Arkiver

Café Pingvin, Version 2

For nogle år siden spiste Ledsageren og jeg på en restaurant i Aalborg, som hedder Café Pingvin. Det er en restaurant, hvor konceptet er tapas, og de har rigtig meget at vælge imellem. Jeg synes altid at det er lidt trist, når restauranter vælger at kalde et oste-og pølsebord/eller -bræt for tapas, for tapas er meget, meget mere end det. Jeg har intet imod oste- og pølsebord, men det er altså den nemme fortolkning af tapas, og det bliver lynhurtigt utroligt ensformigt.

Det lider man til gengæld ikke under, når man spiser på Café Pingvin. De har et stort, velassorteret og spændende menukort, og maden både ser flot ud og smager dejligt. Det er ærgerligt at Aalborg ligger så langt væk, for ellers ville jeg nok forsøge at frekventere stedet noget oftere end hvert femte år.

Vi havde også Frøken Curie med. Vi havde købt lidt nyt legetøj til hende tidligere på dagen, så hun klarede det sådan set ganske fint med at underholde sig selv, mens vi spiste. Det hjalp sikkert at restauranten ikke var tæt pakket på det tidspunkt, og de havde plads til en tre-årig, som sad og rodede lidt på gulvet.

Sommer i sommerhuset, Del 1a

Dansk

Vi havde lejet et sommerhus i det jyske den første uge af vores sommerferie, og det var et vældigt flot hus med masser af plads til både os tre, kattene og mine forældre, der var på besøg nogle af dagene. Desværre var terrassen inficeret af svaler under taget, så det var ikke det bedste sted at spise udenfor! I det mindste var vejret også lidt til det blæsende, og noget koldere end hvor vi kom fra, så vi havde ikke det store imod at spise i stuen. Mine forældre sørgede for aftensmaden den første aften, så ingen fik lov til at gå sultne i seng.

Der var en lille gåtur ned til vandet, men der var ikke langt, så det var en fin aftentur at tage med. Det blæste som sagt en del, så der var en del kitesurfere, mens vi var der.

Næste dag tog vi til Hvide Sande, hvor vi spiste brunch på Café Marina. Det var et mindre sted, hvor man skulle kigge lidt efter indgangen, men vi fandt den da til sidst. Det var et meget populært sted, så vi var glade for, at vi havde bestilt bord. Deres weekendbrunch koster 140 kr, eksklusive drikkevarer, hvilket er en okay pris. Vi var glade ved de mange forskellige fiskeretter, og de havde taget sig tid til at forsøge at få maden til at se indbydende ud. Det mest negative var dog at en del af maden smagte meget af, at det var lavet dagen før eller dagene op til, hvilket jeg ved mange af retterne ikke synes burde være nødvendigt. Der var vist baconomviklede rosenkål, som man nemt kunne anrette i fad dagen før, og så smide det i ovnen om morgenen, så det stadig var frisklavet (daggammelt bacon er sjældent særligt spændende). De serverede også en køberoulade skåret i halve og toppet med lidt friske bær, hvilket tog sig pænt ud, men den var meget tør, og de fyldte croissanter havde stået så længe, at de var våde og klaskede og egentlig ikke mindede om croissanter mere.

Alt i alt var det helt okay og så pænt ud, men der var nogle steder hvor de sprang over, hvor gærdet var lavest, og det trækker ned, så helt godt kan jeg ikke klassificere det, men bestemt pænt nok til at jeg godt kunne finde på at komme igen.

Efter brunchen slog vi et smut forbi havet, og der var lang vej derud, men Lilleskatten elsker at kaste sten i vandet, så vi traskede troligt helt ud til kanten.

Aftensmaden:

Og kattene tog sig en slapper sidst på dagen:

Om mandagen besøgte vi blandt andet en stor legeplads, der ligger i nærheden af Varde, kaldet Ballonparken (jeg ved ikke helt hvorfor – vi så ikke nogen balloner). Den er helt klart et besøg værd, hvis man har børn med – måske mest lidt større børn end vores Frøken Curie. Der var endda toiletter, samt et overdækket spisested. Det er et stort grønt område, hvor man vist også kan gå på opdagelse i skoven, men så langt nåede vi ikke den dag.

Til frokost delte vi en trio af mini sliders fra en lokal slagter.

Herefter havde de gamle mennesker brug for hvile, og da Ledsageren var borte i anden anledning, tog jeg Lilleskatten med ned til den vindomsuste havn, hvor vi kastede lidt sten i vandet og kiggede på kitesurferne. Vi tog også et smut forbi den legeplads, der ligger på havnen. Den var fin men ikke så stor, så man skulle være om sig, så snart sansegyngen blev ledig. Rutsjebanen og det tilhørende klatretårn var lidt for stort for en på Lilleskattens størrelse, så vi holdt os til gyngesættet.

Aftensmaden bestod af nem takeaway fra slagteren:

Kattene fik øje på deres egne lækkerbiskner udenfor:

The Diner i Vejle

Dansk

I løbet af sommerferien besøgte vi “The Diner”, som er en amerikansk inspireret restaurant, der blandt andet ligger i Vejle. Det endte med morgenmad, selvom vi havde haft øjne på deres burgere, men morgenmad passede bedre i forhold til babyens sove- og spisetider.

Vi var fire voksne og en baby afsted, og de fleste valgte at prøve stedets “All-American brunch”, hvor man for 100 kr fik lidt med af det hele. Der var nok til at blive mæt af, med alt fra pandekager til French toast (arme riddere), røræg, bacon og pølser samt yoghurt, nogle lidt for mørke kartoffelrösti og toastbrød.

Med “toastbrød” menes der virkelig det kedeligste, billigste brød, man på nogen måde kan finde, og det var også dét, som de brugte til at lave deres arme riddere med, så sidstnævnte var virkelig ikke værd at komme efter. Bestil aldrig deres French toast hvis du kan undgå det! Der var ikke engang smag i – det var bare stegt i lidt smør – undskyld, det var nok margarine, det er billigere – og så med lidt flormelis strøet på toppen. Det var virkelig det kedeligste, jeg nogensinde har fået serveret på restaurant.

Måske bortset fra babyens bolle med ost, som ikke var en bolle, men sådan et slags billigt kuvertbrød, som man normalt køber en pose med 20 i for 5 kr. Og selvom det ser sådan ud på billedet, så var der ikke to skiver ost på – der var bare en lille, tynd eksta skive, så brødet så dækket ud. Den lille frøken er ellers helt vild med ost, men denne her gang var der ikke meget til at vække hendes interesse. Hun gjorde et ihærdigt forsøg, men endte i sidste ende med at spise sig mæt i min ret i stedet.

Vi var nemlig til gengæld begge godt tilfredse med den omelet, som jeg havde bestilt. For cirka 80 kr kunne man selv vælge to slags fyld til sin omelet (jeg valgte steak og ost), og man fik en god, stor omelet, som jeg nemt kunne blive mæt af, samt en smule kedeligt toastbrød til at skylle det ned med. Den var overraskende god, så den kunne jeg godt finde på at købe en anden gang.

Ledsageren og jeg måtte også lige prøve deres milkshakes, også selvom det var midt i morgenmadstiden, for det hører sig jo til, når man er på amerikansk diner. Det var vist 2 milkshakes for 80 kr. De smagte udmærket. Jeg kan generelt rigtig godt lide milkshakes, de er bare altid så frygtelig dyre, og de er hurtigt væk igen. 40 kr per milkshake (de kostede lidt mere stykket, hvis man kunne skulle have én) er cirka hvad de tager for dem alle andre steder også.

Hvis man tager på The Diner, så skal man overveje nøje, inden man bestiller. “Hvis man laver denne her ret på den billigste måde, er den så stadig værd at sætte tænderne i?” Hvis svaret er “Nej”, så bestil noget andet. Fik jeg nævnt at man skal lade deres arme riddere blive i køkkenet? Jeg vil nødig have at der hersker tvivl om hvor skuffende de var.

Deres brunchtallerken var dog fin (udmærkede pandekager), deres milkshakes var ok og omeletten var god, så jeg kommer gerne igen, og så mangler vi jo stadig at få prøvet deres burgere.

På Skovbakken

Dansk

Tilbage i påskeferien kombinerede vi en tur i Odense Zoo med en omgang kaffe og kage på Restaurant Skovbakken, der ligger lige ved siden af. De lovede et “stort kaffe-kagebord” for 125 kr per person. Muligvis deres første tanke var en slags buffet, men det var der åbenbart ikke interesse nok til. Ud fra nogle kommentarer fra et hold andre gæster (muligvis der kun var os og dem til kage den dag!) havde de kørt med samme tilbud sidste år, hvor det vist nok var resulteret i en kagebuffet. Men jeg vil hurtigt gøre opmærksom på, at det bestemt ikke gjorde noget, at kagerne blev serveret ved bordet. Det kan nogle gange være lige så godt, andre gange endnu bedre, og så selvfølgelig også ringere, men sidstnævnte var ikke gældende her.

Prismæssigt følte vi, at vi fik noget for pengene. Restauranten var flot og pæn og ren, og alle kagerne blev smukt præsenteret. Vi var dog glade ved at vi kom for kagerne, for 125 kr vil jeg gerne give for det, men jeg betaler ikke fx 158 kr for et stjerneskud uden drikkevarer, som man ellers kunne vælge på deres frokostkort. Deres normale priser ligger bestemt i den dyre ende, så gå efter menuerne – her får man mere for pengene.

En lidt kikset ting ved deres hjemmeside er, at der ikke er et rigtigt bookingsystem – i stedet bestiller man bord via en almindelig kontaktform, så man får ingen konfirmation på, at bestillingen rent faktisk er modtaget eller en kvittering i sin inbox. Jeg synes de burde flotte sig lidt og investere i et rigtigt bookingsystem.

Som sagt tog alle kagerne sig godt ud på tallerkenen, men det var ikke dem alle, der var faldet helt rigtigt ud. Tørkagerne havde fået lige lidt for længe i ovnen, så de var lidt for mørkebrune for min smag. De får point for tydeligvis at bruge gode råvarer, men der var rigtig meget chokolade på fadet, hvilket normalt ikke gør mig noget, men her blev den meget mørke og bitre chokolade lidt for meget.

Den mørke chokolade, som nøddehornet og napoleonshatten var dybbet i, overdøvede alle andre smagsnuancer, hvilket jeg dog altid synes sker for napoleonshatten, hvorfor det heller ikke er en af mine favoritkager (selvom jeg naturligvis nærer varme tanker for marcipanen i den). Derudover var der en glimrende chokolade-macaron, og noget som tjeneren kaldte en “brownie”, men jeg ved ikke lige hvor de har fået den idé fra, for det var bestemt ikke en brownie. Det var en meget underlig konstruktion – jeg kan ikke engang rigtig kalde det en kage. For det første knaste massen af sukker, og det skal en god kage aldrig gøre. Derudover så smagte den ubagt og ikke på en god måde. Den smagte meget lig havregrynskuglemasse, bare uden havregrynene. En brownie skal allerhelst være lidt blød og underbagt inde i midten, men det er stadig en kage og ikke en havregrynskugle. Den var meget underlig og smagte ikke særlig godt, hvis jeg nu skal sige det. Det var klart det ringeste indslag. Den var meget massiv og den mørke chokoladesmag slog hårdt i bordet. Det var nødvendigt at spise flødeskum til for at klemme den ned, og heldigvis fulgte der flødeskum med min varme kakao, ellers havde jeg haft problemer.

De sidste to kager var en rigtig lækker mazarinkage, flot pyntet med super frisk flødeskum og bær, samt en udmærket gammeldags æblekage, som jeg ikke kan erindre at jeg har noget negativt at sige om (kan det virkelig passe?).

Der var fejl blandt deres kreationer, men vi havde et dejligt besøg på Skovbakken, hvor vi overordnet set var tilfredse med det vi fik serveret til den pris vi betalte for det, og omgivelserne var også flotte, så vi kommer gerne igen, hvis de serverer kaffe- og kagebord en anden gang.

Bare tapas

Dansk

For noget tid siden var Ledsageren og jeg ude at spise på en restaurant i Odense, der hedder BarTapas. Deres koncept er lidt en kopi af running sushi – i stedet for sushi er det bare tapas, der kører rundt på båndet. For 250 kr kunne man spise alt, hvad man havde lyst til (drikkevarerne var som modargument selvfølgelig ikke billige).

Overordnet set vil jeg gerne komme igen, men der var stadig en del plads til forbedring. Det værste var sådan set at køkkenet kom ALT for meget salt i alle deres retter, og det betød sådan set, at der var nogle retter, som jeg ikke havde lyst til at spise op, simpelthen fordi de var så salte. Præsentationen var ellers rigtig flot, og der var et godt udvalg. Bortset fra oversaltningen, så smagte maden også udmærket.

Restauranten kører med to serveringer – kl. 17.30 og kl. 20. Man kan godt komme dumpende ind af døren (som nogle af de andre gæster gjorde – har de tomme borde, sender de jo nok ikke nogen væk!), som man har lyst til, men hvis man vælger at komme til tiden, så får man frisk mad serveret hele aftenen. Da vi mødte ind omkring kl. 17.30 var båndet allerede fyldt op med alle de kolde retter, såsom chips, hummus (en af Ledsagerens favoritter den aften), noget artiskok med skinke, tomat med ost, bruschetta og så videre. Det var sådan set meget smart, for så kunne vi gå i gang med det samme. Herefter gik køkkenet i gang med at fremstille de varme retter, der blev sendt på båndet i bølger. Der var lidt ventetid engang imellem, hvor vi sad og trommede lidt og ventede på noget nyt, men sådan er det jo, når maden skal være nogenlunde frisk.

Der var et menukort på bordet ved ankomst, der viste den gældende måneds menu, men det afholdt nu ikke køkkenet fra at afvige efter behag, og jeg var lidt skuffet over, at det braiserede lam blev udskiftet med spareribs, hvor marinaden godt nok var god, men kødet var slet ikke tilberedt længe nok. På gode spareribs falder kødet af benet, og her var det noget af en kamp at få det af. Til gengæld var svinemørbraden stegt for længe, så den var blevet tør, og fisken var erstattet af en ALT for salt risotto serveret med blåmusling. Det ville også have været rart, hvis det lune tilbehør i form af en kartoffelret blev serveret samtidig med nogle af kødretterne i stedet for som en ret i sig selv.

Desserterne var lidt så som så. Der var en rigtig flot rabarbertrifli, hvor selve rabarberkompotten var rigtig godt tilberedt – der var både smag og konsistens, men den manglede noget at stå imod med, så jeg endte med at tage noget af marengsen fra citrontærten for at holde rabarbernes syrlighed lidt på afstand (den smule creme, som de havde klattet på toppen, var ikke nok). Citrontærten var dog en af de virkelig ringe retter den aften. Det burde ellers være supernemt at servere sådan en lille citrontærte! En lille sprød bund, lidt lemoncurd (man kan bare købe et godt mærke på glas), og så lidt brændt marengs på toppen – det lyder da meget nemt? Åbenbart ikke for alle. På BarTapas opstod første fejl i de små skaller, som fyldet blev serveret i, for skallerne var simpelthen uspiselige – det var som pap – jeg håber de forstod en hentydning, når jeg møjsommeligt skrabede indholdet ud og lod skallen ligge i skålen! Der var ikke nok citron i tærten, og så var marengsen ikke pisket ordentlig, så det var lidt noget tyndt sjap. Idéen var ellers god nok, men jeg kan ikke sige det samme om udførslen.

Så det var lidt en blandet aften, men jeg er vild med at få lov til at smage mange forskellige ting, så derfor giver jeg gerne BarTapas en chance til, og så må vi jo se, om det hele er lige så saltet og sjappet næste gang.

Både i og udenfor Sæson

Dansk

For noget tid siden var Ledsageren og jeg ude at spise på en restaurant i Odense, der hedder Sæson. Det er en mindre restaurant, hvor de har valgt at skære gevaldigt ned på hyggen for i stedet at mase så mange borde og stole som muligt ind i deres lille spiselokale. De kører med to faste spisetidspunkter (kl. 17.30 og kl. 20), så i det mindste er der ikke et rend af gæster hele tiden, men man sad stadig næsten oven i hinanden. Det eneste, der forhindrer dig i at inddrage de ukendte gæster ved bordet ved siden af i din og ledsagerens private samtale, er det tætte lydniveau, når der klemmes så mange mennesker sammen på ét sted. Når man snakker atmosfære, så synes jeg ikke at Sæson har noget at byde ind med, og det er ikke hér jeg vil tage hen, hvis fokus er på at føre samtale med nogen.

Maden var til gengæld udmærket. Man får 3 retter for 300 kr, men vi fik vores (inklusive en flaske vand) til 240 kr, fordi vi købte billet i forbindelse med Dining Week, som er en tilbagevendende begivenhed, der ligger i uge 7.  Selvom menu og antallet af gæster og spisetidspunkt derfor ikke kunne komme bag på restauranten, så var de alligevel ti minutter forsinket, inden vi overhovedet fik den første ret serveret, der gik rigtig lang tid mellem forret og hovedret, og desserten blev først sat på bordet efter kl 19, hvor vi skal forlade bordet kl 19.30. Det undrer mig, hvordan de alligevel kan virke så uforberedte, når nu de fik alle oplysninger serveret på forhånd (og det var ikke første dag i Dining Week at vi kom på besøg).

Forretten var en meget lækker hummersuppe, hvor det var tydeligt at smage den fede fløde, og det sprøde skind passede godt til. Vi kunne nemt have spist mere af den.

Hovedretten var flot præsenteret, og kødet var meget lækkert tilberedt. Der var intet dårligt på tallerkenen, selvom jeg nu gerne ville have haft lidt flere grøntsager til mit kød. Der var mange små, fine elementer på tallerkenen, og det hele så lige så godt ud som det smagte.

Desserten syntes jeg dog ikke var så velafbalanceret, og selvom konsistensen på isen var god, så smagte den ikke rigtig af noget. Hindbærisen kunne jeg ikke rigtig smage, og chokoladen var meget svag. Der laver jeg altså væsentlig bedre is selv. Vaflen og de små mousser var gode, og så var der æblekompot, der smagte meget godt, men den passede over hovedet ikke til resten af delene på tallerkenen. Æble passer altså ikke sammen med regnbueis. Den kunne have passet til vaflen og de andre smådele, men sammen med is var det bare en underlig kombination.

Jeg syntes det var lidt ærgerligt med desserten, for det hele så så flot ud, det kunne bare ikke leve op til det, som tallerkenen lovede. Den faldt sammen på smagene.

Overordnet set kunne vi godt finde på at komme igen, for det meste af maden – i hvert fald langt de fleste af elementerne – var gode og smukt anrettet, og så ligger prisniveauet også et fornuftigt sted. De havde dog lidt fodfejl til sidst, og helt så hyggelig synes jeg ikke at selve restauranten er, men Sæson Spisested er bestemt ikke slået af banen, og vi siger ikke nej til at komme igen.

Café Victoria

Dansk

2016-cafe-victoria-070816-5

Det kan være lidt svært nogle gange at følge med alle de tænkte indlæg, men her er så endelig et omkring vores besøg på Café Victoria i Rosengårdscentret. Vores besøg er heeelt tilbage fra august måned, men september forsvandt i en tåge af fester og forberedelser, og lige pludselig var det oktober. Café Victoria ligger sådan set rigtig fint for dem, der har barnevogn med (som vi havde), da man også kan sidde “udenfor”. Det er selvfølgelig et plus i vores bog lige pt. Derudover gjorde vi brug af deres søndagstilbud, hvor man i øjeblikket kan få en brunchtallerken samt drikkevarer for 89 kr, hvilket er en god pris.

2016-cafe-victoria-070816-1

Ledsageren valgte den klassiske tallerken med blandt andet røræg, diverse pølser, oste og bacon. Af drikkevarer kan man vælge enten en kop kaffe, en kop te eller en kop varm kakao, og Ledsageren gik efter førstnævnte, mens jeg valgte den varme kakao samt den fransk-inspirerede tallerken.

2016-cafe-victoria-070816-8

Jeg forstår ikke helt, hvorfor man topper et glas (hvilket bliver meget varmt, når man hælder varm kakao i!) op med flødeskum og så ikke giver et sugerør med til at drikke kakaoen nedenunder uden at behøve at spise alt flødeskummet først. Jeg synes det fjerner pointen i at få varm kakao med flødeskum, hvis man skal fjerne det ene før man når ned til resten, og flødeskummet begyndte hurtigt at smelte ned af glasset, så det blev lidt noget gris. Selve kakaoen var ikke noget særligt, men det var rart at kunne vælge det, når man nu ikke er til hverken kaffe eller te.

2016-cafe-victoria-070816-10

Der var rigeligt med mad på tallerkenen – især ostestykket var meget stort, og jeg måtte opgive at færdiggøre det. Brie kan også ligge lidt tungt i sig selv. Det var dejligt, at der var croissant med, da det er én af mine favoritter. Det hele smagte udmærket uden at være noget særligt – til prisen har jeg dog ikke så meget at klage over. Det der trak ned var tærten. Den smagte ikke som sådan dårligt, men det ser virkelig uelegant ud, når de serverer et afskåret stykke, der tydeligvis ikke er friskbagt, da de i så fald ikke ville have behøvet at genopvarme det. Og under genopvarmningen blev siderne lidt for brankede og hårde til at det var helt behageligt at sætte tænderne i. Det ser meget billigt ud og får mig egentlig til at tvivle på, hvor friskt eller hjemmelavet noget af det andet på tallerkenen er. Interesserer man sig for præsentationen, så bager man minitærter – eller serverer i det mindste et stykke fra en tydeligvis frisk tærte – det ville klæde brunchen meget, i stedet for at det hele får et daggammelt udtryk. Derudover var besøget såmænd udmærket, så vi ville ikke have noget imod at komme igen, og slet ikke til 89 kr. Til prisen får man god valuta.

2016-cafe-victoria-070816-7

Aarøsund Badehotel

Dansk

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (1)

Den 1. april var vi ude at spise på Aarøsund Badehotel. Vi har været der en gang før, for mange år siden, og nu måtte vi så se, hvorvidt deres mad levede op til minderne.

Restauranten var pænt besøgt på en fredag aften, og det virkede som om, at køkkenet var lidt presset. Det var i hvert fald ikke alle retter, der blev sat lige hurtigt på bordet. Vi lagde ud med en lille appetitvækker – som de fine kalder en amuse bouche – der bestod af lakseterrine med knas samt passionsfrugtgelé. Det var en fin lille hapser og især geléen var meget lækker. Vi blev dog lidt skuffede, som aftenen skred frem, for vi kunne konstatere, at de andre gæster fik deres appetitvækker serveret på en lille ske i stedet for bare på tallerkenen, så vi må antage at vi var forsøgskaniner hvad angår præsentationen.

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (3)

Herefter blev der hastigt sat lidt brød på bordet sammen med to slags smørelse. Det gik faktisk så stærkt, at tjeneren ikke fik forklaret hvad det var. Vi smuglyttede til hvad de andre gæster fik at vide og fandt ud af, at der var fedt i den lille hvide skål, hvilket jeg sprang over. Begge typer brød var blødt, friskt og velbagt, men den hvide bolle smagte af nøjagtig lige så meget som de billige hvide flutes, som man kan købe i store mængder i det nærmeste supermarked. Det mørke brød havde lidt mere smag i sig, men ikke meget. Det var muligvis med lidt valnød i – det var vanskeligt at vurdere. Det var udmærket brød, men smagsmæssigt ikke særligt spændende. Da vi havde tømt kurven, tilbød tjeneren at fylde op igen, men ekstra smør fik vi ikke noget af.

Den første forret dukkede også hurtigt op og bestod af blinis med creme fraiche, skalotteløg, stenbiderrogn og karse. Selve blinisen var det bedste på tallerkenen, for den var blød, lun og meget frisklavet. De resterende klassiske elementer var der ikke så meget at sige om, men der var lidt problemer med sammensætningen. Der var alt for meget løg og alt for lidt creme fraiche, så rettens største fejl var at den ikke var afbalanceret. Det smagte mere af løg end af noget andet.

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (6)

Herefter gik der en halv time, før næste ret blev sat på bordet, og det er rigtig længe at vente, når man er gravid i 7. måned og meget sulten! Jeg nåede derfor at gøre store indhug på brødkurven og ødelagde appetit, som jeg egentlig hellere ville have brugt på noget andet. Jeg var allerede begyndt at vurdere mørheden af Ledsagerens arm, da tjeneren endelig kom med mere mad.

Denne gang fik vi serveret kammuslinger med gulerodspuré samt blomkål på tre måder: som puré, i tyndtsnittede skiver samt som bittesmå buketter. Umiddelbart inden servering rev tjeneren også lidt trøffel på toppen, hvilket så meget eksklusivt ud, selvom trøflen faktisk ikke smagte af noget. Jeg er ikke ekspert i trøfler, men vi har prøvet det i andre udgaver (blandt andet en trøffel-mayo samt i en ost), hvor trøflen gik fint igennem. Her var det mest dekoration. Retten så dog meget flot ud, blomkålstreenigheden fungerede godt, og kammuslingerne var udmærkede.

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (8)

Cirka 25 minutter senere fik vi vores hovedretter. Ledsageren havde valgt deres hovedret med oksekød, kartoffel, gulerod og selleri, og det blev serveret med en god, kraftig sovs til samt nogle små fyldte pastaer, der også var rigtig spændende. Retten så meget flot ud, og kødet var eftersigende mørt. Gulerodsstykket, der ligger i midten af tallerkenen, så lidt sjov ud, for den var afpillet, så der kun var den indre stang tilbage, hvilket også er den måde, jeg tit spiser mine gulerødder på. Jeg håber dog ikke, at det er sådan, at de tilberedes i restaurantens køkken.

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (9)

Jeg havde i stedet valgt at få deres ret med brisler, hvilket egentlig stod som en mellemret, men tjeneren tog imod ordren uden at blinke, og da retten blev serveret, havde den hovedretsstørrelse, så køkkenet har ingen problemer med at gange lidt op på størrelserne, så alle bliver mætte. Jeg kan godt lide brisler – nogle mennesker er lidt hysteriske med dem, fordi de ikke falder ind under de sædvanlige kødudskæringer, men hvis man tilbereder kødet rigtigt, så er det noget af det mest møre kød man kan finde. Her havde de dog valgt at panere dem efterfølgende i stedet for blot at servere dem “direkte fra gryden”. Dette gjorde ikke så meget, men det var tydeligt at ikke alle stykkerne var lige veltilberedte. Den første brissel var en smule tør og sej, mens de to andre var klart bedre og mere møre. Sammen med brislerne blev der serveret en slags kartoffelflan samt rødbeder og samme kraftige sovs, som Ledsageren fik til sin ret.

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (11)

Herefter nåede vi til desserten, der gik under navnet “Banana split ’16”. Den bestod af en god vanilleis, et stykke bagt banan, tørret banankage, flamberet marengs samt en virkelig lækker og kraftig chokoladeganache (den lille mørke klat, der ligger til højre i billedet). Inden servering blev desserten også sparsomt pyntet med chokoladesovs.

Bananer burde næsten altid serveres bagte, for det fremhæver smagen utrolig meget. Chokoladeganachen var nok det bedste på tallerkenen, og det hele forsvandt rimeligt hurtigt. Jeg synes måske ikke, at desserten helt fik hevet den gamle traver, som en banana split nu engang er, ind i 2016, ikke iført nævneværdige nye klæder i hvert fald, men det smagte godt under alle omstændigheder. Banan, is og chokolade er jo også altid en vinder kombination.

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (12)

Det kostede 422 kr for de fire retter samt den lille appetitvækker, hvilket jeg synes er en rigtig fin pris for fire gode retter mad. Præsentationen manglede bestemt ikke noget. Det hele så flot ud og smagte godt. Retterne mangler dog lige at blive pudset lidt af, inden de når helt op på det høje niveau. Det er detaljerne, der gør en god ret til en fantastisk ret. Tjenerne var vældig flinke og hjælpsomme, men hvis man vil skubbe albuer med de fine restauranter, så skal man for eksempel altid servere for kvinderne først. Ikke at det gjorde mig noget, men det overraskede mig lidt, fordi de selv lægger op til, at deres restaurant Kejserstuen er et fint gourmetsted.

Vores besøg var derfor, alt taget i betragtning, lige så vellykket som sidst, og vi kommer gerne igen en anden gang, men jeg tror ikke, at det endnu er lykkedes Kejserstuen at hive sig op på det høje gourmetniveau, som de ser ud til at stræbe efter. Men mon ikke de når der op på et tidspunkt, for potentialet er der.

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (2)