Arkiver

Monty og Oliver i sommerhus

Dansk

Kattene var selvfølgelig også med på tur, og Oliver gjorde os opmærksom på det meste af vejen, at han ikke syntes det var okay at blive lukket inde i en lille kasse sammen med ham den grimme, grå kat, og slet ikke i så lang tid (det vil sige i mere end 30 sekunder).

De fik lov til at komme udenfor engang imellem, men de måtte finde sig i at være i snor (de havde ikke lyst til at finde sig i at være i snor), og de havde det med at vikle sig rundt om træstammer og stolper i et forsøg på at overbevise os om, at snoren var en dårlig idé. Resultatet var at de måtte blive indenfor i stedet.

Oliver fandt sin egen hylde, mens vi var afsted.

Og da planen med at slippe fri af deres seletøj fejlede, forsøgte de i stedet at smyge sig ud gennem badeværelsesvinduet, men det kom de heller ikke langt med.

Heldigvis nåede vi alle sikkert hjem igen.

Et års fødselsdag i dagplejen

Dansk

Der blev fejret fødselsdag i dagplejen i dag, og jeg havde besluttet mig for at servere et festligt fad til frokost. Jorden var bondebrød smurt med grøn pesto, træstammen var rugbrød med leverpostej, bladene var agurkeskiver og æblerne var halve cherrytomater. Ballonerne var lavet af peberfrugt og spaghettisnore, de udstukne katte var smurt med frøkenens favorit karry- & papayasmørepålæg samt smør og kogt skinke, og de små pakker var bondebrød smurt med hjemmelavet hindbærsyltetøj ombundet med ostestrimler.

Ved siden af havde vi også lavet nogle små glas, hvor der var en hummus-inspireret dressing, en knækbrødsstang, en frikadelle og ostetern på en pind, samt stænger af agurk, peberfrugt og bladselleri.

Børnene virkede måske mere interesseret i at lege med maden end at spise den, men jeg synes nu resultat blev ret godt alligevel.

Den lille frøken fik også en gave af dagplejen i form af et blødt jordbær.

Fra år til dato

Dansk

Så er det efterhånden præcis et år siden, at den lille Frøken Curie blev født, og hun er kommet langt på kort tid og kan jo snart det hele. Hun startede som en skrigende sæk kartofler, der skulle slæbes rundt på hele tiden, og er nu blevet en ferm kravletøs, der stikker af og laver ballade, så snart vi vender ryggen til. Hun kan rejse sig op og næsten stå selv og spise med gaffel og med ske, hvis indholdet ikke er alt for flydende. Hun kan rive papir i stykker og åbne skuffer og klappe begejstret i hænderne. Om et øjeblik løber hun rundt ude i haven og hjælper med at dække bord – det hele går stærkt lige nu.