Tag Archive | fisk & skaldyr

Æg, konfekt, asparges og trifli

Vi havde naboerne på besøg til frokost i påskeferien, så der blev serveret æg en masse. Der var brødreder med æg i midten (det er meget drænende at skulle pille de blødkogte æg, som skal ind i midten af brødet inden bagning, men heldigvis blev resultatet tilfredsstillende, og der var ikke særlig mange af dem, som gik i stykker. Til gengæld gør jeg det aldrig igen! Lige foreløbig), hjemmebagt leverpostej med champignon, fyldte æg, salat med appelsin og blåbær, lam samt en spinatroulade med røget laks og små citronkugler. Muligvis der var andet til, men jeg erindrer det ikke længere. Desserten var en påskelagkage. Jeg tror det var med en citroncreme af en art og så abrikossyltetøj. Den smagte godt.

Fars Dag kom og gik, og min egen far skulle jo også have en lille ting, så jeg byggede en bil af lakridskonfekt, som er en af hans yndlingsspise. Jeg sigtede i første omgang efter en åben sportsvogn, men det var lidt for kompliceret at konstruere ud af de store klodser, så det blev til en lastbil i stedet.

Vi blev også inviteret til aspargesfrokost hos mine forældre, hvilket altid er en succes. Vi fik den altid efterspurgte hvide asparges med smørsovs, rasp og æg, samt en masse andre lækkerier. Hovedmåltidet blev afsluttet med en aspargeshotdog, selvom vi ikke var så mange med mod på at smage den. Jeg tror det er synd at kalde det en hotdog, for det fører folks forventninger i en forkert retning, og så vil de hellere have et almindeligt brød med en helt almindelig pølse. Den smagte nu meget godt!

Og sidst men ikke mindst passerede vi endnu en bryllupsdag, og da 6. år er trifliår, så biksede jeg også en hurtig trifli sammen. Det blev ikke til det helt store, for vi havde lidt travlt med et arrangement i børnehaven den dag, men simpel trifli er også godt, og så må vi se hvad jeg gør næste år, når det er citrusår.

Reklamer

Række lige ud

Dansk

Vi har i øjeblikket årskort til zoo, og det er spændende at besøge dyrene på forskellige tidspunkter af året og dagen. Alle dyrene er ikke aktive samtidig, så man får flere tigre at se om vinteren, mens girafferne gemmer sig i regnvejret, og pingvinerne svømmer mere lige inden sengetid. Jeg vil dog forsøge at begrænse mængden af dyrebilleder på bloggen, da dyrene nok ikke ændrer sig så meget fra det ene besøg til det næste.

Den Blå Planet

Dansk

Jeg forsøger ihærdigt at nå igennem alle mine billeder fra 2018 inden årets udgang, men det hele er en smule hektisk i øjeblikket med alt hvad der skal nåes inden jul, så vi må se om det lykkes. Jeg har endelig fået sorteret i alt det jeg pt har liggende i min billedmappe – men det er så også kun fordi jeg helt bevidst har ladet være med at overføre alle de nye billeder, der venter på kameraet, for så når jeg aldrig til bunds i listen!

Men her kommer så en række billeder fra vores besøg på Den Blå Planet, som vi gæstede da vi i efterårsferien (det er jo snart et par måneder siden) indlogerede os i familiens lejlighed i København. Min onkel og tante var udenlands, og så går der ikke lang tid, før der er rift om pladserne hjemme hos dem.

Lilleskatten tog køreturen nogenlunde, men hun blev temmelig utålmodig de sidste 10-15 minutter inden ankomst. Forhåbentlig kan hun klare en lidt længere tur til sommer, hvor vi regner med at skulle på visit i Nordjylland.

Jeg kan godt lide at kigge på fisk, og det kan Frøken Curie heldigvis også, og Den Blå Planet har et flot akvarium, hvor man også kan se hajer. Stedet var noget mindre, end det så ud til ved ankomst, men der er en rigtig fin hajtunnel, og jeg synes bestemt det var et besøg værd. Det var meget bedre end Eksperimentarium, som vi også besøgte, og her var det ikke til at være for efterårsferiebørn, som bare puffede Lilleskatten til side, hver gang hun forsøgte at komme hen og kigge med. Den lille stakkel. Så tog vi ud og så på fisk i stedet. Det var meget bedre.

Lidt om mad

Dansk

Om ikke særlig mange måneder starter Lilleskatten i børnehave, og vi har fået en plads ved vores foretrukne sted, så nu er jeg begyndt at tænke lidt i madpakke-baner, for i børnehaven skal hun selv have mad med. Frøken Curie er også glad for rugbrødsmadder, så det er ikke et problem, men hendes mor vil jo gerne gøre madpakken lidt mere spændende at kigge på, og efter lidt inspirationssøgning fik jeg blandt andet produceret en kat og en gris.

De blev okay, og især grisen var ikke så kompliceret at lave!

Apropos mad, for et par måneder siden kørte Skagen Food med et tilbud (det er dog et tilbagevendende tilbud, så det kan være at de har det igen), hvor man kunne få en af deres måltidskasser til halv pris, så jeg valgte at slå til for at teste det. Kvaliteten var såmænd fin nok, og der var tilpas med fisk og kød, men efter at have regnet på det, så ville sådan en måltidskasse til normal pris koste mere end tre gange så meget, som hvis vi laver maden selv, og det er da fint at slippe for en del besvær, men det er jeg altså alligevel ikke villig til at betale! Jeg kan da godt mærke, at i weekender og ferier så er der lidt mere stress og jag over familien, og så kan det være lidt vanskeligere at producere den ønskede mad i den ønskede variation med de ønskede grøntsager, men så har jeg heldigvis hverdagene til at fokusere lidt mere på det, og så kan vi tage den hurtige mad i weekenden.

Jeg var heller ikke så vild med, at de leverede den ferske kylling i samme pakke som den ferske fisk, og den ovnbagte risotto var god, men der var ris nok til at mætte dobbelt så mange mennesker og knapt så mange grøntsager til. Risene er jo selvfølgelig billige. Men ellers var det fint, og skulle de engang vælge at sælge deres produkter til en pris, der matcher normale menneskers daglige forbrug (vi holder ikke vejret), så ville vi gerne overveje at bestille derfra igen.

Derudover har vi også været lidt ude at spise. Odense har efterhånden etableret to “street food”-steder, hvor der er mange forskellige små madboder, hvilket jo er lige noget for mig. Det ene er Storms Pakhus, som jeg gæstede sammen med Lilleskatten og mine forældre, og hvor vi delte en smageplatte fra en kinesisk bod. Maden var spændende og god, men jeg synes måske ikke at det helt levede op til min vurdering af “street food”. For mig er “street food” noget, man kan spise med fingrene UDEN at have brug for en våd klud bagefter, og det var altså ikke muligt med denne smageplatte.

Vi har også besøgt Arkaden, som er det andet “street food”-marked, og her har vi endda været to gange. Første gang tog jeg ikke billeder, men det lykkedes mig anden gang. Jeg kan godt lide at smage en masse forskelligt, så vi bestilte fra to forskellige boder. Den ene hed Ottos, og dér fik vi noget bulgurhalløj med tre slags dressing, en lille salat og nogle kødpinde. Det smagte fint og så flot ud, men var ikke sådan vildt imponerende eller anderledes end hvad jeg selv kan præstere derhjemme. Til gengæld var maden fra den brasilianske meget spændende. Vi fik nogle rigtig gode polenta-fritter og en stor samosa-lignende ting (sidstnævnte kunne dog godt bruge noget krydderi, men den var lækker sprød og friskbagt og havde en god størrelse til en frokost) samt nogle helt fantastiske mini-donuts med et karamelindre og rullet i kanelsukker.

Efter sigende skulle der være et børnehjørne i Storms Pakhus også, men det lykkedes os ikke at lokalisere det. Arkaden har et fint børneområde udstyret med alt det bedste fra Ikea. Jeg bryder mig ikke rigtig om Storms rustikke design, og det føles mest af alt som en stor lagerhal (hvilket det teknisk set også er), så det føltes ikke specielt hyggeligt at være der. Og så er jeg heller ikke til det dér alternative pjat med at sidde på gamle ølkasser og sådan noget. Så er Arkaden lidt mere moderne, og personligt synes jeg den er væsentligt hyggeligere, men det kommer også lidt an på, om man er til det rustikke eller ej. Jeg er i hvert fald ikke, så jeg er ikke så sikker på, at jeg kommer i Storms Pakhus igen, men det er bestemt ikke madens skyld.

En negativ ting ved Arkaden (og muligvis Storms Pakhus – vi fik ikke lejlighed til at teste det) var at de ikke har nogen pusleplads, og det er altså rigtig svært at skifte en ble med barnet stående på toilettet, for der er ikke engang plads til at hun kan ligge ned. Og så ved jeg ikke hvad folk med helt små babyer gør. Så det synes jeg er en kraftig mangel – især når de fremhæver deres børneområde.

Curie fra Kerteminde

Dansk

I Kristhimmelfartsferien var vi på weekendtur med mine forældre. Vi drog ikke så langt hjemmefra men nåede dog helskindet til Kerteminde. Vi havde fantastisk vejr og grillede hver aften. Om lørdagen fandt Frøken Curie ud af, at hvis hun bøjede i knæene og herefter satte sig på numsen, så kunne hun komme sikkert ned igen efter at have rejst sig op – og så begyndte hun ellers at rejse sig op i en gevaldig fart. Hun er stadig ikke nået dertil, hvor hun begynder at tage et par skridt, men hun er efterhånden begyndt at slippe med begge hænder, når hun står op, så vi nærmer os.

Vi var en tur i Fjord & Bælt, men den lille frøken er nok stadig lidt for lille til at få så meget ud af det, selvom hun da kiggede lidt på nogle flade fisk og nogle knibsende krabber. Ledsageren tog et par billeder, mens vi var der, heriblandt et billede af noget, der måske er en fisk eller et svømmende pattedyr, men som nok mest ligner noget fra Alien-filmen.

Den lille frøken var også nede at få dyppet tæerne i havet for første gang, selvom hun nok mente at det var rasende koldt, men så er hun i det mindste kureret for det.

Vi fik også rundstykker hver morgen, og den ene morgen ventede vi utålmodigt på, at Måle Bagerbod åbnede (når babyen vågner hver dag omkring kl. 6, så er der pludselig længe til at kunne spise morgenmad, når et bageri først åbner mellem 8 og 9), således at min far kunne hente morgenbrød derfra. De har ikke så stort et udvalg, og man kan ikke altid være sikker på at få noget med hjem, for hvis de ikke har bagt nok, så de har til de gæster, der måske kan overveje at komme forbi og spise på stedet (som er meget vigtigere end dem, der rent faktisk møder op og gerne vil købe noget for at tage med hjem), så må du gå forgæves.

Vi prøvede også lidt af deres wienerbrød, hvor der dog ikke var noget særligt at vælge imellem. Der var en meget tør og kedelig brunsviger, hvor der VIRKELIG var sparet igennem på fyldet. Det var faktisk ikke en brunsviger – det var et stykke brød med lidt sukker drysset på toppen. Selve bolledejen var fin, men det var nok den ringeste brunsviger, jeg længe har set. Deres kanelsnegle var bagt med samme (gode) bolledej, hvor der var en dejlig smag af kardemomme, men fyldet var sparsomt og sneglene bagt for hårdt for min smag. På den ene bolle havde de drysset lidt mørk chokolade på, hvilket er prisværdigt men blot gjorde oplevelsen endnu mere tør. Der var også blevet indkøbt er par teboller til den lille frøken, og jeg tror, at det var samme dej, som de brugte til de søde brød. Hvis man ser bort fra, at wienerbrødet ikke er noget, der er værd at tage med hjem (hvis man er så heldig at få lov til det!), så var deres brød rigtig lækkert, og det kommer jeg gerne forbi efter en anden gang. Brødet kan de bestemt godt finde ud af at bage. Tebollerne var dog bedst friskbagte – senere på dagen var den sidste bolle blevet temmelig tør.

Vi havde en rigtig god tur til Kerteminde, og det var sjovt at se byen fra en anden vinkel. Normalt når vi tager til Kerteminde går vi bare en tur i gågaden, men når man overnatter et sted, så kommer man omkring på lidt andre veje. Og Kerteminde er såmænd en hyggelig by, så vi har ikke noget imod at komme på visit en anden gang.

Ovnbagt tun og broccoli

Dansk

2016 Ovnbagt tun og broccoli 180816 (1)

I går fik jeg afprøvet endnu en ny opskrift. Vores aftener er meget uberegnelige i øjeblikket – det er aldrig rigtig til at forudsige hvad tid den lille frøken er træt nok til at komme i seng. Det afhænger meget af hendes humør og dagens lure. Derfor skal aftensmaden heller ikke være alt for kompliceret at stykke sammen, og hvis det er noget, der godt kan tåle at stå i ovnen en ekstra halv time, hvis nu putningen trækker lidt ud, så er det kun et plus. Jeg faldt derfor over en opskrift fra “Den store pastakogebog” af Hilaire Walden. Proteinet var dåsetun, og da jeg brugte broccoli fra frost gjorde det kun retten nemmere. Derudover skulle der også have været brugt grillede peberfrugter fra glas, men det havde jeg ikke – i stedet brugte jeg de to peberfrugter, der lå i køleskabet og gerne ville udnyttes, inden de blev helt rynkne. Jeg tilsatte også et hakket løg til retten. Når først det hele var gjort klart og samlet, så skulle det bare have en halv times tid i ovnen. Retten kan nemt laves dagen før og bare sættes ind, når man skal spise, hvis det skal gå lidt ekstra hurtigt en dag.

Jeg kunne godt lide retten, men den manglede lidt smag, så det vil jeg gøre lidt mere ud af næste gang. Vi snakkede om at tilføje lidt bacon i tern, måske lidt presset hvidløg også kunne fungere fint. Nem at gå til var den i hvert fald, og den smagte også godt, så vi er bestemt ikke blevet afskrækket fra at servere det igen.

Ovnbagt tun og broccoli

2 personer

  • Rasp (kan udelades)
  • 100 g pasta (fx penne, skruer e.l.)
  • 200 g broccoli (gerne fra frost)
  • 1 løg
  • 2 peberfrugter
  • 1 dåse tun i vand (cirka 140 g)
  • 3 dl mælk
  • 2 æg
  • Salt & peber samt krydderier efter smag
  • ca. 70 g parmesan

Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.

Smør et ovnfast fad og drys det med rasp. Ryst fadet så raspen dækker det meste af bunden.

Sæt en stor gryde over med vand og salt og få det til at koge. Tilsæt pastaen og kog den indtil den er næsten færdig. Tilsæt de frosne broccolibuketter, når pastaen begynder at blive blød. Broccolien skal være tøet op, og der skal fortsat være lidt bid i pastaen, da retten skal i ovnen bagefter. Dræn vandet fra gryden og fordel pasta og broccoli i det ovnfaste fad.

Hak løget groft. Rengør peberfrugterne, fjern kerner og skær peberfrugterne i tern. Rist løg og peberfrugt på en varm pande (eventuelt sammen med en pakke bacontern). Fordel herefter grøntsagerne oven på pasta og broccoli.

Hæld vandet fra dåsen med tun og fordel tun oven på.

Bland mælk og æg sammen med krydderier i en lille skål. Riv det meste af parmesanosten ned i og rør det hele sammen, hvorefter blandingen hældes over indholdet i fadet. Drys med resten af osten samt rasp og bag retten i cirka 25 minutter, indtil den er gylden på toppen.

2016 Ovnbagt tun og broccoli 180816 (2)

Zen Sushi

Dansk

2016 Zen Sushi 310716 (7)

Hjemme hos os er vi ret glade for sushi, men vi er desværre oftest også for nærige til at betale de højtravende danske sushi-priser. Da vi fx var i Australien kunne vi købe sushi ligesom man herhjemme køber en pølse med brød (sådan næsten da – det var i hvert fald solgt som tragt-formede håndmadder fra små boder). Herhjemme er der nærmest kartel-status. Konkurrence ser man i hvert fald ikke meget til. Nogle gange kan man dog finde en deal, selvom det oftest (i hvert fald i Odense) er de samme steder, der byder sig til.

Det var heller ikke første gang, at vi købte en sushi-deal fra Zen Sushi, så helt ringe kan man jo nok regne ud at det ikke er. Dog kan jeg heller ikke kalde det “god” sushi. Det er OK, men rullerne er ikke så professionelt rullet eller skåret og indholdet – i det mindste i den boks, som vi fik – er meget, meget ens. Agurk, avocado og mayo eller agurk, rucola og mayo, og så nogle gange er det laks, andre gange crabmix (jeg er ikke helt sikker på hvad det er, men så vidt jeg ved har det ikke meget med krabbe at gøre). Vi betalte 200 kr for en boks med 42 stykker, hvoraf 8 dog var små hosomaki med agurk, så dem tæller jeg aldrig rigtig med. Hosomaki med agurk må virkelig være noget af det mest kedelige sushi man kan tænke sig, men det er selvfølgelig billigt for restauranten at fylde boksen ud med!

2016 Zen Sushi 310716 (4)

Men nu vil jeg heller ikke klage alt for meget. For 200 kr kunne vi spise os mætte i sushi, så det var vi sådan set godt tilfredse med, og der medfulgte da også en rulle med tempurareje, hvilket altid er en favorit. Edamamebønnerne købte vi selv i det lokale supermarked, hvor vi fik en hel pose for omkring 12 kr – hellere det end betale 35 kr for en lille håndfuld fra restauranten!

Jeg tror ikke jeg ville kunne overtales til at betale fuld pris for sushi fra Zen Sushi, for god vil jeg som nævnt ikke klassificere den, og så findes der bedre sushi-restauranter i Odense. Men 200 kr for en billig boks kan jeg godt overtales til, og selve ingredienserne fejler ikke noget. Der mangler bare en del innovation og nogle mere spændende smagskombinationer for at stedets sushi er værd at gå specifikt efter. Så kan jeg godt leve med, at de ikke er helt erfarne i at svinge kniven, når de skærer den ud.

2016 Zen Sushi 310716 (2)