så det var snarere en smagsprøve end en dessert. Jeg foretrækker at et sted udelader desserten, hvis de alligevel ikke vil gøre en reel indsats, og så vil det nok ikke sætte gang i en konkurs, hvis de flottede sig med at give TO kugler til hver, hvilket i det mindste ville føles som en portion. Som det var så det ret fesent ud.

2016-restaurant-thaihuset-211016-7

Overordnet set var maden rigtig god, og vi vil bestemt ikke tøve med at købe derfra igen (dog nok ikke deres wokbokse). Jeg var meget imponeret over deres fokus på smage og ingredienser, og restauranten er så autentisk, at deres hjemmeside er fyldt med stavefejl, blandt andet er overskriften på deres hjemmeside “Restautant Thai Huset i Blåvand” – så man ved i hvert fald at fokus ikke ligger på retskrivning. For en gangs skyld er fokus endt i gryderne i stedet.