Tag Archive | tur-Australien

Australien tur/retur

Tidsstempel: 12. april – 13 . april 2014

2014 AUS Melbourne 120414 (34)

Lørdag startede vi med den helt store morgenmadsanretning i Warragul. Her fik vi blandt andet serveret nogle traditionelle boller kaldet ”hot cross buns”. Bollerne har typisk rosiner i og minder lidt om de danske hveder, der er bare flere krydderier i, og de er meget bløde og svampede, også selvom de serveres ristede. Krydset på toppen blev her lavet af en glasur lavet på mel og vand. De smagte rigtig godt, så jeg må se om jeg kan få dem afprøvet en dag herhjemme. Derudover var der også friskpresset juice lavet på æble og gulerod og morgenmadsprodukter.

Efter morgenmaden pakkede vi stille og roligt sammen og slæbte det hele ud i bilen. Vi kørte med min veninde tilbage til Melbourne, hvor vi mødtes med hendes kæreste. Mens vi stod i carporten i Warragul og sagde farvel, opdagede min veninde at der kravlede en kæmpe edderkop rundt under taget. Ledsageren kastede fluks sine hænder foran mine øjne, så jeg ikke kunne se noget, og så blev jeg hurtigt ledt derfra inden jeg udviklede permanente traumer! Australien har desværre alt for mange kæmpeedderkopper, så jeg er glad for at vi ikke bor dernede men kun er på besøg! Jeg nåede heldigvis ikke at se noget, hvilket også var godt, da min venindes mor kommenterede at det blot var en unge.

Herefter kørte vi som sagt til Melbourne, hvor vi læssede vores bagage af i min venindes kærestes lejlighed, og så kørte vi hen til et udendørsshoppingcenter. Her kiggede vi lidt på butikker, men endte til sidst på en café for at spise frokost.

Jeg fik en spaghetti carbonara, der smagte udmærket. Her indgik også pølseskiver med lidt anis smag, hvilket jeg dog ikke syntes passede helt ind. Det var en lidt forstyrrende smag i en ellers klassisk ret. Ledsageren fik en pizza, hvor samme pølse indgik (her passede den bedre), min veninde fik en pizza med kylling og avocado, og hendes kæreste fik en stor portion blæksprutteringe med pomfritter.

Herefter shoppede vi lidt videre, og det lykkes os at få købt de sidste souvenirs. Der var også kommet gang i det australske påskesalg, og her kan man nogle steder i stedet for chokoladeharer købe chokoladebilbyer. Jeg ved ikke helt om dyret hedder det samme på dansk, men det er et underligt lille dyr, der ligner halvt-kanin, halvt-rotte.

Inden vi vendte tilbage til lejligheden, gjorde vi holdt ved en isbutikskæde kaldet Trampoline. De sælger rigtig spændende varianter, sådan lidt Ben & Jerry-agtigt. Min veninde havde anbefalet dem, så det måtte vi selvfølgelig prøve.

Tilbage i lejligheden sad vi og snakkede i et godt stykke tid, indtil det var tid til at tage ud i lufthavnen. Min veninde kørte os derud – hendes bil er ikke helt så stor, og vi havde en god del bagage med, så der var ikke plads til både os, bagagen og hendes kæreste.

Vi nåede derud i god tid, men man ved jo aldrig hvordan trafikken kører, så det er altid bedre at være lidt for tidligt på den end lidt for sent. Vi fik sagt farvel, hvilket var lidt trist, men vi må se om vi ikke mødes igen en anden gang. Indtil videre har vi mødtes i England, i Danmark og i Australien, så vi snakkede om hvorvidt det skulle være for eksempel Tyskland næste gang.

I lufthavnen fik vi hurtigt tjekket ind, og da vi var sluppet af med den store bagage, slentrede vi lidt rundt og studerede butikkerne – ikke at der var så mange. Vi endte med at tage en hurtig burger på ”Hungry Jack’s”, som er hvad Burger King hedder i Australien, af en eller anden årsag. Det var en burger, og det var såmænd det bedste man kan sige om den. Men det kunne være værre – det kunne være McDonald’s.

2014 AUS Melbourne 120414 (14)

Herefter skulle vi have brugt de sidste håndører, og for dem købte vi selvfølgelig lidt slik. Ledsageren ville gerne have en pose vingummi med til den lange flyrejse, og det skulle være ordentlig vingummi som Haribo, ikke de der mærkelige australske nogen, der ikke rigtig falder i vores smag. Vi havde derfor nogle enkelte elementer, som vi vidste at vi gerne ville have, og derefter var der 3,18 dollars tilbage. Så var det bare virkelig tarveligt at alle chokoladebarerne kostede 3,19! Jeg endte med at finde noget til 2,99, og så sagde Ledsageren til ekspedienten at hun kunne beholde resten, for han ville ikke have alle de 1 cents tilbage. Det var jo en ren formue han gav væk.

Bagefter var det jo bare at vente, og vente, og vente. Til sidst kom vi dog om bord på flyet. Det kan dog lige nævnes her, at de denne gang faktisk vejede håndbagagen da vi tjekkede ind, hvilket er første gang vi oplevede det, så det var meget heldigt at det hele vejede hvad det måtte! Taskerne var måske lidt tungere den anden vej, da vi også havde gaver med.

Flyet var en halv times tid forsinket, hvilket dog ikke gjorde så meget, forudsat det ikke var så forsinket at vi ville misse vores fly i Doha. Doha Lufthavn er så kedelig at man helst skal tilbringe så lidt tid dér som muligt. Der var rigtig mange mennesker på flyet til Doha, da påskeferien nu var gået i gang og mange skulle på ferie. Der var knapt så mange, men stadig en del, på flyet fra Doha til København.

Klokken cirka 11.20 om aftenen lettede vi fra Melbourne.

Udsigten fra flyet mens vi venter på at komme af sted:

2014 AUS Melbourne 120414 (15)

Farvel til Melbourne:

2014 AUS Melbourne 120414 (16)

Der gik ikke lang tid fra vi blev sat i flyet til den første ret blev serveret. Turen fra Melbourne til Doha tog 13-14 timer, så der blev serveret mad to gange. Første gang var det aftensmad, hvor vi begge fik kyllingeretten. Den var såmænd udmærket. Kyllingen var veltilberedt og saucen smagte af noget. Desserten var en meget lækker passionsfrugt cheesecake.

Noget senere kom morgenmaden, hvor man kunne vælge mellem røræg med kyllingepølser og grøntsagsfrittata. Ledsageren valgte førstnævnte og jeg det sidste. De var begge udmærkede, men den tilhørende croissant var meget tør og kedelig.

2014 AUS Melbourne 120414 (20)

Til hjemturen havde vi også investeret i to nakkestøtter, hvilket klart kan anbefales til så lang en flyvetur. Ledsageren fik rigtig god gavn af sin, da det lykkedes ham at få 4-5 timers søvn i løbet af turen. Jeg sov slet ikke – måske døsede jeg 10 minutter eller så et par gange. Jeg brugte også min nakkestøtte til at sidde på engang imellem, hvilket betød at jeg havde meget mindre ømhed i kroppen i forhold til rejsen den modsatte vej, da vi endelig kunne vakle fra flyet, men jeg havde det virkelig skidt de sidste par timer af den første flyvetur og ville bare gerne af flyet så hurtigt som muligt. Det er virkelig hårdt at skulle flyve så langt, så selvom vi gerne vil tilbage til Australien en dag, så går der lang tid før jeg har lyst til at udsætte mig for så hård en rejse igen.

På grund af tidsforskellen landede vi i Doha omkring kl. 5-6 om morgenen. Her er nogle billeder af morgenhimlen set fra oven:

Fly over vand med små både:

2014 AUS Melbourne 120414 (24)

Jeg fik også taget en masse billeder af Doha, og det var svært at frasortere nogen af dem selvom de er meget ens, da sandsynligheden for at vi returnerer til Qatar ikke er så stor.

 

Efter landing blev vi igen kørt via bus ind til selve lufthavnen. Her var der mange flere mennesker end sidst vi var i Doha, hvilket var om natten. Der var dog ikke meget mere at foretage sig, men heldigvis ventede vi også kun cirka 20 minutter, før der blev lukket op for indtjekning til næste del af rejsen.

Den resterende flyvetur var heldigvis kortere, så det var ikke så slemt, og jeg fandt også ro til at se lidt film. Efter kort tid blev der serveret mad, men jeg blev ret skuffet over at vi fik serveret stort set det samme som sidste måltid. Klokken var jo 10 om morgenen, så de kørte i morgenmad ligesom da vi landede i Doha. Her kunne vi vælge mellem tre retter: Omelet, frittata og søde pandekager. Der var dog ikke nogen omelet – det blev præsenteret som røræg, da kabinepersonalet gik rundt. Ledsageren og jeg valgte begge at få pandekager. Vi ville måske gerne have haft noget mere stabilt og frokost-agtigt, men vi havde lige fået serveret både røræg og frittata, og så gad vi ikke rigtig igen. Det skal siges at pandekagerne ikke så særlig appetitlige ud, men de smagte faktisk meget godt. De blev serveret med vanillecreme, mandelsplitter og syltede kirsebær.

2014 AUS Melbourne 120414 (35)

Senere i forløbet kom der en lille lun snack, der bestod af en lille tortilla samt en krydderkage, der smagte udmærket.

2014 AUS Melbourne 120414 (36)

I København Lufthavn tog det oceaner af tid at komme igennem paskontrollen. Der var alenlang kø, men kun to luger åbne.

Herefter fandt vi et tog, som vi havde lyst til at tage med. Vi havde købt billetter på forhånd, men ikke noget med orange-billetter, hvor man kun kan køre med den specifikke rejse, man har bestilt pladser til. Der var masser af ledige pladser, så det var ikke et problem at sidde ned.

I Odense skulle vi vente i cirka 15 minutter, før vi kunne komme med en bus, og så var vi hjemme igen omkring kl. 18, 18.30.

Ledsageren insisterede på at vi holdt os vågne så længe som muligt for at udligne jetlagget, så vi pakkede det vigtigste ud og smed os herefter på sofaen for at se fjernsyn. Da klokken var cirka 20.45 kunne vi dog ikke holde til mere og slæbte os i seng, hvor vi efterfølgende sov fast i 9 timer.

Vi har heldigvis ikke lidt synderligt af jetlag på returrejsen, og selvom vi vågnede tidligt de første par dage efter hjemkomst, så passede vi naturligt ind i døgnrytmen. Da jeg endelig gik i seng søndag aften havde jeg været vågen i cirka 46 timer, så jeg var meget træt.

Vi har haft en fantastisk og meget begivenhedsrig tur til Australien med unikke oplevelser og godt vennebesøg, så det kan godt betegnes som den bedste ferie indtil videre. Det var også rigtig fint at kombinere tre former for ferie i én: krydstogt, vennebesøg og “forlænget weekend” i Sydney på egen hånd. Det gav god afveksling. Jeg er efterhånden oven på igen efter den lange spisetur, så jeg glæder mig til næste ferie.

Reklamer

Tilbage i Melbourne og Warragul

Tidsstempel: 11. april 2014

Fredag vågnede vi op i ro og mag i Sydney. Vi skulle nå et fly kl. 11, men der var ingen hastværk, da turen ind til lufthavnen ikke tog særlig lang tid, heller ikke selvom vi ikke havde mulighed for at tjekke ind på forhånd via nettet (vi havde en internetforbindelse men ingen printer til at udprinte billetter med). Så vi spiste den sidste mysli, hvorefter vi pakkede det resterende habengut sammen og gik hen til togstationen King’s Cross, slæbende vores bagage bag os, hvilket nok tog omkring 10 minutter. Her hoppede vi på det første tog, og selvom vi skulle skifte undervejs, så var vi i lufthavnen med masser af tid til overs.

Flyveturen fra Sydney til Melbourne var kort, og intet af synderlig interesse skete undervejs.

I luften:

2014 AUS 110414 Warragul (1)

Ankomst til Melbourne:

2014 AUS 110414 Warragul (2)

Fra Melbourne Lufthavn tog vi en SkyBus retur til hovedbanegården, hvor vi skulle med et tog tilbage til Warragul for at overnatte hos min veninde og hendes mor. Da toget kun kører en gang i timen, havde vi lidt tid at bruge af på hovedbanegården, så vi fandt os lidt sen frokost imens.

2014 AUS 110414 Warragul (4)

Ledsageren fik sig en sandwich, mens jeg fik et par lækre sushiruller af typen ”handroll” – dem som man gnaver af. Sushien var faktisk rigtig god og smagte frisklavet.

2014 AUS 110414 Warragul (3)

Der var en del mennesker med toget, da vi steg på omkring kl. 14.30 fredag eftermiddag, og der er rigtig mange der pendler rigtig langt i Australien. Det tog cirka 1½ time med toget fra Melbourne til Warragul, og der var nogle i vores kupé, der fortsatte endnu længere end det. Det er en meget lang tur at tage hver dag!

I Warragul hentede min veninde os på stationen, hvorefter vi havde et par timer at slappe af i før der var aftensmad. Denne gang fik vi serveret en rigtig lækker vegetarlasagne, som også Ledsageren spiste med velbehag.

2014 AUS 110414 Warragul (5)

Til dessert fik vi ”sticky date pudding”, som jeg i ”gamle” opskrifter har set tilberedt dampet, men her var den bagt som en kage, hvilket bestemt ikke gjorde den ringere (ikke at jeg aner hvordan en dampet udgave smager). Til kagen blev der serveret en lige så lækker butterscotch- (karamel-) sovs. Det hele smagte så godt, at jeg desværre blev nødt til at tage to gange, men så var jeg altså også meget mæt bagefter.

2014 AUS 110414 Warragul (6)

Vi fik også snakket lidt med familiens hund Tricky, der godt kunne huske sin nye bedste ven Ledsageren fra sidst. Tricky havde desværre været lidt sløj de sidste par dage og havde været ved dyrlægen tidligere på dagen, men om aftenen så han heldigvis ud til at være i bedring og var næsten sig selv igen.

En Tricky collage:

Efter maden sad vi og snakkede og viste billeder af vores tur indtil da, og midt i det hele kom der en lille frø hoppende hen over gulvet. Jeg fik desværre ikke andet end et sløret billede af den, da det skulle gå lidt stærkt med at få lukket den ud i haven hvor den forhåbentlig kom fra.

2014 AUS 110414 Warragul (10)

Min veninde gav mig også en lille afskedsgave i form af en pakke anzac biscuits og en australsk kogebog. Småkagerne har jeg desværre ikke fået billede af, da de er spist, men kogebogen var meget fin. På et eller andet tidspunkt bliver jeg jo nødt til at holde australsk aften og servere diverse retter fra bogen. Anzac Day er den dag hvor australierne hædrer krigsveteraner og sådan noget, og anzac biscuits er nogle lidt hårde havregrynssmåkager, som tropperne vist nok havde med i oppakningen, fordi de kunne holde længe. De er dog lidt mere sprøde og smuldrende end de danske havregrynskager. Der er et billede af dem til højre nedenfor.

En regnvejrsdag i Sydney

Tidsstempel: 10. april 2014

2014 AUS 100414 Sydney (9)

Torsdag spiste vi morgenmad på en café, der lå lige ved siden af vores lejlighed. Den var lidt rustik i det, og deres udendørsservering (de havde også borde indenfor, men når nu vejret var til det, så ville vi hellere sidde udenfor) var placeret i en ombygget garage. Når de lukkede hev de ”låget” for, og så lignede det hele en garage igen. En af de første gange vi gik forbi efter lukketid, undrede jeg mig over hvor caféen var blevet af.

De gjorde sig meget i økologi og havde vist en køkkenhave bagved. Ikke at vi så den, men der stod store potter med krydderurter fremme, så mon ikke det var rigtigt nok. Af drikkevarer fik Ledsageren sig en kop kaffe, mens jeg holdt mig til det gratis vand.

Jeg havde lidt betænkelighed ved at skulle spise der, fordi nogle af deres retter lød meget basale. Toastbrød med æg for eksempel, men Ledsageren holdt på sit, og det viste sig også at være en god idé. Ledsageren fik en ret kaldet ”The Cure”, der blandt andet bestod af en enorm friteret spicy kartoffelmosklump serveret med ristet chorizo, spejlæg og et ordentligt klask tzatziki, og jeg fik kæmpe majsfritter med frisk spinat, et pocheret æg, en salsa sovs og røget laks (sidstnævnte kostede dog ekstra). Det var en af de største morgenmadsportioner jeg længe har set, og skønt retten var en smule i den dyre ende, så var størrelsen det også, for slet ikke at tale om hvor lækkert det var. Det var to fantastisk spændende retter, der smagte virkelig godt, så har man mulighed for at komme forbi Café DOV i Sydney, så er det bestemt en lille omvej værd.

Efter morgenmaden returnerede vi kort til lejligheden for at børste tænder og pakke en taske, hvorefter vi gik ud på dagens opgave. Hovedformålet var at se operahuset, men på vej derhen gjorde vi holdt ved et udkigspunkt kaldet ”Mrs Macquarie’s Chair”. Her var det muligt at fotografere operahuset sammen med broen, men jeg synes egentlig ikke at udsigten var så meget bedre her, så det er da kun hvis man gerne vil have et billede af de to attraktioner samtidig.

På vej derhen måtte vi også endnu engang forbi den længste trappe, som vi slæbte vores 50 kilos bagage op af et par dage før:

2014 AUS 100414 Sydney (6)

Lidt billeder fra Mrs Macquarie’s Chair:

Omkring det tidspunkt begyndte det så småt at regne, hvilket det herefter fortsatte med at gøre hele dagen. Heldigvis havde vi både jakker og paraply med, da det havde set lidt sort ud allerede da vi tog hjemmefra om morgenen. Vi lod os dog ikke slå ud af sådanne småtterier, så vi fortsatte ufortrødent hen til operahuset.

Vi var ikke inde i operahuset at kigge (og det så nu heller ikke særligt velkommende ud – der var flere der gik rundt udenfor og spejdede usikkert for at se om man overhovedet måtte stikke hovedet ind), men for mig er det også mere noget jeg beundrer på afstand. Det pynter i landskabet og er en ikonisk bygning, men jeg er nok ikke så meget et museumsmenneske som så mange andre. Vi fik dog selvfølgelig knipset lidt billeder.

Herefter tog regnen en del til, så vi skyndte os i ly af butikkerne nede omkring havnen, mens vi overvejede næste skridt. Vi overvejede at tage på en havnerundfart, regnen til trods, men de var meget dyre med priserne, og bådenes stoppesteder havde vi sådan set allerede besøgt under gårsdagens udflugt, så vi besluttede os for at lade være.

2014 AUS 100414 Sydney (18)

I stedet gik vi hen til Sydneys observatorium, der ikke lå alt for langt væk, da jeg havde læst i vores ”Turen går til Australien”, at der var gratis adgang om dagen, så vi tænkte det kunne være et udmærket sted at spendere lidt tid i håbet om at regnen ville stoppe. Det var nu et meget lille og småkedeligt sted, men da ok i forhold til at det var gratis og i tørvejr! Adgang til selve udkigsposten på toppen af bygningen var kun tilgængelig ved betaling, men vi kunne kigge i deres lille museum, hvor der da også var lidt at læse om. Man går nok ikke glip af så meget ved ikke at besøge stedet, men det er da udmærket.

Bagefter fandt vi vej til et lille indkøbscenter, hvor jeg fik købt en souvenir i form af et par koalaformede øreringe isat australske opaler, så det var en dobbelt-souvenir.

2014 AUS 100414 Sydney (29)

På hjemturen kom vi også forbi havneområdet igen, hvor vi den fortsatte regn til trods gjorde holdt ved en Baskin & Robbins isbar og fik os en kold drink. Ledsageren købte sig endnu en iskaffe, mens jeg fik en ”triple shake”, der består af tre valgfrie kugler is, karamelsovs og flødeskum. Den var dyr, men smagte heldigvis også rigtig godt.

2014 AUS 100414 Sydney (22)

Vi tog den lidt længere tur hjem gennem den botaniske have, der ikke er lige så spændende som den i Cairns, men bestemt en slentretur værd og lige så velholdt. Det bliver selvfølgelig kun bedre af at man tager turen i tørvejr, i modsætning til os.

Det lidt gråkedelige vejr fortsatte også efter vi var kommet hjem, men vi følte nu ikke at vi var gået glip af noget. Vi havde set det vi gerne ville, og dagen før var vejret rigtig fint. Vi tog os derfor en meget afslappet eftermiddag, og da vi begyndte at blive sultne tog vi i Coles for at købe hurtig aftensmad. Det blev til nogle frosne små kødtærter (en meget australsk spise), der blev varmet i ovnen, og jeg tror at det var første gang overhovedet at lejlighedens ovn blev tændt. Som tilbehør købte vi en færdigblandet salat. Gourmetmad kan man nok ikke kalde det, men det smagte sådan set ganske udmærket, og nem mad indtaget på den anden side af jorden er jo ikke at kimse af.

En dag med fisk, burgere og kager

Tidsstempel: 9. april 2014

2014 AUS 090414 Sydney (24)

Den første rigtige morgen i Sydney startede vi blidt ud med en portion mysli. Røræg med pølser og bacon samt pandekager med flødeskum er meget godt, men det var nu alligevel meget rart kun at skulle have helt almindelig mysli med australsk mælk til morgenmad. Vi elsker god mad, men det er også godt ikke at forspise sig hele tiden.

Herefter travede vi af sted mod dagens første ekskursion – Sydneys akvarium. Sydney har selvfølgelig en del attraktioner, og jeg havde undersøgt nøje hvilke(n) der ville være mest interessant for os. De har naturligvis også en ZOO, men vi havde efterhånden set australske dyr en masse, så det var ikke nødvendigt. Akvariet lød dog meget spændende, så det var hvad det blev til.

Billetterne købte vi på nettet før vi rejste fra Danmark, hvilket klart kan anbefales, da der er en del penge at spare. Køber man sine billetter ”i døren”, så koster de 40 dollars per person, og prisen varierer afhængig af hvad tid på dagen man kommer. På nettet købte jeg en ”couple midweek special”, hvilket betød at vi kunne komme ind 2 personer på et hvilket som helst tidspunkt på dagen, forudsat det var midt i ugen, for kun 55 dollars. Man skal holde tungen lige i munden, når man undersøger priser på Sydneys forskellige attraktioner, for hjemmesiden gør ikke selv opmærksom på at der eksisterer en mulighed for at spare penge. Jeg kunne vælge den samme dag og det samme tidspunkt og det samme antal personer, og dens eneste forslag var den almindelige pris minus en mindre rabat man får ved at købe på nettet. Jeg måtte selv klikke rundt på tilbudssiden for at se hvad der var, hvilket jeg synes er virkelig ringe service. Man kan også købe en pakke, hvor man får billetter til en gruppe af Sydneys attraktioner, men igen vil jeg anbefale at man kigger meget nøje på hvilke andre tilbud der er, for hvis man har mulighed for at se tingene midt på ugen og uden for nationale helligdage, som vi gjorde, så er det ikke sikkert at pakkeløsningen er den billigste løsning. Jeg ved ikke om de bevidst forsøger at snyde turisterne, men jeg kan ikke afskrive idéen!

Vi gik som sagt hen til akvariet, for det kunne ikke betale sig andet. Der lå en togstation supertæt på vores lejlighed, men der var alligevel et stykke at gå fra togstationen tættest på akvariet, så det var spildtid at skulle stå og vente på toget. Vi kunne gå derhen på nogenlunde samme tid.

Lidt billeder af Sydney fra gåturen:

Selve akvariet var en god oplevelse. Der var mange forskellige fisk, skaldyr, skildpadder og lignende, inklusive en mindre beholdning næbdyr, som det lykkedes mig at få taget lidt bedre billeder af end de andre gange vi har set dem, men de er stadig vanskelige at fotografere, fordi de er så hurtige. Hovedattraktionen var nogle store glastunneler, hvor fisk og hajer svømmede rundt over hovedet på os, og der var også tale om store hajer! Nu er jeg ikke så meget inde i hvad de forskellige typer hedder, men der var i hvert fald rokker, hammerhaj og ”almindelige” hajer. Det var såmænd meget spændende at kigge på. Det eneste negative var at vi ankom samtidig med en hel skole, så der løb skrigende unger rundt alle vegne. Det er utroligt så dårligt opdraget de fleste børn er.

Næbdyret:

Nedenstående er lidt svært at se, men det er en underlig søhest:

2014 AUS 090414 Sydney (16)

De resterende billeder fra akvariet:

Efter akvariet var vi begyndt at blive en anelse sultne, så vi fandt vej hen til en australsk burgerkæde kaldet ”Grill’d”, som min veninde havde anbefalet. Hun sagde at deres priser lå lidt i den dyre ende, men at burgerne også var det værd, men faktisk var burgerne lidt billigere end i Danmark, så for os var det et rigtig godt måltid til gode penge.

2014 AUS 090414 Sydney (35)

De havde rigtig mange spændende varianter på menukortet, og jeg blev selvfølgelig nødt til at prøve en af deres lammeburgere, mens Ledsageren holdt sig til det mere traditionelle og skulle bare have en ”Simply Grill’d” med ost. Pomfritter og dyppelse bestilte man ved siden af.

2014 AUS 090414 Sydney (37)

Burgerne var virkelig lækre, og det samme var pomfritterne, der blev serveret varme og friske og blev ved med at være begge dele indtil vi havde spist dem. Grøntsagerne i burgerne var også friske, der var lidt mere gods i burgerbollen (man kunne også vælge at få burgeren med paniniboller, men vi holdt os til det traditionelle), og jeg syntes min lammebøf var godt tilberedt. Er man på besøg i Australien og kommer forbi en Grill’d, så vil jeg gerne anbefale at man kigger indenfor. Man kan både spise i butikken eller få burgerne som takeaway.

2014 AUS 090414 Sydney (36)

Efter frokost tog vi hen til et indkøbscenter, der hedder ”The Star”. Det er et MEGET eksklusivt sted, hvor de kun sælger mærkevarer som Gucci og hvad-de-nu-hedder, og hvis du skal spørge efter prisen, så kan du lige så godt gå igen. Der var næsten ikke nogle mennesker i centret, og egentlig følte jeg mig heller ikke særlig tilpas der! Det virker som et sted hvor man helst skal være millionær eller derover for at være velkommen.

2014 AUS 090414 Sydney (45)

Grunden til at vi var der var Adriano Zumbo! Han har flere butikker rundt omkring i Sydney, men den i The Star er hovedkonditoriet, så her måtte vi jo nødvendigvis lige forbi, især når det nu lå så tæt på akvariet, som det gjorde. Konditoriet lå i centrets ”food court”, hvor vi også fandt alle centrets besøgende. Her var der OK besøgt, også hos Adriano Zumbo.

2014 AUS 090414 Sydney (43)

Konditoriet her gør sig i et åbent bageri, hvilket var interessant at observere, plus i weekender har de et kørende desserttog (sådan lidt a la ”running sushi”), hvor man griber de desserter der kommer forbi og betaler efter tallerken – eller sådan noget. Det kørte selvfølgelig ikke da vi var der på en almindelig onsdag. Jeg købte heller ikke noget på det tidspunkt, da vi stadig havde nogle ting vi gerne ville se, og det er ikke til at bære rundt på så delikate kager i længere tid end absolut højst nødvendigt. Kagerne er meget dyre, men de ser også helt fantastiske ud, og jeg ville gerne have investeret i mange af dem! Prisen er cirka 9 dollars for en portionskage, hvilket er lidt under 50 kroner – så hvis du skal spørge om prisen, så kan du lige så godt gå igen!

Herefter fandt vi vej til et godt udkigspunkt, hvor vi fik taget nogle gode billeder af Sydneys skyline. Ledsageren tog billeder en masse, da han gerne ville sammensætte et panoramabillede (af en art) når han kom hjem, hvilket han har et smart program til. Panoramabilledet kan man se på nettet her.

Her er lidt flere af de billeder vi tog:

Derefter gik vi i retning mod noget, der hedder ”Den kinesiske have”. Flere af de byer vi har besøgt (inklusive Sydney) har haft velpassede botaniske haver, der var gratis for offentligheden, så vi havde egentlig regnet med at den kinesiske have var noget lignende, og så ville vi tage en omvej igennem haven på vej hjem. Det viste sig så at det kostede penge at komme ind, og det gad vi nu alligevel ikke, så jeg knipsede et par billeder henover muren og fotograferede statuen udenfor, og så gik vi ellers videre til næste attraktion.

Næste punkt var et indkøbscenter, der hedder ”Queen Victoria Building”. Her har Zumbo endnu en lille butik, og den er faktisk så ny, at den ikke var nævnt på deres hjemmeside, da jeg tjekkede inden vi tog af sted på ferie. Den lå dog meget praktisk i forhold til vores returnering til lejligheden, så derfor gik vi herind for at købe kager med hjem. Desværre havde de et meget lille udvalg i forhold til hovedbutikken – på den anden side blev det meget nemmere at vælge. Vi tog hjem med en ”Wunderbar” og en ”Wheely good”, som ses på billedet nedenfor.

2014 AUS 090414 Sydney (57)

Derudover blev jeg simpelthen også nødt til at købe en macaroon – eller en zumbaroon, som de også kaldes i denne butik – for det er et af Adriano Zumbos varemærker, og nok noget af det som han sælger mest af. De koster 2,5 dollars stykket, hvilket cirka svarer til 13 kroner, og det er nogenlunde danske priser. Jeg synes stadig at macaroons er alt for dyre i forhold til kvantiteten, men Zumbos varianter ruinerer dig i det mindste ikke mere end andre gør. Til gengæld synes jeg også at de er lidt større og i hvert fald har meget mere fyld i end andre macaroons, så måske får man faktisk lidt mere her end andre steder.

2014 AUS 090414 Sydney (66)

Der var RIGTIG mange varianter at vælge imellem, og da jeg kun skulle have en enkelt spurgte jeg ekspedienten om han kunne anbefale en. Det havde han dog også lidt svært ved, da vi var enige om at de alle sammen så rigtig gode ud. Jeg endte med at tage af sted med en brownie udgave, da jeg jo som bekendt er rigtig glad for chokolade.

2014 AUS 090414 Sydney (59)

Jeg holdt skarpt øje med Ledsageren hele vejen hjem, da han tog ansvar for posen med kager, og normalt har jeg det fint med at han myrer lidt frem i mængden, men det er noget andet, når man skal passe på nogle meget skrøbelige dessertkager. Jeg fik næsten hjerteslag hver gang nogen møvede sig tæt forbi ham. Det viste sig dog at kagerne var i rigtig pæn stand da vi kom hjem, så værre var det heller ikke.

2014 AUS 090414 Sydney (65)

Vi var rimeligt trætte, da vi nåede indenfor døren igen, men jeg ville gerne have resten af dagens indkøb overstået inden vi smed skoene og herefter sikkert ikke ville kunne rejse os igen. Vi havde besluttet os for sushi til aftensmad, så vi gik en runde i området for at opstøve noget, og endte med at købe fra to forskellige steder, da vi efter første butik alligevel ikke mente at vi havde nok. Sushien røg på køl indtil vi følte trang til at spise den.

Det var ikke den bedste sushi, men det smagte udmærket og prisen var god. I Australien findes der en overflod af sushibutikker, derfor er sushi også en ”fastfood”, hvor det i Danmark er mere en luksus vare. I Australien kan man derfor få såkaldte ”handrolls”, der reelt set er en hel sushirulle, som man går og gnaver af mens man er på farten – en helt utænkelig måde at behandle sushi på i Danmark! Disse ruller havde vi også købt nogle stykker af, og Ledsageren gjorde så et forsøg med at udskære rullen ved hjælp af den skarpeste af de småsløve knive i lejligheden, hvilket lykkedes bedre med nogle ruller end andre. Det var alt i alt et godt måltid, hvor vi ikke gik sultne fra sofabordet.

Til dessert fik vi så de fine kager fra Adriano Zumbo. Min macaroon var rigtig god og havde en kraftig chokoladesmag, der helt sikkert ledte tankerne mod den brownie, som den var opkaldt efter. Det eneste negative, der kan siges, er, at man egentlig ikke sådan rigtig kunne smage selve macaroonskallen, men det er for nogle et plus i sig selv. Jeg synes bestemt det er en macaroon værd at spendere penge på, hvis man har lyst til macaroons – de er bedre og meget mere innovative end så mange andre.

Kagerne var jo helt fantastiske. De er smukke og smækfyldt med smag. Den runde af dem (”wheely good”) gjorde brug af hasselnødder i alle afskygninger og der var et flydende indre af hasselnøddekaramel. Det var min favorit, men nu er jeg jo også vild med den slags karamelting. Ledsageren foretrak den anden, som var meget frisk og havde hindbærkompot, ananasmousse og en vanillemousse baseret på creme fraiche. Det var dog lidt svært at smage de enkelte dele, når man tog en samlet bid, men delte man det hele lidt op, så gik det hele rigtig godt igennem.

Jeg havde store forventninger til hvad Zumbo kan præstere ud fra hvad jeg havde set på TV, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet. Jeg savner allerede Adriano Zumbos kager! Det er en god undskyldning for at vende tilbage til Australien, og ellers må man håbe at han snart kommer til Europa. Danmark er nok for stor en mundfuld, men Storbritannien er måske ikke helt utænkeligt.

Station: Sydney

Tidsstempel: 8. april 2014

2014 AUS 080414 Sydney (3)

Tirsdag blev vi smidt af krydstogtskibet. Eller vi blev måske rettere tvunget til at gå selv. Vi havde dog ikke travlt da vi var blandt de sidste, der skulle gå fra borde, så vi tog os en stille og rolig morgenmad i buffetrestauranten. Her fik jeg mig lidt ristet brød med smør og en kedelig ost, og så blev jeg jo selvfølgelig lige nødt til at få en sidste pandekage samt prøve de franske toastbrød, som de også diskede op med, sikkert for at få brugt de sidste rester, da det var første gang at jeg så french toast serveret i buffetrestauranten.

2014 AUS 080414 Sydney (1)

Ledsageren spiste sig en solid morgenmad bestående af røræg, pølser, bacon og kartoffeltern. Herefter fik vi gjort os klar, og så bevægede vi os op på dækket for at få et godt blik på Sydney igen. Jeg fik taget endnu en omgang billeder af de samme motiver, da skibet havde parkeret på samme plads som sidst.

2014 AUS 080414 Sydney (2)

Vi så en hvid limousine køre forbi og bagpå havde den hægtet en stor trailer til alt bagagen, hvilket så lidt komisk ud.

2014 AUS 080414 Sydney (6)

Herefter startede den hårdeste kufferttur nogensinde, da vi slæbte ALT vores bagage hele vejen igennem Sydney indtil vi endte i ”The Australian Museum”, som teoretisk set ikke ligger langt fra der hvor vi skulle  bo i Sydney, men når man slæber 50-60 kilo med sig, så føles det meget langt. Lejligheden lå ikke (i teorien!) så langt fra havnen, men igen bagagen taget i betragtning samt det forhold at Sydney har flere kæmpetrapper end godt er, så kan det debatteres hvorvidt vi skulle have holdt fast i at gå derhen. I sidste ende overlevede vi dog, og det er jo det vigtigste.

En af trapperne som kufferterne blev slæbt op af:

2014 AUS 080414 Sydney (7)

Da vi nåede ”The Australian Museum” fik vi opbevaret vores bagage, hvilket var superfint. Vi havde læst på forhånd at de havde opbevaringsbokse, men det viste sig at de ikke var store nok til vores ting. Til gengæld låste de kufferterne inde i et lille opbevaringsrum, mens vi gik rundt og kiggede på udstillingen.

Jeg er ikke så meget et museumsmenneske, men det her var faktisk meget godt. De havde gang i en særudstilling om tyrannosaurus rex, udover den almindelige udstilling, og den var rigtig godt lavet samtidig med at den var underholdende. De havde for eksempel en lille ”biograf”, hvor der var skærme hele vejen rundt i rummet, som viste Sydney, og så kørte der en film med dinosaurer der løb omkring og brølede af hinanden. Det var sådan set meget godt. De var også meget humoristiske omkring beskrivelserne af de forskellige dinosaurusser, og for hver type stod der blandt andet hvad de kunne lide og ikke lide. For Rex’en stod der at den godt kunne lide at være konge, men ikke brød sig om at blive drillet med sine små arme.

2014 AUS 080414 Sydney (27)

Et andet godt element var et sted hvor de havde opstillet et kæmpe dinosaurusskelet lige foran en væg. Et lys skinnede ned fra oven, og på væggen blev der kastet noget der lignede skelettets skygge. Men kiggede man på den længe nok, så bevægede skyggen sig uafhængigt af skelettet, og det kunne for eksempel finde på at bide hovedet af en uset gæst. Måske kan du selv finde den omtalte dinosaurus på billederne nedenfor.

Udover dinosaurusserne var der også udstilling af blandt andet mineraler, sten og skeletter fra nyere dyr og mennesker. Man kan også se en afstøbning af verdens største guldklump, som vejede over 70 kilo. Entréen var 24 dollars per person, så det er lidt dyrt, men leder man efter et godt museum i Sydney, så synes jeg at The Australian Museum er en god mulighed. Personalet var meget venligt og hjælpsomt omkring vores bagage, og man kan sagtens bruge længere tid på museet end vi gjorde, da vi skulle være henne ved lejligheden klokken 14.

Lejligheden i Sydney var ganske udmærket. Den var cirka 30 kvadratmeter og inkluderede et lille men udmærket badeværelse, et soveværelse og et køkkenalrum, hvor der var både komfur, mikrobølgeovn, kaffemaskine og køleskab indeholdende et lille fryseskab. Det eneste der manglede var et spiseområde, så vi indtog maden foran fjernsynet. Indretningen var pæn og moderne, og der var elektriske vifter i loftet, så der var ikke problemer med ventilationen. Badeværelset var småt og havde skydedør som et skab, men der var ingen problemer med at bevæge sig rundt derinde, og det var ikke nødvendigt at bakke ud. Jeg har oplevet mindre badeværelser i permanente hjem. Den så dog lidt mindre ud efter vi havde slæbt vores kufferter ind og smidt vores tøj alle vegne.

Lejligheden lå også supercentralt. Den var tæt på indkøbsmuligheder, butikker og caféer, og den lå i gåafstand fra centrum og fra havnen – dog mest når man ikke slæber på 50-60 kg bagage.

Blandt det negative kan nævnes at det var en meget lydt bygning, hvor man kunne høre naboen snyde næse. Heldigvis var de resterende beboere ikke noget problem. Den værste larm kom udefra, nogle gange fra den almene bylarm og andre gange fra de skræppende kakaduer, der dukkede op når mørket faldt på. Der var rigtig mange vandrehjem i området, hvilket dog var udmærket, da de steder typisk sælger billigt internet, så her fik Ledsageren købt internet til os. Man kunne også tilkøbe internet i lejligheden – for 20 dollars per døgn med et minimumskøb på 3 døgn, hvor det ved nærmeste vandrehjem kostede 8 dollars for ubegrænset internet i 3 døgn! Vi var så heldige at ligge lige op af vandrehjemmet, hvorfor vi stadig kunne trække på forbindelsen – man skal naturligvis tjekke forbindelsen inden man betaler. Der var for eksempel begrænset adgang i soveværelset, men i stuen virkede det fint. Det lykkedes mig at få lagt nogle indlæg på bloggen den første aften, men vi havde for travlt og jeg var for træt til det de andre dage. Heldigvis har jeg været god til at skrive om vores oplevelser i et Word-dokument undervejs (selvom jeg her efter hjemkomst stadig mangler de sidste dage), så det hele er efterhånden veldokumenteret.

Da vi havde læsset vores ting af i lejligheden gik vi hen i et nærliggende supermarked, hvor vi købte lidt ind til de første dage. Aftensmaden blev færdigretter, primært fordi min veninde havde fortalt at de havde et stort udvalg i Australien (hvilket også var rigtigt), og hun havde sagt at de sunde valgmuligheder faktisk smagte udmærket. De var såmænd også fine, men selvfølgelig ikke en kulinarisk oplevelse.

Vi fik også indkøbt lidt usunde madvarer til fjernsynskiggeriet om aftenen, og her købte vi blandt andet nogle chokolader kaldet ”tim tam”. Tim tam er en slags chokoladekiks, måske lidt hen af en twix, bare uden karamellen. Den originale er i hvert fald, men i øjeblikket har Adriano Zumbo sammensat nogle nye varianter, der sælges i en begrænset periode. Adriano Zumbo er en efterhånden velkendt australsk konditor, som laver helt fantastiske kager og desserter. Han ejer flere butikker rundt omkring i Sydney, og vist nok også en enkelt i Melbourne. Et besøg i hans butik stod også på Sydney-programmet, men den første aften prøvede vi hans tim tams.

Vi blev selvfølgelig nødt til at købe en af de originale for at vide hvad vi havde med at gøre, og derefter valgte vi en af de nye varianter med saltkaramel. Derudover var der også Zumbo varianter med appelsin, brownie samt hvid chokolade med hindbær. Den originale tim tam smagte fint, men den med saltkaramellen gav lige en ekstra dimension, så den var lidt bedre.

Derudover foretog vi os ikke så meget den aften udover at se fjernsyn. Vi havde adgang til de almene kanaler, og  hvis vi kedede os med det, så var der altid vores medbragte film.

Newcastle – og sidste dag om bord

Tidsstempel: 7. april 2014

2014 AUS 070414 (31)

Mandag ankom vi til Newcastle om morgenen men lidt senere end normalt. Klokken var omkring 10 da vi lagde an i havnen, så vi kunne se skibet sejle ind mens vi spiste morgenmad i hovedrestauranten. Her forsøgte jeg for anden gang at bestille french toast, mens Ledsageren tog chancen og bestilte to retter på én gang, noget æg, bacon og pølser samt pandekager til dessert. Denne gang ankom de dog begge to, så måske havde de bare en dårlig dag første gang vi forsøgte at spise morgenmad i hovedrestauranten. Min french toast var dog værd at vente på. Det var nogle store flotte brødklodser med sukker på, og dertil var der et lille frugtspyd og en lille skål med mørk sirup. I den lille buffet inde i midten af restauranten samlede jeg en anden lille skål med frugt og fik også noget cornflakes lignende og et stykke brød med tørret frugt.

2014 AUS 070414 (2)

Imens så vi skibet sejle ind i havnen:

2014 AUS 070414 (3)

Efter morgenmaden gik vi op på dækket, hvor vi så skibet lægge til. Skibet var så stort, at det skulle have hjælp af små slæbebåde til at navigere på plads i havnen.

Newcastle set fra skibet:

Herefter gik vi fra borde med den intention at stå for vores egen transport ind til byen via gåben. Det viste sig dog at der var stillet gratis busser til rådighed, så det gjorde vi naturligvis brug af, hvilket også var godt det samme. I fugleflugtslinje er der ikke langt fra havnen og ind til byen, men når man skal hele den lange vej udenom, så går der alligevel lang tid før man er der, og man skal primært igennem et industriområde. Skibet havde ikke annonceret noget om gratis busser, så det var muligvis noget byen sørgede for så de kunne få de tusindvis af pengeholdige turister ind til deres butikker.

Skibet fra bysiden af:

2014 AUS 070414 (13)

Velankommet startede vi med at gå op til Fort Scratchley, som syntes at være den vigtigste bygning i byen. Det var i hvert fald det, som vi hørte mest om under vores besøg. Jeg er sikker på at kattene ville godkende navnet.

På fortet demonstrerede de affyringen af en kanon, som dog blev skudt af med løst krudt. Det var højt men lød mest som et fyrværkeri og ikke det store brag af en kanon, som man muligvis forventer. På stedet havde de også to andre og større kanoner, som de skød af ved særlige lejligheder, heriblandt når krydstogtskibe forlod byen. Om aftenen, da vi sejlede fra Newcastle igen, affyrede de derfor tre skud, som kaptajnen besvarede med tre fløjt fra krydstogtskibet. Kaptajnen forklarede via højttalerne, at de ansvarlige for kanonen havde sagt, at hvis han ikke svarede med tre fløjt, så ville de affyre et fjerde skud – denne gang ikke med løst krudt. Vi var ved at spise aftensmad, da dette fandt sted, så det var meget afdæmpet hvad vi kunne høre indenfor, men jeg kunne mærke vibrationerne i gulvet, da kaptajnen brugte fløjten.

Affyring af kanonen:

2014 AUS 070414 (18)

Lidt billeder taget fra toppen af fortet:

Den store kanon, som de affyrede om aftenen:

2014 AUS 070414 (22)

Billeder af Newcastle by:

Efter fortet vandrede vi lidt rundt i byen og endte til sidst i et lille center, hvor vi fik os en kold drik fra en juicebar kaldet ”Thurst Burst”. Jeg ved ikke lige om det er en australsk kæde eller en enkeltstående butik, men det var i hvert fald rigtig godt. Jeg fik en art milkshake med mango, og det hele blev lavet på friske frugter og bær. Ledsageren fik en drik med blandede røde bær.

2014 AUS 070414 (27)

Herefter gik en længere tur tilbage til hvor gratisbusserne holdt og kørte med tilbage til skibet, hvor vi fandt vores frokost i caféen. Da det havde været så vellykket sidst, så fik vi igen små boller med friskstegt roastbeef. Vi endte dog med at indtage vores frokost i buffetrestauranten, da der af en eller anden grund var problemer med vandet i vandautomaterne. De var ude af service i caféen, så vi gik ned i den anden ende til restauranten, hvor der dog også var lukket af for vandet. Her fandt vi dog noget andet at drikke og efter kort tid var der igen adgang til frisk vand. Hvad der lige var gået galt, ved jeg ikke. Jeg mener ikke at der var problemer med vandhanen på vores badeværelse.

2014 AUS 070414 (29)

Til dessert samlede jeg et par stykker kage, hvor den ene var en operakage, som jeg dog listede over på Ledsagerens tallerken, da han kiggede væk, da der viste sig at være kaffe i. Jeg fandt også en moussekage, og så blev der også serveret kæmpekage i buffeten. Ikke at jeg nåede at se den, for jeg nåede kun lige at få det allersidste stykke fra fadet. Det var vist noget med vanille, banan og kokos – den smagte udmærket, men ikke så kraftigt. Jeg spurgte tjeneren hvorfor der blev serveret en særlig kage, og han fortalte at det serverede de altid den sidste dag. Jeg ved ikke hvorfor de ikke annoncerer sådan noget i dagsplanen, men det har generelt været noget, som de er rigtig dårlige til. Det var for eksempel først tredje gang at der var grillfest til frokost om bord, at de rent faktisk bekendtgjorde det dagen efter.

2014 AUS 070414 (30)

Om aftenen spiste vi igen i hovedrestauranten, hvor jeg til forret fik stegte kammuslinger på blomkålspuré, og så var der vist lidt stegt chorizosmulder på toppen, der dog ikke smagte så meget igennem.

Da Ledsageren stadig var lidt forkølet efter den meget varme gåtur i Cairns efterfulgt af det meget airconditionerede krydstogtskib, bestilte han begge de varme supper til forret. Jeg kan ikke helt huske hvad den første suppe var, men den anden var fransk løgsuppe med ostegratinering. Ledsageren var den første til at få serveret forret ved vores bord, og da vi andre havde fået vores, var han allerede færdig, og så blev skålen skiftet ud med den anden.

Det var den sidste aften om bord på skibet, så jeg var glad for at der var lam på menuen. De andre gange hvor der havde været lam til aftensmad skulle vi spise på en af specialitetsrestauranterne, men endelig fik jeg fat i mit lammekød. Det var et flot og lækkert stykke kød tilberedt på benet serveret med kartoffelmos, bløde skalotteløg, grønne bønner og græskartern (som ikke ses på nedenstående billede, da de ligger bag ved kødet). Det var rigtig godt.

Jeg havde også været meget fristet af Ledsagerens valg af kalkun, der blev serveret med traditionelt amerikansk tilbehør, inklusive tranebærgelé. Han spiste endda rosenkålen, som han ellers ikke er så vild med.

Til dessert var der rigtig mange gode valgmuligheder, og det var svært at tage en beslutning. I sidste ende lød key lime pie rigtig godt, men vi havde allerede fået noget lignende om bord, så jeg valgte i stedet den frosne jordbærsoufflé, som jeg tænkte at jeg nok ikke ville få smagt på inden for nærmeste fremtid ellers.

Det var en flot og lækker dessert, hvor soufflé-agtig den var udover udseendet ved jeg ikke, men det var en meget lækker og smidig creme. Det irriterede mig måske lidt at den lille skål blev serveret oven på en varm tallerken, så den begyndte hurtigt at smelte lidt i bunden. Den smagte dog godt.

Ledsageren valgte pæredesserten med knas og chokolade, og den var også rigtig god.

Det eneste jeg nok var skuffet over var at skibet ikke rigtig gjorde noget ud af den sidste aften om bord. På vores sidste krydstogt blev der serveret Baked Alaska den sidste aften, og så kom alle tjenerne ind bærende på store fade med Baked Alaska, som der var lys i. Dét var lidt af et show – her føltes det lidt fladt at det bare var endnu en (god) middag.

Efter maden skulle vi tilbage til værelset for at pakke, for det var jo den sidste aften om bord, og vi var spændte på næste afsnit i vores ferie i Australien, som ville foregå i Sydney. Vi var også så heldige, at vi først skulle være fra borde omkring klokken 8.20, hvilket var næstsidste afgang. Alle fik tildelt et nummer og et tidspunkt, hvor man skulle gå fra borde, således at alle ikke stillede sig i kø på samme tid, og jeg syntes det var meget rart, at vi ikke skulle alt for tidligt op den sidste dag.

Kage, kænguru og Baked Alaska

Tidsstempel: 6. april 2014

Søndag morgen vågnede jeg og var meget mæt efter gårsdagens oplevelser, så jeg tænkte at jeg bare skulle have lidt til morgenmad. Jeg udvalgte derfor en lille æske morgenmadsprodukt, der lignede en slags havrefras, men den viste sig at smage rigtig dårligt. Jeg blev derfor nødt til at vælge noget andet til morgenmad, og det endte så med at være pandekager. Dem har jeg dog ikke fotograferet, så der findes intet reelt bevis for hvad min morgenmad bestod af søndag morgen. Det kan også argumenteres at søndag morgen har man lov til at spise pandekager.

2014 AUS 060414 På havet (1)

Kl. 10.15 var der en helt særlig aktivitet på programmet kaldet ”Cake Creation Challenge”, hvor de tre deltagere var kaptajnen på skibet, en af kokkene og en anden madrelateret ansat, som jeg ikke lige kan huske hvem var. Kaptajnen var klart favoritten, især fordi dette er hans sidste sejlads på dette skib – efter denne tur forflyttes han til et andet skib i kæden. Det er ikke fordi vi har set ham så meget, Ledsageren og jeg, men klokken tolv hver dag laver han en sjov hilsen via højttalerne, og den anden dag gik han i spidsen for et eller andet velgørenhedsprojekt kaldet ”Walk for Wishes”, hvor deltagerne vist køber en T-shirt og så går pengene til et godt formål. Han tog føringen det meste af tiden, selvom han nogle gange tog sig en slapper og smed sig i en solvogn.

Nå men, denne kagekonkurrence foregik i Centrum, hvor der blev opstillet et langbord. Hver konkurrent fik tildelt en færdiglavet kagebund (gad vide hvor mange af dem de bager om bord hver dag?), to slags fyld – hvidt og blåt (jeg ved ikke hvad det var, måske noget smørcreme), lidt forskelligt pynt i form af chokoladeknapper, cocktailbær og ladyfingers, og så fik de også en flaske alkohol og nogle redskaber.

2014 AUS 060414 På havet (2)

En anden medarbejder med titlen Cruise Director (han er vist ansvarlig for de forskellige shows om bord) havde skrevet tre ting ned på samme antal sedler og lagt dem i en beholder, hvorfra en tilfældig gæst fik lov til at trække en af dem. Da der stod ”Flyvemaskine” på sedlen var det dette de tre konkurrenter skulle fremstille ved hjælp af de givne ting og sager ved deres station i løbet af 10 minutter.

2014 AUS 060414 På havet (4)

Manden med det gule halstørklæde er kaptajnen.

2014 AUS 060414 På havet (5)

Der blev lagt hårdt ud og hver deltager havde deres egen angrebsvinkel på udfordringen.

2014 AUS 060414 På havet (6)

Der blev sået lidt tvivl om hvilken type fly kaptajnen var i gang med, og hvorvidt den overhovedet ville kunne lette. Der blev også hældt en del spiritus ned i svømmepølen!

2014 AUS 060414 På havet (7)

Da tiden var gået fik den frivillige passager fra før lov til at bedømme de tre kreationer, og det blev til lidt hård kritik, da hun havde arbejdet for flyselskabet Qantas. Hun gav det første fly 2,5 point, og nummer to fik kun 1 point. Hun mente vist ikke at flyvemaskiner skulle kunne smile! Ham der havde lavet flyet tog det nu pænt.

2014 AUS 060414 På havet (18)

Da hun nåede kaptajnens skib, spurgte Hr Cruise Director hende hvad fire fingre plus én finger var lig med, og da hun tøvende sagde ”5” erklærede Cruise Director kaptajnen for vinder, og så sluttede konkurrencen. Han sagde at han jo ikke var dum, og derfor måtte hans chefs flyver selvfølgelig vinde.

2014 AUS 060414 På havet (19)

Jeg ved dog ikke helt om jeg ville turde flyve med nogen af dem. Jeg er ikke sikker på at kaptajnens fly kommer så langt, og jeg stoler ikke på et fly med mund, og hvad angår det tredje fly, så faldt den ene vinge af, da han skar den ud, og selvom han lappede maskinen sammen igen med smørcreme, så er jeg ikke sikker på at det holder i luften.

Til frokost spiste vi igen i hovedrestauranten, hvor Ledsageren fik nogle udmærkede kyllingespyd, og jeg fik en lammepita med tzatziki. Tzatzikien var noget tynd i det, men det er åbenbart sådan at de laver det i Australien. Retten var måske ikke pita, som jeg kender det, da de havde smurt to hele pitabrød med noget sovs, lagt nogle veltilberedte lammestykker på det ene af dem, og så klappet dem sammen som en sandwich. Det smagte dog meget godt, og jeg var glad for at få smagt lam om bord, når nu vi er i lammets land, men jeg synes godt nok der var meget brød.

Til dessert fik både Ledsageren og jeg en lun æblestrudel med vanilleis, som også var udmærket. Der måtte dog godt have været lidt mere kanel i – smagen var meget centreret i midten af anretningen i stedet for i det hele.

Aftensmaden foregik også i hovedrestauranten, og her fik jeg en rigtig lækker forret med butterdej og stegte svampe.

Ledsageren gik efter deres ”Double Duck Consommé”, der viste sig at være en suppe, men den smagte også meget godt, især når man er så glad for supper som Ledsageren er.

Til hovedret fik Ledsageren kængurufilet, der var stegt rigtig godt, serveret med stegte kartofler, rødbeder og lidt blandede grøntsager samt en rødvinssauce. Kængurukød er ganske udmærket og værd at spise, hvis man kommer forbi det i supermarkederne – hvilket dog nok ikke er særlig sandsynligt i Danmark.

Jeg fik gigantiske rejer, der i sig selv smagte OK, men som blev serveret sammen med en kartoffelmos med krabbekød, hvor sidstnævnte var virkelig lækkert. Krabbesmagen skinnede lige igennem, og det var en rigtig spændende kartoffelmos, der samtidig tilføjede noget til retten. Flere gange har det føltes lidt som om at der bare var en tilfældig kartoffel som tilbehør, men her passede det rigtig godt sammen.

Til dessert var der blandt andet Baked Alaska på menukortet, og dét blev vi selvfølgelig nødt til at prøve. Derudover var Ledsageren også meget fristet af deres soufflé, og da han bestilte to desserter, blev jeg jo nødt til at gøre det samme. Jeg valgte derfor deres ”angel food cake” med kokoscreme. Der var ikke så meget kokossmag i, men selve kagen var let og luftig og meget lækker. Deres Baked Alaska var også god, og der var trefarvet is under marengsen i form af chokolade, vanille og jordbær.

Under desserten kom alle kokkene ud mens der blev spillet musik, og nogle af dem blev introduceret. Der var vist omkring 20 kokke i alt om bord på skibet, og det er da meget imponerende at så få mennesker kan lave mad til cirka 2000 hver dag! Der var en af dem der skrællede flere tusinde kartofler hver dag! Jeg håber han har en maskine til hjælp. Han fik i hvert fald stor klapsalve for sin indsats. Da de var i bevægelse det meste af tiden, var det dog svært at få et godt billede af dem, så her nedenfor er et dårligt et af slagsen.

2014 AUS 060414 På havet (32)

Efter middagen gik vi op i Viking Crown Lounge, hvor vi fik en drink. Jeg fik næsten samme drink som sidst, denne gang var de dog ikke løbet tør for papaya, så det var papaya og passionsfrugt i stedet for guava og passionsfrugt. Papayaen smagte kraftigere end guavaen, så der var masser af god smag i, til gengæld overdøvede papayaen fuldstændig passionsfrugten, så jeg synes måske ikke helt at de to passer så godt sammen, i hvert fald ikke i det forhold. Der var dog RIGTIG meget is i glasset denne gang, og da jeg havde drukket alt væsken, var der cirka 2/3-dele isklumper tilbage. På dét punkt fik jeg mere for pengene sidste gang. Ledsageren fik sin drink med rom, som der eftersigende også skulle være lidt lime i, men han sagde at den ikke smagte af så meget, udover rom.

Da vi kom tilbage til vores kahyt var der et nyt håndklædedyr til os – denne gang i form af en svane.

2014 AUS 060414 På havet (36)

Italiensk aften på skibet

Tidsstempel: 5. april 2014

2014 AUS 050414 På havet (28)

Lørdag var den første dag af to i streg, hvor vi skulle være på havet, så vi startede naturligvis med at sove længe – ligesom alle de andre gæster om bord. Der var proppet i buffetrestauranten da vi endelig nåede til morgenmaden, og det var meget svært at finde et ledigt bord. Jeg fik en lidt blandet morgenmad bestående af et pocheret æg, en hashbrown kartoffel, lidt stegte svampe, lidt bacon og et rigtig lækkert brød med tørret frugt. Derudover lykkedes det mig også at fotografere meget af morgenmadsbuffetens udvalg.

Omkring kl. 10.30 var der endnu en spændende demonstration i Centrum, som vi tog hen og kiggede på. Denne gang var det rengøringspersonalet, der viste hvordan de laver de fine håndklædedyr. De udvalgte to frivillige, som hver blev assisteret af en ansat efter behov, mens en tredje ansat demonstrerede i midten. Jeg optog det meste af demonstrationen og har siden også øvet mig på de viste dyr. Det kræver øvelse at få dem helt rigtige, men af første forsøg synes jeg mine dyr ser udmærket ud.

Et blik på Centrum:

2014 AUS 050414 På havet (18)

Lidt senere igen holdt kokkene endnu engang grillparty ved poolen, og denne gang syntes vi at vi måtte prøvesmage varerne. Der var dog fyldt rigtig godt op ved bordene, så vi måtte helt ind i buffetrestauranten for at finde en plads. Kokkene stod og grillede ét sted, og et andet var der stillet borde op med diverse kød og tilbehør, som jeg dog ikke nåede at få et billede af, da man stod i kø ned langs bordene og måtte tage hvad man havde lyst til, når man nåede til det, og så var der ikke tid til at vente på nogen, der gerne ville fotografere maden.

Ledsageren samlede sig en burger og en hotdog samt et godt stykke kød, mens jeg prøvede deres hakkebøffer, marinerede kyllingelår og barbecue ribs. Sidstnævnte var nok min favorit. Dertil fik jeg en art coleslaw, som var udmærket, samt kartoffelsalat, stegte kartofler, bløde løg til bøfferne og diverse grønt. Tomaterne er nu ikke så gode om bord – de er meget vandede i smagen. Herefter delte vi en mindre kagetallerken.

Solnedgang på skibet:

2014 AUS 050414 På havet (26)

Om aftenen spiste vi på skibets tredje specialitetsrestaurant Giovanni’s Table, hvilket, som navnet nok antyder, er en italiensk restaurant. Der var en meget dunkel belysning, så billederne blev ikke så gode. Indretningen er lidt mørk og gammeldags, og desserten er allerede sat frem på små rulleborde, hvilket ser meget hyggeligt ud (jeg måtte også lige hen og tage et par billeder), men jeg havde måske nok foretrukket at min dessert blev opbevaret på køl indtil umiddelbart før jeg skulle have den, hellere end at den står ved stuetemperatur i hvem ved hvor mange timer.

2014 AUS 050414 På havet (27)

Til at starte med fik vi serveret et brød med oliven og hvidløg, hvor jeg dog ikke kunne smage hvidløg men hvor oliven til gengæld var meget tydelige. Det var nok ikke mit favoritbrød, men det var heldigvis muligt også at lokalisere brødskiver uden oliven.

2014 AUS 050414 På havet (30)

Til brødet blev der ikke serveret smør men i stedet olivenolie, som tjeneren hældte op i en lille tallerken. Herpå tilføjede han en smule balsamico, muligvis baseret på portvin, og til sidst et drys friskrevet parmesan (de river den friskt henover tallerkenen). Der er mange der godt kan lide at få olie på deres brød, men personligt synes jeg det smager grimt. Jeg bryder mig ikke om konsistensen, og jeg synes ikke det gør noget for smagen. Jeg prøvede, men jeg synes det smagte dårligt.

2014 AUS 050414 På havet (29)

På restauranten kan man få to former for servering. Individuelt på egne tallerkener eller ”family style”, hvor retterne placeres i midten af bordet, og så kan man tage selv og dele som man har lyst. Ledsageren og jeg valgte at dele de fire første retter (vi bestilte to hver).

I første omgang havde Ledsageren bestilt carpaccio, som var meget fint og tyndtskåret, og jeg havde bestilt en ret med varm mozzarella. Jeg tænker at brødet blev ristet, mozzarellaen omviklet med prosciutto og herefter bagt lidt i ovnen. Det var meget enkelt og smagte rigtig godt, så det skal vi nok have afprøvet når vi engang kommer hjem.

I anden omgang havde Ledsageren bestilt risotto med svampe og asparges. Den var godt lavet og smagte rigtig godt, men den var lidt kedelig i sig selv. Der var ikke andre svampe i retten end dem man ser strøet på toppen, og to asparges rækker ikke så langt. Hvis vi ikke havde fået andet, ville det have været meget kedeligt. Heldigvis havde jeg bestilt nogle pandekager fyldt med ricotta og spinat serveret på lidt bolognese, og det var også ret lækkert, så som en samlet pakke fungerede det fint.

Til hovedretten fik vi hver vores ret, da vi her havde meget forskellige ønsker og egentlig ikke var så interesseret i det den anden fik serveret. Ledsageren fik en god bøf serveret med pomfritter, sovs og broccoli, mens jeg fik en pastaret med en cremet radicchio- og pancettasovs. Retten smagte rigtig godt, men det var begrænset hvor meget jeg kunne smage pancettaen, og radicchio lagde jeg slet ikke mærke til. Jeg ville nok gerne have haft lidt store stykker pancetta i, så man rent faktisk kunne se ingredienserne, i stedet for at det hele forsvandt i én stor sovs.

2014 AUS 050414 På havet (41)

Når vi spiser i hovedrestauranten får vi selvfølgelig udleveret menukort, og da de sparer på papiret om bord, så kan man hver anden dag vende menukortet rundt og se hvad der serveres dagen efter. De resterende dage er der gårsdagens menu, hvis nogen skulle være i tvivl. Dagen før vores besøg på Giovanni’s Table havde jeg derfor til min rædsel observeret at hovedrestauranten ville servere pavlova – og så lige den aften, hvor vi ikke var der! Det lamenterede jeg lidt over foran vores tjener, som sagde at hvis jeg spurgte tjeneren i Giovanni’s Table, så ville de hente pavlova til mig. Det gjorde jeg så, og selvom han først skulle tjekke med sin manager om det var i orden, så hentede de faktisk to gange pavlova til os, så det var jo super service. Han vendte tilbage til mig og sagde, ”It can be done”.

2014 AUS 050414 På havet (40)

Vores hoveddessert denne aften var derfor pavlova med kiwi og jordbær. Den smagte godt, og marengsmassen var meget blød og cremet, i modsætning til de marengs med creme og frugt, som vi serverer herhjemme. Begge udgaver smager dog godt, så jeg ved ikke om jeg foretrækker den ene frem for den anden.

Men vi skulle naturligvis også smage restaurantens egne desserter, og her havde de blandt andet cannoli på menukortet, og dét skulle jeg jo også prøve. Jeg har efterhånden set Cake Boss lave rigtig mange cannolis, så nu måtte jeg jo se hvad det var for noget. De smagte nu ikke som jeg havde regnet med. De var meget smuldrende og ikke sprøde som for eksempel florentinere eller anden friturestegt dej, så jeg blev egentlig lidt skuffet. Jeg troede de ville have været sødere og sprødere. Mon ikke jeg alligevel får prøvet at lave mine egne engang.

Ledsageren fik en art trifli med amarena kirsebær, hvor han gav udtryk for at han var overrasket over hvor lidt smag der var i desserten. Derudover blev han også nødt til at smage deres tiramisú, som han sagde smagte lige så godt som den han tidligere havde fået serveret i hovedrestauranten, men at han var lidt skuffet fordi han havde forventet lidt mere, når nu den blev serveret i den italienske restaurant. Det er jo nok i grunden den samme person der har lavet begge desserter.

Efter maden tog vi ned i teatret for at se den sene udgave af aftenens underholdning. For en gangs skyld var der masser af frie pladser, så alle kunne komme til at sidde ned – alle andre gange har vi stået nede ved indgangen og kigget henover folk. Underholdningen var et komedieshow, som var udmærket. Han jonglerede også lidt og kom med lidt selvironisk humor. Det var det første show på skibet vi har set i fuld længde (første visning starter normalt kl. 19, og vi er typisk først færdige med at spise omkring kl. 19.20), så det er jo også værd at skrive hjem om.

2014 AUS 050414 På havet (45)

Gevækster i Cairns

Tidsstempel: 4. april 2014

Vores anden dag i Cairns startede overraskende nok også med morgenmad. Denne gang prøvede vi maden i Park Café, hvor Ledsageren fik sig en morgenburrito, en lille lun bolle med skinke og ost, en masse frugt og et stykke wienerbrød med æble. Jeg fik en bagel med flødeost, røget laks, tomat og rødløg, og den var udmærket skønt lidt sej, som bagels jo er. Derudover fik jeg også en lille portion yoghurt, der vist nok stadig var en art græsk yoghurt, med friske vindruer, rosiner og noget sukkerholdigt jordbærkompot i bunden (de serverer samme jordbærkompot til pandekagerne samt forskellige kager og desserter om bord). Der var også nogle mandelsplitter, der dog var blevet bløde af at have stået så længe, og yoghurten var også skilt lidt, så det var ikke den bedste portion yoghurt. Jeg kan dog rigtig godt lide jordbærkompotten, som kan gå for jordbærgrød af mangel på bedre.

Der var meget stille på dækket, da vi var stået lidt senere op, mens de fleste andre gæster var taget af sted på ekskursioner, og vi havde heller ikke de store planer for dagen. Planen var at gå en rigtig lang tur. 4-5 kilometer fra skibet lå den botaniske have, så den havde vi tænkt os at gå hen imod – og hvis vi skulle løbe tør for energi undervejs, så kunne vi altid vende om inden da.

Det var meget varmt og solen skinnede højt på himlen, og jeg endte faktisk med at blive en smule solbrændt visse steder, hvor laget af solcreme ikke havde været så tykt, blandt andet omkring stropperne på min top og på bagsiden af benene.

Billeder fra gåturen hen til den botaniske have:

Vi så også en pelikan på vejen, men den var et godt stykke ude, så det var svært at få et ordentligt billede af den.

2014 AUS 040414 Cairns (25)

Den botaniske have i Cairns er rigtig fin. Der er en masse spændende planter og blomster, og det hele ser meget velplejet ud. De har også en regnskovsrute, hvor det føles ligesom at gå inde i en rigtig regnskov, hvilket er mere end man kan sige om vores besøg i regnskovsbyen Kuranda dagen før! Hvis man er i området og er til den slags, så er den botaniske have bestemt et besøg hver.

2014 AUS 040414 Cairns (28)

Der er også et par caféer i haven, og efter vi havde gået 4-5 kilometer trængte vi til lidt køligt at drikke, så vi investerede i en lime milkshake til mig og en iskaffe med is og flødeskum til Ledsageren. Milkshaken var udmærket, men limesmagen kom vist fra en lemonade af en slags – den var i hvert fald ikke særligt gennemtrængende og smagte lidt kunstigt, men det var sjovt at se en alternativ valgmulighed, og jeg kan godt lide idéen med lime i milkshake, så det skal vi måske prøve når vi kommer hjem.

2014 AUS 040414 Cairns (45)

Den botaniske have:

Regnskovsturen:

Der ligger også nogle søer i Cairns tæt ved den botaniske have, som vi også gik et smut forbi. Her skal man dog være lidt forsigtig, da der lever krokodiller i søerne. Da vi gik over en af broerne, stoppede jeg op for at tage et billede, og straks var der en andeflok, der fik øje på os, og svømmede alt hvad fjer og næb kunne holde til hen imod os, nok fordi de regnede med at nu kom der mad. Jeg fik dog dårlig samvittighed, da vi ikke havde noget med os, og derfor skyndte vi os væk, inden de nåede tæt nok på til at blive alt for skuffet!

I Australien har de også nogle gule skilte med sorte ben på, som indikerer fodgængerovergange. Jeg synes den skarpe gule farve er meget sjov.

2014 AUS 040414 Cairns (61)

Skildpaddestatue ved ankomstterminalen:

2014 AUS 040414 Cairns (62)

Om bord på skibet igen gik vi op i Park Café for at få frokost. Vi var meget varme, udmattede og sikkert en smule dehydreret. Turen til den botaniske have og rundturen dér havde ikke været noget større problem, det var de 4-5 kilometer tilbage til skibet, der udgjorde den hårde del af ruten, så vi var meget glade, da vi fik adgang til skibets aircondition igen.

I caféen fik vi begge en roastbeef sandwich, hvor kødet blev skåret helt frisk af stegen, da vi bestilte det. Jeg fik min med en slags sennepssalsa og Ledsageren fik sin med peberrodsdressing. De var begge to rigtig gode, og udgør en af de bedste frokoster vi har fået om bord.

2014 AUS 040414 Cairns (63)

Til dessert var der en lille cheesecake, som smagte udmærket men manglede en eller anden smag udover bare cheesecake, og en jordbærmoussekage med en meget svag smag af jordbær. Derudover var der også et stykke sukkerfri tærte med vanillecreme og bær. Den var så god at jeg ikke delte den med Ledsageren. Skibet tilbyder både en sukkerfri samt en fedtfattig dessert, men man skal passe på, for ofte når der ikke er sukker i, så er der tit ekstra fedt (for eksempel fra fløde) for at styrke smagen på den måde, og omvendt med den fedtfattige. Så bare fordi der ikke er sukker i noget, betyder bestemt ikke nødvendigvis at det er det sundeste alternativ.  Jeg valgte så også kun kagen fordi den så god ud, hvilket den så også var.

2014 AUS 040414 Cairns (64)

Aftensmaden indtog vi i hovedrestauranten, hvor vi begge to startede med de panerede rejer. Ligesom med svampene tidligere så var der en eller anden ubehagelig eftersmag fra paneringen, som jeg ikke brød mig om, så det er sidste gang at jeg bestiller en af deres panerede forretter. Blandt hovedretterne var der denne aften også krokodille, så det skulle vi naturligvis have! Ledsageren forsøgte at bestille det som sin hovedret, men tjeneren sagde at det kun var en lille portion, så han anbefalede Ledsageren at bestille noget andet også – her valgte Ledsageren så dagens kyllingeret. Jeg fik osso buco.

Krokodillen smagte sådan set udmærket, og blev præsenteret som små kødpølser på en pind. Det smagte bestemt ikke dårligt, så man tager ikke skade af at spise det en anden gang. Om det kan betale sig prismæssigt ved jeg dog ikke – det er sjældent at jeg ser krokodille i kølediskene herhjemme. Ledsageren mener det smager lidt hen af kylling, og det er nok tættere på smagen af fjerkræ end for eksempel svinekød eller oksekød.

Kyllingeretten tror jeg ikke der var noget særligt ved, jeg kan i hvert fald ikke erindre noget om den. Min osso buco ret var rigtig, rigtig mør, og benet bare faldt fra kødet. Det blev serveret med polenta og grønne bønner.

Til dessert fik jeg en jordbær napoleonskage, der ser ud som dem vi kender herhjemme fra. Nu er der normalt ikke meget andet i en napoleonskage udover butterdej og vanillecreme, og det var også gældende her. Jeg ville nok gerne have haft lidt mere jordbær indover, men det smagte fint. Ledsageren fik en MEGET chokoladeagtig dessert, som man heller ikke kan gå fejl af.

Herefter blev der tændt for noget musik og gæsterne blev tilskyndet til at danse macarena, hvilket Ledsageren dog nægtede, så vi lod som ingenting og spiste vores dessert i stedet.

Da vi kom tilbage til vores kahyt var min elefant lavet af håndklæder blevet forvandlet til en abe, som jeg ikke så til at starte med, fordi den hang foran spejlet. Normalt dukker de op på den redte seng. Min favorit er nu nok stadig frøen, men aben er også meget imponerende.

2014 AUS 040414 Cairns (72)

Cairns, sommerfugle og maven fuld af mad

Tidsstempel: 3. april 2014

2014 AUS 030414 Cairns (27)

Den 3. april ankom vi til Cairns. Her lå vi lige ved siden af byen, så der var ingen problemer med selv at finde rundt. Vi havde to dage i Cairns, og den første dag havde vi booket en ekskursion.

Vi startede dagen med morgenmad i buffetrestauranten, som sædvanlig, og Ledsageren fik samme måltid som dagen før. Jeg fik en portion bran flakes samt lidt røget laks med agurk, tomat, løg og philadelphia naturel (de var løbet tør for hytteost), da vi jo først ville være tilbage på skibet omkring kl. 1, så jeg vidste ikke hvor sulten jeg ville nå at blive. Jeg burde selvfølgelig vide efterhånden at når man er på krydstogt, så bliver man aldrig sulten.

Ankomstterminalen hvor der gik politi og vagthunde rundt:

2014 AUS 030414 Cairns (4)

Ekskursionen startede kl. 9, og så tog det cirka 45 minutter at køre op af de drejende veje til toppen (eller deromkring) af bjerget, hvor Kuranda Village lå. Efter sigende skulle Kuranda være en regnskovslandsby, men jeg synes godt nok ikke der var noget regnskov over det! Det var bare en samling turistbutikker, og så var der nogle bittesmå museer man kunne kigge på. Det var egentlig en skuffelse, så det vil jeg ikke anbefale andre at spilde tid på.

En tur rundt i byen:

Vi besluttede os for at besøge sommerfuglemuseet, for noget skulle vi jo lave i de 2½ timer før vi kørte tilbage til skibet igen, og det var i det mindste interessant. Der var mange flotte sommerfugle, og en guide fortalte hvordan alle sommerfuglene var håndfodret og håndopvokset. Hver dag gik de rundt og indsamlede sommerfugleæg, og hver dag slap de dagens nye sommerfugle fri i det store bur. Man kunne også se hvordan de lagde friske blade ned til alle sommerfuglelarverne, hvilket er et heldagsarbejde, når man har omkring 2000!

2014 AUS 030414 Cairns (20)

Under vores runde var der en af sommerfuglene, der satte sig på mine briller, men jeg overlevede angrebet. De blev også ved med at sætte sig på min hat, hvilket jeg personligt ikke havde så meget gavn af, da jeg gik rundt med hatten på hovedet. Sommerfugle er svære at fotografere, da de er meget hurtige, men det lykkedes os at få nogle gode billeder iblandt også.

2014 AUS 030414 Cairns (17)

Små skumle sommerfuglelarver:

2014 AUS 030414 Cairns (18)

Sommerfuglehaven:

Sommerfugle:

Der var også et lille museum med døde sommerfugle og ægte sommerfuglekunst på væggene. Jeg synes sådan set de fire billedrammer sat sammen (på sidste foto) fungerede rigtig godt – hvis man så bare kan lade være med at tænke på at det er døde sommerfugle.

Der var også nogle sommerfugle med billeder på vingerne. Hvad ser du for eksempel her?

2014 AUS 030414 Cairns (39)

Og hvad er der på denne her?

2014 AUS 030414 Cairns (40)

Hvis jeg nu siger at den ene er et katteansigt og den anden to pingviner, er det så lettere at se?

Lidt billeder fra busturen hjem:

De har mange marker med sukkerrør i Cairns:

2014 AUS 030414 Cairns (46)

Da vi var kommet tilbage til skibet gik vi op i Park Caféen for at spise frokost, og her prøvede jeg deres quesadila, der lunes ved bestilling. Ledsageren fik sig et par sandwich, og til dessert samlede jeg en tallerken med en almindelig lagkage med vanillecreme, pæretærte samt pekannøddetærte. Det lille lagkagestykke havde en rigtig fin konsistens, men smagte ikke af så meget, pekannøddetærten har vi smagt før, men den var stadig udmærket, skønt jeg undrede mig over hvorfor pekannøddetærten var pyntet med en valnød på toppen, og pæretærten var OK. Det øverste sprøde lag dej smagte lidt hen af mazarin, men selvfølgelig uden brug af marcipan, men det nederste lag og især ude i kanten var der alt for meget dej.

Et blik på Cairns fra skibets top:

Efter frokost tog vi ind i byen igen, hvor vi gik lidt rundt og så endte i et shoppingcenter. Her var der blandt andet et super bogudsalg, så jeg fik købt to kogebøger til 3 dollars stykket! Det er omtrent 15 kroner, så det var jo super billigt.

2014 AUS 030414 Cairns (81)

2014 AUS 030414 Cairns (82)

Senere på dagen lykkedes det mig også at få fotograferet den gang, vi boede på. Der var meeeeget langt ned til den anden ende, og så er billedet naturligvis taget foran vores egen dør, der ikke ligger helt nede i bunden.

2014 AUS 030414 Cairns (59)

Da vi havde hele to dage i Cairns, kunne vi for en gangs skyld opleve en by i nattelys. Normalt er vi jo sejlet for længst, så her er Cairns om aftenen:

Om aftenen spiste vi i en af de andre specialitetsrestauranter, nærmere bestemt Chop’s Grille, som er amerikansk inspireret og specialiserer sig i at servere gode, store og veltilberedte bøffer. Restauranten var meget mere hyggelig og meget mere besøgt end den asiatiske, hvor vi kun havde været 2-3 fyldte bord, men Chop’s Grille var pænt fyldt op til alle sider (nogle borde blev dog først besat efter vores, så det ser lidt bart ud stadigvæk på billedet).

2014 AUS 030414 Cairns (64)

Vi startede med at få serveret et lille skiveskåret brød akkompagneret af smør og en eller anden form for smørelse med paprika. Brødet var den samme type løgbrød, som de serverer i hovedrestauranten – det er nok også min favorit. Paprika-halløjet smagte også godt, men egentlig synes jeg det var lidt synd for brødet, som smager fantastisk bare som det er smurt med almindelig smør, og paprikaen druknede det meste af løgsmagen.

2014 AUS 030414 Cairns (65)

At der var tale om et ordentlig steak house var tydeligt at se på størrelsen af knivene.

2014 AUS 030414 Cairns (66)

Restauranten gjorde også brug af et åbent køkken, hvor vi kunne se kokkene vandre omkring og lave mad. I Chop’s Grille betaler man 30 dollars, og så må man spise alt hvad man kan, og det udnyttede vi jo selvfølgelig i allerhøjeste grad. Vi spurgte om det var muligt at få to forretter hver, og det var ikke noget problem.

2014 AUS 030414 Cairns (67)

Ledsageren startede med en salat med røget and, der var god og havde en fin røgsmag, mens jeg var nødt til at smage deres ”crab cake”. Vi laver noget lignende i Danmark, men de er tit tørre, hvilket denne her bestemt ikke var. Det var en ordentlig klump serveret med lidt pynt på toppen og en art remoulade. Den var rigtig lækker og saftig, og jeg ville ikke have noget imod at få den til aftensmad en anden gang.

Til sin anden forret fik Ledsageren en kraftig svampesuppe, der også var god, og jeg valgte restaurantens signatursalat for at få den afprøvet. I salaten var der også ”små rødbedechips”, men dette viste sig bare at være syltede rødbedeskiver, så salaten var ikke helt så spændende som jeg havde troet. Derudover var der lidt grønne blade, tomat, bacon og et hårdkogt æg, så jeg ved ikke rigtig hvorfor den er så speciel at den er deres signatursalat. Jeg var i hvert fald ikke synderligt imponeret. Efter salaten var blevet sat på bordet, kom tjeneren tilbage med et dressingfad, hvor jeg kunne vælge mellem 4-5 forskellige slags. Det er en udmærket gestus, men egentlig foretrækker jeg at restauranten siger hvilken dressing der er tiltænkt den enkelte ret. Jeg valgte deres dressing med honning og sennep.

Til hovedret havde de forskellige stykker kød man kunne vælge imellem. Der var også kylling og deslignende, men vi skulle selvfølgelig have det dyreste på menuen! Ledsageren fik en New York strip steak og jeg fik filet mignon. Kødet var utrolig mørt – det var nok det møreste kød jeg længe har smagt. Jeg kunne nærmest skære det med skeen.

Når man havde valgt kød kunne man selv vælge hvilket tilbehør man gerne ville have. Kødet blev serveret på sin egen tallerken, mens tilbehøret blev sat i midten af bordet, så man kunne dele hvis man havde lyst. Det skulle de jo ikke sige to gange til os! Så jeg bestilte fluks en portion af hvert tilbehør! Lige med undtagelse af den ene kartoffelret (de havde tre). Her kunne man vælge stegte kartofler, kartoffelmos samt bagt kartoffel, og vi udelod den sidste.

2014 AUS 030414 Cairns (76)

Af grøntsagsretter var der dampet asparges og broccoli, grønne bønner med fetasmulder, lækre svampe stegt med ost og porrer samt friturestegte løgringe. Svampene var rigtig gode, men mine favoritter blandt tilbehøret var nok de grønne bønner. Alle grøntsagerne var tilberedt, således der stadig var bid i dem. Løgringene var nok det mindst tilfredsstillende. De var underligt seje i stedet for sprøde.

Til hovedretten kunne vi også vælge mellem 4-5 forskellige sovse, som han også kom hen med på et fad, så vi kunne kigge på det. Jeg valgte en slags salsa, som Ledsageren også prøvede, og ellers så valgte han vist rødvinssovsen.

Til dessert ville jeg rigtig gerne have creme brulee, men vi kunne se det blive serveret i flammer ved de andre borde, og jeg drikker jo ikke alkohol. Jeg spurgte så tjeneren om jeg kunne få creme brulee uden alkohol, og han sagde at han godt kunne udelade at hælde det alkoholiserede sukker på toppen – hvilket jeg jo så mente gjorde at det ikke længere var creme brulee. Det forstod tjeneren nu ikke rigtig, da jeg forsøgte at forklare det, så jeg tror ikke han helt ved hvad creme brulee er, eller måske er han bare ikke selv så glad for desserten. Han ville dog meget gerne glæde os, så han foreslog at give os en portion creme brulee uden den karamelliserede top, hvilket jeg så gik med til for at glæde ham.

Konsistensen på cremen var rigtig god – desværre var der bailey i den, så jeg smagte kun en smule. Det er underligt som de om bord på skibet ikke kan finde ud af at nogle mennesker ikke drikker alkohol, og creme brulee er da noget af det nemmeste at lave – også alkoholfri.

På dessertkortet tilbød de også en kage, der hedder ”Mississippi mud pie”, men jeg ved at der nogle gange kommer kaffe i den kage, så jeg ville ikke komplicere dessertvalget yderligere ved at spørge om jeg kunne få den uden kaffe. I stedet valgte jeg deres red velvet cake, som var meget bedre end antaget. Normalt er red velvet cake en helt almindelig smagløs kage, som der bliver hældt en større mængde rød frugtfarve i for at opnå den rette kulør, og så med et cheesecakefyld i midten, men her fik man meget mere end det. Den så utrolig flot ud med rødt kagelag, hvidt cheesecakefyld og mørk chokoladeganache. Den var faktisk rigtig god og flot præsenteret. Ledsagerens dessert så også rigtig godt ud. Det var en moussedessert, hvor det lyse lag var passionsfrugt, og det røde var muligvis jordbær eller noget lignende. Den smagte rigtig lækkert, var let og luftig, og den var faktisk bedre end min red velvet cake, så det var en rigtig god afslutning på en rigtig god middag. Efter maden vraltede vi tilbage til kahytten, hvor vi lovede at vi aldrig ville spise så meget igen, i hvert fald ikke før tidligst dagen efter.