Beskyttet: Frøken Curie i sommerhus

Dette indhold er adgangskodebeskyttet. For at se det, indtast venligst din adgangskode nedenfor:

Reklamer

Postkort fra Juelsminde og Hjarnø

Dansk

Først en servicemeddelelse:

Ledsageren får besked om nye indlæg på bloggen via email, og jeg har her kunnet observere, at wordpress har en meget ringe service, hvor den til de beskyttede indlæg ikke giver et (synligt) direkte link til det pågældende indlæg, men i stedet blot henviser direkte til bloggen. I bunden af den email man får, lige efter de tekniske data og såkaldte tags, kan man dog godt finde et link/URL, som, hvis man klikker på det, fører én direkte til indlægget. Lidt længere nede står der endnu et link, som er den fulde adresse til indlægget – det fører samme sted hen.

Med andre ord: Hvis du får besked via email og gerne vil gå direkte til indlægget, så forsøg at klikke på nogle af ordene, der står lidt længere nede i emailen. Så skal du nok finde det rigtige sted.

Det meste af vores sommerferie er foregået derhjemme, men vi fik dog også stavret en uge i sommerhus på benene. Vi tog ikke så langt, fordi det orker vi ikke lige, når vi har en 1-årig og to katte med i bilen, men vi nåede dog hele vejen til Juelsminde. Vi boede i et sommerhus af ældre dato, hvor der dog var en del legetøj, som den lille frøken fornøjede sig med, blandt andet en sandkasse med legetøj, en fodbold og et par gåvogne (en almindelig gåvogn, en “bil” og en “motorcykel”).

Sommerhuset lå ikke helt nede ved vandet, men der var ikke langt ned til udsigten. Badestrand var det dog ikke, men det gjorde nu ikke os noget. Jeg er ikke så vild med sand mellem tæerne.

Mine forældre var på besøg nogle af dagene, og vi havde blandt andet en kort udflugt til Hjarnø, hvor jeg blandt andet fik fotograferet de grønne kornmarker, og mine forældre købte enorme mængder Hjarnø-kartofler med hjem, som vi spiste mange dage i træk og stadig ikke lykkedes at nå til bunds i.

Sommerferien er dog alt i alt forløbet ganske udmærket, og skønt der har været regnvejrsdage indimellem, så har det ikke generet vores planer synderligt. Nu er der blot tilbage at sortere de hundredvis af billeder jeg har taget i løbet af ferien og få lagt dem på bloggen. Vi må se hvor langt jeg når med det. Her er i det mindste de første fem.

Sten på sten

Dansk

Så nåede vi endelig til vejs ende, og haven er atter fri for arbejdsomme gartnere (selvom de nu gerne måtte komme forbi engang imellem for at vande blomsterne, så længe det ikke er klokken 6 om morgenen). Haven ligner ikke sig selv, hvilket kun er positivt, og nu venter vi bare på at det strøgne sand synker ned i hullerne mellem fliserne samt at græsset gror op igen.

Sidst jeg rapporterede fra vores hul i jorden var de lige gået i gang med at lægge fliser. De færdiggjorde den ene halvdel (fra haven og om til hoveddøren), før de gik i gang med at fjerne de gamle fliser fra hoveddøren og ned til vejen.

Et par billeder fra de færdige fliser i baghaven:

Inden de gik i gang med indkørslen:

Som I måske kan se på billedet, så fik rhododendronbedet også en ordentlig tur, og nu er der kun fire små buske tilbage. Næste år klarer de sig dog forhåbentligt bedre.

Kæmpebusken ved siden af garagen var på dette tidspunkt også på vej væk, men halvdelen stod dog fortsat tilbage:

En kæmpe container blev fyldt med fliser og tømt i hvert fald to gange, før de var færdige (og det inkluderer ikke alt den jord og andet affald, som de også drog bort med).

Indkørslen synker ned i sandet:

Men bliver hurtigt genopbygget:

Der kommer støttemure op og trapperne konstrueres:

De fleste fliser er lysegrå, samme farve som støttemurene, men der går en kant af sorte sten både øverst på støttemurene og rundt om fliserne. Det er dog ikke altid til at se, hvilke sten der er sorte, og hvilke der er grå – det er nemmest, når det regner. Så vi må huske at sidde udenfor, også når vejret ikke er det bedste, så vi kan få fuld valuta for pengene.

De fleste steder med jord blev der lagt fiberdug, hvorefter der blev fyldt op med skærver, for havemennesker kan man nok ikke kalde os, så vi vil gerne have noget, der er nemt at holde, og så er det altid nemmere at skifte planter i krukker ud efter jeg har destrueret dem ved enten at overvande dem eller har vandet dem for lidt. Der er også dug under rhododendronbuskene, selvom det kan være lidt svært at se grundet lyset.

Og her er så det næsten-endelige resultat – det hjælper som sagt, når sandet er trukket mere ned i jorden, og så mangler selvfølgelig alt pynten, men det kommer hen af vejen.

Året rundt

Dansk

Nu er den lille frøken efterhånden blevet et år, og derfor er det også ved at være slut med at lægge billeder af hende på nettet, hvor alle og enhver kan kigge på hendes kønne ansigt. Dette indlæg, der inkluderer de sidste billeder taget af hende i maj måned, bliver det sidste offentlige indlæg. Herefter bliver alle fremtidige billeder låst med kodeord. Kodeordet kan rekvireres efter ønske, men videregives kun til personer jeg rent faktisk kender.

Hvis man følger med direkte via bloggen, så vil man kunne se titlen på nye indlæg samt en boks, som kodeordet skal indtastes i. Det ser nogenlunde ud ligesom nedenstående:

Hvis man følger med via email, så tror jeg, at man får tilsendt titlen på det nye indlæg samt et link til at åbne siden, hvorefter man så skal indtaste koden i den nævnte boks. Oftest så husker computeren selv koden, så man ikke behøver at indtaste den hver gang. Nogle gange viser den sorte prikker i stedet for selve kodeordet, og så er det nok blot at trykke på “Indtast” igen.

I morgen kommer der et nyt indlæg ud med det første kodeordsbeskyttede billede, så eventuelle læsere kan øve sig på de nye præmisser. I mellemtiden er her resten af majmånedsbillederne.

Mere end bare et hul i jorden

Dansk

Haven skrider hastigt fremad. Når man ved hvordan man gør, så går det hurtigt at få lagt nogle fliser, og det er utroligt en forvandling der er sket i haven bare fra søndag til mandag eftermiddag. Jeg ville dog have foretrukket, hvis gartnerne under processen havde undladt at klippe vores TV-kabel over.

Her er endnu et par sammenligningsbilleder, hvor de første billeder er fra weekenden efter den første arbejdsuge er gået på hæld, og de andre blev taget i går eftermiddag, den første dag i en ny uge.

Curie fra Kerteminde

Dansk

I Kristhimmelfartsferien var vi på weekendtur med mine forældre. Vi drog ikke så langt hjemmefra men nåede dog helskindet til Kerteminde. Vi havde fantastisk vejr og grillede hver aften. Om lørdagen fandt Frøken Curie ud af, at hvis hun bøjede i knæene og herefter satte sig på numsen, så kunne hun komme sikkert ned igen efter at have rejst sig op – og så begyndte hun ellers at rejse sig op i en gevaldig fart. Hun er stadig ikke nået dertil, hvor hun begynder at tage et par skridt, men hun er efterhånden begyndt at slippe med begge hænder, når hun står op, så vi nærmer os.

Vi var en tur i Fjord & Bælt, men den lille frøken er nok stadig lidt for lille til at få så meget ud af det, selvom hun da kiggede lidt på nogle flade fisk og nogle knibsende krabber. Ledsageren tog et par billeder, mens vi var der, heriblandt et billede af noget, der måske er en fisk eller et svømmende pattedyr, men som nok mest ligner noget fra Alien-filmen.

Den lille frøken var også nede at få dyppet tæerne i havet for første gang, selvom hun nok mente at det var rasende koldt, men så er hun i det mindste kureret for det.

Vi fik også rundstykker hver morgen, og den ene morgen ventede vi utålmodigt på, at Måle Bagerbod åbnede (når babyen vågner hver dag omkring kl. 6, så er der pludselig længe til at kunne spise morgenmad, når et bageri først åbner mellem 8 og 9), således at min far kunne hente morgenbrød derfra. De har ikke så stort et udvalg, og man kan ikke altid være sikker på at få noget med hjem, for hvis de ikke har bagt nok, så de har til de gæster, der måske kan overveje at komme forbi og spise på stedet (som er meget vigtigere end dem, der rent faktisk møder op og gerne vil købe noget for at tage med hjem), så må du gå forgæves.

Vi prøvede også lidt af deres wienerbrød, hvor der dog ikke var noget særligt at vælge imellem. Der var en meget tør og kedelig brunsviger, hvor der VIRKELIG var sparet igennem på fyldet. Det var faktisk ikke en brunsviger – det var et stykke brød med lidt sukker drysset på toppen. Selve bolledejen var fin, men det var nok den ringeste brunsviger, jeg længe har set. Deres kanelsnegle var bagt med samme (gode) bolledej, hvor der var en dejlig smag af kardemomme, men fyldet var sparsomt og sneglene bagt for hårdt for min smag. På den ene bolle havde de drysset lidt mørk chokolade på, hvilket er prisværdigt men blot gjorde oplevelsen endnu mere tør. Der var også blevet indkøbt er par teboller til den lille frøken, og jeg tror, at det var samme dej, som de brugte til de søde brød. Hvis man ser bort fra, at wienerbrødet ikke er noget, der er værd at tage med hjem (hvis man er så heldig at få lov til det!), så var deres brød rigtig lækkert, og det kommer jeg gerne forbi efter en anden gang. Brødet kan de bestemt godt finde ud af at bage. Tebollerne var dog bedst friskbagte – senere på dagen var den sidste bolle blevet temmelig tør.

Vi havde en rigtig god tur til Kerteminde, og det var sjovt at se byen fra en anden vinkel. Normalt når vi tager til Kerteminde går vi bare en tur i gågaden, men når man overnatter et sted, så kommer man omkring på lidt andre veje. Og Kerteminde er såmænd en hyggelig by, så vi har ikke noget imod at komme på visit en anden gang.

Der var engang en have

Dansk

Der var engang en have, der skulle gå så grueligt meget igennem, før den endelig blev sikker nok til, at familiens prinsesse kunne bruge den som legeplads.

I går startede gartnerne ENDELIG – med to ugers forsinkelse – på vores have, og da første arbejdsdag gik på hæld, lignede haven et halvt hul i jorden. Senest i overmorgen, tænker jeg, bliver de færdige med at fjerne alle fliserne, og så ligner haven et helt hul i jorden. Men så meget skal blive så meget værre førend det bliver godt til sidst, og jeg er meget spændt på, hvordan det hele ender med at se ud.

Vi har et stort rhododendronbed i to rækker, som vi rydder gevaldigt ud i. Vi går fra cirka 10 buske til cirka 3 (det er ret uoverskueligt i øjeblikket, hvad og hvor mange der egentlig gemmer sig under alle bladene). Desværre kan de ikke redde den pinke rhododendron, da det er den forkerte årstid at forsøge at flytte den på, hvilket gør mig lidt ked af det, fordi det er den pæneste af dem. Nu må jeg nøjes med en mørk lilla, en hvid, en lyserød og så håbe at den gule busk nu får nok lys og opmærksomhed til at blomstre op. De forreste rhododendronbuske har længe druknet dem bag sig, så nu er det den næste generations tur.

Lidt sammenligningsbilleder af hvordan haven så ud i går morges og i går eftermiddag: