Arkiver

The Diner i Vejle

Dansk

I løbet af sommerferien besøgte vi “The Diner”, som er en amerikansk inspireret restaurant, der blandt andet ligger i Vejle. Det endte med morgenmad, selvom vi havde haft øjne på deres burgere, men morgenmad passede bedre i forhold til babyens sove- og spisetider.

Vi var fire voksne og en baby afsted, og de fleste valgte at prøve stedets “All-American brunch”, hvor man for 100 kr fik lidt med af det hele. Der var nok til at blive mæt af, med alt fra pandekager til French toast (arme riddere), røræg, bacon og pølser samt yoghurt, nogle lidt for mørke kartoffelrösti og toastbrød.

Med “toastbrød” menes der virkelig det kedeligste, billigste brød, man på nogen måde kan finde, og det var også dét, som de brugte til at lave deres arme riddere med, så sidstnævnte var virkelig ikke værd at komme efter. Bestil aldrig deres French toast hvis du kan undgå det! Der var ikke engang smag i – det var bare stegt i lidt smør – undskyld, det var nok margarine, det er billigere – og så med lidt flormelis strøet på toppen. Det var virkelig det kedeligste, jeg nogensinde har fået serveret på restaurant.

Måske bortset fra babyens bolle med ost, som ikke var en bolle, men sådan et slags billigt kuvertbrød, som man normalt køber en pose med 20 i for 5 kr. Og selvom det ser sådan ud på billedet, så var der ikke to skiver ost på – der var bare en lille, tynd eksta skive, så brødet så dækket ud. Den lille frøken er ellers helt vild med ost, men denne her gang var der ikke meget til at vække hendes interesse. Hun gjorde et ihærdigt forsøg, men endte i sidste ende med at spise sig mæt i min ret i stedet.

Vi var nemlig til gengæld begge godt tilfredse med den omelet, som jeg havde bestilt. For cirka 80 kr kunne man selv vælge to slags fyld til sin omelet (jeg valgte steak og ost), og man fik en god, stor omelet, som jeg nemt kunne blive mæt af, samt en smule kedeligt toastbrød til at skylle det ned med. Den var overraskende god, så den kunne jeg godt finde på at købe en anden gang.

Ledsageren og jeg måtte også lige prøve deres milkshakes, også selvom det var midt i morgenmadstiden, for det hører sig jo til, når man er på amerikansk diner. Det var vist 2 milkshakes for 80 kr. De smagte udmærket. Jeg kan generelt rigtig godt lide milkshakes, de er bare altid så frygtelig dyre, og de er hurtigt væk igen. 40 kr per milkshake (de kostede lidt mere stykket, hvis man kunne skulle have én) er cirka hvad de tager for dem alle andre steder også.

Hvis man tager på The Diner, så skal man overveje nøje, inden man bestiller. “Hvis man laver denne her ret på den billigste måde, er den så stadig værd at sætte tænderne i?” Hvis svaret er “Nej”, så bestil noget andet. Fik jeg nævnt at man skal lade deres arme riddere blive i køkkenet? Jeg vil nødig have at der hersker tvivl om hvor skuffende de var.

Deres brunchtallerken var dog fin (udmærkede pandekager), deres milkshakes var ok og omeletten var god, så jeg kommer gerne igen, og så mangler vi jo stadig at få prøvet deres burgere.

Reklamer

På Skovbakken

Dansk

Tilbage i påskeferien kombinerede vi en tur i Odense Zoo med en omgang kaffe og kage på Restaurant Skovbakken, der ligger lige ved siden af. De lovede et “stort kaffe-kagebord” for 125 kr per person. Muligvis deres første tanke var en slags buffet, men det var der åbenbart ikke interesse nok til. Ud fra nogle kommentarer fra et hold andre gæster (muligvis der kun var os og dem til kage den dag!) havde de kørt med samme tilbud sidste år, hvor det vist nok var resulteret i en kagebuffet. Men jeg vil hurtigt gøre opmærksom på, at det bestemt ikke gjorde noget, at kagerne blev serveret ved bordet. Det kan nogle gange være lige så godt, andre gange endnu bedre, og så selvfølgelig også ringere, men sidstnævnte var ikke gældende her.

Prismæssigt følte vi, at vi fik noget for pengene. Restauranten var flot og pæn og ren, og alle kagerne blev smukt præsenteret. Vi var dog glade ved at vi kom for kagerne, for 125 kr vil jeg gerne give for det, men jeg betaler ikke fx 158 kr for et stjerneskud uden drikkevarer, som man ellers kunne vælge på deres frokostkort. Deres normale priser ligger bestemt i den dyre ende, så gå efter menuerne – her får man mere for pengene.

En lidt kikset ting ved deres hjemmeside er, at der ikke er et rigtigt bookingsystem – i stedet bestiller man bord via en almindelig kontaktform, så man får ingen konfirmation på, at bestillingen rent faktisk er modtaget eller en kvittering i sin inbox. Jeg synes de burde flotte sig lidt og investere i et rigtigt bookingsystem.

Som sagt tog alle kagerne sig godt ud på tallerkenen, men det var ikke dem alle, der var faldet helt rigtigt ud. Tørkagerne havde fået lige lidt for længe i ovnen, så de var lidt for mørkebrune for min smag. De får point for tydeligvis at bruge gode råvarer, men der var rigtig meget chokolade på fadet, hvilket normalt ikke gør mig noget, men her blev den meget mørke og bitre chokolade lidt for meget.

Den mørke chokolade, som nøddehornet og napoleonshatten var dybbet i, overdøvede alle andre smagsnuancer, hvilket jeg dog altid synes sker for napoleonshatten, hvorfor det heller ikke er en af mine favoritkager (selvom jeg naturligvis nærer varme tanker for marcipanen i den). Derudover var der en glimrende chokolade-macaron, og noget som tjeneren kaldte en “brownie”, men jeg ved ikke lige hvor de har fået den idé fra, for det var bestemt ikke en brownie. Det var en meget underlig konstruktion – jeg kan ikke engang rigtig kalde det en kage. For det første knaste massen af sukker, og det skal en god kage aldrig gøre. Derudover så smagte den ubagt og ikke på en god måde. Den smagte meget lig havregrynskuglemasse, bare uden havregrynene. En brownie skal allerhelst være lidt blød og underbagt inde i midten, men det er stadig en kage og ikke en havregrynskugle. Den var meget underlig og smagte ikke særlig godt, hvis jeg nu skal sige det. Det var klart det ringeste indslag. Den var meget massiv og den mørke chokoladesmag slog hårdt i bordet. Det var nødvendigt at spise flødeskum til for at klemme den ned, og heldigvis fulgte der flødeskum med min varme kakao, ellers havde jeg haft problemer.

De sidste to kager var en rigtig lækker mazarinkage, flot pyntet med super frisk flødeskum og bær, samt en udmærket gammeldags æblekage, som jeg ikke kan erindre at jeg har noget negativt at sige om (kan det virkelig passe?).

Der var fejl blandt deres kreationer, men vi havde et dejligt besøg på Skovbakken, hvor vi overordnet set var tilfredse med det vi fik serveret til den pris vi betalte for det, og omgivelserne var også flotte, så vi kommer gerne igen, hvis de serverer kaffe- og kagebord en anden gang.

Bare tapas

Dansk

For noget tid siden var Ledsageren og jeg ude at spise på en restaurant i Odense, der hedder BarTapas. Deres koncept er lidt en kopi af running sushi – i stedet for sushi er det bare tapas, der kører rundt på båndet. For 250 kr kunne man spise alt, hvad man havde lyst til (drikkevarerne var som modargument selvfølgelig ikke billige).

Overordnet set vil jeg gerne komme igen, men der var stadig en del plads til forbedring. Det værste var sådan set at køkkenet kom ALT for meget salt i alle deres retter, og det betød sådan set, at der var nogle retter, som jeg ikke havde lyst til at spise op, simpelthen fordi de var så salte. Præsentationen var ellers rigtig flot, og der var et godt udvalg. Bortset fra oversaltningen, så smagte maden også udmærket.

Restauranten kører med to serveringer – kl. 17.30 og kl. 20. Man kan godt komme dumpende ind af døren (som nogle af de andre gæster gjorde – har de tomme borde, sender de jo nok ikke nogen væk!), som man har lyst til, men hvis man vælger at komme til tiden, så får man frisk mad serveret hele aftenen. Da vi mødte ind omkring kl. 17.30 var båndet allerede fyldt op med alle de kolde retter, såsom chips, hummus (en af Ledsagerens favoritter den aften), noget artiskok med skinke, tomat med ost, bruschetta og så videre. Det var sådan set meget smart, for så kunne vi gå i gang med det samme. Herefter gik køkkenet i gang med at fremstille de varme retter, der blev sendt på båndet i bølger. Der var lidt ventetid engang imellem, hvor vi sad og trommede lidt og ventede på noget nyt, men sådan er det jo, når maden skal være nogenlunde frisk.

Der var et menukort på bordet ved ankomst, der viste den gældende måneds menu, men det afholdt nu ikke køkkenet fra at afvige efter behag, og jeg var lidt skuffet over, at det braiserede lam blev udskiftet med spareribs, hvor marinaden godt nok var god, men kødet var slet ikke tilberedt længe nok. På gode spareribs falder kødet af benet, og her var det noget af en kamp at få det af. Til gengæld var svinemørbraden stegt for længe, så den var blevet tør, og fisken var erstattet af en ALT for salt risotto serveret med blåmusling. Det ville også have været rart, hvis det lune tilbehør i form af en kartoffelret blev serveret samtidig med nogle af kødretterne i stedet for som en ret i sig selv.

Desserterne var lidt så som så. Der var en rigtig flot rabarbertrifli, hvor selve rabarberkompotten var rigtig godt tilberedt – der var både smag og konsistens, men den manglede noget at stå imod med, så jeg endte med at tage noget af marengsen fra citrontærten for at holde rabarbernes syrlighed lidt på afstand (den smule creme, som de havde klattet på toppen, var ikke nok). Citrontærten var dog en af de virkelig ringe retter den aften. Det burde ellers være supernemt at servere sådan en lille citrontærte! En lille sprød bund, lidt lemoncurd (man kan bare købe et godt mærke på glas), og så lidt brændt marengs på toppen – det lyder da meget nemt? Åbenbart ikke for alle. På BarTapas opstod første fejl i de små skaller, som fyldet blev serveret i, for skallerne var simpelthen uspiselige – det var som pap – jeg håber de forstod en hentydning, når jeg møjsommeligt skrabede indholdet ud og lod skallen ligge i skålen! Der var ikke nok citron i tærten, og så var marengsen ikke pisket ordentlig, så det var lidt noget tyndt sjap. Idéen var ellers god nok, men jeg kan ikke sige det samme om udførslen.

Så det var lidt en blandet aften, men jeg er vild med at få lov til at smage mange forskellige ting, så derfor giver jeg gerne BarTapas en chance til, og så må vi jo se, om det hele er lige så saltet og sjappet næste gang.

Både i og udenfor Sæson

Dansk

For noget tid siden var Ledsageren og jeg ude at spise på en restaurant i Odense, der hedder Sæson. Det er en mindre restaurant, hvor de har valgt at skære gevaldigt ned på hyggen for i stedet at mase så mange borde og stole som muligt ind i deres lille spiselokale. De kører med to faste spisetidspunkter (kl. 17.30 og kl. 20), så i det mindste er der ikke et rend af gæster hele tiden, men man sad stadig næsten oven i hinanden. Det eneste, der forhindrer dig i at inddrage de ukendte gæster ved bordet ved siden af i din og ledsagerens private samtale, er det tætte lydniveau, når der klemmes så mange mennesker sammen på ét sted. Når man snakker atmosfære, så synes jeg ikke at Sæson har noget at byde ind med, og det er ikke hér jeg vil tage hen, hvis fokus er på at føre samtale med nogen.

Maden var til gengæld udmærket. Man får 3 retter for 300 kr, men vi fik vores (inklusive en flaske vand) til 240 kr, fordi vi købte billet i forbindelse med Dining Week, som er en tilbagevendende begivenhed, der ligger i uge 7.  Selvom menu og antallet af gæster og spisetidspunkt derfor ikke kunne komme bag på restauranten, så var de alligevel ti minutter forsinket, inden vi overhovedet fik den første ret serveret, der gik rigtig lang tid mellem forret og hovedret, og desserten blev først sat på bordet efter kl 19, hvor vi skal forlade bordet kl 19.30. Det undrer mig, hvordan de alligevel kan virke så uforberedte, når nu de fik alle oplysninger serveret på forhånd (og det var ikke første dag i Dining Week at vi kom på besøg).

Forretten var en meget lækker hummersuppe, hvor det var tydeligt at smage den fede fløde, og det sprøde skind passede godt til. Vi kunne nemt have spist mere af den.

Hovedretten var flot præsenteret, og kødet var meget lækkert tilberedt. Der var intet dårligt på tallerkenen, selvom jeg nu gerne ville have haft lidt flere grøntsager til mit kød. Der var mange små, fine elementer på tallerkenen, og det hele så lige så godt ud som det smagte.

Desserten syntes jeg dog ikke var så velafbalanceret, og selvom konsistensen på isen var god, så smagte den ikke rigtig af noget. Hindbærisen kunne jeg ikke rigtig smage, og chokoladen var meget svag. Der laver jeg altså væsentlig bedre is selv. Vaflen og de små mousser var gode, og så var der æblekompot, der smagte meget godt, men den passede over hovedet ikke til resten af delene på tallerkenen. Æble passer altså ikke sammen med regnbueis. Den kunne have passet til vaflen og de andre smådele, men sammen med is var det bare en underlig kombination.

Jeg syntes det var lidt ærgerligt med desserten, for det hele så så flot ud, det kunne bare ikke leve op til det, som tallerkenen lovede. Den faldt sammen på smagene.

Overordnet set kunne vi godt finde på at komme igen, for det meste af maden – i hvert fald langt de fleste af elementerne – var gode og smukt anrettet, og så ligger prisniveauet også et fornuftigt sted. De havde dog lidt fodfejl til sidst, og helt så hyggelig synes jeg ikke at selve restauranten er, men Sæson Spisested er bestemt ikke slået af banen, og vi siger ikke nej til at komme igen.

Café Victoria

Dansk

2016-cafe-victoria-070816-5

Det kan være lidt svært nogle gange at følge med alle de tænkte indlæg, men her er så endelig et omkring vores besøg på Café Victoria i Rosengårdscentret. Vores besøg er heeelt tilbage fra august måned, men september forsvandt i en tåge af fester og forberedelser, og lige pludselig var det oktober. Café Victoria ligger sådan set rigtig fint for dem, der har barnevogn med (som vi havde), da man også kan sidde “udenfor”. Det er selvfølgelig et plus i vores bog lige pt. Derudover gjorde vi brug af deres søndagstilbud, hvor man i øjeblikket kan få en brunchtallerken samt drikkevarer for 89 kr, hvilket er en god pris.

2016-cafe-victoria-070816-1

Ledsageren valgte den klassiske tallerken med blandt andet røræg, diverse pølser, oste og bacon. Af drikkevarer kan man vælge enten en kop kaffe, en kop te eller en kop varm kakao, og Ledsageren gik efter førstnævnte, mens jeg valgte den varme kakao samt den fransk-inspirerede tallerken.

2016-cafe-victoria-070816-8

Jeg forstår ikke helt, hvorfor man topper et glas (hvilket bliver meget varmt, når man hælder varm kakao i!) op med flødeskum og så ikke giver et sugerør med til at drikke kakaoen nedenunder uden at behøve at spise alt flødeskummet først. Jeg synes det fjerner pointen i at få varm kakao med flødeskum, hvis man skal fjerne det ene før man når ned til resten, og flødeskummet begyndte hurtigt at smelte ned af glasset, så det blev lidt noget gris. Selve kakaoen var ikke noget særligt, men det var rart at kunne vælge det, når man nu ikke er til hverken kaffe eller te.

2016-cafe-victoria-070816-10

Der var rigeligt med mad på tallerkenen – især ostestykket var meget stort, og jeg måtte opgive at færdiggøre det. Brie kan også ligge lidt tungt i sig selv. Det var dejligt, at der var croissant med, da det er én af mine favoritter. Det hele smagte udmærket uden at være noget særligt – til prisen har jeg dog ikke så meget at klage over. Det der trak ned var tærten. Den smagte ikke som sådan dårligt, men det ser virkelig uelegant ud, når de serverer et afskåret stykke, der tydeligvis ikke er friskbagt, da de i så fald ikke ville have behøvet at genopvarme det. Og under genopvarmningen blev siderne lidt for brankede og hårde til at det var helt behageligt at sætte tænderne i. Det ser meget billigt ud og får mig egentlig til at tvivle på, hvor friskt eller hjemmelavet noget af det andet på tallerkenen er. Interesserer man sig for præsentationen, så bager man minitærter – eller serverer i det mindste et stykke fra en tydeligvis frisk tærte – det ville klæde brunchen meget, i stedet for at det hele får et daggammelt udtryk. Derudover var besøget såmænd udmærket, så vi ville ikke have noget imod at komme igen, og slet ikke til 89 kr. Til prisen får man god valuta.

2016-cafe-victoria-070816-7

Aarøsund Badehotel

Dansk

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (1)

Den 1. april var vi ude at spise på Aarøsund Badehotel. Vi har været der en gang før, for mange år siden, og nu måtte vi så se, hvorvidt deres mad levede op til minderne.

Restauranten var pænt besøgt på en fredag aften, og det virkede som om, at køkkenet var lidt presset. Det var i hvert fald ikke alle retter, der blev sat lige hurtigt på bordet. Vi lagde ud med en lille appetitvækker – som de fine kalder en amuse bouche – der bestod af lakseterrine med knas samt passionsfrugtgelé. Det var en fin lille hapser og især geléen var meget lækker. Vi blev dog lidt skuffede, som aftenen skred frem, for vi kunne konstatere, at de andre gæster fik deres appetitvækker serveret på en lille ske i stedet for bare på tallerkenen, så vi må antage at vi var forsøgskaniner hvad angår præsentationen.

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (3)

Herefter blev der hastigt sat lidt brød på bordet sammen med to slags smørelse. Det gik faktisk så stærkt, at tjeneren ikke fik forklaret hvad det var. Vi smuglyttede til hvad de andre gæster fik at vide og fandt ud af, at der var fedt i den lille hvide skål, hvilket jeg sprang over. Begge typer brød var blødt, friskt og velbagt, men den hvide bolle smagte af nøjagtig lige så meget som de billige hvide flutes, som man kan købe i store mængder i det nærmeste supermarked. Det mørke brød havde lidt mere smag i sig, men ikke meget. Det var muligvis med lidt valnød i – det var vanskeligt at vurdere. Det var udmærket brød, men smagsmæssigt ikke særligt spændende. Da vi havde tømt kurven, tilbød tjeneren at fylde op igen, men ekstra smør fik vi ikke noget af.

Den første forret dukkede også hurtigt op og bestod af blinis med creme fraiche, skalotteløg, stenbiderrogn og karse. Selve blinisen var det bedste på tallerkenen, for den var blød, lun og meget frisklavet. De resterende klassiske elementer var der ikke så meget at sige om, men der var lidt problemer med sammensætningen. Der var alt for meget løg og alt for lidt creme fraiche, så rettens største fejl var at den ikke var afbalanceret. Det smagte mere af løg end af noget andet.

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (6)

Herefter gik der en halv time, før næste ret blev sat på bordet, og det er rigtig længe at vente, når man er gravid i 7. måned og meget sulten! Jeg nåede derfor at gøre store indhug på brødkurven og ødelagde appetit, som jeg egentlig hellere ville have brugt på noget andet. Jeg var allerede begyndt at vurdere mørheden af Ledsagerens arm, da tjeneren endelig kom med mere mad.

Denne gang fik vi serveret kammuslinger med gulerodspuré samt blomkål på tre måder: som puré, i tyndtsnittede skiver samt som bittesmå buketter. Umiddelbart inden servering rev tjeneren også lidt trøffel på toppen, hvilket så meget eksklusivt ud, selvom trøflen faktisk ikke smagte af noget. Jeg er ikke ekspert i trøfler, men vi har prøvet det i andre udgaver (blandt andet en trøffel-mayo samt i en ost), hvor trøflen gik fint igennem. Her var det mest dekoration. Retten så dog meget flot ud, blomkålstreenigheden fungerede godt, og kammuslingerne var udmærkede.

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (8)

Cirka 25 minutter senere fik vi vores hovedretter. Ledsageren havde valgt deres hovedret med oksekød, kartoffel, gulerod og selleri, og det blev serveret med en god, kraftig sovs til samt nogle små fyldte pastaer, der også var rigtig spændende. Retten så meget flot ud, og kødet var eftersigende mørt. Gulerodsstykket, der ligger i midten af tallerkenen, så lidt sjov ud, for den var afpillet, så der kun var den indre stang tilbage, hvilket også er den måde, jeg tit spiser mine gulerødder på. Jeg håber dog ikke, at det er sådan, at de tilberedes i restaurantens køkken.

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (9)

Jeg havde i stedet valgt at få deres ret med brisler, hvilket egentlig stod som en mellemret, men tjeneren tog imod ordren uden at blinke, og da retten blev serveret, havde den hovedretsstørrelse, så køkkenet har ingen problemer med at gange lidt op på størrelserne, så alle bliver mætte. Jeg kan godt lide brisler – nogle mennesker er lidt hysteriske med dem, fordi de ikke falder ind under de sædvanlige kødudskæringer, men hvis man tilbereder kødet rigtigt, så er det noget af det mest møre kød man kan finde. Her havde de dog valgt at panere dem efterfølgende i stedet for blot at servere dem “direkte fra gryden”. Dette gjorde ikke så meget, men det var tydeligt at ikke alle stykkerne var lige veltilberedte. Den første brissel var en smule tør og sej, mens de to andre var klart bedre og mere møre. Sammen med brislerne blev der serveret en slags kartoffelflan samt rødbeder og samme kraftige sovs, som Ledsageren fik til sin ret.

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (11)

Herefter nåede vi til desserten, der gik under navnet “Banana split ’16”. Den bestod af en god vanilleis, et stykke bagt banan, tørret banankage, flamberet marengs samt en virkelig lækker og kraftig chokoladeganache (den lille mørke klat, der ligger til højre i billedet). Inden servering blev desserten også sparsomt pyntet med chokoladesovs.

Bananer burde næsten altid serveres bagte, for det fremhæver smagen utrolig meget. Chokoladeganachen var nok det bedste på tallerkenen, og det hele forsvandt rimeligt hurtigt. Jeg synes måske ikke, at desserten helt fik hevet den gamle traver, som en banana split nu engang er, ind i 2016, ikke iført nævneværdige nye klæder i hvert fald, men det smagte godt under alle omstændigheder. Banan, is og chokolade er jo også altid en vinder kombination.

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (12)

Det kostede 422 kr for de fire retter samt den lille appetitvækker, hvilket jeg synes er en rigtig fin pris for fire gode retter mad. Præsentationen manglede bestemt ikke noget. Det hele så flot ud og smagte godt. Retterne mangler dog lige at blive pudset lidt af, inden de når helt op på det høje niveau. Det er detaljerne, der gør en god ret til en fantastisk ret. Tjenerne var vældig flinke og hjælpsomme, men hvis man vil skubbe albuer med de fine restauranter, så skal man for eksempel altid servere for kvinderne først. Ikke at det gjorde mig noget, men det overraskede mig lidt, fordi de selv lægger op til, at deres restaurant Kejserstuen er et fint gourmetsted.

Vores besøg var derfor, alt taget i betragtning, lige så vellykket som sidst, og vi kommer gerne igen en anden gang, men jeg tror ikke, at det endnu er lykkedes Kejserstuen at hive sig op på det høje gourmetniveau, som de ser ud til at stræbe efter. Men mon ikke de når der op på et tidspunkt, for potentialet er der.

2016 Aarøsund Badehotel 010416 (2)

Kagedage på Nimbs Terrasse

Dansk

2016 Nimbs kagebord 270216 (8)

Ledsageren og jeg snakkede på et tidspunkt om, hvad vi gerne ville nå, inden der dukker en baby op om et par måneder, og jeg havde jo både hørt og læst om det eksklusive kagebord på Nimbs Terrasse i Tivoli. Her var så anledningen til at få det besøgt.

Selve restauranten er ganske nydelig, og personalet er høfligt og professionelt. Vi blev anvist et bord ved vinduet, skønt der ikke var så meget at kigge på, da Tivoli var lukket og i gang med større renovationer til når de åbner op igen i april (dog vandrede Tivolis store påfugl stadig rundt udenfor og viftede med halefjerene). Drikkevarer er inklusive i besøget, og vi fik hver et glas Cava, hvor Ledsageren skiftede mellem at drikke af det ene og det andet glas, så vi stadig kunne følges ad. Derudover var friskt vand på bordet, som vi gjorde god brug af, og vi havde frit valg ad libitum mellem kaffe, te og varm kakao.

2016 Nimbs kagebord 270216 (4)

Vi valgte begge den varme kakao, selvom jeg vidste at jeg hurtigt ville blive for mæt til at drikke særlig meget af den, men så havde vi lidt at starte på, mens vi ventede på at kagerne blev serveret. Der kom en tjener forbi to gange i løbet af vores besøg og tilbød at fylde koppen op, men så snart vi var gået ombord i kagerne, havde jeg ikke plads til andet flydende end vand. Det var nu heller ikke en synderlig imponerende kakao, må jeg indrømme. Den smagte meget ordinært og slet ikke så fantastisk, som den varme chokolade vi for nylig fik på Kongebrogaarden. Der var ikke meget chokoladesmag i, og den smagte mest af alt som noget, man lige hælder fra en katon og op i en gryde.

2016 Nimbs kagebord 270216 (6)

Flødeskummet blev også ret kedeligt præsenteret, hvis man nu skal gå helt ned i smådetaljerne. Det så ikke elegant ud i skålen, og når jeg rørte i det med min teske (selve skålen med flødeskum havde ikke sin egen ske med, så vi måtte bruge dem vi rørte i kopperne med) var det tydeligt, at flødeskummet havde stået en rum tid, før det blev sat frem. Der var til gengæld en god portion af det, men jeg må indrømme, at jeg undrede mig over præsentationen, for præsentation er ellers Nimbs spidskompetence.

2016 Nimbs kagebord 270216 (5)

Kagerne blev serveret i deres eget lokale, hvor konditoren gik rundt og introducerede bagværket, fyldte op når fadene blev tomme og hjalp med at skære for, i hvert fald hvad angik etagekagen, hvilket sikkert var en god idé, så den ikke falder ned midt i det hele. Jeg kan med rimelig sikkerhed sige, at det er det smukkeste kagebord, jeg har set. Der var gjort noget ud af alle kagerne, både de store kager, som man skar selv, og de små portionsanrettede hapsere. De var alle sammen meget flotte.

2016 Nimbs kagebord 270216 (7)

En af mine favoritter var de franske makroner med passionsfrugt. Dem fik jeg nogle stykker af, og jeg savner dem allerede. Der var også en meget lækker kage med solbærmousse, der var sprængfyldt af smag, og derudover også bestod af en god chokolademousse. Der var også en hel chokolademoussekage på en rigtig lækker browniebund, og her kunne man virkelig smage, at der blev brugt gode råvarer, for chokoladesmagen var kraftig og gennemtrængende. Jeg tog lidt flødeskum tiltænkt den varme kakao for at stå lidt imod med, for den var fyldig men meget god.

Etagekagen så meget flot ud, men den smagte egentlig ikke af noget særligt. Bundene blev introduceret som Victoria sponge, fyldet var en knapt så spændende og meget tung chokolademousse og pynten var smørcreme. Her var det måske mest skønhed før substans (eller også er det bare de danske smagsløg, der dominerer).

Det britiske tema fortsatte med deres scones, som der var to varianter af – en almindelig og en med rosiner. Vi syntes dog, at der var kommet alt for meget salt i dejen, så det var ikke helt en favorit. Desuden undrede jeg mig over, hvor flødeskummet eller endog den clotted cream var blevet af, for det er ellers traditionelt tilbehør til scones, udover syltetøjet. I stedet blev der serveret smør til, men så skulle de måske have bagt almindelige “danske” boller i stedet for scones.

2016 Nimbs kagebord 270216 (22)

Jeg var også rigtig glad for de små fine citrontærter. Der var god syrlighed i og et godt lag marengs på toppen. Der var små glas fyldt med en slags karamelliseret flødecreme pyntet med jordbærkompot, knasende kugler og lidt friskt jordbær på toppen. Jeg var sådan set mest imponeret over det friske jordbær, der faktisk smagte af noget, for de fleste steder på denne årstid serverer udelukkende “friske” jordbær, der enten er småsure eller smagløse. Men ikke på Nimb. De kaldte cremen for panna cotta, men det synes jeg nu ikke, at den var fast nok til. Karamelcreme er mere passende, og den smagte fint uagtet navnet.

Blandt de små hapsere var der også en lille brownie med saltkaramel, som også var rigtig god, og en slags mazarin med pistacie, der så lidt flottere ud end den smagte. Der var små boller fyldt med creme, smukke citronmåner der smagte mere af marcipan end citron, hasselnøddemakroner halvvejs dyppet i chokolade, kokosmakroner med masser af god kokos, og nogle små høje kager, som jeg ikke lige kender navnet på, men de smagte mere dampet end bagt, så det er muligvis også et britisk indslag.

Der var “frugtflæsk” og tre slags skumfiduser. Skumfiduserne havde en rigtig fin konsistens, men de lyserøde og de grønne smagte ikke af så meget. Til gengæld var den med lakrids rigtig fin. Der var en rigtig fin lagkage, som de vist sagde var lavet med mælkecreme. Den var meget neutral i smagen, men den havde et rigtig flot snit (som jeg ikke rigtig har fået fanget på billederne). Toppen var holdt i rødt med friske bær og den nederste bund var ligeledes rød, mens moussen i midten var lilla. Hvad den skulle smage af udover farven lilla ved jeg dog ikke.

Der var to fine minikager i muffinstørrelse, den ene med æble og den anden med bær. Den med æble var jeg dog ikke helt så vild med, da den smagte som om at der var sejt æbleskræl på toppen. Der var også en cheesecake, hvor bunden var mest spændende og smagte som brunkager. Der var et lunt indslag i form af kirsebær-clafoutis, der blev serveret med en vanillecreme. Jeg syntes at der manglede nogle små skåle til at hælde lidt vanillecreme i til at tage med hen til bordet, for gæsterne tager jo mange små stykker kage på én gang og hælder man vanillecreme ud over sin clafoutis, så ryger det hurtigt på alle kagerne. Jeg synes godt, at der kunne have været lidt mere kirsebær i kagen, men jeg var fan af at der overhovedet var et lunt indslag. Det fortæller også noget om, hvor friske kagerne er.

Der var også en rigtig god bærtærte med et tykt lag bær under låget, og blandt småkagerne fandt vi én med abrikos og én med dild/krydderurter. Sidstnævnte fungerede sådan set rigtig fint og smagte ikke dårligt eller underligt, selvom det er sjældent at jeg får småkager med krydderurter i, men det var ærgerligt, at der også her var kommet lidt for meget salt i småkagedejen. Den sidste småkage, som jeg troede ville være en tør chokoladesmåkage, viste sig i stedet at være en både blød og lækker chokoladekransekage, så den var også rigtig god.

Jeg har for længst mistet overblikket over hvor mange forskellige elementer, der var på kagebordet, så jeg håber, at du har fulgt bedre med! Der var selvfølgelig også frisk frugt, hvis man lige trængte til en ganerenser, men dér nåede jeg aldrig hen. Desuden har jeg glemt at nævne kyskagerne, som så meget fine ud, men det var det eneste ud over frugten, som jeg ikke nåede at smage, da ren marengs ikke er det jeg er mest vild med. Ledsageren fortalte dog, at de smagte godt, og de så i hvert fald vældig dekorative ud. Kyskager er faktisk en nem og enkel måde at lave spiseligt pynt til et kagebord.

Vi var meget, meget mætte, da vi endelig nåede den sidste kage. Nimbs kagebord er smukt, veldækket og varieret, og det er jo en sand drøm for kageelskere. Prisen for et besøg? 300 kr. per person. Kommer man i Tivolis åbningstid, så skal man lægge indgangsbillet til Tivoli på yderligere cirka 100 kr. oven i – hvilket også er grunden til at vi valgte at besøge stedet, da vi gjorde.

Er det så pengene værd? Tjaaaa … Jeg har bestemt ikke fortrudt mit besøg, og jeg kunne godt – mange år nede af vejen – finde på at komme igen, men det er ikke et sted, som jeg vil besøge ofte, for 300 kr. for kage ad libitum, også af denne kvalitet, er rigtig mange penge. Er du kageelsker, så giver Nimb dig en kageoplevelse for livet, men som “hverdagskost” er prisen lige i overkanten. Jeg kan jo også se fra diverse anmeldelser andre steder, at de har sat prisen 50 kr. op siden for bare to år siden, så de ved nok, hvad de vil have for det. Skal man betale de cirka 100 kr. oven i for overhovedet at komme ind i Tivoli, så synes jeg personligt, at det bliver alt for dyrt.

Ja, men er det så pengene værd? For kageentusiasten, der kan værdsætte kvaliteten, som der diskes op med, og for oplevelsen, der kun dukker op én gang i årtiet – ja! For andre …. så er der billigere alternativer, hvis man gerne vil have et stykke kage til kaffen.

Fra burger til smulder

Dansk

Tidligere på ugen var vi inviteret ud at spise med mine forældre. Min mor havde givet min far et besøg på Burger Anarchy i fødselsdagsgave, og da Ledsageren gerne ville nå at spise dér (igen) inden babyen melder sin ankomst, så foreslog vi at slå følgeskab. Burger Anarchy er et meget populært sted, og vi var glade for, at vi havde bestilt bord, også selvom det kun var en onsdag aften, for der var flere besøgende, der måtte gå forgæves. De laver også nogle spændende burgere, men jeg glemmer altid, at det faktisk ikke er et særligt hyggeligt sted. Det er meget larmende, så det er ikke et sted man tager hen, hvis man gerne vil sidde og konversere over maden. Det er næsten nødvendigt at råbe hinanden op.

På menukortet har de noget, der hedder “Dirty Dozen”, hvor man får 6 forskellige sliders (mini-burgere) per person til 2 personer, og da både min mor og jeg godt kan lide at smage lidt forskelligt og Ledsageren påstod, at han godt kunne spise 6 sliders, så forsøgte vi at bestille det og så dele imellem os tre. Men dét må man ikke. De går åbenbart meget op i hvem der bestiller hvad på Burger Anarchy, hvilket jeg synes er ret fjollet af dem – især fordi de kunne have tjent flere penge på os hvis vi havde bestilt deres Dirty Dozen end det vi så endte med at bestille. De kaldte det en “udfordring” til to personer, men jeg synes ikke det er nogen udfordring, medmindre man rent faktisk vinder et eller andet ved at gennemføre – om ikke andet så at blive skrevet på en liste på væggen over folk, der har klaret opgaven. Jeg synes det er et ret tåbeligt koncept.

2016 Burger Anarchy 170216 (4)

Min mor og jeg endte så med at bestille deres slider-menu, hvor man får 3 sliders hver. Denne gang bestod menuen af vildsvin, lam og deres “Homer”, som primært er kendt for at være med løgringe. Ledsageren bestilte den store udgave af Homer-burgeren. Burgerne var også udmærket denne gang, men jeg husker dem egentlig som bedre sidste gang. Jeg synes, at der var mere smag i sidst.

2016 Burger Anarchy 170216 (6)

Af tilbehør delte Ledsageren og jeg løgringe, håndskårne (store) pomfritter samt skinny (små) pomfritter. Løgringene var gode og af pomfritterne var de håndskårne bedst. De små var lidt besværlige at sidde med, for man spiser jo mest med fingrene. Vi prøvede også tre forskellige typer dyppelse, blandt andet karl johan mayo, løvstikkemayo samt barbecue sovs. Sidstnævnte synes jeg ikke smagte af noget særligt (det smagte som det vi selv køber på flaske), og de to andre var heller ikke specielt gennemtrængende i smagen. Vi savnede deres trøffelmayo, som de åbenbart har valgt at droppe fra menukortet af uvisse årsager, for dén var både usædvanlig og havde god smag i sig.

2016 Burger Anarchy 170216 (1)

Vi var også tre, der prøvede deres milkshakes. To bestilte vanille/oreo og en anden bestilte chokolade/maltesers. Jeg fik også lov til at prøve den med maltesers, men det sagde vi ikke til nogen af de ansatte, for så var vi sikkert blevet smidt ud for at dele! Den med maltesers var nok den mest spændende, men begge varianter smagte fint. Oreo-kiksene smagte nu ikke synderligt meget igennem, men man kunne se, at der i det mindste var blevet blendet nogen med. Men jeg synes at 45 kr er alt for meget for sådan et lille glas.

2016 Burger Anarchy 170216 (3)

Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så synes jeg faktisk det var Burger Anarchys dårligste præstation indtil videre, ud af de tre gange jeg har været der sammen med Ledsageren. Det er lidt ærgerligt, hvis de er begyndt at slække på tingene. Men jeg synes især at det giver dårlig stemning, at de er så nøjeregnende med, hvem der bestiller hvad. Jeg går ikke på restaurant for at tjenerne skal sidde og kigge mig over skulderen og fortælle mig, hvad jeg må og ikke må.

Desserten sprang vi over. Der synes jeg heller ikke at Burger Anarchy har noget at byde ind med. Vi prøvede desserten en af gangene vi var der og var ikke imponerede. Derfor havde jeg også tilbudt at stå for desserten selv, som vi spiste hjemme hos os. Vi var også efterhånden MEGET mætte, og jeg ville ikke have været i stand til at spise fire sliders, hvis det var kommet der til, da jeg knapt nok kunne spise de tre, som jeg havde bestilt. Vi holdt derfor en lille kunstpause indtil kl. 20, hvor vi så fik smuldrekage med rabarber, marcipan og hakkede mandler, serveret med flødeskum.

Jeg er rigtig glad for smuldrekager, for de smager generelt fantastisk, kan varieres i det uendelige, og så er de meget nemme at lave. De store stykker af marcipan gjorde bestemt ingen skade i kagen. Det eneste negative, jeg kan finde på at sige om smuldrekager, er, at de ikke er særligt fotogene, men det er jo altid at foretrække frem for en flot kage, der smager dårligt.

Lifligheder på Lieffroy

Dansk

2016 Lieffroy 100216 (1)

Omkring december sidste år var der et tilbud på nettet, hvor man sparede 40 % på en fire-retters-menu på Restaurant Lieffroy i Nyborg. Det er egentlig ikke en restaurant, som jeg rigtig havde hørt om før, men en tidligere kollega havde nævnt og anbefalet stedet. Jeg havde én gang tidligere set et lignende tilbud til samme sted, men da var der udsolgt, inden jeg tog mig sammen til at reagere. Så denne gang nølede jeg ikke og købte to værdibeviser til Ledsageren og jeg med det samme, hvilket var fornuftigt, for klokken var ikke engang 9.30 før alle 600 værdibeviser var revet væk.

I onsdags oprandt så dagen for vores nyeste restauranteventyr. Vi havde bestilt bord til kl. 18, og det var helt mørkt, da vi kørte afsted på de smalle, snørklede veje. Restauranten ligger superflot ned til vandet, så kommer man forbi i de lysere perioder af året, er det nærliggende at tage en slentretur langs stranden. Vi kan godt forestille os, at Lieffroy har lidt svært ved at fylde bordene på denne tid af året, for udsigten forsvinder helt i nattemørket, også selvom klokken kun er 18. Jeg tror dog, at der til gengæld er fyldt godt op om sommeren.

2016 Lieffroy 100216 (3)

Jeg synes, at vi fik et af aftenens bedste placeringer, for vi sad lige ved siden af brændeovnen, hvilket jeg synes var væsentligt hyggeligere end de reflekterende vinduespladser, hvor man alligevel ikke rigtig kunne se noget.

Personalet var meget høfligt og hjælpsomt, og der blev spurgt ind til vores drikkevareønsker. Man kan selvfølgelig tilkøbe en vinmenu, og derudover har de også en kørevenlig vinmenu til 180 kr, hvilket vi ikke gjorde brug af, men jeg synes det er et fint tilbud at have. Ledsageren bestilte et glas rødvin og lod det være op til tjeneren, hvad det skulle være. Et enkelt glas kostede 105 kr, så det er ikke billige vine de ligger inde med på Lieffroy. Jeg bestilte en spændende saft med lime og mynte, der leveres af Ebeltoft Gårdbryggeri. Hos Lieffroy tog de 45 kr for hvad der svarer til et glas, men jeg vil holde øje med saften i butikkerne og håbe, at man her kan købe dem til lidt billigere penge, for den smagte faktisk rigtig godt. Den duftede mere af mynte end den smagte, hvilket ikke gjorde noget, da mynte nogle gange godt kan blive for meget, hvilket den ikke var her.

2016 Lieffroy 100216 (6)

Det virkede som om, at stort set alle aftenens gæster havde købt det samme tilbud som os, for alle så ud til at få serveret de samme fire retter. Vi nøjedes dog ikke med fire for til at starte på blev der sat en lille amuse bouche på bordet sammen med dagens brød. Egentlig var der to små retter. Den ene var en fantastisk luftig jordskokkesuppe med persillepesto. Den skarpe, grønne farve stod i flot kontrast til selve suppen, der som sagt var meget let og luftig. Supper kan tit være lidt tunge at arbejde sig igennem, men denne her var let som en fjer, og den var faktisk i lang tid min favoritret den aften.

2016 Lieffroy 100216 (7)

Udover suppen var der også en lille hjertevaffel med ål og syltede grønne jordbær samt et eller andet dressing, der vist var med sennep. Brødet var tydeligvis friskbagt med en god. sprød skorpe. Det ene var bagt med mørkt ale og sikkert maltmel, det andet var vist med kærnemælk. Dertil blev der serveret smør samt en krydderurtesmørrelse med blandt andet basilikum (baseret ud fra hvad vi lige kunne smage os frem til).

2016 Lieffroy 100216 (10)

De fyldte desuden op i brødet løbende hele aftenen. De kunne slet ikke klare at se en tom brødkurv uden at der straks kom en ny ind. Det bør dog også nævnes, at deres retter er meget små. Jeg blev rigeligt mæt, men Ledsageren var glad for det ekstra brød, og det er ikke et sted, hvor man går ind og kun bestiller hovedretten og bliver mæt på den, med mindre man virkelig spiser som en fugl.

2016 Lieffroy 100216 (8)

Herefter blev den første forret serveret, hvilket var kammusling med syltede stikkelsbær, blød og cremet broccolipuré samt en røget muslingesauce. Kammuslingen (for der var altså kun en enkelt til hver) var blød og lækker og stegt ligesom en kammusling bør steges. Om den var ensom, dér helt alene på tallerkenen, vides ikke.

2016 Lieffroy 100216 (11)

Næste forret var dagens fangst, hvilket i dette tilfælde var torsk, stegt sprødt på den ene side, serveret med grillede miniporrer, en cremet løgpuré samt hollandaisesauce. Ledsageren er ikke så vild med torsk, fordi han har dårlige barndomsminder om den kogte udgave i lange stimer, så han var meget positivt overrasket over denne udgave. Det hele smagte rigtig lækkert, og jeg synes især at lægpuréen var meget spændende.

2016 Lieffroy 100216 (14)

Hovedretten var marginalt større end forretterne og bestod primært af farseret perlehøne og kål. Perlehønen var velstegt, og den farserede del havde blandt andet svampe i sig. Lieffroys retter er meget komplicerede, så jeg nåede kun at opfange halvdelen af det tjeneren fortalte, da hun introducerede retten. Der er mange små komponenter i, hvilket så også er noget af dét, der gør deres mad til noget særligt. Jeg syntes måske at farseringen fyldte lidt for meget i forhold til selve kødet, for der var lige meget af begge dele, og jeg syntes ikke at farsen smagte af noget specielt alene. Til gengæld var skindet på toppen stadig sprødt, og de dusinvise måder det lykkedes dem at inkorporere kål i retten på fungerede rigtig godt. Der var blandt en lille kållasagne, der bestod af tre forskellige slags bagt/dampet kål, blandt andet rødkål, og jeg erindrer ikke lige de to andre varianter. Den del kunne jeg særligt godt lide. På toppen var der også bitte små, sprøde kartoffelchips, og Ledsageren var meget glad for den dybe, mørke sauce. Der var også et par skefulde blød kartoffelpuré til, gemt væk blandt alt det grønne.

Vi holdt en lille kunstpause, før desserten blev serveret, og den viste sig at være aftenens favorit for os begge to. Desserten bestod af en rigtig lækker mangosorbet, blød og frisk, samt en cremet og fyldig chokoladeparfait. Dertil blev der serveret en sprød tuille, små toppe af både kakaocreme og en mere syrlig ymer/flødeostecreme. Prikken over i’et var dog de små kager på tallerkenen. Når man snakker om mad på dette niveau, så er det de små detaljer, der enten hæver eller sænker retten, og det faktum at de små kager var så friskbagte, at de var lune, gjorde en rigtig god ret til noget fantastisk. Det føltes lidt fjollet at falde i svimer over så lidt, men det var virkelig dét, der gjorde det største indtryk.

2016 Lieffroy 100216 (19)

Normalprisen for tre retter er 400 kr, hvilket jeg ikke synes er dyrt, når man taler om denne kvalitet, selvom man bør være opmærksom på, at det ikke er store portioner, man får serveret. Til gengæld kan du spise dig mæt i så meget godt brød, som du orker. Vi havde en forrygende aften, og Lieffroy røg hurtigt op på vores Top 5 over fantastiske restauranter. Der blev brugt gode råvarer på spændende og fantasifulde faconer og sammensat på en smuk og delikat måde. Vi håber bestemt på at komme igen – gerne en sommerdag, hvor vi kan drage større nytte af udsigten.

2016 Lieffroy 100216 (2)

På Kongebrogaarden

Dansk

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (8)

I weekenden var Ledsageren og jeg på weekendophold. Jeg havde givet ham et hjemmestrikket gavekort i fødselsdagsgave med to valgmuligheder, og han besluttede, at vi skulle besøge Hotel Kongebrogaarden i Middelfart. Hotellet har hele 5 stjerner, og det ligger i rigtig smukke omgivelser med vand, grønne områder og udsigt til de to broer.

Middelfart ligger ikke langt fra os, så vi kunne tage det stille og roligt lørdag morgen. Efter morgenmaden kørte vi til Middelfart by, hvor vi kiggede lidt i byens butikker, og herefter kørte vi ud til hotellet, hvor vi parkerede og gik en tur i området. Vejret så lidt gråt ud, men det holdt sådan set rimeligt, så der blev ikke behov for regntøj og paraplyer alligevel, selvom vi var dukket forberedte op.

Lidt billeder fra området:

Efter gåturen opsøgte vi receptionen. Klokken var kun cirka 14, og vi vidste godt, at officiel indcheckningstid var kl. 15, men vi tænkte, at vi ville spørge alligevel. Derudover har hotellet også indendørs svømmepøl, og de har en rigtig god service, da man har lov til at benytte sig af den fra kl. 12 på indcheckningsdagen samt efter udcheckning, hvilket jeg synes er en rigtig god detalje, der ikke koster dem noget. Vandet var dog lidt til den kølige side, så det tog mig mange minutter at komme hele vejen i, og vi blev ikke hængende alt for længe. Vi var dog rigtig glade for, at vi udnyttede poolen da vi gjorde, for vi kunne observere, at flere af de andre gæster gjorde brug af den efter indcheckning, mens vi havde den helt for os selv mellem kl. 14 og 15.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (52)

Klokken var stadig ikke helt 15, da vi dukkede op fra poolområdet igen, så receptionisten tilbød os lidt kaffe og kage, imens vi ventede. Vi fandt aldrig helt ud af, om det bare er med i prisen, men vi betalte i hvert fald ikke for det, så det var også rigtig luksus! Der blev hidkaldt en tjener, der forklarede at dagens kage enten var gammeldags æblekage (og så vidste jeg med det samme, at Ledsageren var solgt) eller krydderkage (hvilket jeg valgte). Jeg er ikke kaffedrikker og ikke så tit til te, så jeg spurgte, om de havde varm kakao, hvortil tjeneren svarede, at “Det kan de sagtens lave”, hvilket jeg også syntes var imponerende. Det var tydeligvis ikke noget, de normalt diskede op med, men tjeneren havde ikke behov for at tjekke med køkkenet for at vide med selvsikkerhed, at dét ikke ville være et problem. Ledsageren valgte så at bestille det samme.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (16)

Det var dog ikke helt varm kakao, de serverede – i stedet var det varm chokolade, og den var meget lækker. Det var tydeligt, at den var sammensat af gode råvarer, og den havde den helt rigtige chokoladeprocent. Nogle gange, når restauranter laver varm chokolade, har den tendens til at blive meget mørk og en smule bitter, men denne her var lige tilpas. Og så var der vanille i flødeskummet!

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (18)

Jeg fik også smagt på Ledsagerens gammeldags æblekage, som han også var vældig tilfreds med. Den smagte godt, selvom konsistensen var noget anderledes, end jeg normalt forbinder med en sådan dessert, da æbledelen var meget glat ligesom gelé hellere end en mos eller kompot. Det gjorde dog ingen skade.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (15)

Jeg var også vældig tilfreds med min krydderkage, som havde en rigtig god svampet konsistens. Den var ikke så fotogen, men det er også vanskeligt med så mørk en kage. Den blev serveret med små, hvide marengs, en hvid chokoladeganache (det er de små toppe) samt store stykker af mørk chokolade med tørret hindbær. Den mørke chokolade var lidt for mørk for mig, men Ledsageren hjalp med at få dem til at forsvinde. Jeg var imponeret over, hvor meget der blev gjort ud af præsentationen af et simpelt stykke eftermiddagskage.

Efter eftermiddagskaffen var vi godt mætte, så vi fandt vej tilbage til receptionen for at checke ind. Vi havde købt et gourmetophold, der inkluderede vinsmagning om eftermiddagen, velkomstdrink før middagen samt en fire-retters-menu om aftenen, men vi havde hørt nogle af de andre gæster snakke om, at de havde byttet vinsmagningen til noget kaffe og kage i stedet, hvilket vi også valgte at gøre. Vi bestilte denne til efter middagen. Om aftenen hørte vi nogle af de andre spisende, der havde deltaget i vinsmagningen, snakke om, at den var trukket ud og havde taget en hel time, så alt i alt var vi tilfredse med, at vi slap for det!

Vi havde bestilt et standardværelse men betalt ekstra for at få bæltudsigt, og det var også ganske tilfredsstillende. Vi boede på 1. sal, hvor vi havde en lille balkon med udsigt til begge broer. Besøger man hotellet på et lidt lunere tidspunkt af året er det et ideelt sted at sidde og nyde udsigten.

Standardværelset var ikke stort, men det var rent og pænt og havde hvad det skulle have. Badeværelset var lidt til den lille side, og det var ret irriterende at vandhanen (både håndvask, bruser samt i poolområdet) var to separate haner, så man hele tiden skulle stå og skrue frem og tilbage på det varme og kolde vand i desperat søgen efter en anvendelig temperatur.

Eftermiddagen gik med afslapning, og da klokken var cirka 18 gik vi ned til restauranten, hvor vi fik anvist et bord i barområdet. Den ene tjener havde helt styr på tingene, også at jeg var gravid og ved bestilling havde efterspurgt en alkoholfri velkomstdrink. En yngre og noget nyere i faget tjener viste os til bords og tog imod vores bestilling. Ledsageren fik et glas bobler, og jeg blev spurgt, hvad jeg godt kunne tænke mig, hvilket var lidt overvældende, da jeg ikke anede hvad de havde, og hun havde ikke fremvist et drinkskort. Hun sagde så, at de havde hyldeblomst, hvilket jeg takkede ja til.

Ledsageren fik også serveret et omfattende vinkort og spurgt, hvad han gerne ville have til maden. Han sagde, at han gerne ville have et glas hvidvin og et glas rødvin og spurgte, om de havde en husets vin, hvilket tjeneren svarede at de ikke rigtig brugte hos dem, men at han godt kunne købe i glas. Herefter efterlod hun os med vinkortet, mens hun forsvandt for at hente vore drinks samt de tilhørende snacks, og Ledsageren bladrede formålsløst igennem de mange sider uden at blive klogere. Da hun returnerede, måtte Ledsageren tilkendegive at vinkortet ikke havde hjulpet, da det ikke var til at se hvilke vine, der kunne købes i glas. “Det er alle dem til under 500 kroner,” svarede tjeneren, hvilket jeg mente at hun burde have sagt fra starten, især når Ledsageren sagde, at han gerne ville købe i glas. Men det er så også derfor at vi antager, at hun er ny på hotellet. Ledsageren nåede til enighed med tjeneren om, at der blot blev valgt et passende glas hvid- og rødvin til maden.

Min hyldeblomstdrink var uden dikkedarer og smagte udmærket og forfriskende. Vores snack bestod af blå kartoffelchips samt ristede græskarkerner, hvilket var fint at starte på. Jeg var kun halvvejs gennem min drink, da tjeneren returnerede og fortalte, at vores bord var klar, hvorefter vi vandrede ind i selve restauranten, hvor maden blev spist med kobberbestik.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (28)

Der dukkede hurtigt en anden tjener op, og der blev snarligt fremsat koldt vand, godt brød samt en konkylie ifyldt “smør med brunet smør og kærnemælk”, hvilket så vældig dekorativt ud og passer rigtig fint til hotellets placering.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (33)

Vi havde fået fortalt, at første ret var løgsuppe, men det var bestemt ikke, hvad jeg havde forventet. Når jeg hører løgsuppe, så tænker jeg “klassisk fransk med ostebrød”, hvilket også er godt, men det var slet ikke i nærheden af hvad der blev serveret. Tallerkenen startede med at se således ud:

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (35)

Det ses ikke så tydeligt på billedet, men det er makrel, der ligger nederst, pyntet med et eller andet sprødt, lidt grønt og løgpulver. Herefter blev suppen, som var en meget koncentreret løgfond, hældt over, så vi endte med denne tallerken:

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (36)

Så retten var nærmest sin egen underholdning. Dette var vist Ledsagerens favoritret denne aften, fordi suppen var så kraftig og smagte godt igennem, mens den faktisk blev lidt for kraftig for mine smagsløg, men sådan er det også derhjemme, hvor Ledsageren kan tage meget mere salt og peber end mig.

Ret nummer to var til gengæld MIN favoritret. Det var oksecarpaccio med syltede grønne tomater og en helt fantastisk og meget grøn dildskum. Den så meget tiltalende ud og var meget let i smagen, selvom der så ud til at være en stor mængde skum på tallerkenen til at starte med. Den var rigtig spændende.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (38)

Eftermiddagens varme chokolade med flødeskum fyldte stadig godt i maven, så jeg var faktisk allerede godt mæt, da vi var færdige med anden ret, så jeg gruede lidt for hovedretten. Denne bestod af en god kartoffelmos med kalveculotte (eller noget lignende) samt gulerod i flere afskygninger. Der var gulerodspuré, stegte gulerødder samt store, tynde stykker gulerod på toppen. Der var to store stykker kød, og vi kunne få mere, hvis vi efterspurgte det, hvilket jeg dog ikke følte behov for. Faktisk kunne jeg kun spise det ene stykke, så Ledsageren tog sig af resten, for kødet skulle i hvert fald ikke gå til spilde.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (39)

Jeg ved ikke, om tjeneren havde observeret, at vi så meget mætte ud, men der gik i hvert fald godt en time fra hovedret til dessert blev serveret, hvilket passede mig fint. Så kunne jeg nå at opsamle appetit til rent faktisk at smage på den. Vi havde fået at vide, at desserten var en abrikosdessert, så vi sad og fantaserede lidt om, hvordan den ville se ud, og hvordan vi selv ville lave den, hvis det var. Nu er det lidt synd for restauranter for tiden, for efter vores besøg på Fakkelgaarden så sammenlignes alle restaurantdesserter automatisk med den, vi fik serveret dér, for Fakkelgaardens dessert lå så meget højere i elegance, design og udførelse end alle andre vi indtil da havde smagt, at det er svært at hamle op med. Kongebrogaardens abrikosdessert var GOD, men Fakkelgaardens var FANTASTISK på et helt niveau for sig.

Men det var stadig en rigtig god dessert, selvom vi synes det var synd, at den blev serveret gemt væk i en lille, sort gryde, så man ikke rigtig kunne beundre den. Jeg synes jo, at en abrikosdessert skal stå skarpt gul. Bunden var en lækker clafoutis-kage og på toppen var en lækker abrikossorbet drysset med revet marcipan og citronmelisse. Vi syntes dog, at der var lidt for meget citronmelisse, da det fjernede fokus fra abrikossmagen, der jo burde være i centrum, men derudover var det en meget god dessert.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (42)

Efter desserten besluttede vi os for at holde en pause inden vi indtog vores tilbyttede kaffe, så vi gik en kort tur ned til vandet. Ledsageren fik taget et flot billede af den ene bro:

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (46)

Efter en pause gik vi tilbage til pejsestuen, hvor vi også havde fået vores eftermiddagskaffe, og vi fortalte tjeneren, at vi havde byttet vinsmagning til kaffe, hvilket dog ikke inkluderede kage men i stedet petit four – hvilket jeg såmænd også var glad for, da jeg ikke var sikker på, at jeg ville have godt af at spise endnu et stykke velsmagende kage. Af drikkevarer valgte vi at dele en kande te, men da Ledsageren efterspurgte citronte, svarede tjeneren, at det havde hun aldrig hørt om før, så det havde de nok ikke (hun er nok heller ikke den store tedrikker). Vi fik i stedet en udmærket solbærte.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (51)

Der var tre stykker fyldt chokolade til hver, og det så ud til at være hjemmelavet. Den ene var en lidt blød chokolade dyppet i kakaopulver med fin smag af pebermynte. Der var også en mørk chokolade med kokosfyld samt tørrede hindbær på toppen, og så var det vist noget bær i den sidste.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (50)

Vi afsluttede vores ophold med en morgenbuffet dagen efter. Udvalget var egentlig ikke så stort og overdådigt, som jeg havde forventet, men der var mange gode ting at afprøve alligevel. Der var franskbrød, rugbrød og små hjemmebagte rundstykker, en rigtig fin omgang røræg med bacon (desværre ingen pølser), lun leverpostej, nogle fine grøntsagstærter, en håndfuld forskellige oste samt diverse pålæg, som jeg sjældent når frem til om morgenen. Der var også diverse cornflakes og mysli, små glas med skyr og små glas med birchermysli (som vist er mysli lagt i blød i yoghurt/skyr natten over). Til at pynte toppen med var der forskellige kompotter, hvor de marinerende jordbær så rigtig fine ud men havde en meget underlig bismag, så jeg tror de var blevet dårlige! Det var lidt ærgerligt. Der var også hjemmelavet syltetøj, der dog var meget sødt, samt hjemmelavet nutella, som til gengæld havde en god smag og konsistens.

Der var også pandekager, som vi dog ikke var helt så begejstrede for. De var ikke tynde nok til at være almindelige pandekager og ikke luftige nok (samt for store) til at være amerikanske pandekager, så de ville have haft mere glæde af at vælge det ene eller det andet. Til gengæld var deres hjemmebagte brunsviger helt fantastisk, og det ene af de to stykker jeg fik (vi blev naturligvis nødt til at tage et stykke at slutte af på også) var stadig lunt, så mere friskbagt kunne det ikke blive. Bunden var blød og svampet, remoncen fantastisk og lækker og toppen sprød. Det var så absolut den bedste brunsviger vi nogensinde har smagt, og vi ærgrede os over, at vi ikke kunne spise mere af den. Vi savner den allerede.

Vi havde en helt fantastisk tur, og det var dejligt at komme lidt væk og få slappet af. Kongebrogaarden er lidt til den dyre side, og det kostede cirka 100 kr per glas vin, som Ledsageren fik, men hele hotellet oser også af kvalitet og luksus, så vi kommer gerne igen en anden gang.