Danmark, Australien, Langeland

Dansk

Heeeelt tilbage i januar havde jeg besøg af en veninde fra Australien, der udover at besøge os også tilbragte en del uger i England. Vores supplerede underholdning var nok ikke helt så imponerende som sidste gang hun var her, da vi jo havde en baby på slæb, men den ene dag havde jeg overtalt mine forældre til at servere dansk frokost og herefter passe Frøken Curie, mens vi tog min veninde med til Langeland for at kigge på gamle huse. Nu er det noget tid siden, men jeg mener, at mine forældre blandt andet serverede tarteletter, hjemmelavet æbleflæsk og gammeldags æblekage til dessert, og det faldt bestemt i god jord (især hos Ledsageren, der elsker gammeldags æblekage).

Marts måned der kom og gik

Dansk

Nogle gange ryger bloggen ind i en lang spiral, hvor jeg kommer bagud med billederne, og jo mere bagud jeg er med billederne jo mere uoverskueligt er det at få lagt dem på bloggen, hvilket bare gør listen af billeder længere og længere. Så derfor kommer her en lille fotomontage af hvad den lille frøken har foretaget sig i den sidste tid.

Hun har fået blåbær igen.

Hun har spist spaghetti, hvilket hun er helt vild med.

Hun har prøvet friske hindbær.

Hun er også glad for sine skrællede kyllingepølser.

Hun har leget med sæbebobler.

Hun har været i haven, hvor himlen erfterhånden er blevet blå.

Hun har husket tandbørsten.

Og så har hun selvfølgelig taget sig fantastisk ud på billeder, for sådan er hun bare.

Glædelig forsinket nutelladag

Dansk

2017-curie-ballonen-250217-1

Den 5. februar er international nutelladag, og vi fejrede dagen på behørig vis på det rette tidspunkt, det er bare først nu, at jeg lige når til at fortælle bloggen om det. Og findes der nogen bedre måde at gøre det på end at inkludere nogle andre nutella-relaterede historier, som jeg også har liggende?

Når man har en baby i huset, så er der ikke altid overskud til de store gastronomiske udfoldelser, så jeg genbrugte en nutellaopskrift fra tidligere år, der dog ikke var blevet ringere i mellemtiden.

For noget tid siden havde vi også en lille nutellatest herhjemme, hvor vi testede tre forskellige chokolade-smørepålæg: Den oprindelige nutella, Rema1000s egen “nøddecreme” og EasIs’ “sundere” udgave.

2016-nutellatest-100916-2

Vi var generelt ikke så vilde med den fra EasIs. Den smagte ikke rigtig af noget, hverken af hasselnødder eller kakao, og så syntes vi at den var alt for olieret og flydende. Hvis man gerne vil have FORNEMMELSEN af at spise nutella, så kan man måske godt bruge den, men smagsmæssigt gav den ikke rigtig noget retur, og egentlig konsistensen var også problematisk. Den er vist mest til dem, der gør en stor indsats for at spise sundere.

Rema1000s nøddecreme var væsentligt bedre, men stadigvæk ikke lige så god som originalen. Konsistensen var lidt grynet og ikke så glat og homogen, som den rigtige nutella, men smagen var okay. Den kom tæt nok på nutellasmagen til at man godt kan servere den til rundstykkerne, hvis man samtidig gerne vil betale lidt mindre for det. Vi prøvede også senere at komme produktet på is, og her fungerede det bare slet ikke, men på rundstykker er Rema1000s nøddecreme OK.

2017-nutella-cheesecake-260217-1

Den rigtige nutella var dog stadig favoritten, og vi oplevede endnu en af dens gode egenskaber, da vi besøgte mine forældre i weekenden. Min mor serverede cheesecake til dessert, men ikke en hvilken som helst cheesecake – nej, det var en nutella-cheesecake. Meget simpel i sin konstruktion bestående af en kiksebund og så ellers bare nutella rørt sammen med philadelphia/flødeost og serveret flødeskum, men det gjorde bestemt ikke skade på nogen. Den var meget mættende, men den smagte til gengæld fantastisk. Det lykkedes mig at tiltuske mig retten til at få resterne med hjem, så man kan være sikker på, at kagen gik til et godt formål.

Da vi besøgte mine forældre, gæstede vi også en lille livsstilsmesse, som mine forældre havde fået gratis billetter til. Der var nu heller ikke særlig mange smagsprøver, men den lille frøken fik sig en gratis svæveballon, som hun var meget fascineret af. Hun synes generelt at balloner er sjove, men vi er altid lidt nervøse omkring dem, for hun har tendens til at forsøge at spise dem, og når den første ballon sprænger, så har vi balladen.

2017-curie-ballonen-250217-4

Fire flade fastelavnsboller på et fladt fastelavnsbollefad

Dansk

2017-fastelavnsboller-lagkagehuset-og-rises-broed-170217-1

Det er ikke så tit, at vi investerer i fastelavnsboller, fordi jeg generelt synes at de er meget dyre, og så ligger fastelavn altid så tæt på Pandekagens Dag, som jeg går mere op i, men måske prioriteterne ændrer sig, når Frøken Curie engang bliver opmærksom på fastelavn. Men Pandekagens Dag skal hun dog nok også finde ud af at sætte pris på!

I år fik jeg dog lyst til at købe et par fastelavnsboller og i processen gerne afprøve og sammenligne. Inde i centrum vandrede vi derfor forbi forskellige bagere og kiggede ind af vinduerne og endte med at købe fire forskellige fastelavnsboller med hjem fra to forskellige steder.

Vi besøgte Wendorff, men de havde et meget beskedent og ret kedeligt udvalg af fastelavnsboller. Man kunne få den almindelige med hindbær og den almindelige med nougat, og så havde de to særudgaver, der kostede 25 kr ligesom de almindelige men var MEGET mindre. De så da vældig pæne ud, men vi syntes egentlig ikke at prisen for de to små boller var pengene værd. De så heller ikke specielt fyldte ud, så vi gik i stedet til Lagkagehuset.

Lagkagehuset havde til gengæld et rigtigt fint udvalg. Hvis jeg lige husker korrekt, så havde de verdens kedeligste udgave af fastelavnsboller (det vil sige dem, hvor der kun er creme i), og så var der blåbær & nougat, hindbær & sarah bernard creme, rabarber, marcipan og vist også nogle almindelige bare med hindbærsyltetøj. De havde vist seks eller syv forskellige. Blåbær & nougat lød spændende, men vi lod den stå, da vi ved, at blåbær sjældent faktisk smager af noget, så det er mest farven, der ser interessant ud. Marcipan-varianten var meget fristende, men jeg var bange for, at der kun ville være en lille smule revet marcipan i fløden og så ville resten være ren creme. Det var ikke til at vurdere, hvor meget marcipan der egentlig var i, så den kunne potentielt enten være meget god eller meget kedelig. Vi endte derfor med at købe en med rabarber og en med hindbær & sarah bernard creme til 27 kr stykket.

2017-fastelavnsboller-lagkagehuset-og-rises-broed-170217-2

Efter Lagkagehuset besøgte vi Rises brød, som havde fire eller fem forskellige fastelavnsboller. Der var to-tre almindelige til 24,5 kr og de mere spændende til 26,5 kr (“Vi er billigere end Lagkagehuset – se selv!”). Vi købte selvfølgelig de to spændende, hvoraf den ene var med solbær-rom-syltetøj og den anden var abrikos & sarah bernard creme.

Nogle dage senere var vi forbi Rosengårdcentret, hvor jeg kiggede i vinduet ved Bager From uden dog at købe noget, og de havde også et prisværdigt udvalg, og prisniveauet var vist 26 kr. De havde blandt andet også en solbær-rom variant, og så havde de et helt vidunderligt design på en af deres fastelavnsboller, der kunne få mig til at købe netop dén, uanset hvilket fyld der var i. De havde sat to klatter flødeskum på toppen og så et par mørke pupiller (sikkert et par chokoladeknapper), og så havde de lavet en lyserød tunge af marcipan, som stak ud mellem top og bund af bollen. Det var da en fantastisk sjov idé.

Men nu til bedømmelsen.

Fastelavnsbollerne fra Rises brød var åbenlyst større end bollerne fra Lagkagehuset. Jeg syntes dog ikke, at de var bagt lige så godt. Bollen fra Rises brød var meget sej og kunne ikke skæres i mindre stykker med en kagegaffel. Samtidig var den alt for smuldrende, så den faldt fra hinanden, inden jeg kunne nå at spise den (det virkede som om, at den havde fået lige lidt for længe i ovnen). Bollen fra Lagkagehuset kunne nemt skæres med en kagegaffel uden at smuldre mellem fingrene på mig, og den havde en god smag.

Ledsagerens favorit af de fire varianter var den med solbær-rom fra Rises brød. Der var en tilpas mængde syltetøj i forhold til creme og flødeskum, og der var også en tilpas romsmag i syltetøjet. Nu drikker jeg ikke selv alkohol, så jeg smagte kun en enkelt bid, og jeg kunne konstatere, at romsmagen var vedhængende. Jeg kan dog godt se, hvorfor denne var Ledsagerens favorit, for kan man lide rom, så smager det også igennem. Det kan også nævnes, at det højst sandsynligvis er samme syltetøj, som Bager From bruger i deres udgave, for det er helt sikkert ikke en syltetøj, som Rises brød har patent på.

2017-fastelavnsboller-lagkagehuset-og-rises-broed-170217-9

Fyldet i den anden fastelavnsbolle fra Rises brød skulle efter sigende være abrikossyltetøj og sarah bernard creme. Chokoladecremen var rigtig god og kraftig i smagen, men abrikos var der altså ikke noget at komme efter. Det var bare et minimalt og meget skrabet lag på bunden, så jeg var bestemt ikke imponeret. Dårligt sammensat og dårlig bagning på bollen, så hvis jeg kun skal bedømme ud fra den fastelavnsbolle, som jeg selv spiste, så er Rises brød ikke noget særligt. Jeg ville nok hellere købe et andet sted fra næste gang – især når Bager From sælger samme udgave af den fastelavnsbolle, som Ledsageren godt kunne lide.

2017-fastelavnsboller-lagkagehuset-og-rises-broed-170217-7

Jeg foretrak derfor Lagkagehusets fastelavnsboller. Min favorit var hindbær med sarah bernard creme, hvor cremen dog måske var lidt mindre kraftig end den fra Rises brød. Der var til gengæld en god mængde hindbærcreme i, og så synes jeg generelt også, at hindbær passer bedre sammen med chokolade end abrikos gør. Bollen med rabarber var også meget god. Ved første øjekast, da vi skar den over, så der ikke ud til at være nævneværdig rabarber i, men da vi først smagte på fastelavnsbollen, så var den fuld af smag – rabarberstykkerne var bare næsten usynlige i cremen.

2017-fastelavnsboller-lagkagehuset-og-rises-broed-170217-8

Jeg blev egentlig overrasket, for jeg havde faktisk ikke regnet med, at jeg bedst ville kunne lide dem fra Lagkagehuset, men jeg synes klart at deres var bedst. Nu har vi selvfølgelig kun SMAGT fra to steder i år, men det visuelle tæller også med. Vi skal jo gerne fristes af dét, som vi ser i vinduet, og der kunne Wendorff for eksempel ikke følge med, hvorimod Bager From næsten fik mig lokket til at købe noget, jeg ikke havde tænkt mig.

Op og ned, frem og tilbage

Dansk

2017-curie-170217-4

I sidste uge havde vi besøg af sundhedsplejersken, hvor den lille frøken blev målt til at fylde 75 cm og veje cirka 9,7 kg, så hun følger stadigvæk sin vækstkurve rigtig flot. Hun er efterhånden også blevet rigtig dygtig til at spise sine hapsere og kan lide alt fra æg og pølser til majskerner og ost. Hun øver sig flittigt i at samle ting op med kun to fingre, og nu er hun også begyndt at stå selv, i hvert fald mens hun støtter sig til noget. Hun er stadig ikke helt dér, hvor hun kan rejse sig helt selv, men hun træner ihærdigt og kræfterne har hun i hvert fald i de små ben.

Der ligger nogle forskellige legepladser ikke så langt fra os, så i vores lille ferie har vi haft hende med rundt og prøve lidt forskelligt. Hun har siddet på ting, og hun har rutsjet, og hun har gynget, og hun så ud til at more sig med det hele.

Kreative sysler i blåt

Dansk

2017-curie-monty-120217-2

Monty superviserer, mens babyen finder på sin egen underholdning i en pakke papirslommetørklæder. Det kan man komme langt med. Vi har også fundet en lille kravletunnel frem fra kælderen, som kattene vist fik i julegave et år, men de er blevet overtalt til at dele. Frøken Curie har endnu ikke fundet på at kravle hele vejen igennem den, men det kommer nok. I mellemtiden kan man altid fordrive tiden med at rive papir i stykker og forsøge at spise det.

En fyldig julefrokost og en nobel nytårsmenu

Dansk

2016-julefrokost-fra-superbrugsen-081216-3

For en god del tid siden købte jeg nogle værdibeviser pålydende en omgang klassisk dansk julefrokost fra vores lokale SuperBrugs i Odense. Man skulle købe til mindst fire personer, og det kostede 84 kroner per person (normalprisen var eftersigende 140 kr). Der var også så rigeligt med, at vi spiste os mætte tre dage i træk, og det meste af maden var ganske udmærket. Fiskefileterne var mere panering end fisk, og risalamanden smagte som risifrutti (hvilket jeg ikke syntes var imponerende), men ellers så var det overraskende godt. Ikke en gourmetoplevelse men helt sikkert noget, der kan anbefales, hvis man står og skal planlægge en nem omgang julefrokost. Deres risalamande ville jeg dog ikke have noget imod at slippe for.

Til nytår havde vi også valgt at investere i SuperBrugsens takeaway-menu, som vist kostede omkring 260 kr eller deromkring for fire små retter per person. Det hele var såmænd også udmærket og nemt at gå til. Der var inkluderet en detaljeret vejledning til samling af aftenens menu, desværre tog vejledningen ikke forbehold for de ændringer, som de afterfølgende havde lavet til menuen! Til hovedretten var der fx en bøtte med et eller andet i, som vi efter noget gætværk fandt ud af var rasp, som kartoffelrullen skulle rulles i, hvilket ikke stod beskrevet nogen steder. Der var en begrænset mængde kød med til hver, og ikke helt nok til en stor, sulten herre, men fint nok til mig.

Desserten var dog den ret, som jeg var mindst imponeret af. Der var en rigtig lækker chokoladefondant og en lille og meget flad tærteskal, der blev fyldt med et meget tyndt lag lemoncurd. Tærten var til den jævne og kedelige side, og så føltes de to desserter fuldstændig adskilt fra hinanden, som to forskellige desserter. Det ville have været bedre med fx en lækker citroncreme eller -is til en gerne lidt større udgave af chokoladefondanten, og så klædte det helt bestemt den tunge chokolade med lidt fed fløde, som vi selv havde købt ved siden af, hellere end den syrlige skyr, som SuperBrugsen havde suppleret. Menuen var udmærket og til rimelige penge, men ikke uden sine fodfejl og muligheder for forbedringer.

2016-nytaar-311216-9

Vi havde også købt lidt kransekage fra SuperBrugsen, men den var så tør og kedelig og ikke engang lavet på rigtig marcipan (det var primært abrikoskerner), at vi endte med at smide det meste ud. Det synes jeg nok var det mest pinlige af deres ellers udmærkede nytårsmenu. Man kan ikke tillade sig at sælge dårlig kransekage til nytår! Det er efterhånden 6 år siden, og jeg har endnu ikke hverken glemt eller tilgivet Lagkagehuset for den meget dyre og meget, meget tørre kransekage, som vi engang kasserede nytårsaften!