Beskyttet: Decemberskatte

Dette indhold er adgangskodebeskyttet. For at se det, indtast venligst din adgangskode nedenfor:

Reklamer

Nytår 2017

Dansk

Nytår afholdt vi hjemme hos os selv sammen med mine forældre. Vi havde nøje studeret de forskellige nytårstakeawaymenuer, før valget endelig faldt på den fra Føtex. Vi fik den til 269 kr per person, og så var der tre retter samt lidt appetizere med. Maden var ikke helt perfekt, men man fik meget, som var helt OK, til pengene, så vi står ikke tilbage fra at gentage måltidet ved næste lejlighed.

Mine forældre havde lidt rester tilbage fra deres julefrokostindkøb, så de diskede op med en lille snack til dronningens nytårstale. En lille sprød hapser med rejesalat og en stor, flot reje på.

Fra Føtex fik vi flæskesvær, der såmand var fine nok, men serveret med en mærkelig bærcoulis, som på ingen måde passede til. Det var bare underligt.

Herefter var der, også fra Føtex, tre små hapsere med lidt blandet fiskefyld (det smagte i det mindste fint nok).

Forretten var god røget laks serveret med fennikelsalat, lidt pesto og diverse samt enorme mængder brød. Hovedretten var oksekød med kartoffeltårne en masse, nogle usprøde gulerodschips, en græskarpuré, der ikke passede til, og en rødbedesalat, der var nem at gå til, og selvfølgelig rødvinssovs.

Desserten var en OK chokoladefondat serveret med en MEGET LILLE TESKEFULD karamelsauce (det var pinligt, så lidt der var, men Føtex ville jo gå fallit hvis de supplerede en reel portion), en tynd og småkedelig fraichedressing og den samme tynde bærcoulois, som vi fik til flæskesværene. Selve fondanten var faktisk udmærket, men tilbehøret var ikke det bedste. Sidste år fik Ledsageren og jeg takeaway fra SuperBrugsen, og deres dessert var bestemt ikke noget at skrive hjem om (med mindre det var for at brokke sig) – portionsstørrelsen var til den lille side. Derfor havde jeg i år lavet lidt ekstra chokolademousse (en almindelig med mørk chokolade samt en med after eight), bare for at være på den sikre side, og så var der flødeskum ved siden af. Jeg kan godt lide chokolademousse. Det eneste jeg har brug for er en undskyldning for at spise den.

Vi havde pakkeleg inden desserten, hvor vi hver især havde sørget for to pakker (Lilleskatten havde også en med, selvom hun var gået i seng for længe siden), så det handlede ikke kun om at bytte gaver med dem overfor. Der var en overgang, hvor alle pakkerne var fordelt på vores side af bordet, men til sidst vendte lykken, og så slap vi for at pakke alle vores egne gaver op igen. Jeg vandt to slags julepynt (det kan man jo ikke få for meget af, selvom jeg da er begyndt at løbe tør for tomme opbevaringsæsker i kælderen), og så vandt jeg vist også nogle lakridsmyslibare samt den drikkeklare kokosnød, som jeg selv havde taget med. Det var nu meget godt, at jeg vandt den tilbage igen, for den viste sig at være blevet dårlig. Dagen efter brugte Ledsageren en del tid og anstrengelser på at få toppen af den, kun for at vi med det samme kunne hælde indholdet ud i vasken.

Der var naturligvis også kransekage, som der sig hør og bør. Mine forældre havde medbragt det fra Wendorff-bageren. Kransekagestykkerne var ganske fine, men deres eksperiment, hvor de havde blandet rugbrød i for at spare på marcipanen, kan de nu godt holde for sig selv. Helst i et lukket rum, hvor vi kan lade som om at den ikke eksisterer.

Vi delte også noget af den gode chokolade fra Anker Chokolade. På det tidspunkt var jeg efterhånden meget mæt, så det var begrænset hvad jeg kunne nå at smage, men der var vist også nogle eksperimenterende stykker imellem, blandt andet en med karry, som vi fik mændene til at smage. De var enige om, at det ikke var nødvendigt at smage den sammensætning igen.

Og så gik Ledsageren og jeg tidligt i seng, og jeg var så træt, at jeg ikke engang vågnede, da fyrværkerishowet gik i gang ved midnat. Og Lilleskatten sov også sødt til næste dag, hvor vi sluttede af med morgenmad bestående af hjemmebagte, langtidshævede boller, men vi sprang wienerbrødet over, for vi var alle sammen stadig så mætte, at det var vanskeligt bare at spise morgenmaden.

Men alt i alt, så kom vi ind i det nye år med god stil.

Julefrokost 2017

Dansk

Som sædvanlig var vi inviteret til julefrokost hos mine forældre 2. juledag, hvor vi dog grundet sygdom ikke var helt så mange som forventet.

Særligt dagens fiskefileter fik stor ros, og Ledsageren glædede sig som altid til desserten, der traditionen tro bestod af frugtsalat, mens jeg gik i poserne med julegodter, slik og chokolade. Lilleskatten var glad for sine æg samt de salte kiks, der blev serveret til osten, for hun er så lille og beskeden.

Lilleskatten fik også sine gaver 2. juledag (hun er efterhånden blevet dygtig til at hive papiret af, så nu siger hun, at hun mangler flere pakker at øve sig på), blandt andet et flot legetelt af mine forældre, hvor hun straks indlogerede sig. Jeg fik besked på at vente udenfor, indtil hun var parat til at have gæster i sit nye hjem.

Der var lidt krise dagen efter, da vi skulle hjem, da der nærmest er en indbygget fjeder i teltet, så det faldt ud af sin pose og sprang op, mens mine forældre var ved at pakke væk, og så var Frøken Curie ikke helt tilfreds med at hun ikke måtte kravle ind i det igen.

Ledsageren og jeg har også givet hende et legegulv med bogstaverne på og en løbecykel, som stadig er lidt for stor, men vi håber at hun kan passe den, når vejret er godt nok til at man kan lege med den i haven.

Nissen inde i os selv

Dansk

Min kusine er rigtig dygtig til at arbejde med filt, og hun har efterhånden produceret en del nisser til min mor, så jeg fik den idé at spørge, om hun kunne lave en nissefamilie, der repræsenterede os. Jeg synes de blev meget gode! Vi afgav selvfølgelig bestilling, inden vi mistede Oliver, så nu har vi altid en lille blød Oliver-kat at minde os om de mange gode stunder, vi havde sammen med ham.

Juleaften 2017

Dansk

Juleaften 2017 blev holdt hos mine bedsteforældre. Der var langtidsstegte andelår, flæskesteg, brune kartofler, vinkonkurrence, en kold tarteletanretning til forret og ikke mindst en god risalamande til dessert, som der sig hør og bør. Desværre drog vi ikke hjem med nogen gevinst denne gang.

Vi havde gjort vores bedste med Lilleskatten, men hun NÆGTEDE at tage en lur i løbet af dagen, så hun var selvfølgelig meget træt, da vi nåede spisetid. Sutten holdt hende kørende lidt længere, men særlig langt nåede hun ikke, den lille stakkel. Forhåbentlig når hun at deltage i lidt flere af juleaftensløjerne næste gang. Gaverne lod vi vente til familiens julefrokost 2. juledag, så hun selv kunne åbne dem. Så længe hun er så lille at der ikke bliver skabt dårlige vaner, så er det ok.

Vinkonkurrencen kom vi ikke så langt med, da vi endte med en delt sidsteplads, men jeg havde heldigvis heller ikke givet alverden for den vin vi tog med. Supermarkedet påstod at den på et eller andet tidspunkt havde kostet 119 kr, men jeg fik den for 49. Selvom jeg nu alligevel havde håbet at jeg kunne vinde vinkonkurrencen uden at få hevet nogle store sedler op af lommen, bare for at se reaktionen på dét. Måske jeg bare må prøve igen næste gang.

Jeg har også fået testet nogle af kameraets “kreative” indstillinger. Den har en funktion, hvor man trykker én gang, og så tager den automatisk 5-6 billeder med forskellige kreative vinkler eller farveindstillinger. Nogle af dem duer aldrig, mens andre godt kan give et billede et flot skær. Et af de billeder jeg tog fik det til at se ud som om, at julebordet var dækket op med det pureste guld (men det var det naturligvis også …).

Jeg kan ikke huske alle gaverne jeg fik, men Ledsageren gav mig blandt andet en smart rivemaskine, og flere af familiemedlemmerne havde slået sig sammen for at give mig et gavekort til en fotograf, hvor vi forhåbentlig her i starten af året skal hen og have taget billeder af os alle tre. Jeg har ikke så mange af mig og Frøken Curie, fordi det jo typisk er mig, der står med kameraet. Vi må se, om der kommer noget fornuftigt ud af det.

Verdens bedste kat

Dansk

OLIVER

24. september 2010 – 20. december 2017

Stakkels Oliver har været en syg kat længe, men det er svært at vide med katte præcis hvor syge de er, for de er ikke gode til at sige til. Det er nok et år siden, at han begyndte at kaste meget op, hvorefter han tabte sig, og så har han været frem og tilbage til dyrlægen lige siden. Han har været på forskellig medicin, der har virket men ikke har afhjulpet problemerne, og de undersøgelser, som dyrlægen lavede, kunne ikke vise noget definitivt.

I weekenden fik det han pludselig rigtig skidt igen, og den dosis medicin, som han havde brug for for at have det godt, tog et gevaldigt spring opad, så der var ikke andet for end at få ham til dyrlæge igen. Hvor han i en periode havde kunnet klare sig med en halv pille, så havde han lige pludselig brug for 1½. Onsdag tog dyrlægen så nye blodprøver og fandt ud af at han led af alvorlig blodmangel. Et røntgenbillede viste noget, der ikke skulle være der, på tyktarmen, så stakkels Oliver blev åbnet op. Dyrlægen fandt så en masse kræftknuder på mavesækken, og så var der ikke noget, der kunne stilles op.

På hans sidste dag var han glad nede ved dyrlægen, hvor han normalt var så aggressiv, at de ikke turde komme i nærheden af ham. Han havde fastet, fordi vi vidste at han skulle i bedøvelse, så han gik rundt om morgenen og ville gerne have mad, så appetit havde han stadig. Han var social og jeg fik snakket med ham igen, ligesom vi plejede, inden han skulle afsted. De dage, hvor han havde det rigtig skidt, gemte han sig på badeværelsets varme gulv, men ellers kom han op i sofaen og skulle lige nusses lidt.

Vi tog hans yndlings legetøj, lille Mussi, med ned og sige farvel til ham. Han var glad om morgenen og kom så i narkose, og så var det bedste at han ikke vågnede op igen, så han sov stille ind, mens vi var der til at holde ham i poten.

Han var den bedste kat. Det er mærkeligt at han ikke er her. Der mangler nogle poteaftryk på spisebordet. Vi kommer til at savne ham.

Sneen falder før vi ved

Dansk

Det blæsende efterår er blevet til frysende vinter, og vi har endda fået den første sne, selvom vi stadig er nogle snesække fra at kunne tage på slædetur med Lilleskatten. Juleaften er lige rundt om hjørnet, og selvom det efterhånden er længe siden at vi fik indkøbt de sidste gaver, så er der stadig de sidste forberedelser i vente. I morgen skal jeg lave konfekt, og så må vi se, om noget af det overlever til snacktid juleaften.