Tag Archive | drikkevarer

Til middag igen

Dansk

2016 Spisning 090716 (13)

For en uges tid siden var vi inviteret til sommerspisning hos mine forældre, hvor menuen igen stod på masser af lækker mad. Til forret var der gazpacho, der godt nok var købt på flaske i Netto, men den smagte stadig rigtig godt (en af Ledsagerens yndlingsspise er tomatsuppe, så han var vældig tilfreds). Dette blev fulgt af en art cæsar-salat, hvor kylling dog var erstattet af laks. Den var også rigtig god, og jeg kunne sagtens have spist mere af den, men skålen var tom, og der var både hovedret og dessert til følge.

Til hovedret var der vist næsten-langtidsstegt svinekam og et hav af tilbehør, der bestod af stegt salat i sesamdressing (noget jeg har hørt om men aldrig selv nået at få testet), mozzarella og tomat med friturestegte kapers, søde kartofler, bagt peberfrugt med oliven samt aubergine med granatæblekerner – en masse spændende grøntsagsretter. Jeg er ikke så vild med kapers, da de hurtigt bliver nogle kraftige saltbomber, men den stegte udgave smagte fint uden at være alt for salt.

Af drikkvarer fik jeg serveret nogle sodavand af “Fat Dane”, som vist er en lille nykommende produktion. Jeg fik kun smagt den med rabarber, som dog også var udmærket.

2016 Spisning 090716 (1)

Desserten var en dansk pavlova dækket af lækre friske bær, og alt hvad der siger marengs blandet med creme/flødeskum kan ikke slå fejl hos mig – med mindre man kommer kapers i, men så er man jo også mærkelig. Desserten var helt klart aftenens mest fotogene ret, så den slutter jeg indlægget af med.

2016 Spisning 090716 (18)

Reklamer

Asparges, fisk, jordbær og baby

Dansk

2016 Middag 030616 (1)

I går var vi inviteret til spisning hos mine forældre, hvor vi indtog måltidet udenfor i det forfærdeligt varme sommervejr. Solskin er okay, men 30 grader kan vi godt klare os foruden herhjemme.

Lille Frøken Curie klarede køreturen uden de store bebrejdelser, selvom det ikke så helt behageligt ud, som hun lå og sov i autostolen.

2016 Curie 030616 (1)

Aftensmaden var en større omgang, hvor forretten var en rigtig lækker aspargesret, som er en tilbagevendende begivenhed i min familie. Den består af hvide asparges dænget til med smeltet smør, rasp, æg og persille og denne gang havde min mor også drysset rejer på. Det er muligvis min favoritret med asparges, og jeg kan nemt spise mig mæt i den alene.

2016 Middag 030616 (3)

Til hovedret var der laks med nye kartofler, grønne asparges og hollandaisesauce, og herefter var der et lille ostebord med frugt. Udover ostene var der også en marmelade med jordbær og peber. Syltetøjet smagte fint med en mild men tydelig eftersmag af peber.

Desserten var friske jordbær serveret med is og flødeskum, og som afslutning var der nogle gode rabarbermuffins med marcipan fra Wendorff-bageren. Vi blev også tilbudt chokolade, men det var vi efterhånden for mætte til.

Af drikkevarer fik jeg smagt på en hindbærbrus fra Ebeltoft Gårdbryggeri, hvilket vi også har prøvet andre varianter fra. Jeg kan især anbefale deres mynte/lime-saft. Der var også en rabarber/hibiscus-iste fra Løgismose, som også var dejligt forfriskende.

Herefter var det tid til at vende næsen hjemad, da det snart var tid til Frøken Curies næste affodring. Under køreturen hjem fik jeg snuppet et billede af den flotte aftenhimmel.

2016 Middag 030616 (15)

Frøken Curie fandt sig i sommervarmen i sit smarte nye lilla antræk:

2016 Curie 030616 (7)

Ledsageren startede tilbage på arbejde i denne uge, så det har været en travl uge for os alle sammen. Den ene af dagene kom han hjem med en lille gave fra kollegerne, der udover lidt tøj også inkluderede en sød, behåret kaninrangle.

2016 Arbejdsgaver 010616

Kagedage på Nimbs Terrasse

Dansk

2016 Nimbs kagebord 270216 (8)

Ledsageren og jeg snakkede på et tidspunkt om, hvad vi gerne ville nå, inden der dukker en baby op om et par måneder, og jeg havde jo både hørt og læst om det eksklusive kagebord på Nimbs Terrasse i Tivoli. Her var så anledningen til at få det besøgt.

Selve restauranten er ganske nydelig, og personalet er høfligt og professionelt. Vi blev anvist et bord ved vinduet, skønt der ikke var så meget at kigge på, da Tivoli var lukket og i gang med større renovationer til når de åbner op igen i april (dog vandrede Tivolis store påfugl stadig rundt udenfor og viftede med halefjerene). Drikkevarer er inklusive i besøget, og vi fik hver et glas Cava, hvor Ledsageren skiftede mellem at drikke af det ene og det andet glas, så vi stadig kunne følges ad. Derudover var friskt vand på bordet, som vi gjorde god brug af, og vi havde frit valg ad libitum mellem kaffe, te og varm kakao.

2016 Nimbs kagebord 270216 (4)

Vi valgte begge den varme kakao, selvom jeg vidste at jeg hurtigt ville blive for mæt til at drikke særlig meget af den, men så havde vi lidt at starte på, mens vi ventede på at kagerne blev serveret. Der kom en tjener forbi to gange i løbet af vores besøg og tilbød at fylde koppen op, men så snart vi var gået ombord i kagerne, havde jeg ikke plads til andet flydende end vand. Det var nu heller ikke en synderlig imponerende kakao, må jeg indrømme. Den smagte meget ordinært og slet ikke så fantastisk, som den varme chokolade vi for nylig fik på Kongebrogaarden. Der var ikke meget chokoladesmag i, og den smagte mest af alt som noget, man lige hælder fra en katon og op i en gryde.

2016 Nimbs kagebord 270216 (6)

Flødeskummet blev også ret kedeligt præsenteret, hvis man nu skal gå helt ned i smådetaljerne. Det så ikke elegant ud i skålen, og når jeg rørte i det med min teske (selve skålen med flødeskum havde ikke sin egen ske med, så vi måtte bruge dem vi rørte i kopperne med) var det tydeligt, at flødeskummet havde stået en rum tid, før det blev sat frem. Der var til gengæld en god portion af det, men jeg må indrømme, at jeg undrede mig over præsentationen, for præsentation er ellers Nimbs spidskompetence.

2016 Nimbs kagebord 270216 (5)

Kagerne blev serveret i deres eget lokale, hvor konditoren gik rundt og introducerede bagværket, fyldte op når fadene blev tomme og hjalp med at skære for, i hvert fald hvad angik etagekagen, hvilket sikkert var en god idé, så den ikke falder ned midt i det hele. Jeg kan med rimelig sikkerhed sige, at det er det smukkeste kagebord, jeg har set. Der var gjort noget ud af alle kagerne, både de store kager, som man skar selv, og de små portionsanrettede hapsere. De var alle sammen meget flotte.

2016 Nimbs kagebord 270216 (7)

En af mine favoritter var de franske makroner med passionsfrugt. Dem fik jeg nogle stykker af, og jeg savner dem allerede. Der var også en meget lækker kage med solbærmousse, der var sprængfyldt af smag, og derudover også bestod af en god chokolademousse. Der var også en hel chokolademoussekage på en rigtig lækker browniebund, og her kunne man virkelig smage, at der blev brugt gode råvarer, for chokoladesmagen var kraftig og gennemtrængende. Jeg tog lidt flødeskum tiltænkt den varme kakao for at stå lidt imod med, for den var fyldig men meget god.

Etagekagen så meget flot ud, men den smagte egentlig ikke af noget særligt. Bundene blev introduceret som Victoria sponge, fyldet var en knapt så spændende og meget tung chokolademousse og pynten var smørcreme. Her var det måske mest skønhed før substans (eller også er det bare de danske smagsløg, der dominerer).

Det britiske tema fortsatte med deres scones, som der var to varianter af – en almindelig og en med rosiner. Vi syntes dog, at der var kommet alt for meget salt i dejen, så det var ikke helt en favorit. Desuden undrede jeg mig over, hvor flødeskummet eller endog den clotted cream var blevet af, for det er ellers traditionelt tilbehør til scones, udover syltetøjet. I stedet blev der serveret smør til, men så skulle de måske have bagt almindelige “danske” boller i stedet for scones.

2016 Nimbs kagebord 270216 (22)

Jeg var også rigtig glad for de små fine citrontærter. Der var god syrlighed i og et godt lag marengs på toppen. Der var små glas fyldt med en slags karamelliseret flødecreme pyntet med jordbærkompot, knasende kugler og lidt friskt jordbær på toppen. Jeg var sådan set mest imponeret over det friske jordbær, der faktisk smagte af noget, for de fleste steder på denne årstid serverer udelukkende “friske” jordbær, der enten er småsure eller smagløse. Men ikke på Nimb. De kaldte cremen for panna cotta, men det synes jeg nu ikke, at den var fast nok til. Karamelcreme er mere passende, og den smagte fint uagtet navnet.

Blandt de små hapsere var der også en lille brownie med saltkaramel, som også var rigtig god, og en slags mazarin med pistacie, der så lidt flottere ud end den smagte. Der var små boller fyldt med creme, smukke citronmåner der smagte mere af marcipan end citron, hasselnøddemakroner halvvejs dyppet i chokolade, kokosmakroner med masser af god kokos, og nogle små høje kager, som jeg ikke lige kender navnet på, men de smagte mere dampet end bagt, så det er muligvis også et britisk indslag.

Der var “frugtflæsk” og tre slags skumfiduser. Skumfiduserne havde en rigtig fin konsistens, men de lyserøde og de grønne smagte ikke af så meget. Til gengæld var den med lakrids rigtig fin. Der var en rigtig fin lagkage, som de vist sagde var lavet med mælkecreme. Den var meget neutral i smagen, men den havde et rigtig flot snit (som jeg ikke rigtig har fået fanget på billederne). Toppen var holdt i rødt med friske bær og den nederste bund var ligeledes rød, mens moussen i midten var lilla. Hvad den skulle smage af udover farven lilla ved jeg dog ikke.

Der var to fine minikager i muffinstørrelse, den ene med æble og den anden med bær. Den med æble var jeg dog ikke helt så vild med, da den smagte som om at der var sejt æbleskræl på toppen. Der var også en cheesecake, hvor bunden var mest spændende og smagte som brunkager. Der var et lunt indslag i form af kirsebær-clafoutis, der blev serveret med en vanillecreme. Jeg syntes at der manglede nogle små skåle til at hælde lidt vanillecreme i til at tage med hen til bordet, for gæsterne tager jo mange små stykker kage på én gang og hælder man vanillecreme ud over sin clafoutis, så ryger det hurtigt på alle kagerne. Jeg synes godt, at der kunne have været lidt mere kirsebær i kagen, men jeg var fan af at der overhovedet var et lunt indslag. Det fortæller også noget om, hvor friske kagerne er.

Der var også en rigtig god bærtærte med et tykt lag bær under låget, og blandt småkagerne fandt vi én med abrikos og én med dild/krydderurter. Sidstnævnte fungerede sådan set rigtig fint og smagte ikke dårligt eller underligt, selvom det er sjældent at jeg får småkager med krydderurter i, men det var ærgerligt, at der også her var kommet lidt for meget salt i småkagedejen. Den sidste småkage, som jeg troede ville være en tør chokoladesmåkage, viste sig i stedet at være en både blød og lækker chokoladekransekage, så den var også rigtig god.

Jeg har for længst mistet overblikket over hvor mange forskellige elementer, der var på kagebordet, så jeg håber, at du har fulgt bedre med! Der var selvfølgelig også frisk frugt, hvis man lige trængte til en ganerenser, men dér nåede jeg aldrig hen. Desuden har jeg glemt at nævne kyskagerne, som så meget fine ud, men det var det eneste ud over frugten, som jeg ikke nåede at smage, da ren marengs ikke er det jeg er mest vild med. Ledsageren fortalte dog, at de smagte godt, og de så i hvert fald vældig dekorative ud. Kyskager er faktisk en nem og enkel måde at lave spiseligt pynt til et kagebord.

Vi var meget, meget mætte, da vi endelig nåede den sidste kage. Nimbs kagebord er smukt, veldækket og varieret, og det er jo en sand drøm for kageelskere. Prisen for et besøg? 300 kr. per person. Kommer man i Tivolis åbningstid, så skal man lægge indgangsbillet til Tivoli på yderligere cirka 100 kr. oven i – hvilket også er grunden til at vi valgte at besøge stedet, da vi gjorde.

Er det så pengene værd? Tjaaaa … Jeg har bestemt ikke fortrudt mit besøg, og jeg kunne godt – mange år nede af vejen – finde på at komme igen, men det er ikke et sted, som jeg vil besøge ofte, for 300 kr. for kage ad libitum, også af denne kvalitet, er rigtig mange penge. Er du kageelsker, så giver Nimb dig en kageoplevelse for livet, men som “hverdagskost” er prisen lige i overkanten. Jeg kan jo også se fra diverse anmeldelser andre steder, at de har sat prisen 50 kr. op siden for bare to år siden, så de ved nok, hvad de vil have for det. Skal man betale de cirka 100 kr. oven i for overhovedet at komme ind i Tivoli, så synes jeg personligt, at det bliver alt for dyrt.

Ja, men er det så pengene værd? For kageentusiasten, der kan værdsætte kvaliteten, som der diskes op med, og for oplevelsen, der kun dukker op én gang i årtiet – ja! For andre …. så er der billigere alternativer, hvis man gerne vil have et stykke kage til kaffen.

Lifligheder på Lieffroy

Dansk

2016 Lieffroy 100216 (1)

Omkring december sidste år var der et tilbud på nettet, hvor man sparede 40 % på en fire-retters-menu på Restaurant Lieffroy i Nyborg. Det er egentlig ikke en restaurant, som jeg rigtig havde hørt om før, men en tidligere kollega havde nævnt og anbefalet stedet. Jeg havde én gang tidligere set et lignende tilbud til samme sted, men da var der udsolgt, inden jeg tog mig sammen til at reagere. Så denne gang nølede jeg ikke og købte to værdibeviser til Ledsageren og jeg med det samme, hvilket var fornuftigt, for klokken var ikke engang 9.30 før alle 600 værdibeviser var revet væk.

I onsdags oprandt så dagen for vores nyeste restauranteventyr. Vi havde bestilt bord til kl. 18, og det var helt mørkt, da vi kørte afsted på de smalle, snørklede veje. Restauranten ligger superflot ned til vandet, så kommer man forbi i de lysere perioder af året, er det nærliggende at tage en slentretur langs stranden. Vi kan godt forestille os, at Lieffroy har lidt svært ved at fylde bordene på denne tid af året, for udsigten forsvinder helt i nattemørket, også selvom klokken kun er 18. Jeg tror dog, at der til gengæld er fyldt godt op om sommeren.

2016 Lieffroy 100216 (3)

Jeg synes, at vi fik et af aftenens bedste placeringer, for vi sad lige ved siden af brændeovnen, hvilket jeg synes var væsentligt hyggeligere end de reflekterende vinduespladser, hvor man alligevel ikke rigtig kunne se noget.

Personalet var meget høfligt og hjælpsomt, og der blev spurgt ind til vores drikkevareønsker. Man kan selvfølgelig tilkøbe en vinmenu, og derudover har de også en kørevenlig vinmenu til 180 kr, hvilket vi ikke gjorde brug af, men jeg synes det er et fint tilbud at have. Ledsageren bestilte et glas rødvin og lod det være op til tjeneren, hvad det skulle være. Et enkelt glas kostede 105 kr, så det er ikke billige vine de ligger inde med på Lieffroy. Jeg bestilte en spændende saft med lime og mynte, der leveres af Ebeltoft Gårdbryggeri. Hos Lieffroy tog de 45 kr for hvad der svarer til et glas, men jeg vil holde øje med saften i butikkerne og håbe, at man her kan købe dem til lidt billigere penge, for den smagte faktisk rigtig godt. Den duftede mere af mynte end den smagte, hvilket ikke gjorde noget, da mynte nogle gange godt kan blive for meget, hvilket den ikke var her.

2016 Lieffroy 100216 (6)

Det virkede som om, at stort set alle aftenens gæster havde købt det samme tilbud som os, for alle så ud til at få serveret de samme fire retter. Vi nøjedes dog ikke med fire for til at starte på blev der sat en lille amuse bouche på bordet sammen med dagens brød. Egentlig var der to små retter. Den ene var en fantastisk luftig jordskokkesuppe med persillepesto. Den skarpe, grønne farve stod i flot kontrast til selve suppen, der som sagt var meget let og luftig. Supper kan tit være lidt tunge at arbejde sig igennem, men denne her var let som en fjer, og den var faktisk i lang tid min favoritret den aften.

2016 Lieffroy 100216 (7)

Udover suppen var der også en lille hjertevaffel med ål og syltede grønne jordbær samt et eller andet dressing, der vist var med sennep. Brødet var tydeligvis friskbagt med en god. sprød skorpe. Det ene var bagt med mørkt ale og sikkert maltmel, det andet var vist med kærnemælk. Dertil blev der serveret smør samt en krydderurtesmørrelse med blandt andet basilikum (baseret ud fra hvad vi lige kunne smage os frem til).

2016 Lieffroy 100216 (10)

De fyldte desuden op i brødet løbende hele aftenen. De kunne slet ikke klare at se en tom brødkurv uden at der straks kom en ny ind. Det bør dog også nævnes, at deres retter er meget små. Jeg blev rigeligt mæt, men Ledsageren var glad for det ekstra brød, og det er ikke et sted, hvor man går ind og kun bestiller hovedretten og bliver mæt på den, med mindre man virkelig spiser som en fugl.

2016 Lieffroy 100216 (8)

Herefter blev den første forret serveret, hvilket var kammusling med syltede stikkelsbær, blød og cremet broccolipuré samt en røget muslingesauce. Kammuslingen (for der var altså kun en enkelt til hver) var blød og lækker og stegt ligesom en kammusling bør steges. Om den var ensom, dér helt alene på tallerkenen, vides ikke.

2016 Lieffroy 100216 (11)

Næste forret var dagens fangst, hvilket i dette tilfælde var torsk, stegt sprødt på den ene side, serveret med grillede miniporrer, en cremet løgpuré samt hollandaisesauce. Ledsageren er ikke så vild med torsk, fordi han har dårlige barndomsminder om den kogte udgave i lange stimer, så han var meget positivt overrasket over denne udgave. Det hele smagte rigtig lækkert, og jeg synes især at lægpuréen var meget spændende.

2016 Lieffroy 100216 (14)

Hovedretten var marginalt større end forretterne og bestod primært af farseret perlehøne og kål. Perlehønen var velstegt, og den farserede del havde blandt andet svampe i sig. Lieffroys retter er meget komplicerede, så jeg nåede kun at opfange halvdelen af det tjeneren fortalte, da hun introducerede retten. Der er mange små komponenter i, hvilket så også er noget af dét, der gør deres mad til noget særligt. Jeg syntes måske at farseringen fyldte lidt for meget i forhold til selve kødet, for der var lige meget af begge dele, og jeg syntes ikke at farsen smagte af noget specielt alene. Til gengæld var skindet på toppen stadig sprødt, og de dusinvise måder det lykkedes dem at inkorporere kål i retten på fungerede rigtig godt. Der var blandt en lille kållasagne, der bestod af tre forskellige slags bagt/dampet kål, blandt andet rødkål, og jeg erindrer ikke lige de to andre varianter. Den del kunne jeg særligt godt lide. På toppen var der også bitte små, sprøde kartoffelchips, og Ledsageren var meget glad for den dybe, mørke sauce. Der var også et par skefulde blød kartoffelpuré til, gemt væk blandt alt det grønne.

Vi holdt en lille kunstpause, før desserten blev serveret, og den viste sig at være aftenens favorit for os begge to. Desserten bestod af en rigtig lækker mangosorbet, blød og frisk, samt en cremet og fyldig chokoladeparfait. Dertil blev der serveret en sprød tuille, små toppe af både kakaocreme og en mere syrlig ymer/flødeostecreme. Prikken over i’et var dog de små kager på tallerkenen. Når man snakker om mad på dette niveau, så er det de små detaljer, der enten hæver eller sænker retten, og det faktum at de små kager var så friskbagte, at de var lune, gjorde en rigtig god ret til noget fantastisk. Det føltes lidt fjollet at falde i svimer over så lidt, men det var virkelig dét, der gjorde det største indtryk.

2016 Lieffroy 100216 (19)

Normalprisen for tre retter er 400 kr, hvilket jeg ikke synes er dyrt, når man taler om denne kvalitet, selvom man bør være opmærksom på, at det ikke er store portioner, man får serveret. Til gengæld kan du spise dig mæt i så meget godt brød, som du orker. Vi havde en forrygende aften, og Lieffroy røg hurtigt op på vores Top 5 over fantastiske restauranter. Der blev brugt gode råvarer på spændende og fantasifulde faconer og sammensat på en smuk og delikat måde. Vi håber bestemt på at komme igen – gerne en sommerdag, hvor vi kan drage større nytte af udsigten.

2016 Lieffroy 100216 (2)

På Kongebrogaarden

Dansk

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (8)

I weekenden var Ledsageren og jeg på weekendophold. Jeg havde givet ham et hjemmestrikket gavekort i fødselsdagsgave med to valgmuligheder, og han besluttede, at vi skulle besøge Hotel Kongebrogaarden i Middelfart. Hotellet har hele 5 stjerner, og det ligger i rigtig smukke omgivelser med vand, grønne områder og udsigt til de to broer.

Middelfart ligger ikke langt fra os, så vi kunne tage det stille og roligt lørdag morgen. Efter morgenmaden kørte vi til Middelfart by, hvor vi kiggede lidt i byens butikker, og herefter kørte vi ud til hotellet, hvor vi parkerede og gik en tur i området. Vejret så lidt gråt ud, men det holdt sådan set rimeligt, så der blev ikke behov for regntøj og paraplyer alligevel, selvom vi var dukket forberedte op.

Lidt billeder fra området:

Efter gåturen opsøgte vi receptionen. Klokken var kun cirka 14, og vi vidste godt, at officiel indcheckningstid var kl. 15, men vi tænkte, at vi ville spørge alligevel. Derudover har hotellet også indendørs svømmepøl, og de har en rigtig god service, da man har lov til at benytte sig af den fra kl. 12 på indcheckningsdagen samt efter udcheckning, hvilket jeg synes er en rigtig god detalje, der ikke koster dem noget. Vandet var dog lidt til den kølige side, så det tog mig mange minutter at komme hele vejen i, og vi blev ikke hængende alt for længe. Vi var dog rigtig glade for, at vi udnyttede poolen da vi gjorde, for vi kunne observere, at flere af de andre gæster gjorde brug af den efter indcheckning, mens vi havde den helt for os selv mellem kl. 14 og 15.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (52)

Klokken var stadig ikke helt 15, da vi dukkede op fra poolområdet igen, så receptionisten tilbød os lidt kaffe og kage, imens vi ventede. Vi fandt aldrig helt ud af, om det bare er med i prisen, men vi betalte i hvert fald ikke for det, så det var også rigtig luksus! Der blev hidkaldt en tjener, der forklarede at dagens kage enten var gammeldags æblekage (og så vidste jeg med det samme, at Ledsageren var solgt) eller krydderkage (hvilket jeg valgte). Jeg er ikke kaffedrikker og ikke så tit til te, så jeg spurgte, om de havde varm kakao, hvortil tjeneren svarede, at “Det kan de sagtens lave”, hvilket jeg også syntes var imponerende. Det var tydeligvis ikke noget, de normalt diskede op med, men tjeneren havde ikke behov for at tjekke med køkkenet for at vide med selvsikkerhed, at dét ikke ville være et problem. Ledsageren valgte så at bestille det samme.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (16)

Det var dog ikke helt varm kakao, de serverede – i stedet var det varm chokolade, og den var meget lækker. Det var tydeligt, at den var sammensat af gode råvarer, og den havde den helt rigtige chokoladeprocent. Nogle gange, når restauranter laver varm chokolade, har den tendens til at blive meget mørk og en smule bitter, men denne her var lige tilpas. Og så var der vanille i flødeskummet!

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (18)

Jeg fik også smagt på Ledsagerens gammeldags æblekage, som han også var vældig tilfreds med. Den smagte godt, selvom konsistensen var noget anderledes, end jeg normalt forbinder med en sådan dessert, da æbledelen var meget glat ligesom gelé hellere end en mos eller kompot. Det gjorde dog ingen skade.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (15)

Jeg var også vældig tilfreds med min krydderkage, som havde en rigtig god svampet konsistens. Den var ikke så fotogen, men det er også vanskeligt med så mørk en kage. Den blev serveret med små, hvide marengs, en hvid chokoladeganache (det er de små toppe) samt store stykker af mørk chokolade med tørret hindbær. Den mørke chokolade var lidt for mørk for mig, men Ledsageren hjalp med at få dem til at forsvinde. Jeg var imponeret over, hvor meget der blev gjort ud af præsentationen af et simpelt stykke eftermiddagskage.

Efter eftermiddagskaffen var vi godt mætte, så vi fandt vej tilbage til receptionen for at checke ind. Vi havde købt et gourmetophold, der inkluderede vinsmagning om eftermiddagen, velkomstdrink før middagen samt en fire-retters-menu om aftenen, men vi havde hørt nogle af de andre gæster snakke om, at de havde byttet vinsmagningen til noget kaffe og kage i stedet, hvilket vi også valgte at gøre. Vi bestilte denne til efter middagen. Om aftenen hørte vi nogle af de andre spisende, der havde deltaget i vinsmagningen, snakke om, at den var trukket ud og havde taget en hel time, så alt i alt var vi tilfredse med, at vi slap for det!

Vi havde bestilt et standardværelse men betalt ekstra for at få bæltudsigt, og det var også ganske tilfredsstillende. Vi boede på 1. sal, hvor vi havde en lille balkon med udsigt til begge broer. Besøger man hotellet på et lidt lunere tidspunkt af året er det et ideelt sted at sidde og nyde udsigten.

Standardværelset var ikke stort, men det var rent og pænt og havde hvad det skulle have. Badeværelset var lidt til den lille side, og det var ret irriterende at vandhanen (både håndvask, bruser samt i poolområdet) var to separate haner, så man hele tiden skulle stå og skrue frem og tilbage på det varme og kolde vand i desperat søgen efter en anvendelig temperatur.

Eftermiddagen gik med afslapning, og da klokken var cirka 18 gik vi ned til restauranten, hvor vi fik anvist et bord i barområdet. Den ene tjener havde helt styr på tingene, også at jeg var gravid og ved bestilling havde efterspurgt en alkoholfri velkomstdrink. En yngre og noget nyere i faget tjener viste os til bords og tog imod vores bestilling. Ledsageren fik et glas bobler, og jeg blev spurgt, hvad jeg godt kunne tænke mig, hvilket var lidt overvældende, da jeg ikke anede hvad de havde, og hun havde ikke fremvist et drinkskort. Hun sagde så, at de havde hyldeblomst, hvilket jeg takkede ja til.

Ledsageren fik også serveret et omfattende vinkort og spurgt, hvad han gerne ville have til maden. Han sagde, at han gerne ville have et glas hvidvin og et glas rødvin og spurgte, om de havde en husets vin, hvilket tjeneren svarede at de ikke rigtig brugte hos dem, men at han godt kunne købe i glas. Herefter efterlod hun os med vinkortet, mens hun forsvandt for at hente vore drinks samt de tilhørende snacks, og Ledsageren bladrede formålsløst igennem de mange sider uden at blive klogere. Da hun returnerede, måtte Ledsageren tilkendegive at vinkortet ikke havde hjulpet, da det ikke var til at se hvilke vine, der kunne købes i glas. “Det er alle dem til under 500 kroner,” svarede tjeneren, hvilket jeg mente at hun burde have sagt fra starten, især når Ledsageren sagde, at han gerne ville købe i glas. Men det er så også derfor at vi antager, at hun er ny på hotellet. Ledsageren nåede til enighed med tjeneren om, at der blot blev valgt et passende glas hvid- og rødvin til maden.

Min hyldeblomstdrink var uden dikkedarer og smagte udmærket og forfriskende. Vores snack bestod af blå kartoffelchips samt ristede græskarkerner, hvilket var fint at starte på. Jeg var kun halvvejs gennem min drink, da tjeneren returnerede og fortalte, at vores bord var klar, hvorefter vi vandrede ind i selve restauranten, hvor maden blev spist med kobberbestik.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (28)

Der dukkede hurtigt en anden tjener op, og der blev snarligt fremsat koldt vand, godt brød samt en konkylie ifyldt “smør med brunet smør og kærnemælk”, hvilket så vældig dekorativt ud og passer rigtig fint til hotellets placering.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (33)

Vi havde fået fortalt, at første ret var løgsuppe, men det var bestemt ikke, hvad jeg havde forventet. Når jeg hører løgsuppe, så tænker jeg “klassisk fransk med ostebrød”, hvilket også er godt, men det var slet ikke i nærheden af hvad der blev serveret. Tallerkenen startede med at se således ud:

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (35)

Det ses ikke så tydeligt på billedet, men det er makrel, der ligger nederst, pyntet med et eller andet sprødt, lidt grønt og løgpulver. Herefter blev suppen, som var en meget koncentreret løgfond, hældt over, så vi endte med denne tallerken:

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (36)

Så retten var nærmest sin egen underholdning. Dette var vist Ledsagerens favoritret denne aften, fordi suppen var så kraftig og smagte godt igennem, mens den faktisk blev lidt for kraftig for mine smagsløg, men sådan er det også derhjemme, hvor Ledsageren kan tage meget mere salt og peber end mig.

Ret nummer to var til gengæld MIN favoritret. Det var oksecarpaccio med syltede grønne tomater og en helt fantastisk og meget grøn dildskum. Den så meget tiltalende ud og var meget let i smagen, selvom der så ud til at være en stor mængde skum på tallerkenen til at starte med. Den var rigtig spændende.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (38)

Eftermiddagens varme chokolade med flødeskum fyldte stadig godt i maven, så jeg var faktisk allerede godt mæt, da vi var færdige med anden ret, så jeg gruede lidt for hovedretten. Denne bestod af en god kartoffelmos med kalveculotte (eller noget lignende) samt gulerod i flere afskygninger. Der var gulerodspuré, stegte gulerødder samt store, tynde stykker gulerod på toppen. Der var to store stykker kød, og vi kunne få mere, hvis vi efterspurgte det, hvilket jeg dog ikke følte behov for. Faktisk kunne jeg kun spise det ene stykke, så Ledsageren tog sig af resten, for kødet skulle i hvert fald ikke gå til spilde.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (39)

Jeg ved ikke, om tjeneren havde observeret, at vi så meget mætte ud, men der gik i hvert fald godt en time fra hovedret til dessert blev serveret, hvilket passede mig fint. Så kunne jeg nå at opsamle appetit til rent faktisk at smage på den. Vi havde fået at vide, at desserten var en abrikosdessert, så vi sad og fantaserede lidt om, hvordan den ville se ud, og hvordan vi selv ville lave den, hvis det var. Nu er det lidt synd for restauranter for tiden, for efter vores besøg på Fakkelgaarden så sammenlignes alle restaurantdesserter automatisk med den, vi fik serveret dér, for Fakkelgaardens dessert lå så meget højere i elegance, design og udførelse end alle andre vi indtil da havde smagt, at det er svært at hamle op med. Kongebrogaardens abrikosdessert var GOD, men Fakkelgaardens var FANTASTISK på et helt niveau for sig.

Men det var stadig en rigtig god dessert, selvom vi synes det var synd, at den blev serveret gemt væk i en lille, sort gryde, så man ikke rigtig kunne beundre den. Jeg synes jo, at en abrikosdessert skal stå skarpt gul. Bunden var en lækker clafoutis-kage og på toppen var en lækker abrikossorbet drysset med revet marcipan og citronmelisse. Vi syntes dog, at der var lidt for meget citronmelisse, da det fjernede fokus fra abrikossmagen, der jo burde være i centrum, men derudover var det en meget god dessert.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (42)

Efter desserten besluttede vi os for at holde en pause inden vi indtog vores tilbyttede kaffe, så vi gik en kort tur ned til vandet. Ledsageren fik taget et flot billede af den ene bro:

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (46)

Efter en pause gik vi tilbage til pejsestuen, hvor vi også havde fået vores eftermiddagskaffe, og vi fortalte tjeneren, at vi havde byttet vinsmagning til kaffe, hvilket dog ikke inkluderede kage men i stedet petit four – hvilket jeg såmænd også var glad for, da jeg ikke var sikker på, at jeg ville have godt af at spise endnu et stykke velsmagende kage. Af drikkevarer valgte vi at dele en kande te, men da Ledsageren efterspurgte citronte, svarede tjeneren, at det havde hun aldrig hørt om før, så det havde de nok ikke (hun er nok heller ikke den store tedrikker). Vi fik i stedet en udmærket solbærte.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (51)

Der var tre stykker fyldt chokolade til hver, og det så ud til at være hjemmelavet. Den ene var en lidt blød chokolade dyppet i kakaopulver med fin smag af pebermynte. Der var også en mørk chokolade med kokosfyld samt tørrede hindbær på toppen, og så var det vist noget bær i den sidste.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (50)

Vi afsluttede vores ophold med en morgenbuffet dagen efter. Udvalget var egentlig ikke så stort og overdådigt, som jeg havde forventet, men der var mange gode ting at afprøve alligevel. Der var franskbrød, rugbrød og små hjemmebagte rundstykker, en rigtig fin omgang røræg med bacon (desværre ingen pølser), lun leverpostej, nogle fine grøntsagstærter, en håndfuld forskellige oste samt diverse pålæg, som jeg sjældent når frem til om morgenen. Der var også diverse cornflakes og mysli, små glas med skyr og små glas med birchermysli (som vist er mysli lagt i blød i yoghurt/skyr natten over). Til at pynte toppen med var der forskellige kompotter, hvor de marinerende jordbær så rigtig fine ud men havde en meget underlig bismag, så jeg tror de var blevet dårlige! Det var lidt ærgerligt. Der var også hjemmelavet syltetøj, der dog var meget sødt, samt hjemmelavet nutella, som til gengæld havde en god smag og konsistens.

Der var også pandekager, som vi dog ikke var helt så begejstrede for. De var ikke tynde nok til at være almindelige pandekager og ikke luftige nok (samt for store) til at være amerikanske pandekager, så de ville have haft mere glæde af at vælge det ene eller det andet. Til gengæld var deres hjemmebagte brunsviger helt fantastisk, og det ene af de to stykker jeg fik (vi blev naturligvis nødt til at tage et stykke at slutte af på også) var stadig lunt, så mere friskbagt kunne det ikke blive. Bunden var blød og svampet, remoncen fantastisk og lækker og toppen sprød. Det var så absolut den bedste brunsviger vi nogensinde har smagt, og vi ærgrede os over, at vi ikke kunne spise mere af den. Vi savner den allerede.

Vi havde en helt fantastisk tur, og det var dejligt at komme lidt væk og få slappet af. Kongebrogaarden er lidt til den dyre side, og det kostede cirka 100 kr per glas vin, som Ledsageren fik, men hele hotellet oser også af kvalitet og luksus, så vi kommer gerne igen en anden gang.

Tid til mad

Dansk

2016 Spisning 020116 (2)

I starten af januar var vi på besøg hos mine forældre, hvor vi fik serveret en fire-retters-menu. Til dem, der ikke drikker alkohol, var der et glas alkoholfri daddel-champagne, der smagte udmærket men mest af alt bestod af æblejuice (den så dog vældig festlig ud og lignede også til forveksling champagne).

2016 Spisning 020116 (5)

Den første ret bestod af blinis med røget laks serveret med cremefraiche og hakket rødløg.

2016 Spisning 020116 (3)

Hovedretten var en gryderet med blandt andet cocktailpølser og bacon serveret med ris, en blandet salat med ananaskirsebær og appelsin, samt nogle meget lækre ovnbagte dadler, der var fyldt med ost og omviklet med bacon. Den salte bacon passede rigtig godt til den søde daddel, og osten gav lige lidt ekstra. Det kan varmt anbefales.

Tredje ret var en brie-lignende ost bagt i sin lille trækasse i ovnen, så den var helt smeltet – sådan lidt fondue-agtigt. Det var dog ikke rigtig til at dyppe sit brød i osten, for så blev det siddende, så osten måtte i stedet komme til brødet. Der blev lavet nogle seriøse ostestrenge.

Desserten var en smuldrekage med pære og after eight, hvilket også smagte rigtig godt. Jeg kan godt lide smuldrekager – den søde, sprøde topping står som fin kontrast til næsten en hvilken som helst frugt eller bær man kommer i kagen. Det eneste negative man kan sige om en smuldrekage er at den ikke er synderligt fotogen, men det betyder heldigvis ikke noget for smagen.

2016 Spisning 020116 (14)

Besøget blev afsluttet med morgenmad dagen efter, hvor der også var fastelavnsboller, for jul og nytår er knapt nok skubbet for døren, før alle supermarkeder og bagerier tager hul på næste højtid. Fastelavnsboller smager nu også godt, selvom jeg nok bedst kan lide de helt store med flødeskum (men de passer så ikke så godt på et morgenbord). Vi må se, om vi ellers når at få fastelavnsboller i år. Vi lægger jo mere vægt på pandekagens dag (som altid ligger tirsdagen efter fastelavnssøndag), så det er ikke så tit, at jeg når til fastelavnsbollerne før det bliver tid til pandekager.

2016 Spisning 020116 (15)

Nytår 2015

Dansk

2015 Nytår 311215 (11)

Nytår valgte Ledsageren og jeg at holde derhjemme, bare os to og kattene. Vi trængte til at geare ned og have en stille aften alene. Da ingen af os interesserede os for det sprang vi dronningens nytårstale over og så i stedet Mythbusters, indtil der var “Godt nytår, Mr Bean”, som jeg altid ser i forbindelse med nytår, hvis jeg kan komme til det, ligesom “Glædelig jul, Mr Bean” hører juleaften til.

2015 Nytår 311215 (6)

Aftenens menu skulle være helt nede på jorden, hvor den nærmest kunne gå selv, så første ret var sushi, vi havde hentet. Det var udmærket sushi med både lidt reje, lidt laks og lidt kylling, da man som gravid jo helst skal undgå tun og den slags på grund af tungmetallerne (det er først nu, at man rigtig opdager hvor meget sushi, der egentlig består af tun).

Anden ret var et lille “tapas-bord”, primært med oste, men der var også lidt forskellige pølser, røget laks og anderillette.

For noget tid siden i Tyskland havde vi investeret i nogle små vinflasker, hvor der lige er et par glas i, for når jeg ikke drikker alkohol, så kan det være lidt kedeligt for Ledsageren at skulle åbne en almindelig flaske bare til sig selv. Derudover købte vi også nogle flasker med saft, så jeg til særlige lejligheder alligevel kunne nyde et glas sammen med ham. Til nytår prøvede jeg en rød årgang, som vist var med solbær. Farvemæssigt lignede den rigtig meget den væske, som Ledsageren hældte i sit eget glas.

Herefter var jeg meget, meget mæt, og jeg forsøgte at skubbe desserten så længe som muligt, men det kunne jo også blive for sent, så derfor måtte vi til sidst spise den. Jeg havde tidligere på dagen lavet en trio af chokolademousse, som alle smagte godt men ikke alle var helt som jeg havde håbet på. Den bedste var den lyse lavet på marabou daim, for den havde den helt rigtige luftighed. Så var der en hvid mousse med revet lime, som også smagte godt men var blevet lidt grynet, fordi hvid chokolade og syre ikke altid enes lige godt. Endelig var der en mørk mousse, som var meget massiv og meget kraftig i smagen, så den smagte godt, men den var meget tung. Den blev serveret med lidt hjemmelavet skovbærsyltetøj i bunden og flødeskum.

2015 Nytår 311215 (21)

Vi ventede på midnat og skålede i henholdsvis champagne og 7-up og spiste lidt hjemmelavet kransekagekonfekt fra julen og lidt fyldte chokolader. Da klokken slog tolv gik vi udenfor, hvor der alligevel var meget flot fyrværkeri at stirre sig blind på, selvom vi ikke bor inde midt i den store by. Der var nogle rigtig flotte raketter og batterier til at lyse himlen op for os hele vejen rundt.

Kattene tog de høje lyde forholdsvist roligt – der var i hvert fald ingen panikslagne dyr til at fare os om benene, så jeg tror at vi alle fik et godt nytår.

Julen 2015

Dansk

2015 Jul 241215 (7)

Julen 2015 blev holdt hjemme hos os, så vi havde travlt med de mange forberedelser, især i tiden mellem kl. 17 og kl. 18, hvor det hele altid begynder at brænde på. Dagen i forvejen lavede jeg risengrøden til risalamanden, som jeg altid plejer at tilberede under tæpperne, fordi det i modsætning til den risengrød, som vi spiser til aftensmad, ikke behøver være færdig på et bestemt tidspunkt. Så passer det sig selv uden at brænde på, og det bliver MEGET varmt under tæpperne. Jeg brændte mig næsten på gryden, da jeg på et tidspunkt lige skulle løfte låget for at tjekke hvordan det gik.

2015 Jul 241215 (1)

Mandelgaverne var der andre, der stod for, og vi har altid tre hele mandler i min familie.

2015 Jul 241215 (3)

Monty fandt noget i gavebjerget, som han mente måtte være til ham. Han lagde sig i hvert fald godt til rette inde i den.

2015 Jul 241215 (4)

Traditionen tro i min familie tog alle en flaske vin med, hvorefter der var afstemning via blindsmagning. Der var seks vine i år, og Ledsagerens vin endte på en 4. plads (mine forældre løb med sejren med deres amerikanske “Old Soul” fra 2012).

2015 Jul 241215 (6)

Til forret var der en treenighed bestående af en lille filotærte med karamelliserede rødløg drysset med revet parmesan, en parmesanchips serveret med en pesto-cremefraiche-dressing samt en skive ristet brød med hvidløg, ærtepuré og røget ørred. Parmesanchipsen var lige lidt for salt, men det kan være vanskeligt at justere, da man så skal ud i og lokalisere en mindre salt parmesanost. Ellers fungerede det hele fint.

2015 Jul 241215 (8)

Til hovedret var der medister, stegte andebryster og en rigtig lækker flæskesteg tilberedt i sous vide-maskinen, som Ledsageren stod for. Sværen havde vi skåret af og stegt i ovnen. Derudover medbragte min mor også langtidsstegte andelår, så kød manglede vi ikke noget af. Blandt tilbehøret var der brun sovs, brune kartofler, hjemmelavet rødkål, kartoffelchips, tyttebærsyltetøj, et grøntsagsfad med gulerodsstave og cherrytomater (mest fordi jeg selv gerne ville have det, men det er så også god nok grund til at gøre det) samt en salat med rødkål, fennikel, appelsin og valnødder.

Desserten var naturligvis risalamande med kirsebærsovs fra Selleberg, hvilket jeg dog glemte at få et billede af. Det lykkedes mig at finde den tredje mandel, så jeg vandt Peter Beier chokolade.

2015 Jul 241215 (27)

Herefter var der rundtesang om juletræet efterfulgt af et par timers gaveuddeling. Årets juletræ:

Vi fik en masse, masse gode gaver, og jeg kan sikkert ikke huske dem alle sammen lige nu, men jeg kan gøre et forsøg. Fra min veninde i Australien fik jeg en lille pynteske (kan også bruges i sukker- eller saltskålen) og den lille rødkælk, der hænger på et af billederne oven over. Ledsageren gav mig et “snug rug”, som er et meget blødt tæppe med ærmer og en lille lomme foran og et par bøger, der har muligvis været en anden ting også. Jeg var knapt så inspireret, så han fik et par skjorter og et par varme sutsko til når han forskanser sig i sit nye kontor nede i kælderen, hvor der godt kan blive lidt fodkoldt.

Derudover inkluderede vores gaveregn også en ActiFryer, krus og tallerkerner til mit stjerneriflet jul stel, øreringe, bøger, små plastikbøtter (Ledsageren bruger dem til hverdag, når han får syltetøj med til morgenmaden), nogle meget flotte marmeladekrukker af italiensk fajance, hårbørste, halstørklæde og håndtaske, julepynt og sengetøj fra mine bedsteforældre. Sidstnævnte gav os også et blødt tæppe til babyen samt en lille bamse. Da jeg rykkede rundt på alle gaverne for at dokumentere dem, så forsvandt bamsen, og vi troede at katten var stukket af med den, for han havde udvist særlig interesse i den tidligere, og de har deres egne bamser, som de slæber frem og tilbage med hele tiden. Senere vaskede Ledsageren det tæppe han gav mig, og da han åbnede lågen til opvaskemaskinen igen, så klamrede bamsen sig desperat fast til glasset, så den må være blevet rullet sammen med tæppet på en eller anden måde. Det var også vældig uforsigtigt af den, men nu er den i hvert fald helt ren. Mine forældre havde også købt et par særlige nutella-glas til os, for da de tidligere på måneden var i London, kom de forbi en butik, hvor man kunne få påtrykt sit eget navn på etiketten, og det blev de jo nødt til at tage med hjem til os.

En sidste gave som jeg selv tog meget stolthed i var årets firmagave, som jeg selv samlede. Ledsageren er medejer af et firma, der består af ham, hans far samt to andre, og det plejer at være bogholderen, der står for at ordne firmajulegaven, men i år fik jeg lov. Så jeg synes jo at der var vældig mange gode sager i kassen i år! Alt fra summerbird chokolade til anderillette og kirsebærgløgg.

Alle andre strabadser til trods, så blev det efterfølgende en udmærket jul alligevel.

Og hvad det ellers kunne blive til

Dansk

I håbet om at få indhentet de sidste billeder, der gemmer sig på lageret, kommer her en opsummering af lidt andre højdepunkter fra sensommeren.

2015 Under Uret Svendborg 280715 (1)

Jeg var blandt andet alene på besøg hos mine forældre, hvor jeg, min mor og min ældste niece tog på shoppingtur og spiste frokost på “Under Uret” i Svendborg. Jeg var dog stadig rimelig mæt fra morgenmaden på det tidspunkt, så jeg nøjedes med at bestille en after eight milkshake, som var ganske udmærket. Den kunne dog godt have klaret både lidt mere chokolade samt lidt mere pebermyntesmag, da ingen af delene var særlig kraftige. Bortset fra det fungerede det dog rigtig godt. Niecen bestilte en fin frokostplatte med burger, pomfritter, lidt frugt og grønt, og min mor bestilte vist nachos (det er svært at vurdere, hvad der gemmer sig under alt osten), som jeg også smugspiste lidt af.

Noget tid senere inviterede min far på hjemmelavede hindbærsnitter – en favorit af hans og også en af mine. Jeg måtte selvfølgelig love at forevige hans hjemmebagerier.

2015 Fars hindbærsnitter 280815 (2)

Mine bedsteforældre inviterede også hele familien til middag. Det er jo noget tid siden efterhånden, så jeg kan ikke præcis huske menuen. Til forret var der vist små “bruschetta” med tomat og feta samt peberrodscreme og rødbede. Til hovedret var der blandt andet hjemmelavet rabarberkompot, små fyldte butterdejsting, salat og kartofler. Til dessert var der den altid gode marengs med is og jordbærskum. Jeg glæder mig til næste år, når den forhåbentlig kommer på bordet igen.

Den lange vej til Italien

Dansk

2015 Italien 1 110715 (12)

Dengang for snart længe siden da vi tog til Italien kom vi også igennem Østrig. Turen fra det sidste tyske hotel og til lejlighedskomplekset i Italien skulle have taget 5 ½ time – men så røg der lige 2 ½ times kø oven i, så det endte med at være en meget lang køretur. Heldigvis var bjerglandskabet flot at køre igennem. Vi gjorde holdt på en rasteplads, hvor der vandrede vesteklædte medarbejdere rundt og uddelte gratis vand og æbler, og det kunne vi jo ikke sige nej til, selvom vi havde bagagerummet fuldt af chokolade (vi havde en køleboks med, så der var ikke noget der smeltede).

Det meste af familien var taget af sted for at samles i Italien, så der var bestilt tre lejligheder, hvor vi delte med mine forældre. Jeg tror nok også, at mine niecer var med på turen, men de var længere tid i svømmepølen end alle andre steder, så det var mest ved spisetid at de dukkede op til overfladen, grønhårede fra vandets klor og så rynkne som en 100-årig.

2015 Italien 1 110715 (24)

Lejligheden lå rigtig flot tæt på vandet, og vi kunne se vandet fra terrassen, når vi spiste. Byen havde også en fin størrelse, hvor man kunne gå en aftenstur langs promenaden, og der var flere steder, hvor man kunne købe sig frokost eller is, også selvom italienerne arbejder med andre tidsrum end os, så der var lukket rigtig mange steder, når vi danskere følte at vi nåede frokosttid.

Internettet var desværre virkelig ringe, også selvom det lykkedes Ledsageren at lokalisere brændpunktet, hvorfra alt internet udsprang. Selvom vi sad i sofaen lige under, tog det stadig 20 minutter at blive logget på systemet. Det værste var dog varmen. Det var så varmt, at når vi kom hjem efter formiddagens udflugt smed Ledsageren og jeg os på sengen og lavede stort set ikke andet hele dagen, og jeg sov næsten ikke om natten, for selv da var det for varmt. Aircondition var der intet af, kun en ventilator i loftet, og den gjorde hverken fra eller til.

Heldigvis fik vi dog spist en god del pasta i løbet af vores ferie, for hvis man ikke spiser pasta i Italien, hvornår gør man så? Vi fik også prøvet ægte italiensk pizza, og især deres calzone var meget anderledes! Calzone er en indbagt pizza, og i Danmark laves den ved (i store træk) at folde pizzaen sammen om sig selv, hvilket betyder at der kommer et meget (og for) tykt lag øverst, men i Italien er der kun et tyndt lag dej henover, hvilket er meget bedre.

Den første aften stod mine forældre for aftensmaden, og der blev også serveret lidt vin til. Eller måske rettere rigeligt vin til, og der var is-sandwich til dessert.