Arkiver

Den Blå Planet

Dansk

Jeg forsøger ihærdigt at nå igennem alle mine billeder fra 2018 inden årets udgang, men det hele er en smule hektisk i øjeblikket med alt hvad der skal nåes inden jul, så vi må se om det lykkes. Jeg har endelig fået sorteret i alt det jeg pt har liggende i min billedmappe – men det er så også kun fordi jeg helt bevidst har ladet være med at overføre alle de nye billeder, der venter på kameraet, for så når jeg aldrig til bunds i listen!

Men her kommer så en række billeder fra vores besøg på Den Blå Planet, som vi gæstede da vi i efterårsferien (det er jo snart et par måneder siden) indlogerede os i familiens lejlighed i København. Min onkel og tante var udenlands, og så går der ikke lang tid, før der er rift om pladserne hjemme hos dem.

Lilleskatten tog køreturen nogenlunde, men hun blev temmelig utålmodig de sidste 10-15 minutter inden ankomst. Forhåbentlig kan hun klare en lidt længere tur til sommer, hvor vi regner med at skulle på visit i Nordjylland.

Jeg kan godt lide at kigge på fisk, og det kan Frøken Curie heldigvis også, og Den Blå Planet har et flot akvarium, hvor man også kan se hajer. Stedet var noget mindre, end det så ud til ved ankomst, men der er en rigtig fin hajtunnel, og jeg synes bestemt det var et besøg værd. Det var meget bedre end Eksperimentarium, som vi også besøgte, og her var det ikke til at være for efterårsferiebørn, som bare puffede Lilleskatten til side, hver gang hun forsøgte at komme hen og kigge med. Den lille stakkel. Så tog vi ud og så på fisk i stedet. Det var meget bedre.

Reklamer

Sommer i sommerhuset, Del 2a

Dansk

Der er gået lidt længere tid siden sidste indlæg end jeg havde håbet på, men nu når vi til billederne, trods alt.

Sommerferien fortsatte med en tur til panser- og brandbilsmuseet i Oksbøl. Stedet var noget mindre end vi havde regnet med, men kan man lide brandbiler og panservogne kan man nok godt få en lille time til at gå. Der var også et større legeområde, hvor Lilleskatten var helt vild med legehuset. Det lille legeområde var sådan set OK, og det var også tilladt at spise medbragt mad, så det var en okay udflugt, også selvom Lilleskatten og jeg hurtigt fik kigget nok på de store biler. Frøken Curie var heller ikke så vild med, når bilerne larmede for meget.

Dagen efter tog vi alle tre på en laaaang gåtur i det grønne, hvor vi næsten blev spist af spidstandede fluer. Lilleskatten tog udflugten meget pænt, men begyndte dog at blive utålmodig til sidst. Da vi vendte næsen den anden vej, måtte vi love hende en is for at få hende op i klapvognen igen, hvorefter hun snakkede meget utålmodigt om den de næste 45 minutter. Vi var MEGET varme og besværede, da vi endelig brød igennem buskadset igen til den fluefrie frihed, og heldigvis var der ikke langt til det nærmeste ishus, så vi alle kunne blive kølet hurtigt ned igen.

Ishuset lå ved havnen, og derfra var der ikke langt til havnens legeplads, hvor vi også tog et smut forbi. Der var blandt andet en hoppepude, som Lilleskatten tog sin far med op på. Der var også en del større børn, men hun syntes det var sjovt, når det hele gyngede.

Ved siden af var der også et slags akvarium, hvor man kunne kigge ind på de svømmende fisk, selvom sigtbarheden var lidt dårlig. Der var dog en ål, som vist gerne ville i medierne, samt nogle andre fisk, der holdt lidt bedre afstand.

Næste dag syntes vi at vi var ved at løbe tør for udflugter i nærområdet, så vi endte med at besøge Tirpitz-museet i Blåvand. Det var et anderledes museum og spændende nok, men IKKE for hele familien “fra børnehavealderen og opefter”, som de ellers påstår. Børn skal altså være noget større end 3 år for at kunne benytte de små høretelefoner, man får udleveret. På Tirpitz er der ingen skiltning med hvad man kigger på, i stedet skal man rende rundt med sin telefon – undskyld, fjernbetjening og bippe fortællingen i gang. Jeg må indrømme, at det har jeg ikke rigtig tålmodighed til. Jeg er hurtig til at scanne en tekst, og hvis den virker spændende, så læser jeg den. Det kan man ikke på Tirpitz – så scanner man de første 5 sekunder af en eller andens snak, og så bipper man sig videre, hvis man ikke bliver fanget med det samme. Jeg synes der er meget potentielt interessant information, der kan gå tabt på den måde. Når man bliver slæbt af sted med af en 2-årig, så er det også noget nemmere at skimme en tekst end at skulle lytte færdig til en kedsommelig tale.

Derudover ser det også meget moderne ud, når alle render rundt i deres små bobler med en mobil presset til øret, men måske knapt så inkluderende. De havde nogle spændende ting, men jeg synes man skal overveje om ens personlighed er et match med museets udformning inden man tager afsted, for jeg synes ikke det er et sted, der henvender sig eller passer til alle.

Det mest interessante var deres ravudstilling, hvor de blandt andet fremviste en mindre udgave af Operahuset i Sydney lavet af omtrent 250 kg rav, hvis jeg husker korrekt.

Om aftenen så vi en hare ude i haven, hvilket naturligvis også skulle foreviges.

En sidste ting der bør nævnes i denne fremlæggelse af årets sommerferie er Hanses Bageri, som vi endte med at købe fra flere gange. De har en stor butik i Varde og i hvert fald én mindre butik lidt udenfor Varde, som vi dog ikke besøgte. De havde et rigtig flot udvalg, både af brød og kager, og det hele smagte lækkert og friskt, hvilket ikke kan siges om alle “rigtige” bagere. Vores egen bager har i hvert fald præsteret at sælge os en meget tør jordbærtærte, der smagte som om at den havde boet i butikken i en uges tid. Hansens Bageri havde til gengæld lutter lækre kager, og de var ikke engang synderligt dyre. De kostede faktisk en lille smule mindre end de Odense-priser, som vi er vant til. Den ene gang købte vi en håndfuld forskellige små kager, blandt andet en banankage, som var den mindst tilfredsstillende af alle de kager, som vi stiftede bekendtskab med, da den smagte meget kemisk. Den var frisk, men det var den gule farve, der gjorde den bananagtig, ikke smagen. Men ellers køber vi meget gerne noget med, næste gang vi kommer forbi Hansens Bageri i Varde.

Koldt og blæsende

Dansk

2016-curie-mor-171016-7

Selvom vejrudsigten lovede regn det meste af tiden vi var i Blåvand, så endte det faktisk med de fleste dage blot at være lidt drypregn, som vi godt turde bevæge os ud i. Den ene af dagene tog vi på hvad der i øjeblikket for os svarer til en “længere” tur, det vil sige cirka 40 minutters kørsel – uha, det kan tage lang tid med en vågen baby. Her endte vi i Varde.

2016-varde-miniby-171016-1

Altså Varde Miniby.

Vi gik også lidt rundt inde i den store udgave af Varde, hvor vi blandt andet endte på en McDonalds for at spise frokost. Der var ikke særlig mange spisesteder i Varde, og McDonalds var heller ikke specielt overrendt (det var også stadig lidt tidligt for frokost). De daværende gæster bestod mest af teenagere, der sad og brugte det gratis internet uden at købe noget. Her er et billede af Varde og Mini-Varde, måske du selv kan se hvad der er hvad.

Aftensmaden blev en omgang næsten-færdigt fra Føtex, hvor vi fik en bakke broccolisalat, flødekartofler samt noget skinkekød (eller hvad det nu var) til rimelige penge, og så supplerede vi med hvad der viste sig at være et meget kedeligt flute fra Blåvand Bageri.

2016-blaavand-aftensmad-171016

Blåvand har forskellige muligheder for indkøb af rundstykker til morgenmad, blandt andet Torve Bageriet, som jeg skrev om i sidste indlæg, og den lokale Meny solgte 10 rundstykker for 20 kroner, skønt vi ikke nåede at gøre brug af deres tilbud. Vi endte med at købe de fleste af vores brød- og kagevarer fra Blåvand Bageri. De havde et rigtig fint udvalg af både kager og rundstykker, så vi kom på besøg mange gange. De fleste af deres varer er også gode, men det er dog ikke alt, som de er lige gode til. Flutet var for eksempel overraskende elendigt (men rundstykkerne fejlede bestemt ikke noget, og der var mange spændende varianter).

2016-blaavand-bageri-201016-1

De sælger rådhustærter, selvom de kalder dem noget andet, og jeg fik afprøvet deres nøddesnitter. Noget af det, som de laver rigtig godt, er mazarinkager, hvor bunden er virkelig lækker og svampet. Det var også grunden til, at jeg endte med at få nøddesnitte af to omgange. Deres kransekage forholder jeg mig dog skeptisk over for. Der var kransekagemasse på toppen af rådhustærten, og den knaste af sukker, hvilket kransekage IKKE skal gøre. Desuden havde de bagt bunden først og herefter kommet syltetøj samt kransekagemasse på toppen og bagt den igen, hvilket muligvis nok er den bedste måde at bage tærten på, men det betød at kransekagedelen faldt af, når man skar i kagen, hvilket jeg så til gengæld ikke synes er den rigtige måde at servere rådhustærten på.

2016-blaavand-bageri-171016-2

Deres berlinere var også rigtig gode, og til 12 kr fik man en berliner af en god størrelse med en pæn mængde syltetøj i. Deres æblesnitter og æblestænger havde også en rigtig flot mængde æblefyld, og alt med remonce kunne de også finde ud af. I anledning af Halloween solgte de “bøh”-kager, og da jeg spurgte hvad der var i, fik jeg at vide at det var en Kaj-kage. Den var såmænd OK, selvom jeg ikke var så vild med det lyserøde smøragtige fyld i midten.

2016-blaavand-bageri-211016-1

Deres brunsviger måtte vi naturligvis også teste, men den var nu ikke noget særligt. Der var alt for meget kagecreme i fyldet, så den smagte mere af creme end brunsviger, og selvom der var strøet brun farin på toppen, så var det ikke det hele, der var smeltet under bagningen. Bunden var frisk nok, da vi fik den serveret, men den bar tydeligt præg af at være en type bund, der meget hurtigt ville blive tør og kedelig. Så er deres æblestang meget bedre at gå efter, hvis man leder efter noget sødt til morgenbordet. Spandaueren med syltetøj var dog god, og de bruger rigtig wienerbrødsdej til deres wienerbrød, så det hele smager af noget.

2016-blaavand-bageri-201016-2

Vi fik også prøvet et par af deres brød, blandt andet det meget ringe flute, og så prøvede vi et speltbrød, der smagte udmærket, men jeg ved at dommerne fra den britisk bagedyst ville påpege, at det ikke var bagt længe nok, for når man klemte brødet sammen, så gik det lidt tilbage til dej-stadiet igen, hvilket det ikke bør. Det smagte nu ellers som sagt fint (det er ikke altid at jeg er lige så kritisk som dommerne fra den britiske bagedyst, selvom det nogle gange godt kan føles sådan!). De havde mange andre kager, både store og små, der også så fristende ud, men vi havde ikke tid til at prøve det hele. De små kager kostede omkring 17 kr og de store omkring 55. Deres fejl til trods så var det stadig vores favoritbager i byen (men ok, der var måske heller ikke så mange at vælge imellem!). Vi kommer dog gerne forbi igen næste gang vi er i Blåvand, og Ledsageren har allerede besluttet at bestille en kasse berlinere med hjem.

2016-varde-miniby-171016-11

Snart den sydlige sols sidste stråler

Dansk

2015 Italien 11 210715 (5)

Årets sommerferie når snart sin afslutning, hvilket vist også er fint nok, da vi efterhånden er i midten af oktober og supermarkederne har allerede fundet julevarerne frem. Denne morgen startede med cornflakes og mælk, yoghurt med friske jordbær samt en lille muffin at slutte af med.

Jeg husker ikke navnet på den by, som dagens udflugt gik til (jeg burde huske altid at fotografere et byskilt ved ankomst), men den var også vældig spændende at vandre rundt i. Kortet blev nærstuderet i både fysisk form og på telefon for at afværge vildfarelse:

2015 Italien 11 210715 (9)

Lidt sceneri fra byen:

Efter dagens udflugt gik jagten ind på frokost, og vi endte i det sædvanlige supermarked. En af de retter, som jeg gerne ville smage, mens vi var i Italien, var cannoli, hvilket er et fyldt bagværk. Kender man til Cake Boss, ved man sikkert hvad det er. Desværre er cannoli en mere sydlig dessert, så de var ikke rigtig til at opstøve i vores område. I supermarkedet fandt vi dog en “andenrangs” udgave, der lignede, selvom de ikke helt smagte som de burde. En cannoli skal jo – når det er rigtigt – være frisk og sprød, og denne her var knapt så frisk og meget blød. Den smagte dog udmærket, og tættere kommer jeg nok ikke på en cannoli medmindre jeg bager dem selv.

2015 Italien 11 210715 (16)

Terrassen på hotellet ved spisetid:

2015 Italien 11 210715 (18)

Vi valgte at spise i restauranten igen, og denne gang havde de meget travlt, da der var gang i et større selskab samtidig (nogle vældig snakkende turister). Forretten ankom indenfor en rimelig tid, hvor jeg fik tomat med mozzarella, min mor fik noget tørret skinke med rucola og friske jordbær, hvilket fungerede rigtig fint, og de to andre fik vist skinke med melon. Den første gang vi spiste i restauranten, var der nogle ved et nabobord, der fik skinke med melon, og det blev NOGET mere dekorativt anrettet, end det Ledsageren fik serveret – så jeg håber da at det var fordi, at de havde MEGET travlt i køkkenet, selvom et køkken aldrig bør slække på kvaliteten, uanset hvor mange gæster de får.

Til hovedret valgte min mor den kyllingeret, som jeg fik den første aften, og min far fik retten med oksekød. Deres menukort er meget begrænset, så jeg tror man bliver rimeligt træt af at spise der, hvis man spiser der hver dag. Før hovedretten fik vi også pastaret, hvor Ledsageren fik gnocchi i tomatsovs (igen) og jeg fik den indbagte pasta (også igen), så de billeder hopper jeg over. Jeg valgte en fiskeret, som jeg dog ikke var så vild med. Fisken var såmænd udmærket, men der var ikke meget andet til end lidt tomatsovs og oliven. Nå ja, der skulle også være kartofler til, men jeg måtte lede meget længe efter dem! Hvis man stirrer sig blind på billedet, kan man måske ane nogle små klumper i sovsen. Det er kartoflerne. Og så er jeg ikke så stor fan af oliven, selvom disse her ikke var så forfærdelige som så mange andre oliven. Men altså, ikke min favoritret.

2015 Italien 11 210715 (31)

Og her er hvad Ledsageren fik serveret:

2015 Italien 11 210715 (32)

Hvis det ikke fremgår tydeligt nok af billedet, så fik han i stedet for den bestilte wienerschnitzel en lang næse. De havde lavet en fejl i køkkenet og forsøgte i stedet at servere en fiskeret for ham, hvilket han ikke var interesseret i, så der gik cirka 20 minutter, før han endelig fik noget at spise. Da tallekernen så blev sat på bordet, så retten sådan her ud:

2015 Italien 11 210715 (34)

Okay, fra en anden vinkel var der også lidt tilbehør med:

2015 Italien 11 210715 (35)

Til dessert valgte både Ledsageren og jeg dagens dessert, hvilket var en meget lækker marengs-kage med bær i sovs. Den var dog hurtigt spist!

2015 Italien 11 210715 (36)

Højt oppe i Italien

Dansk

2015 Italien 4 140715 (1)

Den første mandag på vores sommerferie i Italien tog vi alle afsted til et kaotisk marked i en nærliggende by. Det tog næsten en time at finde en parkeringsplads, og der var så tætpakket med mennesker og boder, for slet ikke at tale om hedebølgen, at det var næsten ikke til at være der. Ledsageren og jeg endte med at tage tidligt tilbage til lejligheden i stedet, hvor vi udnyttede den tomme svømmepøl til at få en dukkert.

Der var faktisk så varmt i Italien på det tidspunkt, at nutellaen var som en sød suppe på morgenbordet (dette er ikke ment som noget negativt – nutella er lækker i alle sine former).

2015 Italien 3 140715 (1)

Frokosten blev lidt pasta-takeaway for mit vedkommende (en meget fyldig portion med røget laks, som min mor også fik lidt af – der ville have været nok til to personer, især i den varme), mens Ledsageren fik sig en udmærket sandwich.

Til aftensmad var der rejer og krebs til forret samt pizza en masse til hovedret (og is til dessert). Det var her jeg fik min imponerende indbagte pizza, hvor jeg prøvede noget nyt, nu hvor vi var afsted på ferie, i form af artiskokker. Som man kan se på billedet, så er det øverste lag dej supertyndt, hvilket er hvad der gør pizzaen til noget særligt (i hvert fald sammenlignet med danske indbagte pizzaer).

Dagen efter var vi et par biler, der kørte på tur til en gammel kirke gemt væk højt oppe i bjergene. Der var en vældig fin udsigt. Der er en lille bus, der kører i pendulfart op og ned af den snoede bjergvej, og de fleste af os besluttede os for at tage bussen, men min far tog trapperne i stedet, og det lykkedes ham alligevel at komme først (det er selvfølgelig også nemmere på vejen ned, og han tog bussen op sammen med os andre).

2015 Italien 4 140715 (20)

Vi mødte også et lille firben:

2015 Italien 4 140715 (26)

Da vi havde set hvad vi ville, var klokken cirka 13, så der var frokost-travlt på bussen, da vi skulle op igen, og stuvende fuldt. Det bør nævnes at de italienske buschauffører ikke lader sig gå på af de lange og bratte fald ned af klippesiden, når de skal dreje de der 180 grader, så der er ingen grund til at sætte farten ned af den grund. At frygte for sit ve og vel er turist-snak, det er ikke noget italienerne gør sig i.

2015 Italien 4 140715 (28)

Frokosten indtog vi hjemme i lejligheden, hvor Ledsageren og jeg lokaliserede en udmærket cheeseburger.

2015 Italien 4 140715 (29)

Fuglene har efterhånden fundet ud af, at der er gæster på besøg, som godt kan finde på at smide brødkrummer, så der gik ikke lang tid, før vi ikke længere kunne spise i fred på terrassen.

2015 Italien 4 140715 (32)

Til aftensmad var der kødboller i tomatsovs, oste-og-pølsebord og majskolber, og desserten bestod af tiramisú samt vandbakkelser i “chokoladesovs” (det var i virkeligheden kakaoglasur).

Efter aftensmaden gik Ledsageren og jeg vores sædvanlige tur. Et billede af havne- og promonadeområdet:

2015 Italien 4 140715 (40)

Vi var dog ved at blive overfaldet af insekter, for der var SÅ MANGE, at der var hele skyer af dem, og det var ikke sjovt uforvarende at gå ind i dem, for så sad de lige pludselig alle steder! Det var helt vildt, især omkring lamperne, som det forhåbentlig fremgår af billederne:

Egeskov Slot

Dansk

2015 Egeskov Slot 260415 (17)

Sidste weekend besøgte vi Egeskov Slot, primært fordi jeg via arbejdet havde fri adgang på lige præcis den dag for to voksne (og tre potentielle børn), så det besluttede vi os for at udnytte. Vejret kunne have været bedre, da det støvregnede det meste af tiden vi var der, men det betød så også at stedet ikke var overrendt, hvilket var positivt for vores vedkommende (måske knapt så meget for Egeskov Slot, da det var deres åbningsweekend).

Nu havde vi ikke selv børn med, men vi var alligevel imponeret over den store legeplads, som Egeskov Slot ligger inde med, og nu har de også åbnet en ny segway-bane, hvor børnene får små “ridderuniformer” på, når de kører rundt, og der er skjolde foran på segway-maskinen. Konceptet er meget sjovt, men det koster selvfølgelig ekstra at køre en tur, og så kan det hurtigt blive en dyr udflugt, når det koster 180 kr. bare at komme ind på området!

Vi var ikke rundt og se det hele, men vi legede turister på slottet og så deres Falck-udstilling. På slottet var der blandt andet et enormt og meget detaljeret dukkehus, som det vist havde taget 15-20 år at fremstille. Det var selvfølgelig bag glas, så det var lidt svært at få alle detaljerne med på billederne, men det var vældig imponerende. De havde også en montre med gamle bageartikler og deslignende, hvilket jeg naturligvis også fandt interessant at se på.

Haverne var ikke helt i blomst endnu, men jeg fik da fotogaferet deres tulipaner, og så var vi så heldige at støde på en flok påfugle. Vi så én han og mindst tre hunner, og hanfuglen udstillede sine halefjer i alt sin pragt, så det var meget heldigt, at vi lige kom forbi på det rigtige tidspunkt.

Lakridsfestival 2015

Dansk

2015 Lakridsfestival 280215 (1)

Helt tilbage i februar endte jeg på Lakridsfestival i Fredericia med mine forældre, da de udsendte en invitation, som jeg selvfølgelig ikke kunne sig nej til. Det er ret dyrt at komme ind til Lakridsfestivalen, det kostede vist 250 eller 300 kr, men det var til gengæld også rigtig godt. Der var smagsprøver en masse! Summerbird var også med, og de uddelte så mange smagsprøver, at vi næsten ikke kunne nå at være med. De havde et helt tårn af lakrids-flødeboller man bare kunne tage af, og som vi endte med at få spist mindst tre stykker af hver, før mætheden satte ind, og vi måtte give os i kast med noget andet. Sv. Michelsen var også med, med nogle rigtig lækre (og store!) stykker chokolade, og der var te og ren lakrids og kage og en lille udstilling med lakrids i alle dens uforbearbejdede udtryk.

Et sted fik man skyr-is og man kunne “lave” sin egen lakrids. Dette skete ved at man valgte det indhold man gerne ville have i sin lakrids (jeg valgte hasselnødder og tørret tranebær), og dette hakkede man så meget fint. Så fik man udleveret en lille klump lun og blød lakridsmasse, som man så rullede de hakkede ting ind i, hvorefter lakridsen blev rullet til en pølse, skåret i mindre stykker og så rullet i pulver, for eksempel lakridspulver. Det var såmand vældig interessant at få lov til at prøve, selvom de forventeligt havde fejlvurderet hvor lang tid det tog ét hold at lave lakrids, så der var lang kø, og jeg tror ikke alle kunne nå at få prøvet, før man blev gennet ud af festivalen igen.

I starten var der også lidt lakrids-snak og en TV-kokkedame demonstrerede et par retter og gav smagsprøver på noget lakrids-mysli. Vi fik også en velkomstdrink i form af varm kakao med flødeskum og lakridspulver, hvilket også fungerede rigtig godt, selvom det var lidt svært at drikke/spise uden en ske, da lakridsen smeltede fast på toppen af flødeskummet. Men er man glad for lakrids, så er kakao, flødeskum og lakrids ikke en dum kombination. I drikkevareafdelingen var der også en mand med fra et cocktailfirma, som demonstrerede til den helt store guldmedalje. Jeg smagte dog ikke på det, da jeg jo ikke drikker alkohol, så jeg synes måske godt at der kunne have været en lige så spændende alkoholfri drink, men det var så også det enestse på messen, som jeg ikke udnyttede.

Jeg synes stadig det var dyrt, men det var alligevel så vældig godt, at jeg godt kunne finde på at komme igen næste år. Og så håber jeg at det er lige så godt. Nogle gange opdager festivaler at de satte lidt for mange penge til det første år, og så bliver gentagelserne knapt så imponerende. Men jeg håber da!

En tur med toget

Dansk

2015 Jernbanemuseum 220315 (11)

I dag var vi en tur på Danmarks Jernbanemuseum. Min arbejdsplads har en eller anden form for samarbejde med forskellige kulturinstitutioner på Fyn, hvor man på én bestemt dag kan komme gratis ind, hvis man blandt andet arbejder hvor jeg arbejder, og da vi aldrig har været på Jernbanemuseet, valgte vi at slå til, når nu de gratis glæder bød sig til.

Ledsageren vil gerne anbefale stedet til andre, men det er mest til tog-interesserede, for jeg var nok ikke helt lige så imponeret. Det var dog interessant nok, især nu hvor det var gratis. Der var mange forskellige toge fra forskellige epoker, små udstillinger, gamle filmklip og blik ind i hvordan det så ud engang. Der var engang hvor man sad i bløde lænestole, når man tog toget fra den ene ende af landet til den anden, men det er vist længe siden!

2015 Jernbanemuseum 220315 (3)

De havde også nogle udstillede dræsiner, hvoraf nogle af dem lignede rigtige biler bare med lidt andre hjul. Jeg måtte naturligvis lige fotografere én af dem til min far.

2015 Jernbanemuseum 220315 (9)

Et sted var der også en lille afdeling om færger – der var åbenbart engang hvor togene blev fragtet over vandet via færger. Her fandt vi også et gammelt menukort fra 1930’erne. Det var dengang, hvor man kunne få 6 stykker smørrebrød for 2 kr og en øl for 50 øre! Det dyreste på menukortet var et stykke smørrebrød med hummer og mayonaisse til 1,25 – se dét var luksus.

Det var nu en udmærket måde lige at spendere en times tid på, så det var fint at vi fik mulighed for at komme gratis ind.

Chokoladefestival 2015

Dansk

2015 Chokoladefestival 070315 (9)

Igen i år var vi blevet inviteret med til Chokoladefestival i København, og festivalen var meget besøgt i år. Der var alenlang kø udenfor, og som sædvanlig kan arrangørerne aldrig finde ud af det med køen. De gør altid klar til to køer – en til dem der har købt billet hjemmefra eller er medlem af chokoladeselskabet og derfor kommer gratis ind, og en til dem der køber billet i døren. Stort set ALLE har billet med hjemmefra, og derfor er der LANG kø i den ene retning og gabende tomt i den anden. Det er utroligt at arrangørerne stadig ikke har forstået pointen. Så svært kan det da umuligt være.

Der var mange af de gode, gamle kendinge med igen. Hotel Chocolat var med, og de diskede op med en rigtig lækker fyldt chokolade med en fantastisk hindbærcreme, der virkelig smagte godt igennem af hindbær. Desværre var de løbet tør, da jeg kom forbi tredje gang, så da måtte jeg nøjes med nogle karamelfyldte mørke chokolader, der bestemt også var gode men slet ikke kunne stå mål med de andre. Med hver indgangsbillet får man 6 smagepoletter, som man kan benytte hvor man har lyst. De fleste smagsprøver koster enten 1 eller 2 poletter, men ved mange af boderne er der også ekstra “gratis” smagsprøver, og selvom Chokoladefestivalen til at starte med altid ser lidt tom ud i forhold til gratis smagsprøver, så når vi alligevel at blive mætte inden vi tager hjem. Hindbærchokoladerne fra Hotel Chocolat var “gratis”, så det gør mig lidt mere positivt stemt overfor dem, selvom jeg fortsat ikke har tilgivet dem, at de har sløjfet smagsprøverne i deres butik på Strøget.

2015 Chokoladefestival 070315 (4)

Hos Summerbird fik vi gratis smagsprøver på nogle mandler, og så spenderede vi en polet på en af deres påskeflødeboller, som dog skuffede lidt. Det var en rigtig god flødebolle, men den var meget neutral og smagte slet ikke af den lovede passionsfrugt. Passionsfrugt var dog meget populær i år, og jeg fik det to andre steder. Det ene sted var hos Strangas, hvor vi fik en lille portion hvid chokolademousse med passionsfrugt for 2 poletter – den smagte rigtig godt, også selvom jeg synes Strangas er alt for dyre med deres ting. Den anden prøve med passionsfrugt var en is med passionsfrugt, som også var rigtig god. Den fik vi fra Frederiksberg Chokolade. De havde nogle rigtig spændende isvarianter med (fx choko/orange, appelsinsorbet (som Ledsageren fik, og den var også god), passionsfrugten og måske 4-5 andre), og for kun én polet fik men én kugle is af god størrelse på en vaffel. Svaneke Is var også med, men de tog 2 poletter for deres lille kugle og deres udvalg var meget begrænset (de havde kun fire slags, og det var bare vanille, jordbær, chokolade, og så en fjerde, så det var ikke noget særligt).

Frellsens var med igen, og de var også vældig populære. De sælger altid 1 flødebolle for 1 polet, så vi fik 6 styks med hjem (med hindbær, lakrids og marcipan). Sv. Michelsen var også med i år. Her nåede vi ikke rigtig hen og købe, selvom vi overvejede det, for da vi endelig nåede til det, var der en enormt lang kø, der slangede sig hele vejen ned gennem hallen. De havde også et rigtig godt tilbud, hvor man for én polet kunne få et stort stykke chokolade, og jeg ville ikke have haft noget imod at tage lidt med hjem, men køen var for lang for vores nerver (køen ses på billedet her nedenfor).

Et sted købte vi også en lille smagsprøve, der bestod af en kurv med fem små forskellige overtrukne nødder og lignende. De var udmærket, men lidt for ordinære i forhold til fx Summerbirds udvalg. Der var en med karamel, som var alt for hård, som jeg egentlig synes var direkte dårlig. Karamellen var simpelthen kogt for længe og for hårdt, og så blev resultatet ikke særlig behageligt et spise.

2015 Chokoladefestival 070315 (43)

Der var også nogle udstillere, der havde fx chokoladesmørepålæg eller marmelader med, og et sted fik vi en helt fantastisk karamel, der var blød og cremet og meget lækker. Et andet sted prøvede jeg en hvid chokoladesmørepålæg med pistacie i, som også var fantastisk, men jeg glemte den lidt igen og nåede ikke at købe et glas med hjem. Der var også en rigtig god citronmarmelade, der smagte lidt ligesom lemoncurd bare lidt mere marmelade-agtig.

2015 Chokoladefestival 070315 (13)

Der var også en bod, hvor de solgte noget uforarbejdet chokolade eller hvad det nu hed, en “sundere” chokolade uden så meget sukker i, til gengæld smagte den heller ikke lige så godt (der var gratis smagsprøver). Den smagte lidt mystisk – stadig en smule sød men med en underlig bismag. Det var da interessant nok at prøve men nok ikke noget jeg ville investere i. Den lille smagsprøve gav mig ikke den store lyst til at spise mere af det – men det gør så også bare produktet endnu sundere! Der var også et sted, hvor de lavede nogle meget alternative fyldte chokolader, der var sådan nogle små æsker med fyld af fx græskar. Det så vældig dekorativt ud, men jeg synes de greb sagen forkert an, for jeg vil meget gerne smage, men jeg vil ikke bruge en polet på noget, som jeg ikke er overbevist om at jeg vil kunne lide. De skulle i stedet sætte gratis smagsprøver frem med små portioner fyld og så lidt hakket chokolade oven på, og så nogle større ting man kunne bruge sine poletter på. Det andet vil aldrig fungere på mig. En ung dame foran mig i køen, som smagte på det, sagde, “… Jarmen, de ser i hvert fald rigtig flotte ud”, hvilket jeg tror beskrev hendes oplevelse meget godt!

2015 Chokoladefestival 070315 (31)

Der var rigtig mange flotte og spændende slags chokolade, som jeg med glæde ville have sat tænderne i, hvis de bare alle havde været gratis smagsprøver! Desværre var vi begrænset af vore 12 poletter og måtte nøje udvælge vore favoritter. Da vi er lidt nærige, gik vi naturligvis også efter dér, hvor vi følte at vi fik de bedste tilbud!

Vi havde en rigtig fin dag, også selvom der var rigtig mange mennesker med i år, så jeg glæder mig til at komme igen til næste sæson!

Dristige Djursland

Dansk

Den sidste etape i dette års sommerferie foregik i Djursland, hvor mine forældre havde lejet et sommerhus og inviteret os på besøg. Faktisk ankom Ledsageren og jeg først, da mine forældre først ville være tilbage i Danmark om søndagen, og nøglen udleveres om lørdagen. Det passede derfor rigtig fint med at Ledsageren og jeg kunne få nøglen afhentet og få huset gjort klar til resten af familien. Det var et rigtig fint og moderne sommerhus placeret i et rigtig godt og stille område, hvor vi nok var de støjende naboer. Sommerhuset lå i et golfområde, så der var en stor golfbane hele vejen rundt, og mange af de andre beboere kørte rundt i de dér små golfvogne. Det negative ved sommerhuset er at det er MEGET varmt, især på den øverste etage, hvor der næsten er vinduer hele vejen rundt, fra gulv til loft, og så bliver der som en sauna indenfor. Det var faktisk koldere at sidde ude på terrassen.

Om lørdagen startede vi dog med at tage til Ebeltoft efter morgenmaden. Turen hertil gik udmærket, men da vi skulle ind til Ebeltoft var der lige pludselig 5 km kø hen til Glasmuseet, som var vores første stop. Jeg var nu ikke synderligt imponeret over dette års udstilling, hvor temaet var “kroppen”. Den var meget abstrakt, hvilket nogen sikkert vil betegne som “kunst” men som jeg mest betegner som “grimt”. Jeg kan bedst lide flotte ting, så kan det være kunst eller ej. Nogle af figurerne var dog pæne, men der var mange underlige ting imellem, som aldrig finder vej til mine hylder. I butikken kunne man også købe kæmpelakridskonfekt (desværre af glas), hvilket nok er noget min far vil kunne lide.

2014 Glasmuseet Ebeltoft 190714 (19)

DNA i glas:

2014 Glasmuseet Ebeltoft 190714 (2)

Butikken havde også nogle sjove hotdogs. Det er nok fordi det er mad, at det er mere min stil.

2014 Glasmuseet Ebeltoft 190714 (21)

Mig om 20 år:

2014 Glasmuseet Ebeltoft 190714 (4)

Og så havde de vinduer åbent grundet varmen, så jeg snuppede også et billede af udsigten:

2014 Glasmuseet Ebeltoft 190714 (11)

Og afslutningsvis en collage:

Efter Glasmuseet gik vi en tur rundt i Ebeltoft, hvor vi også fik en is (jeg kan her konkludere at man IKKE skal købe is i en turistby, for på trods af stor efterspørgsel, så er det åbenbart ikke kvalitet men tilgængelighed at gennemsnitsturisten vil have, så der var ingen gode isvafler at få), men jeg synes det var alt for varmt og der var alt for mange mennesker til at jeg syntes det var hyggeligt at gå rundt dér, så vi blev der ikke så længe. I stedet tog vi en tur til Helgenæs, hvor vi gik en fin tur, selvom det var godt varmt stadigvæk.

Efter vores gåtur slappede vi lidt af ved fyrtårnet på Helgenæs, og jeg fik læst lidt i min medbragte bog. En god ting ved denne sommer er at det faktisk er lykkes mig at få læst noget, hvilket jeg synes at jeg sjældent finder ro til. Da tiden blev til det, kørte vi til Rønde for at hente nøglen, som vi lokaliserede efter lidt søgen. Herefter kørte vi straks mod sommerhuset og fik pakket alle vores tingeltangel ind i huset. Aftensmaden købte vi hos den lokale købmand, og det blev til en omgang hurtig kylling i karrysovs, som Ledsageren biksede sammen af en håndfuld simple ingredienser. Måske ikke så avanceret som de tidligere dage, men det smagte stadig godt, og det er egentlig også meget rart at holde det lidt enkelt engang imellem.

2014 Djursland 190714 (3)

Den næste dag skulle resten af familien ankomme omkring frokosttid. Ledsageren og jeg havde lovet at indkøbe alle basalvarerne til et sommerhusophold, samt sørge for aftensmad den første aften, så vi kørte til Grenå for at købe ind. Vi havde dog glemt at tage højde for at det var søndag, så det der med at gå rundt og kigge på butikker blev ikke til noget. Når der går for meget sommerferie i det, så glemmer man nogle gange tid og sted. Så vores besøg i Grenå blev ikke til mere end en tur i supermarkedet. Her lykkedes det os dog også at tage af sted igen med en ny ismaskine, da jeg havde set at de havde tilbud på en, der var større end den gamle, og det kan man jo ikke sige nej til, kan man? Det lykkedes i hvert fald ikke mig. Når jeg laver is, så laver jeg altid en kæmpeportion, og så kører ismaskinen snildt 4-6 gange. Med den nye burde jeg kunne gøre det på mindre.

2014 Sommerindkøb 230714 (7)

Da vi havde fået slæbt alle vores indkøb tilbage til sommerhuset, brugte vi sommerhusets tilhørende adgangskort til den lokale svømmepøl til at slå den resterende ventetid ihjel. Det var en ganske udmærket svømmehal. Den var pænt stor, havde boblebasin, voksenbasin og børnebasin samt en stor vandrutsjebane, som Ledsageren prøvede men ikke fik lokket mig op i. Resten af familien kom lidt senere, og så var der mest dømt afslapning indtil Ledsageren og jeg gik i gang med aftensmaden.

Vi serverede forskelligt brød med tilhørende almindeligt smør og hvidløgssmør, en hurtig salat (så hurtig at vi hældte den ud af en pose og blot supplerede den med en håndfuld cherrytomater samt nogle ristede pinjekerner), to slags kartoffelchips og så alverdens grillmad. Der var en grill i sommerhuset, så Ledsageren fik sat både grillpølser og diverse koteletter over. Det er dejligt at sommerens varme vejr i det mindste kan føre til grillaftener.

Til dessert havde jeg lavet smuldreæblekage, som var ganske vellykket. Normalt laver jeg smuldredejen med en blanding af mel og havregryn, men jeg syntes det var lidt frås at indkøbe havregryn bare til det formål, så jeg brugte i stedet lidt mysli tilovers fra morgenmaden, og det fungerede rigtig godt. Så kom der jo både havregryn, nødder og tørret frugt i, så det vil jeg helt sikkert gøre igen en anden gang. Jeg ved ikke hvorfor tanken ikke har slået mig før. Til kagen serverede vi flødeskum samt softice lavet af de dér lav-selv-varianter fra Karoline, som de har reklameret meget med. Det smagte da OK, og det smagte bestemt ligesom billig softice smager, meeeen jeg vil nok ikke bruge det igen. Så hellere autentisk flødeskum eller en god vanilleis.

Da jeg har en hæftig portion dyrebilleder fra vores besøg i Ree Park om mandagen, så tror jeg nu alligevel at jeg deler Djursland indlægget op i to, så resten af Djursland-besøget kommer næste gang.