Beskyttet: Sommer i sommerhuset, Del 2b

Dette indhold er adgangskodebeskyttet. For at se det, indtast venligst din adgangskode nedenfor:

Reklamer

Sommer i sommerhuset, Del 2a

Dansk

Der er gået lidt længere tid siden sidste indlæg end jeg havde håbet på, men nu når vi til billederne, trods alt.

Sommerferien fortsatte med en tur til panser- og brandbilsmuseet i Oksbøl. Stedet var noget mindre end vi havde regnet med, men kan man lide brandbiler og panservogne kan man nok godt få en lille time til at gå. Der var også et større legeområde, hvor Lilleskatten var helt vild med legehuset. Det lille legeområde var sådan set OK, og det var også tilladt at spise medbragt mad, så det var en okay udflugt, også selvom Lilleskatten og jeg hurtigt fik kigget nok på de store biler. Frøken Curie var heller ikke så vild med, når bilerne larmede for meget.

Dagen efter tog vi alle tre på en laaaang gåtur i det grønne, hvor vi næsten blev spist af spidstandede fluer. Lilleskatten tog udflugten meget pænt, men begyndte dog at blive utålmodig til sidst. Da vi vendte næsen den anden vej, måtte vi love hende en is for at få hende op i klapvognen igen, hvorefter hun snakkede meget utålmodigt om den de næste 45 minutter. Vi var MEGET varme og besværede, da vi endelig brød igennem buskadset igen til den fluefrie frihed, og heldigvis var der ikke langt til det nærmeste ishus, så vi alle kunne blive kølet hurtigt ned igen.

Ishuset lå ved havnen, og derfra var der ikke langt til havnens legeplads, hvor vi også tog et smut forbi. Der var blandt andet en hoppepude, som Lilleskatten tog sin far med op på. Der var også en del større børn, men hun syntes det var sjovt, når det hele gyngede.

Ved siden af var der også et slags akvarium, hvor man kunne kigge ind på de svømmende fisk, selvom sigtbarheden var lidt dårlig. Der var dog en ål, som vist gerne ville i medierne, samt nogle andre fisk, der holdt lidt bedre afstand.

Næste dag syntes vi at vi var ved at løbe tør for udflugter i nærområdet, så vi endte med at besøge Tirpitz-museet i Blåvand. Det var et anderledes museum og spændende nok, men IKKE for hele familien “fra børnehavealderen og opefter”, som de ellers påstår. Børn skal altså være noget større end 3 år for at kunne benytte de små høretelefoner, man får udleveret. På Tirpitz er der ingen skiltning med hvad man kigger på, i stedet skal man rende rundt med sin telefon – undskyld, fjernbetjening og bippe fortællingen i gang. Jeg må indrømme, at det har jeg ikke rigtig tålmodighed til. Jeg er hurtig til at scanne en tekst, og hvis den virker spændende, så læser jeg den. Det kan man ikke på Tirpitz – så scanner man de første 5 sekunder af en eller andens snak, og så bipper man sig videre, hvis man ikke bliver fanget med det samme. Jeg synes der er meget potentielt interessant information, der kan gå tabt på den måde. Når man bliver slæbt af sted med af en 2-årig, så er det også noget nemmere at skimme en tekst end at skulle lytte færdig til en kedsommelig tale.

Derudover ser det også meget moderne ud, når alle render rundt i deres små bobler med en mobil presset til øret, men måske knapt så inkluderende. De havde nogle spændende ting, men jeg synes man skal overveje om ens personlighed er et match med museets udformning inden man tager afsted, for jeg synes ikke det er et sted, der henvender sig eller passer til alle.

Det mest interessante var deres ravudstilling, hvor de blandt andet fremviste en mindre udgave af Operahuset i Sydney lavet af omtrent 250 kg rav, hvis jeg husker korrekt.

Om aftenen så vi en hare ude i haven, hvilket naturligvis også skulle foreviges.

En sidste ting der bør nævnes i denne fremlæggelse af årets sommerferie er Hanses Bageri, som vi endte med at købe fra flere gange. De har en stor butik i Varde og i hvert fald én mindre butik lidt udenfor Varde, som vi dog ikke besøgte. De havde et rigtig flot udvalg, både af brød og kager, og det hele smagte lækkert og friskt, hvilket ikke kan siges om alle “rigtige” bagere. Vores egen bager har i hvert fald præsteret at sælge os en meget tør jordbærtærte, der smagte som om at den havde boet i butikken i en uges tid. Hansens Bageri havde til gengæld lutter lækre kager, og de var ikke engang synderligt dyre. De kostede faktisk en lille smule mindre end de Odense-priser, som vi er vant til. Den ene gang købte vi en håndfuld forskellige små kager, blandt andet en banankage, som var den mindst tilfredsstillende af alle de kager, som vi stiftede bekendtskab med, da den smagte meget kemisk. Den var frisk, men det var den gule farve, der gjorde den bananagtig, ikke smagen. Men ellers køber vi meget gerne noget med, næste gang vi kommer forbi Hansens Bageri i Varde.

Sommer i sommerhuset, Del 1a

Dansk

Vi havde lejet et sommerhus i det jyske den første uge af vores sommerferie, og det var et vældigt flot hus med masser af plads til både os tre, kattene og mine forældre, der var på besøg nogle af dagene. Desværre var terrassen inficeret af svaler under taget, så det var ikke det bedste sted at spise udenfor! I det mindste var vejret også lidt til det blæsende, og noget koldere end hvor vi kom fra, så vi havde ikke det store imod at spise i stuen. Mine forældre sørgede for aftensmaden den første aften, så ingen fik lov til at gå sultne i seng.

Der var en lille gåtur ned til vandet, men der var ikke langt, så det var en fin aftentur at tage med. Det blæste som sagt en del, så der var en del kitesurfere, mens vi var der.

Næste dag tog vi til Hvide Sande, hvor vi spiste brunch på Café Marina. Det var et mindre sted, hvor man skulle kigge lidt efter indgangen, men vi fandt den da til sidst. Det var et meget populært sted, så vi var glade for, at vi havde bestilt bord. Deres weekendbrunch koster 140 kr, eksklusive drikkevarer, hvilket er en okay pris. Vi var glade ved de mange forskellige fiskeretter, og de havde taget sig tid til at forsøge at få maden til at se indbydende ud. Det mest negative var dog at en del af maden smagte meget af, at det var lavet dagen før eller dagene op til, hvilket jeg ved mange af retterne ikke synes burde være nødvendigt. Der var vist baconomviklede rosenkål, som man nemt kunne anrette i fad dagen før, og så smide det i ovnen om morgenen, så det stadig var frisklavet (daggammelt bacon er sjældent særligt spændende). De serverede også en køberoulade skåret i halve og toppet med lidt friske bær, hvilket tog sig pænt ud, men den var meget tør, og de fyldte croissanter havde stået så længe, at de var våde og klaskede og egentlig ikke mindede om croissanter mere.

Alt i alt var det helt okay og så pænt ud, men der var nogle steder hvor de sprang over, hvor gærdet var lavest, og det trækker ned, så helt godt kan jeg ikke klassificere det, men bestemt pænt nok til at jeg godt kunne finde på at komme igen.

Efter brunchen slog vi et smut forbi havet, og der var lang vej derud, men Lilleskatten elsker at kaste sten i vandet, så vi traskede troligt helt ud til kanten.

Aftensmaden:

Og kattene tog sig en slapper sidst på dagen:

Om mandagen besøgte vi blandt andet en stor legeplads, der ligger i nærheden af Varde, kaldet Ballonparken (jeg ved ikke helt hvorfor – vi så ikke nogen balloner). Den er helt klart et besøg værd, hvis man har børn med – måske mest lidt større børn end vores Frøken Curie. Der var endda toiletter, samt et overdækket spisested. Det er et stort grønt område, hvor man vist også kan gå på opdagelse i skoven, men så langt nåede vi ikke den dag.

Til frokost delte vi en trio af mini sliders fra en lokal slagter.

Herefter havde de gamle mennesker brug for hvile, og da Ledsageren var borte i anden anledning, tog jeg Lilleskatten med ned til den vindomsuste havn, hvor vi kastede lidt sten i vandet og kiggede på kitesurferne. Vi tog også et smut forbi den legeplads, der ligger på havnen. Den var fin men ikke så stor, så man skulle være om sig, så snart sansegyngen blev ledig. Rutsjebanen og det tilhørende klatretårn var lidt for stort for en på Lilleskattens størrelse, så vi holdt os til gyngesættet.

Aftensmaden bestod af nem takeaway fra slagteren:

Kattene fik øje på deres egne lækkerbiskner udenfor:

Der sad to katte i et bur

Dansk

Ledsageren brugte noget af sin ferie på at bygge et kattevoliere til familiens pelsede indehavere, og i går holdt vi så indvielse. Vi mangler stadig de helt sidste detaljer, såsom læ for sol og regn og en frostsikret vandskål, men den lille kattegård er taget i brug, og det er det vigtigste. Kattene syntes vist det var lidt for varmt at være ude i det i går, for det ligger på den side af huset, der får sol om eftermiddagen, men de var meget nysgerrige og har været både ude og inde mange gange.

Kattevolieret er bygget helt op af huset, så vi kan åbne vinduet i gæsteværelset, og så kan de selv kravle ud og ind som de lyster. Det betyder også, at vi kan lukke døren til gæsteværelset, når det bliver rigtig varmt, og så få luftet igennem i stuen, i stedet for at skulle lukke kattene nede i kælderen som var de et par vilde dyr. Vi håber, at hele familien bliver glade for den nye udvidelse.

Ledsageren vil også gerne lade det gå videre, at han har brugt 799 skruer til at samle kattevolieret med. Det ville have været 800, men der er forsvundet en skrue, så der mangler en i det ene dørhåndtag.

De første skruestik:

Skelettet kommer op og stå:

Nettet giver stedet lidt karakter:

De sidste skruer drejes i:

Og kattene undersøger deres nye løbegård:

Kat og kat igen

Dansk

Kattene har det fortsat godt, også selvom Monty nok er lidt utilfreds med at der ikke længere bliver taget lige så mange billeder af ham som før. Han kan ikke helt forstå hvad der har ændret sig, han er jo nøjagtig lige så fotogen som før.

Ledsageren er kommet godt i gang med at bygge kattevoliere (udendørs kattebur) til familiens to mindste, og vi er spændt på at se resultatet. Det bliver ikke stort, men vi håber at de alligevel vil sætte pris på at kunne stikke snuderne udenfor. Selv Galileo har fået en interesse i at komme udenfor, selvom i sommerhuset, da vi gav dem seletøj på og mulighed for at komme ud, så var Galileo jordens største kryster og stak halen mellem benene ved det første vindpust, hvilket fik Monty til at gå i panik, så han heller ikke turde komme ud. Det måtte de så selvom! Herhjemme er det dog vanskeligt at slippe ud af havedørene uden dem, så vi håber at kattevolieret tiltaler dem trods alt.

På en af Montys sidste udeture (engang imellem er vi ikke hurtige nok til at lukke døren bag os, og så sniger de sig med ud) deltog han i en nedstirringskonkurrence med en af de lokale fugle. Jeg tror dog at fuglen vandt, da den fløj op på taget.

Hvad angår resten af haven, så har vi fået en fin høst hindbær i år, også selvom de led lidt under vandmanglen. Den ene rose er muligvis gået ud, men den var også lidt et skravl fra starten, og alle mine jordbærplanter er døde. Tildels fordi jeg overlod dem til deres skæbne, da jeg blev træt af de utallige beklagelser de kom med. Intet var nogensinde godt nok!

Vi har snakket om at få anskaffet os en brombærbusk og så helt sløjfe blomsterne i bedet, og til næste år regner jeg med at Lilleskatten og jeg skal plante og høste lidt forskelligt. Jeg har aldrig været det store havemenneske, så jeg testede processen ved at så lidt salat og nogle radiser. Der stod godt nok at man skulle sætte god afstand imellem de bittesmå radisefrø, men det havde jeg altså ikke tålmodighed til, så jeg strøede dem i kassen med rund hånd. Jeg kan konkludere at radiser er rigtig nemme at få til at gro, så vi har en masse radiser, jeg snart må finde ud af, hvad jeg skal gøre med. Måske næste år at jeg kommer lidt færre frø i.