Tag Archive | kage

Regnbuer

Nu er den dejlige Frøken Curie blevet 4 år, og hun var så vild med den regnbuekage, som jeg bagte til hende sidste år, at hun længe har snakket om, at hun også ville have en i år. Men jeg kan nu godt lide at lave nye kager, så jeg lavede en ny slags regnbue. Jeg forsøgte mig endnu engang med marengs, selvom det vist nogenlunde aldrig er lykkes mig at bage en marengs, som har fungeret som den skulle. Men denne gang fik monstrummet fire timer i ovnen ved 100 grader, og så måtte den stå i en kold ovn indtil vi skulle bruge den næste dag! Så kunne den lære det. Og så blev den også knastør, som den skulle.

Jeg fyldte den med chokolademousse og friske bær, og så serverede vi flødeskum til, fordi både chokolademoussen og ikke mindst marengsen kan være temmelig tørre. Men den blev faktisk rigtig flot, og den smagte også fint. Og nu har jeg mere mod på at prøve at lave marengs igen en anden gang, og det er også en god ting, for den er glutenfri. Vi har fået lovning på den sædvanlige sankt hans dessert, hvis vi ellers får lov til at fejre det hos mine bedsteforældre, som vi efterhånden har fået tradition for, og her er der også marengs, flødeskum, jordbærskum, is, og hvad desserten nu ellers fyldes med af lækre sager, så det håber jeg, at jeg kan begynde at glæde mig til.

Der var engang en fødselsdag

Ja, ja, for det meste når jeg til det i sidste ende alligevel, også selvom det tager mig et halvt år. Det er meget uoverskueligt at have 2000 billeder liggende i en mappe, mens de bare venter på at blive sorteret og komme på bloggen. Men så må jeg jo prøve at ordne et par stykker i ny og næ, og så kan det være at jeg når til bunds i det engang. Eller også starter jeg forfra igen, når vi rammer det nye år. Vi får se.

Men her er i hvert fald Lilleskattens fødselsdag. Ak ja. Det er jo snart længe siden, at den store mus blev 3 år. Vi havde et travlt program på selve dagen. Det var fridag, og jeg tog Frøken Curie med i zoo, mens Ledsageren blev hjemme for at samle gaven.

Vi så de små nye kapivarunger. Og også nogle kyllinger.

Da vi kom hjem var Ledsageren NÆSTEN færdig med sin del af overraskelsen, mens vi andre var våde, fordi det havde regnet. Der er jo nok andre, som også har fødselsdag den dag.

I samarbejde med Mormor og Morfar gav vi den lille frøken en STOR storpigeseng, som hun var – og er – meget glad for. Galileo lagde også hurtigt beslag på sengen, og der er stadig lidt kampe engang imellem om hvem der ejer den – Frøken Curie eller Galileo.

Jeg havde også lovet Lilleskatten en regnbuekage til sin fødselsdag, hvortil jeg naturligvis mente til hendes fødselsdagsfest, men det var hun ikke helt enig i, så jeg måtte jo arrangere lidt med noget regnbuekrymmel. Vi havde en travl weekend, så vi fik lidt hurtig kage på selve dagen i form af en køberoulade pyntet med flødeskum, bær og en masse krymmel.

I weekenden kom min familie på besøg, og SÅ var der regnbuelagkage. Bundene blev rigtig fine, og de blev lagt sammen med en cheesecakecreme og pyntet med chokolademousse og friske bær. Den blev vældig fin, når jeg nu selv skal sige det, og havde et rigtig flot snit. Den var meget tung i det, men den smagte dejligt. Og den er egentlig heller ikke så svær at lave, når bare man har skåle nok.

Æg, konfekt, asparges og trifli

Vi havde naboerne på besøg til frokost i påskeferien, så der blev serveret æg en masse. Der var brødreder med æg i midten (det er meget drænende at skulle pille de blødkogte æg, som skal ind i midten af brødet inden bagning, men heldigvis blev resultatet tilfredsstillende, og der var ikke særlig mange af dem, som gik i stykker. Til gengæld gør jeg det aldrig igen! Lige foreløbig), hjemmebagt leverpostej med champignon, fyldte æg, salat med appelsin og blåbær, lam samt en spinatroulade med røget laks og små citronkugler. Muligvis der var andet til, men jeg erindrer det ikke længere. Desserten var en påskelagkage. Jeg tror det var med en citroncreme af en art og så abrikossyltetøj. Den smagte godt.

Fars Dag kom og gik, og min egen far skulle jo også have en lille ting, så jeg byggede en bil af lakridskonfekt, som er en af hans yndlingsspise. Jeg sigtede i første omgang efter en åben sportsvogn, men det var lidt for kompliceret at konstruere ud af de store klodser, så det blev til en lastbil i stedet.

Vi blev også inviteret til aspargesfrokost hos mine forældre, hvilket altid er en succes. Vi fik den altid efterspurgte hvide asparges med smørsovs, rasp og æg, samt en masse andre lækkerier. Hovedmåltidet blev afsluttet med en aspargeshotdog, selvom vi ikke var så mange med mod på at smage den. Jeg tror det er synd at kalde det en hotdog, for det fører folks forventninger i en forkert retning, og så vil de hellere have et almindeligt brød med en helt almindelig pølse. Den smagte nu meget godt!

Og sidst men ikke mindst passerede vi endnu en bryllupsdag, og da 6. år er trifliår, så biksede jeg også en hurtig trifli sammen. Det blev ikke til det helt store, for vi havde lidt travlt med et arrangement i børnehaven den dag, men simpel trifli er også godt, og så må vi se hvad jeg gør næste år, når det er citrusår.

Nytår 2018

Dansk

2018 sluttede vi hjemme hos os sammen med mine forældre. Aftensmaden skulle gerne opfylde kriterierne om at være både nemt og lækkert, så det blev til en takeaway nytårsmenu fra Goma. Prisen på 500 kr per kuvert og kvaliteten af de otte retter taler meget for at prøve det igen. Det smagte rigtig godt og så også meget flot ud, ikke bare i instruktionsvideon men også når min mor rettede det an. Der var kun én af retterne, som jeg ikke var så vild med, men det var et spørgsmål om smag og behag, da jeg bare ikke bryder mig særlig meget om meget salt mad, og her var der tale om en saltmarineret tun, og det var simpelthen for meget for mig. De andre i selskabet kunne godt lide den.

Jeg havde sørget for en lille appetizer til dronningens tale, hvor jeg havde bestræbt mig på at gøre det så nemt som muligt for mig selv, så jeg lavede små ostehapsere, der bestod af en tandstikker, en halv cherrytomat og en minimozzarella, samt ananas omviklet med bacon og bagt i ovnen. Både min far og jeg er ikke så vilde med ananas, men vi kunne begge godt lide denne anretning, da man mest bare kunne smage baconen. Ananassen tilføjede sikkert en smule sødme, men ikke så meget, at den var i vejen for den gode smag. Egentlig kan jeg godt lide ananassmagen, men når jeg spiser frisk ananas, så føles det altid som om, at ananassaften er ved at ætse min mund i stykker, så jeg kan aldrig spise særlig meget af gangen.

Frøken Curie var meget træt og spiste næsten ikke noget af sin aftensmad, heller ikke selvom vi havde sørget for nogle af hendes favoritter (grillpølser, pomfritter og avocado), og det var kun med nød og næppe, at vi fik holdt hende vågen længe nok til at være med til pakkeleg. Vi havde aftalt at sørge for to pakker per gæst, så man skulle mene, at der var rigeligt at fordele rundt om bordet, men alligevel endte mine forældre vist med kun at sidde tilbage med én pakke, da alarmen lød.

Kransekage skulle der naturligvis også til, og jeg har en kollega, som arbejder frivilligt samme sted som mig, der havde tilbudt at bage kransekage til os. Den var vældig dekorativ og smagte også rigtig godt. Jeg elsker marcipan og kransekage, men jeg synes at mange (måske især professionelle steder) ikke formår at bage en god kransekage. Jeg har fået alt for meget intetsmagende kransekage på restauranter, og så skal en kransekage være blød, sprød, sej og sød på én gang, og det kan være vanskeligt at opnå, åbenbart også for uddannede konditorer. Jeg tilgiver aldrig Lagkagehuset for det år, hvor de solgte os en TØR kransekage! Det kan man ikke tillade sig som konditor og da overhovedet ikke til nytår.

Men til nytåret 2018 fik vi en rigtig lækker kransekage, og selvom der var rigeligt af den, så blev det hele spist inden vi gik i seng.

I modsætning til sidste år så holdt Ledsageren og jeg os vågne helt ind til midnat, men herefter slæbte vi os hurtigt ind i sengen og faldt omkuld til næste morgen, hvor også Lilleskatten sov længe.

Der kommer også billeder fra julen, men nu tager jeg billederne som jeg lige når til dem.

Sommer i sommerhuset, Del 2a

Dansk

Der er gået lidt længere tid siden sidste indlæg end jeg havde håbet på, men nu når vi til billederne, trods alt.

Sommerferien fortsatte med en tur til panser- og brandbilsmuseet i Oksbøl. Stedet var noget mindre end vi havde regnet med, men kan man lide brandbiler og panservogne kan man nok godt få en lille time til at gå. Der var også et større legeområde, hvor Lilleskatten var helt vild med legehuset. Det lille legeområde var sådan set OK, og det var også tilladt at spise medbragt mad, så det var en okay udflugt, også selvom Lilleskatten og jeg hurtigt fik kigget nok på de store biler. Frøken Curie var heller ikke så vild med, når bilerne larmede for meget.

Dagen efter tog vi alle tre på en laaaang gåtur i det grønne, hvor vi næsten blev spist af spidstandede fluer. Lilleskatten tog udflugten meget pænt, men begyndte dog at blive utålmodig til sidst. Da vi vendte næsen den anden vej, måtte vi love hende en is for at få hende op i klapvognen igen, hvorefter hun snakkede meget utålmodigt om den de næste 45 minutter. Vi var MEGET varme og besværede, da vi endelig brød igennem buskadset igen til den fluefrie frihed, og heldigvis var der ikke langt til det nærmeste ishus, så vi alle kunne blive kølet hurtigt ned igen.

Ishuset lå ved havnen, og derfra var der ikke langt til havnens legeplads, hvor vi også tog et smut forbi. Der var blandt andet en hoppepude, som Lilleskatten tog sin far med op på. Der var også en del større børn, men hun syntes det var sjovt, når det hele gyngede.

Ved siden af var der også et slags akvarium, hvor man kunne kigge ind på de svømmende fisk, selvom sigtbarheden var lidt dårlig. Der var dog en ål, som vist gerne ville i medierne, samt nogle andre fisk, der holdt lidt bedre afstand.

Næste dag syntes vi at vi var ved at løbe tør for udflugter i nærområdet, så vi endte med at besøge Tirpitz-museet i Blåvand. Det var et anderledes museum og spændende nok, men IKKE for hele familien “fra børnehavealderen og opefter”, som de ellers påstår. Børn skal altså være noget større end 3 år for at kunne benytte de små høretelefoner, man får udleveret. På Tirpitz er der ingen skiltning med hvad man kigger på, i stedet skal man rende rundt med sin telefon – undskyld, fjernbetjening og bippe fortællingen i gang. Jeg må indrømme, at det har jeg ikke rigtig tålmodighed til. Jeg er hurtig til at scanne en tekst, og hvis den virker spændende, så læser jeg den. Det kan man ikke på Tirpitz – så scanner man de første 5 sekunder af en eller andens snak, og så bipper man sig videre, hvis man ikke bliver fanget med det samme. Jeg synes der er meget potentielt interessant information, der kan gå tabt på den måde. Når man bliver slæbt af sted med af en 2-årig, så er det også noget nemmere at skimme en tekst end at skulle lytte færdig til en kedsommelig tale.

Derudover ser det også meget moderne ud, når alle render rundt i deres små bobler med en mobil presset til øret, men måske knapt så inkluderende. De havde nogle spændende ting, men jeg synes man skal overveje om ens personlighed er et match med museets udformning inden man tager afsted, for jeg synes ikke det er et sted, der henvender sig eller passer til alle.

Det mest interessante var deres ravudstilling, hvor de blandt andet fremviste en mindre udgave af Operahuset i Sydney lavet af omtrent 250 kg rav, hvis jeg husker korrekt.

Om aftenen så vi en hare ude i haven, hvilket naturligvis også skulle foreviges.

En sidste ting der bør nævnes i denne fremlæggelse af årets sommerferie er Hanses Bageri, som vi endte med at købe fra flere gange. De har en stor butik i Varde og i hvert fald én mindre butik lidt udenfor Varde, som vi dog ikke besøgte. De havde et rigtig flot udvalg, både af brød og kager, og det hele smagte lækkert og friskt, hvilket ikke kan siges om alle “rigtige” bagere. Vores egen bager har i hvert fald præsteret at sælge os en meget tør jordbærtærte, der smagte som om at den havde boet i butikken i en uges tid. Hansens Bageri havde til gengæld lutter lækre kager, og de var ikke engang synderligt dyre. De kostede faktisk en lille smule mindre end de Odense-priser, som vi er vant til. Den ene gang købte vi en håndfuld forskellige små kager, blandt andet en banankage, som var den mindst tilfredsstillende af alle de kager, som vi stiftede bekendtskab med, da den smagte meget kemisk. Den var frisk, men det var den gule farve, der gjorde den bananagtig, ikke smagen. Men ellers køber vi meget gerne noget med, næste gang vi kommer forbi Hansens Bageri i Varde.

Dragebrøl

Dansk

Familien kom forbi for at fejre Frøken Curies fødselsdag. Vi havde valgt at starte dagen med brunch, så der eventuelt også kunne være plads til en lur bagefter, hvis Lilleskatten var i humør til det. Brunchbordet bestod af diverse oste og pølsepålæg, græsk yoghurt med blåbær og sirup, lyst brød og rugbrød, grøntsagsstave, pølser og spejlæg på grillen, leverpostej med sky og agurk, kaffe, te og juice, og til dessert var der lagkage med citronfromage og chokolademousse.

Et af Lilleskattens første ord var “drage”, og hun har været ret glad for “Lille Røgmand”, der figurerer i hendes store bog om Rasmus Klump, så jeg forsøgte at lave en lilla drage til toppen af kagen. Han hang lidt med vingerne, men da jeg introducerede ham for Lilleskatten, så kunne hun med det samme se, at det var en drage, så jeg synes at det var mission fuldført. Vi må se, hvor hendes interesser tager os hen næste år.