Arkiver

Blåvand Zoo

For noget tid siden var vi på ferie med ikke blot mine forældre men også mine niecer samt deres mor, og det er en del mennesker forsamlet på et lille areal med kun ét badeværelse! En af de ture vi var på gik til Blåvand Zoo, hvilket udgjorde en fin tur, men det er også et lidt mærkeligt sted. Jeg tror at de engang startede deres zoo op med nogle heste og kaniner, og så har de efterhånden udvidet til at have næsten alt fra aber og emuer til løver og zebraer. Der er også en del legepladser, så man kan godt få en god dag til at gå derinde, hvis man har legepladsinteresserede børn med. Det føles nu lidt som om, at dyrene var stuvet lidt sammen på må og få alt efter hvor der lige var en tom kvadratmeter, da de købte dem. Og ét sted rendte der en abe rundt oven på nettet i stedet for inde under det. Den endte dog vist med at finde ind igen.

De havde også en kæmpe slange på 40+ kg til fremvisning, og jeg måtte jo være modig og hen og røre ved den. Frøken Curie nægtede dog alligevel, men så har jeg da gjort mit.

Den Blå Planet

Dansk

Jeg forsøger ihærdigt at nå igennem alle mine billeder fra 2018 inden årets udgang, men det hele er en smule hektisk i øjeblikket med alt hvad der skal nåes inden jul, så vi må se om det lykkes. Jeg har endelig fået sorteret i alt det jeg pt har liggende i min billedmappe – men det er så også kun fordi jeg helt bevidst har ladet være med at overføre alle de nye billeder, der venter på kameraet, for så når jeg aldrig til bunds i listen!

Men her kommer så en række billeder fra vores besøg på Den Blå Planet, som vi gæstede da vi i efterårsferien (det er jo snart et par måneder siden) indlogerede os i familiens lejlighed i København. Min onkel og tante var udenlands, og så går der ikke lang tid, før der er rift om pladserne hjemme hos dem.

Lilleskatten tog køreturen nogenlunde, men hun blev temmelig utålmodig de sidste 10-15 minutter inden ankomst. Forhåbentlig kan hun klare en lidt længere tur til sommer, hvor vi regner med at skulle på visit i Nordjylland.

Jeg kan godt lide at kigge på fisk, og det kan Frøken Curie heldigvis også, og Den Blå Planet har et flot akvarium, hvor man også kan se hajer. Stedet var noget mindre, end det så ud til ved ankomst, men der er en rigtig fin hajtunnel, og jeg synes bestemt det var et besøg værd. Det var meget bedre end Eksperimentarium, som vi også besøgte, og her var det ikke til at være for efterårsferiebørn, som bare puffede Lilleskatten til side, hver gang hun forsøgte at komme hen og kigge med. Den lille stakkel. Så tog vi ud og så på fisk i stedet. Det var meget bedre.

Efterårsstemning

Dansk

For noget tid siden var vi på skovtur i Middelfart. Der er et rigtig fint område at vandre rundt i, og vi så endda dådyr. De var dog vanskelige at fotografere. Vi gik igennem skoven først, hvor Lilleskatten fik lov til at gå balance på væltede træstammer, og hun syntes det var mærkeligt at gå på blødt mos og knasende blade. Vi var også så heldige, at vi kom forbi en brombærbusk, der havde lidt at byde ud af, og så sluttede vi nede ved vandet, hvor vi spiste frokost. Det er vigtigt at slutte med at kigge på vandet, for ellers lader Frøken Curie os ikke komme meget længere den dag.

Vi havde en god tur, og der var meget at se og lave og undersøge, så jeg tænker, at vi nok kommer igen mange gange, forhåbentlig også når vi på et tidspunkt skal på geocaching-skattejagt igen.

Sommer i sommerhuset, Del 2a

Dansk

Der er gået lidt længere tid siden sidste indlæg end jeg havde håbet på, men nu når vi til billederne, trods alt.

Sommerferien fortsatte med en tur til panser- og brandbilsmuseet i Oksbøl. Stedet var noget mindre end vi havde regnet med, men kan man lide brandbiler og panservogne kan man nok godt få en lille time til at gå. Der var også et større legeområde, hvor Lilleskatten var helt vild med legehuset. Det lille legeområde var sådan set OK, og det var også tilladt at spise medbragt mad, så det var en okay udflugt, også selvom Lilleskatten og jeg hurtigt fik kigget nok på de store biler. Frøken Curie var heller ikke så vild med, når bilerne larmede for meget.

Dagen efter tog vi alle tre på en laaaang gåtur i det grønne, hvor vi næsten blev spist af spidstandede fluer. Lilleskatten tog udflugten meget pænt, men begyndte dog at blive utålmodig til sidst. Da vi vendte næsen den anden vej, måtte vi love hende en is for at få hende op i klapvognen igen, hvorefter hun snakkede meget utålmodigt om den de næste 45 minutter. Vi var MEGET varme og besværede, da vi endelig brød igennem buskadset igen til den fluefrie frihed, og heldigvis var der ikke langt til det nærmeste ishus, så vi alle kunne blive kølet hurtigt ned igen.

Ishuset lå ved havnen, og derfra var der ikke langt til havnens legeplads, hvor vi også tog et smut forbi. Der var blandt andet en hoppepude, som Lilleskatten tog sin far med op på. Der var også en del større børn, men hun syntes det var sjovt, når det hele gyngede.

Ved siden af var der også et slags akvarium, hvor man kunne kigge ind på de svømmende fisk, selvom sigtbarheden var lidt dårlig. Der var dog en ål, som vist gerne ville i medierne, samt nogle andre fisk, der holdt lidt bedre afstand.

Næste dag syntes vi at vi var ved at løbe tør for udflugter i nærområdet, så vi endte med at besøge Tirpitz-museet i Blåvand. Det var et anderledes museum og spændende nok, men IKKE for hele familien “fra børnehavealderen og opefter”, som de ellers påstår. Børn skal altså være noget større end 3 år for at kunne benytte de små høretelefoner, man får udleveret. På Tirpitz er der ingen skiltning med hvad man kigger på, i stedet skal man rende rundt med sin telefon – undskyld, fjernbetjening og bippe fortællingen i gang. Jeg må indrømme, at det har jeg ikke rigtig tålmodighed til. Jeg er hurtig til at scanne en tekst, og hvis den virker spændende, så læser jeg den. Det kan man ikke på Tirpitz – så scanner man de første 5 sekunder af en eller andens snak, og så bipper man sig videre, hvis man ikke bliver fanget med det samme. Jeg synes der er meget potentielt interessant information, der kan gå tabt på den måde. Når man bliver slæbt af sted med af en 2-årig, så er det også noget nemmere at skimme en tekst end at skulle lytte færdig til en kedsommelig tale.

Derudover ser det også meget moderne ud, når alle render rundt i deres små bobler med en mobil presset til øret, men måske knapt så inkluderende. De havde nogle spændende ting, men jeg synes man skal overveje om ens personlighed er et match med museets udformning inden man tager afsted, for jeg synes ikke det er et sted, der henvender sig eller passer til alle.

Det mest interessante var deres ravudstilling, hvor de blandt andet fremviste en mindre udgave af Operahuset i Sydney lavet af omtrent 250 kg rav, hvis jeg husker korrekt.

Om aftenen så vi en hare ude i haven, hvilket naturligvis også skulle foreviges.

En sidste ting der bør nævnes i denne fremlæggelse af årets sommerferie er Hanses Bageri, som vi endte med at købe fra flere gange. De har en stor butik i Varde og i hvert fald én mindre butik lidt udenfor Varde, som vi dog ikke besøgte. De havde et rigtig flot udvalg, både af brød og kager, og det hele smagte lækkert og friskt, hvilket ikke kan siges om alle “rigtige” bagere. Vores egen bager har i hvert fald præsteret at sælge os en meget tør jordbærtærte, der smagte som om at den havde boet i butikken i en uges tid. Hansens Bageri havde til gengæld lutter lækre kager, og de var ikke engang synderligt dyre. De kostede faktisk en lille smule mindre end de Odense-priser, som vi er vant til. Den ene gang købte vi en håndfuld forskellige små kager, blandt andet en banankage, som var den mindst tilfredsstillende af alle de kager, som vi stiftede bekendtskab med, da den smagte meget kemisk. Den var frisk, men det var den gule farve, der gjorde den bananagtig, ikke smagen. Men ellers køber vi meget gerne noget med, næste gang vi kommer forbi Hansens Bageri i Varde.