Tag Archive | lam

Gule ærter og sure porrer

Dansk

2014 Aftensmad Lam med gule ærter og sure porrer 010514 (4)

For en lille uges tid siden fik vi en lammeret baseret på en opskrift fra “Verdens bedste kur” af Christian Bitz. Jeg var lidt mistænksom omkring flere af ingredienserne, da mit tidligere eksperiment med gule ærter ikke var en succes, og så er eddike en af de ting, som jeg absolut ikke bryder mig om. Men det skulle jo prøves.

Vi fik også lam til tilbehøret, men den del stod Ledsageren for, så her blev opskriften ikke fulgt. Egentlig syntes jeg ikke rigtig at lam passede til tilbehøret, så jeg tænker at man kan bruge det kød, man nu engang føler for. Derudover var der faktisk ikke andet tilbehør til retten udover de gule ærter, de sure porrer og lidt skyrdressing, så jeg skar lidt rød peberfrugt til, hvilket jeg var glad for. Jeg synes det var lidt for kedelig en ret ellers. Der var noget surt fra porrerne og noget tørt fra de gule ærter, men ikke noget friskt fra grøntsager.

Det smagte bedre end jeg havde regnet med – så meget skal siges, og jeg er ikke afskrækket fra at prøve noget lignende igen en anden gang, men en favorit var det nok ikke. Derudover vil jeg ikke anbefale nogen at lave tilbehøret med de gule ærter medmindre man lige har en rest gule ærter liggende, eller hvis man er storspiser af dem, da jeg synes det er lidt overdrevent at skulle købe en hel æske for så lidt. Så er der bedre tilbehørsalternativer. Porreretten er dog en OK måde at få brugt nogle lidt slatne grøntsagsrester på.

Til opskriften investerede jeg også i en æbleeddike, og jeg vil godt mene at man lige kan ane en æblesmag, hvis man ved at den burde være der, men ellers synes jeg den smagte som almindelig eddike, så man behøver nok ikke investere i nogle dyre udgaver for at lave retten.

Gule ærter, sure porrer og skyrdressing

2 personer – som tilbehør til aftensmaden

  • 2 små porrer eller 1 stor
  • 1½ dl æbleeddike
  • 1 spsk honning
  • 1 håndfuld krydderurter, fx purløg
  • 75 g tørrede gule ærter
  • 2 dl kogende vand
  • 2-3 forårsløg
  • 150 g skyr
  • Salt & peber

Skær det øverste af porrerne og fjern det yderste lag. Skær porrerne i mindre stykker og del herefter hvert stykke i to og skyl det hele grundigt. Porrerne kan også serveres i aflange stykker (hvor man ikke skærer dem over på den lange led), men i så fald vil der hænge mere syrlig eddikesmag fast imellem lagene (hvilket sikkert er udmærket, hvis man er glad for eddike). Skærer man dem igennem en ekstra gang, er det også nemmere at få porrerne helt rene.

Kom porrerne i en lille gryde sammen med æbleeddike, honning, salt og peber. Kog porrerne i cirka 5 minutter til de er faldet sammen og hæld herefter væsken fra.

Rengør og finthak krydderurterne.

Kom de gule ærter i en skål og overhæld dem med kogende vand. Rør indtil det bliver til en ensartet masse. Tilsat de hakkede krydderuter samt salt og peber og rør det sammen.

2014 Aftensmad Lam med gule ærter og sure porrer 010514 (3)

Rens og hak forårsløgene og bland dem sammen med skyr og salt og peber.

Servér tilbehøret til kød og eventuelt lidt friske grøntsager.

2014 Aftensmad Lam med gule ærter og sure porrer 010514 (2)

Reklamer

En dag med fisk, burgere og kager

Tidsstempel: 9. april 2014

2014 AUS 090414 Sydney (24)

Den første rigtige morgen i Sydney startede vi blidt ud med en portion mysli. Røræg med pølser og bacon samt pandekager med flødeskum er meget godt, men det var nu alligevel meget rart kun at skulle have helt almindelig mysli med australsk mælk til morgenmad. Vi elsker god mad, men det er også godt ikke at forspise sig hele tiden.

Herefter travede vi af sted mod dagens første ekskursion – Sydneys akvarium. Sydney har selvfølgelig en del attraktioner, og jeg havde undersøgt nøje hvilke(n) der ville være mest interessant for os. De har naturligvis også en ZOO, men vi havde efterhånden set australske dyr en masse, så det var ikke nødvendigt. Akvariet lød dog meget spændende, så det var hvad det blev til.

Billetterne købte vi på nettet før vi rejste fra Danmark, hvilket klart kan anbefales, da der er en del penge at spare. Køber man sine billetter ”i døren”, så koster de 40 dollars per person, og prisen varierer afhængig af hvad tid på dagen man kommer. På nettet købte jeg en ”couple midweek special”, hvilket betød at vi kunne komme ind 2 personer på et hvilket som helst tidspunkt på dagen, forudsat det var midt i ugen, for kun 55 dollars. Man skal holde tungen lige i munden, når man undersøger priser på Sydneys forskellige attraktioner, for hjemmesiden gør ikke selv opmærksom på at der eksisterer en mulighed for at spare penge. Jeg kunne vælge den samme dag og det samme tidspunkt og det samme antal personer, og dens eneste forslag var den almindelige pris minus en mindre rabat man får ved at købe på nettet. Jeg måtte selv klikke rundt på tilbudssiden for at se hvad der var, hvilket jeg synes er virkelig ringe service. Man kan også købe en pakke, hvor man får billetter til en gruppe af Sydneys attraktioner, men igen vil jeg anbefale at man kigger meget nøje på hvilke andre tilbud der er, for hvis man har mulighed for at se tingene midt på ugen og uden for nationale helligdage, som vi gjorde, så er det ikke sikkert at pakkeløsningen er den billigste løsning. Jeg ved ikke om de bevidst forsøger at snyde turisterne, men jeg kan ikke afskrive idéen!

Vi gik som sagt hen til akvariet, for det kunne ikke betale sig andet. Der lå en togstation supertæt på vores lejlighed, men der var alligevel et stykke at gå fra togstationen tættest på akvariet, så det var spildtid at skulle stå og vente på toget. Vi kunne gå derhen på nogenlunde samme tid.

Lidt billeder af Sydney fra gåturen:

Selve akvariet var en god oplevelse. Der var mange forskellige fisk, skaldyr, skildpadder og lignende, inklusive en mindre beholdning næbdyr, som det lykkedes mig at få taget lidt bedre billeder af end de andre gange vi har set dem, men de er stadig vanskelige at fotografere, fordi de er så hurtige. Hovedattraktionen var nogle store glastunneler, hvor fisk og hajer svømmede rundt over hovedet på os, og der var også tale om store hajer! Nu er jeg ikke så meget inde i hvad de forskellige typer hedder, men der var i hvert fald rokker, hammerhaj og ”almindelige” hajer. Det var såmænd meget spændende at kigge på. Det eneste negative var at vi ankom samtidig med en hel skole, så der løb skrigende unger rundt alle vegne. Det er utroligt så dårligt opdraget de fleste børn er.

Næbdyret:

Nedenstående er lidt svært at se, men det er en underlig søhest:

2014 AUS 090414 Sydney (16)

De resterende billeder fra akvariet:

Efter akvariet var vi begyndt at blive en anelse sultne, så vi fandt vej hen til en australsk burgerkæde kaldet ”Grill’d”, som min veninde havde anbefalet. Hun sagde at deres priser lå lidt i den dyre ende, men at burgerne også var det værd, men faktisk var burgerne lidt billigere end i Danmark, så for os var det et rigtig godt måltid til gode penge.

2014 AUS 090414 Sydney (35)

De havde rigtig mange spændende varianter på menukortet, og jeg blev selvfølgelig nødt til at prøve en af deres lammeburgere, mens Ledsageren holdt sig til det mere traditionelle og skulle bare have en ”Simply Grill’d” med ost. Pomfritter og dyppelse bestilte man ved siden af.

2014 AUS 090414 Sydney (37)

Burgerne var virkelig lækre, og det samme var pomfritterne, der blev serveret varme og friske og blev ved med at være begge dele indtil vi havde spist dem. Grøntsagerne i burgerne var også friske, der var lidt mere gods i burgerbollen (man kunne også vælge at få burgeren med paniniboller, men vi holdt os til det traditionelle), og jeg syntes min lammebøf var godt tilberedt. Er man på besøg i Australien og kommer forbi en Grill’d, så vil jeg gerne anbefale at man kigger indenfor. Man kan både spise i butikken eller få burgerne som takeaway.

2014 AUS 090414 Sydney (36)

Efter frokost tog vi hen til et indkøbscenter, der hedder ”The Star”. Det er et MEGET eksklusivt sted, hvor de kun sælger mærkevarer som Gucci og hvad-de-nu-hedder, og hvis du skal spørge efter prisen, så kan du lige så godt gå igen. Der var næsten ikke nogle mennesker i centret, og egentlig følte jeg mig heller ikke særlig tilpas der! Det virker som et sted hvor man helst skal være millionær eller derover for at være velkommen.

2014 AUS 090414 Sydney (45)

Grunden til at vi var der var Adriano Zumbo! Han har flere butikker rundt omkring i Sydney, men den i The Star er hovedkonditoriet, så her måtte vi jo nødvendigvis lige forbi, især når det nu lå så tæt på akvariet, som det gjorde. Konditoriet lå i centrets ”food court”, hvor vi også fandt alle centrets besøgende. Her var der OK besøgt, også hos Adriano Zumbo.

2014 AUS 090414 Sydney (43)

Konditoriet her gør sig i et åbent bageri, hvilket var interessant at observere, plus i weekender har de et kørende desserttog (sådan lidt a la ”running sushi”), hvor man griber de desserter der kommer forbi og betaler efter tallerken – eller sådan noget. Det kørte selvfølgelig ikke da vi var der på en almindelig onsdag. Jeg købte heller ikke noget på det tidspunkt, da vi stadig havde nogle ting vi gerne ville se, og det er ikke til at bære rundt på så delikate kager i længere tid end absolut højst nødvendigt. Kagerne er meget dyre, men de ser også helt fantastiske ud, og jeg ville gerne have investeret i mange af dem! Prisen er cirka 9 dollars for en portionskage, hvilket er lidt under 50 kroner – så hvis du skal spørge om prisen, så kan du lige så godt gå igen!

Herefter fandt vi vej til et godt udkigspunkt, hvor vi fik taget nogle gode billeder af Sydneys skyline. Ledsageren tog billeder en masse, da han gerne ville sammensætte et panoramabillede (af en art) når han kom hjem, hvilket han har et smart program til. Panoramabilledet kan man se på nettet her.

Her er lidt flere af de billeder vi tog:

Derefter gik vi i retning mod noget, der hedder ”Den kinesiske have”. Flere af de byer vi har besøgt (inklusive Sydney) har haft velpassede botaniske haver, der var gratis for offentligheden, så vi havde egentlig regnet med at den kinesiske have var noget lignende, og så ville vi tage en omvej igennem haven på vej hjem. Det viste sig så at det kostede penge at komme ind, og det gad vi nu alligevel ikke, så jeg knipsede et par billeder henover muren og fotograferede statuen udenfor, og så gik vi ellers videre til næste attraktion.

Næste punkt var et indkøbscenter, der hedder ”Queen Victoria Building”. Her har Zumbo endnu en lille butik, og den er faktisk så ny, at den ikke var nævnt på deres hjemmeside, da jeg tjekkede inden vi tog af sted på ferie. Den lå dog meget praktisk i forhold til vores returnering til lejligheden, så derfor gik vi herind for at købe kager med hjem. Desværre havde de et meget lille udvalg i forhold til hovedbutikken – på den anden side blev det meget nemmere at vælge. Vi tog hjem med en ”Wunderbar” og en ”Wheely good”, som ses på billedet nedenfor.

2014 AUS 090414 Sydney (57)

Derudover blev jeg simpelthen også nødt til at købe en macaroon – eller en zumbaroon, som de også kaldes i denne butik – for det er et af Adriano Zumbos varemærker, og nok noget af det som han sælger mest af. De koster 2,5 dollars stykket, hvilket cirka svarer til 13 kroner, og det er nogenlunde danske priser. Jeg synes stadig at macaroons er alt for dyre i forhold til kvantiteten, men Zumbos varianter ruinerer dig i det mindste ikke mere end andre gør. Til gengæld synes jeg også at de er lidt større og i hvert fald har meget mere fyld i end andre macaroons, så måske får man faktisk lidt mere her end andre steder.

2014 AUS 090414 Sydney (66)

Der var RIGTIG mange varianter at vælge imellem, og da jeg kun skulle have en enkelt spurgte jeg ekspedienten om han kunne anbefale en. Det havde han dog også lidt svært ved, da vi var enige om at de alle sammen så rigtig gode ud. Jeg endte med at tage af sted med en brownie udgave, da jeg jo som bekendt er rigtig glad for chokolade.

2014 AUS 090414 Sydney (59)

Jeg holdt skarpt øje med Ledsageren hele vejen hjem, da han tog ansvar for posen med kager, og normalt har jeg det fint med at han myrer lidt frem i mængden, men det er noget andet, når man skal passe på nogle meget skrøbelige dessertkager. Jeg fik næsten hjerteslag hver gang nogen møvede sig tæt forbi ham. Det viste sig dog at kagerne var i rigtig pæn stand da vi kom hjem, så værre var det heller ikke.

2014 AUS 090414 Sydney (65)

Vi var rimeligt trætte, da vi nåede indenfor døren igen, men jeg ville gerne have resten af dagens indkøb overstået inden vi smed skoene og herefter sikkert ikke ville kunne rejse os igen. Vi havde besluttet os for sushi til aftensmad, så vi gik en runde i området for at opstøve noget, og endte med at købe fra to forskellige steder, da vi efter første butik alligevel ikke mente at vi havde nok. Sushien røg på køl indtil vi følte trang til at spise den.

Det var ikke den bedste sushi, men det smagte udmærket og prisen var god. I Australien findes der en overflod af sushibutikker, derfor er sushi også en ”fastfood”, hvor det i Danmark er mere en luksus vare. I Australien kan man derfor få såkaldte ”handrolls”, der reelt set er en hel sushirulle, som man går og gnaver af mens man er på farten – en helt utænkelig måde at behandle sushi på i Danmark! Disse ruller havde vi også købt nogle stykker af, og Ledsageren gjorde så et forsøg med at udskære rullen ved hjælp af den skarpeste af de småsløve knive i lejligheden, hvilket lykkedes bedre med nogle ruller end andre. Det var alt i alt et godt måltid, hvor vi ikke gik sultne fra sofabordet.

Til dessert fik vi så de fine kager fra Adriano Zumbo. Min macaroon var rigtig god og havde en kraftig chokoladesmag, der helt sikkert ledte tankerne mod den brownie, som den var opkaldt efter. Det eneste negative, der kan siges, er, at man egentlig ikke sådan rigtig kunne smage selve macaroonskallen, men det er for nogle et plus i sig selv. Jeg synes bestemt det er en macaroon værd at spendere penge på, hvis man har lyst til macaroons – de er bedre og meget mere innovative end så mange andre.

Kagerne var jo helt fantastiske. De er smukke og smækfyldt med smag. Den runde af dem (”wheely good”) gjorde brug af hasselnødder i alle afskygninger og der var et flydende indre af hasselnøddekaramel. Det var min favorit, men nu er jeg jo også vild med den slags karamelting. Ledsageren foretrak den anden, som var meget frisk og havde hindbærkompot, ananasmousse og en vanillemousse baseret på creme fraiche. Det var dog lidt svært at smage de enkelte dele, når man tog en samlet bid, men delte man det hele lidt op, så gik det hele rigtig godt igennem.

Jeg havde store forventninger til hvad Zumbo kan præstere ud fra hvad jeg havde set på TV, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet. Jeg savner allerede Adriano Zumbos kager! Det er en god undskyldning for at vende tilbage til Australien, og ellers må man håbe at han snart kommer til Europa. Danmark er nok for stor en mundfuld, men Storbritannien er måske ikke helt utænkeligt.

Newcastle – og sidste dag om bord

Tidsstempel: 7. april 2014

2014 AUS 070414 (31)

Mandag ankom vi til Newcastle om morgenen men lidt senere end normalt. Klokken var omkring 10 da vi lagde an i havnen, så vi kunne se skibet sejle ind mens vi spiste morgenmad i hovedrestauranten. Her forsøgte jeg for anden gang at bestille french toast, mens Ledsageren tog chancen og bestilte to retter på én gang, noget æg, bacon og pølser samt pandekager til dessert. Denne gang ankom de dog begge to, så måske havde de bare en dårlig dag første gang vi forsøgte at spise morgenmad i hovedrestauranten. Min french toast var dog værd at vente på. Det var nogle store flotte brødklodser med sukker på, og dertil var der et lille frugtspyd og en lille skål med mørk sirup. I den lille buffet inde i midten af restauranten samlede jeg en anden lille skål med frugt og fik også noget cornflakes lignende og et stykke brød med tørret frugt.

2014 AUS 070414 (2)

Imens så vi skibet sejle ind i havnen:

2014 AUS 070414 (3)

Efter morgenmaden gik vi op på dækket, hvor vi så skibet lægge til. Skibet var så stort, at det skulle have hjælp af små slæbebåde til at navigere på plads i havnen.

Newcastle set fra skibet:

Herefter gik vi fra borde med den intention at stå for vores egen transport ind til byen via gåben. Det viste sig dog at der var stillet gratis busser til rådighed, så det gjorde vi naturligvis brug af, hvilket også var godt det samme. I fugleflugtslinje er der ikke langt fra havnen og ind til byen, men når man skal hele den lange vej udenom, så går der alligevel lang tid før man er der, og man skal primært igennem et industriområde. Skibet havde ikke annonceret noget om gratis busser, så det var muligvis noget byen sørgede for så de kunne få de tusindvis af pengeholdige turister ind til deres butikker.

Skibet fra bysiden af:

2014 AUS 070414 (13)

Velankommet startede vi med at gå op til Fort Scratchley, som syntes at være den vigtigste bygning i byen. Det var i hvert fald det, som vi hørte mest om under vores besøg. Jeg er sikker på at kattene ville godkende navnet.

På fortet demonstrerede de affyringen af en kanon, som dog blev skudt af med løst krudt. Det var højt men lød mest som et fyrværkeri og ikke det store brag af en kanon, som man muligvis forventer. På stedet havde de også to andre og større kanoner, som de skød af ved særlige lejligheder, heriblandt når krydstogtskibe forlod byen. Om aftenen, da vi sejlede fra Newcastle igen, affyrede de derfor tre skud, som kaptajnen besvarede med tre fløjt fra krydstogtskibet. Kaptajnen forklarede via højttalerne, at de ansvarlige for kanonen havde sagt, at hvis han ikke svarede med tre fløjt, så ville de affyre et fjerde skud – denne gang ikke med løst krudt. Vi var ved at spise aftensmad, da dette fandt sted, så det var meget afdæmpet hvad vi kunne høre indenfor, men jeg kunne mærke vibrationerne i gulvet, da kaptajnen brugte fløjten.

Affyring af kanonen:

2014 AUS 070414 (18)

Lidt billeder taget fra toppen af fortet:

Den store kanon, som de affyrede om aftenen:

2014 AUS 070414 (22)

Billeder af Newcastle by:

Efter fortet vandrede vi lidt rundt i byen og endte til sidst i et lille center, hvor vi fik os en kold drik fra en juicebar kaldet ”Thurst Burst”. Jeg ved ikke lige om det er en australsk kæde eller en enkeltstående butik, men det var i hvert fald rigtig godt. Jeg fik en art milkshake med mango, og det hele blev lavet på friske frugter og bær. Ledsageren fik en drik med blandede røde bær.

2014 AUS 070414 (27)

Herefter gik en længere tur tilbage til hvor gratisbusserne holdt og kørte med tilbage til skibet, hvor vi fandt vores frokost i caféen. Da det havde været så vellykket sidst, så fik vi igen små boller med friskstegt roastbeef. Vi endte dog med at indtage vores frokost i buffetrestauranten, da der af en eller anden grund var problemer med vandet i vandautomaterne. De var ude af service i caféen, så vi gik ned i den anden ende til restauranten, hvor der dog også var lukket af for vandet. Her fandt vi dog noget andet at drikke og efter kort tid var der igen adgang til frisk vand. Hvad der lige var gået galt, ved jeg ikke. Jeg mener ikke at der var problemer med vandhanen på vores badeværelse.

2014 AUS 070414 (29)

Til dessert samlede jeg et par stykker kage, hvor den ene var en operakage, som jeg dog listede over på Ledsagerens tallerken, da han kiggede væk, da der viste sig at være kaffe i. Jeg fandt også en moussekage, og så blev der også serveret kæmpekage i buffeten. Ikke at jeg nåede at se den, for jeg nåede kun lige at få det allersidste stykke fra fadet. Det var vist noget med vanille, banan og kokos – den smagte udmærket, men ikke så kraftigt. Jeg spurgte tjeneren hvorfor der blev serveret en særlig kage, og han fortalte at det serverede de altid den sidste dag. Jeg ved ikke hvorfor de ikke annoncerer sådan noget i dagsplanen, men det har generelt været noget, som de er rigtig dårlige til. Det var for eksempel først tredje gang at der var grillfest til frokost om bord, at de rent faktisk bekendtgjorde det dagen efter.

2014 AUS 070414 (30)

Om aftenen spiste vi igen i hovedrestauranten, hvor jeg til forret fik stegte kammuslinger på blomkålspuré, og så var der vist lidt stegt chorizosmulder på toppen, der dog ikke smagte så meget igennem.

Da Ledsageren stadig var lidt forkølet efter den meget varme gåtur i Cairns efterfulgt af det meget airconditionerede krydstogtskib, bestilte han begge de varme supper til forret. Jeg kan ikke helt huske hvad den første suppe var, men den anden var fransk løgsuppe med ostegratinering. Ledsageren var den første til at få serveret forret ved vores bord, og da vi andre havde fået vores, var han allerede færdig, og så blev skålen skiftet ud med den anden.

Det var den sidste aften om bord på skibet, så jeg var glad for at der var lam på menuen. De andre gange hvor der havde været lam til aftensmad skulle vi spise på en af specialitetsrestauranterne, men endelig fik jeg fat i mit lammekød. Det var et flot og lækkert stykke kød tilberedt på benet serveret med kartoffelmos, bløde skalotteløg, grønne bønner og græskartern (som ikke ses på nedenstående billede, da de ligger bag ved kødet). Det var rigtig godt.

Jeg havde også været meget fristet af Ledsagerens valg af kalkun, der blev serveret med traditionelt amerikansk tilbehør, inklusive tranebærgelé. Han spiste endda rosenkålen, som han ellers ikke er så vild med.

Til dessert var der rigtig mange gode valgmuligheder, og det var svært at tage en beslutning. I sidste ende lød key lime pie rigtig godt, men vi havde allerede fået noget lignende om bord, så jeg valgte i stedet den frosne jordbærsoufflé, som jeg tænkte at jeg nok ikke ville få smagt på inden for nærmeste fremtid ellers.

Det var en flot og lækker dessert, hvor soufflé-agtig den var udover udseendet ved jeg ikke, men det var en meget lækker og smidig creme. Det irriterede mig måske lidt at den lille skål blev serveret oven på en varm tallerken, så den begyndte hurtigt at smelte lidt i bunden. Den smagte dog godt.

Ledsageren valgte pæredesserten med knas og chokolade, og den var også rigtig god.

Det eneste jeg nok var skuffet over var at skibet ikke rigtig gjorde noget ud af den sidste aften om bord. På vores sidste krydstogt blev der serveret Baked Alaska den sidste aften, og så kom alle tjenerne ind bærende på store fade med Baked Alaska, som der var lys i. Dét var lidt af et show – her føltes det lidt fladt at det bare var endnu en (god) middag.

Efter maden skulle vi tilbage til værelset for at pakke, for det var jo den sidste aften om bord, og vi var spændte på næste afsnit i vores ferie i Australien, som ville foregå i Sydney. Vi var også så heldige, at vi først skulle være fra borde omkring klokken 8.20, hvilket var næstsidste afgang. Alle fik tildelt et nummer og et tidspunkt, hvor man skulle gå fra borde, således at alle ikke stillede sig i kø på samme tid, og jeg syntes det var meget rart, at vi ikke skulle alt for tidligt op den sidste dag.

Kage, kænguru og Baked Alaska

Tidsstempel: 6. april 2014

Søndag morgen vågnede jeg og var meget mæt efter gårsdagens oplevelser, så jeg tænkte at jeg bare skulle have lidt til morgenmad. Jeg udvalgte derfor en lille æske morgenmadsprodukt, der lignede en slags havrefras, men den viste sig at smage rigtig dårligt. Jeg blev derfor nødt til at vælge noget andet til morgenmad, og det endte så med at være pandekager. Dem har jeg dog ikke fotograferet, så der findes intet reelt bevis for hvad min morgenmad bestod af søndag morgen. Det kan også argumenteres at søndag morgen har man lov til at spise pandekager.

2014 AUS 060414 På havet (1)

Kl. 10.15 var der en helt særlig aktivitet på programmet kaldet ”Cake Creation Challenge”, hvor de tre deltagere var kaptajnen på skibet, en af kokkene og en anden madrelateret ansat, som jeg ikke lige kan huske hvem var. Kaptajnen var klart favoritten, især fordi dette er hans sidste sejlads på dette skib – efter denne tur forflyttes han til et andet skib i kæden. Det er ikke fordi vi har set ham så meget, Ledsageren og jeg, men klokken tolv hver dag laver han en sjov hilsen via højttalerne, og den anden dag gik han i spidsen for et eller andet velgørenhedsprojekt kaldet ”Walk for Wishes”, hvor deltagerne vist køber en T-shirt og så går pengene til et godt formål. Han tog føringen det meste af tiden, selvom han nogle gange tog sig en slapper og smed sig i en solvogn.

Nå men, denne kagekonkurrence foregik i Centrum, hvor der blev opstillet et langbord. Hver konkurrent fik tildelt en færdiglavet kagebund (gad vide hvor mange af dem de bager om bord hver dag?), to slags fyld – hvidt og blåt (jeg ved ikke hvad det var, måske noget smørcreme), lidt forskelligt pynt i form af chokoladeknapper, cocktailbær og ladyfingers, og så fik de også en flaske alkohol og nogle redskaber.

2014 AUS 060414 På havet (2)

En anden medarbejder med titlen Cruise Director (han er vist ansvarlig for de forskellige shows om bord) havde skrevet tre ting ned på samme antal sedler og lagt dem i en beholder, hvorfra en tilfældig gæst fik lov til at trække en af dem. Da der stod ”Flyvemaskine” på sedlen var det dette de tre konkurrenter skulle fremstille ved hjælp af de givne ting og sager ved deres station i løbet af 10 minutter.

2014 AUS 060414 På havet (4)

Manden med det gule halstørklæde er kaptajnen.

2014 AUS 060414 På havet (5)

Der blev lagt hårdt ud og hver deltager havde deres egen angrebsvinkel på udfordringen.

2014 AUS 060414 På havet (6)

Der blev sået lidt tvivl om hvilken type fly kaptajnen var i gang med, og hvorvidt den overhovedet ville kunne lette. Der blev også hældt en del spiritus ned i svømmepølen!

2014 AUS 060414 På havet (7)

Da tiden var gået fik den frivillige passager fra før lov til at bedømme de tre kreationer, og det blev til lidt hård kritik, da hun havde arbejdet for flyselskabet Qantas. Hun gav det første fly 2,5 point, og nummer to fik kun 1 point. Hun mente vist ikke at flyvemaskiner skulle kunne smile! Ham der havde lavet flyet tog det nu pænt.

2014 AUS 060414 På havet (18)

Da hun nåede kaptajnens skib, spurgte Hr Cruise Director hende hvad fire fingre plus én finger var lig med, og da hun tøvende sagde ”5” erklærede Cruise Director kaptajnen for vinder, og så sluttede konkurrencen. Han sagde at han jo ikke var dum, og derfor måtte hans chefs flyver selvfølgelig vinde.

2014 AUS 060414 På havet (19)

Jeg ved dog ikke helt om jeg ville turde flyve med nogen af dem. Jeg er ikke sikker på at kaptajnens fly kommer så langt, og jeg stoler ikke på et fly med mund, og hvad angår det tredje fly, så faldt den ene vinge af, da han skar den ud, og selvom han lappede maskinen sammen igen med smørcreme, så er jeg ikke sikker på at det holder i luften.

Til frokost spiste vi igen i hovedrestauranten, hvor Ledsageren fik nogle udmærkede kyllingespyd, og jeg fik en lammepita med tzatziki. Tzatzikien var noget tynd i det, men det er åbenbart sådan at de laver det i Australien. Retten var måske ikke pita, som jeg kender det, da de havde smurt to hele pitabrød med noget sovs, lagt nogle veltilberedte lammestykker på det ene af dem, og så klappet dem sammen som en sandwich. Det smagte dog meget godt, og jeg var glad for at få smagt lam om bord, når nu vi er i lammets land, men jeg synes godt nok der var meget brød.

Til dessert fik både Ledsageren og jeg en lun æblestrudel med vanilleis, som også var udmærket. Der måtte dog godt have været lidt mere kanel i – smagen var meget centreret i midten af anretningen i stedet for i det hele.

Aftensmaden foregik også i hovedrestauranten, og her fik jeg en rigtig lækker forret med butterdej og stegte svampe.

Ledsageren gik efter deres ”Double Duck Consommé”, der viste sig at være en suppe, men den smagte også meget godt, især når man er så glad for supper som Ledsageren er.

Til hovedret fik Ledsageren kængurufilet, der var stegt rigtig godt, serveret med stegte kartofler, rødbeder og lidt blandede grøntsager samt en rødvinssauce. Kængurukød er ganske udmærket og værd at spise, hvis man kommer forbi det i supermarkederne – hvilket dog nok ikke er særlig sandsynligt i Danmark.

Jeg fik gigantiske rejer, der i sig selv smagte OK, men som blev serveret sammen med en kartoffelmos med krabbekød, hvor sidstnævnte var virkelig lækkert. Krabbesmagen skinnede lige igennem, og det var en rigtig spændende kartoffelmos, der samtidig tilføjede noget til retten. Flere gange har det føltes lidt som om at der bare var en tilfældig kartoffel som tilbehør, men her passede det rigtig godt sammen.

Til dessert var der blandt andet Baked Alaska på menukortet, og dét blev vi selvfølgelig nødt til at prøve. Derudover var Ledsageren også meget fristet af deres soufflé, og da han bestilte to desserter, blev jeg jo nødt til at gøre det samme. Jeg valgte derfor deres ”angel food cake” med kokoscreme. Der var ikke så meget kokossmag i, men selve kagen var let og luftig og meget lækker. Deres Baked Alaska var også god, og der var trefarvet is under marengsen i form af chokolade, vanille og jordbær.

Under desserten kom alle kokkene ud mens der blev spillet musik, og nogle af dem blev introduceret. Der var vist omkring 20 kokke i alt om bord på skibet, og det er da meget imponerende at så få mennesker kan lave mad til cirka 2000 hver dag! Der var en af dem der skrællede flere tusinde kartofler hver dag! Jeg håber han har en maskine til hjælp. Han fik i hvert fald stor klapsalve for sin indsats. Da de var i bevægelse det meste af tiden, var det dog svært at få et godt billede af dem, så her nedenfor er et dårligt et af slagsen.

2014 AUS 060414 På havet (32)

Efter middagen gik vi op i Viking Crown Lounge, hvor vi fik en drink. Jeg fik næsten samme drink som sidst, denne gang var de dog ikke løbet tør for papaya, så det var papaya og passionsfrugt i stedet for guava og passionsfrugt. Papayaen smagte kraftigere end guavaen, så der var masser af god smag i, til gengæld overdøvede papayaen fuldstændig passionsfrugten, så jeg synes måske ikke helt at de to passer så godt sammen, i hvert fald ikke i det forhold. Der var dog RIGTIG meget is i glasset denne gang, og da jeg havde drukket alt væsken, var der cirka 2/3-dele isklumper tilbage. På dét punkt fik jeg mere for pengene sidste gang. Ledsageren fik sin drink med rom, som der eftersigende også skulle være lidt lime i, men han sagde at den ikke smagte af så meget, udover rom.

Da vi kom tilbage til vores kahyt var der et nyt håndklædedyr til os – denne gang i form af en svane.

2014 AUS 060414 På havet (36)

Et madresumé VII

Dansk

Her kommer det sidste madresumé inden vores afgang til Australien i morgen. Så er jeg også efterhånden opdateret med de billeder jeg har liggende. Mon ikke der kommer en masse væltende, så snart vi er retur fra vores ferie.

Den ene dag fik vi bøffer, hvori der indgik lige så meget revet squash som hakket oksekød. De blev tynget op med havregryn, indtil de kunne holde sammen på sig selv, og serveret med ovnbagt tomat og pastinak.

Så har vi også fået mørbradgryde igen serveret med en god jordskokkemos i grov stil.

Så fik vi lammesteaks sammen med en dejlig couscoussalat med feta og diverse grøntsager. Netto o.l. sælger engang imellem en pose med frosne lammesteaks, på tilbud nogle gange 60 kr. for et kilo. Det er så ikke de gode stykker, så der går en del fedt og ben til spilde, men kødet smager faktisk udmærket.

Endelig har vi også fået en rest roastbeef fra fryseren skåret i mindre tern og stegt på en pande sammen med nogle grønne bønner fra frost. Hertil lavede jeg en hurtig karrysovs fra knorr samt grøntsagsfritter baseret på gulerods- og pastinakmos. Jeg er i gang med at tømme køleskabet, så vi havde ingen æg, men jeg synes det fungerede helt fint uden. Jeg tilføjede lidt bagepulver samt mel, indtil dejen var mættet. Den første portion jeg stegte var ret vanskelige at vende, men efter jeg kom lidt ekstra mel i, så gik det meget bedre. De smagte faktisk rigtig godt. Nu brugte jeg selvfølgelig hvad jeg havde, men næste gang vil jeg nok komme lidt mere pastinak og lidt mindre gulerod i. Pastinakken giver en god kraftig smag, mens gulerødderne tilføjer lidt sødme, som jeg synes fungerede godt sammen med karrysovsen. I den ideelle verden så jeg gerne at pastinakken dominerede, men det bliver næste gang.

Lammegryde i trykkoger

Dansk

2013 Lammegryde 251113 (6)

Tidligere på ugen tog vi trykkogeren i brug igen, denne gang for at lave lammegryde. Vi serverede det med pastinakmos, som faktisk også blev rigtig godt. Retten kan selvfølgelig også laves i en almindelig gryde, så tager det bare endnu længere tid. Det ønskede slutresultat var at kødet faldt fra benet, hvilket det også lykkedes os at opnå. Næste gang vil vi dog fjerne noget af fedtet fra lammekoteletterne først og nok kun komme én dåse tomater i (vi brugte to). Man skal lige lære trykkogerens finurligheder at kende, og der skal altså ikke så meget væske i, som når man laver det i en almindelig gryde.

Lammegryde med spinat og tomat

2-3 personer

  • 600 g lammekoteletter med det yderste fedt skåret af (vægten er før fedtet fjernes)
  • 1 dåse tomater, valgfri variant og type
  • ca. en halv pose frossen spinat
  • 2 løg
  • 6 fed hvidløg – eller efter smag
  • en bouillonterning og eventuelt ekstra krydderier

Skær løgene groft. Pil hvidløgene og giv dem herefter et slag, så de bliver flade.

2013 Lammegryde 251113 (1)

Svits lammekoteletterne på begge sider i trykkogeren/gryden.

2013 Lammegryde 251113 (2)

Tilsæt herefter tomaterne og de resterende ingredienser. Spinaten skal ikke tøes op først. Rør lidt rundt i gryden og sæt til sidst låget på. Lad herefter retten passe sig selv i cirka 1½ time. Og herefter er den faktisk klar til servering! Så nemt har det nogle gange lov til at være.

2013 Lammegryde 251113 (4)

Et madresumé I

Dansk

Ja, der har ikke været så meget på bloggen på det sidste, så her kommer en opdatering om hvad vi har spist på det seneste. Vi har jo forsøgt at spise lidt sundere end normalt for at komme oven på efter sommerferien, men det betyder jo ikke at man spiser dårligt!

2013 Aftensmad Chicken Curry 260713 (2)

Hjemmelavet chicken curry med masser af grøntsager og speltotto.

2013 Aftensmad Frikadeller med stuvet hvidkål 010813

Frikadeller med stuvet hvidkål.

2013 Aftensmad Grillpølser med coleslaw 020813 (2)

Hjemmelavet coleslaw med hytteost og dertil grillpølser. Okay, grillpølserne er måske ikke så sunde, men tilbehøret var til gengæld, så det udjævner sig.

2013 Aftensmad Lammegryde 310713

Lammegryde.

2013 Aftensmad Svinemørbrad med svampe og asparges 030813 (1)

Svinemørbrad med svampe og asparges. En meget attraktiv ret, derfor måtte jeg også lige have to billeder med af den.

2013 Aftensmad Svinemørbrad med svampe og asparges 030813 (2)

2013 Laksetærte 280713 (1)

Laksetærte. Jeg synes nu ikke der var så meget tærte over den, men den var udmærket.

2013 Svampe og squash sovs 300713 (1)

Svampe og squashsovs med dampet blomkål og lidt tilfældigt kød fra fryseren.

Maden på Rømø

Dansk

Ingen ferie på Rømø uden mad og drikke, så det skal jo også lige nævnes. Den første aften stod på lam. Vi fik hakkebøffer lavet af lammekød samt lammepølser, serveret med ovnkartofler, dressing, en blandet salat og minimajs omviklet med bacon. Det hele var ganske udmærket, og jeg kunne godt smage lam i kødet, hvilket jeg synes er en væsentlig pointe når man spenderer lidt ekstra penge på lammekød i stedet for fx oksekød.

Desserten bestod af en meget lækker citron-og-mandelkage. Den var vist af fransk oprindelse – i det mindste købt på et fødevaremarked. Hertil blev der serveret en rigtig lækker pistacieis fra Carte D’or. Nedenstående billede heraf er muligvis misvisende, da der ser ud til at være en stor bunke is på min tallerken – i virkeligheden er det kagestykket som er meget, meget lille …

Den næste aften startede vi med en lille forret, hvor vi fik nogle små tørrede bruschetta med hvad jeg mener var andepaté med appelsinsmag. Jeg kunne dog ikke rigtig smage appelsinen. Derefter var der grillpølser enmasse serveret med salat, pomfritter og en pastaret med majs.

Efter aftensmaden følte jeg et behov for churros (eller “cheerios” som Ledsageren kalder dem). Til en sommerferie hører naturligvis også indtagelse af vaffelis, så jeg havde kigget på nettet for at se hvilke isbutikker, der lå i nærheden. Jeg havde så fundet “Pandekagehuset“, som Ledsageren og jeg besøgte efter aftensmaden. På deres menukort, både på internettet samt ved selve butikken, stod der at de solgte churros med alskens tilbehør, så det glædede jeg mig til! Men så fik vi at vide at de havde solgt maskinen, fordi det var for besværligt at lave. “Burde I så ikke opdatere jeres menukort?” spurgte Ledsageren. “Joh, men så skulle de jo ændre dem alle sammen …” JA IKKE SANDT? Nu havde jeg glædet mig til churros, så jeg havde ikke lyst til at erstatte det med is, og Ledsageren havde ikke lyst til at spise is alene, så vi gik igen med uforrettet sag.

Det var nu også så-som-så med kvaliteten af isen det sted. Udvalget var meget lille, men det er så hvad det er. Der var et par foran os, der købte vaffelis, og herfra kunne jeg jo se proceduren. 1 kugle svarer til 1 kugle med skeen, så det er meget lidt man får. Guffet er det der lyserøde langtidsholdbare noget – altså, ikke rigtig guf. Han havde en skål stående oven på fryseboksen med isene, og den var næsten tom da vi kom. Vi kom også meget sent på aftenen, det skal medgives. Kvinden foran os ville gerne have guf i bunden af isen. Det fik hun så også. Men derefter havde ekspedienten ikke tænkt sig at komme guf på toppen også – det fik hun først da hun bad om det (hun fik det da). Den klat der kom oven på var dog bare det: en klat. Der blev ikke gjort forsøg på at smøre guffet udover isen, så det så nogenlunde præsentabelt ud. Allerede dér så det hele meget skuffende ud, så det var næsten en lettelse bare at gå igen. Jeg stiller også spørgsmålstegn ved om de så overhovedet laver pandekager – for det er da også besværligt at lave? Måske har de solgt alle deres pander og glemt at opdatere deres menukort for det også? Så slår man et slag for de kunder, der kommer hele vejen og må nøjes med det de har, fordi alt det interessante er væk. Det er de færreste der bare går igen, især dem der har børn med, som man jo har lovet en is. Men jeg synes nu personligt ikke at man skal finde sig i alt.

Næste dags aftensmad stod i burgerens tegn, rettere sagt pulled pork burger. Det blev serveret som byg-selv-burger med diverse former for grøntsager, men okay, lad os nu komme videre til isen. For i dag skulle vi have is! Og ikke som i går, hvor det hele bare var en slem skuffelse. Så vi kørte til Fru Dax i Lakolk, for de har åbent til meget sent i sommerferieperioden. Der ligger et par ishuse samme sted, men Fru Dax har – udover de almindelige gammeldags vafler – også en bod med BEN & JERRY IS, og når det nu skulle være, så skulle det være. Jeg var dog lidt tilbageholdende i starten, for Ben & Jerry is er så dyrt at det er fjollet, og alle steder hvor jeg har fået B&J is i Danmark har 1 kugle været lig med 1 meget lille kugle, så jeg er egentlig gået væk fra det igen, også fordi der i én kugle sjældent kommer særlig meget af “fyldet” med, hvilket er det der gør isen til noget særligt. Men Fru Dax er anderledes. Her er 1 kugle lig med 3 eller 4. Der er tale om en ENORM is. Det værste var at der selvfølgelig også var rigtig mange varianter at vælge imellem, og selvom jeg volumemæssigt godt kunne have nøjes med 1 kugle, så ville jeg på den måde også kun smage 1 variant, så jeg så mig nødsaget til at smage 2, hvilket producerede en is der var tæt på at slå mig bagover i beundring.

Ledsageren og jeg valgte at få vores is i vaffel (som Fru Dax laver selv), men det var også muligt at få i bæger. Hvis man vil have mest for pengene vil jeg dog klart anbefale at købe i vaffel, da der kom lidt mindre is i bægeret (det blev dog fyldt til randen). Det var også muligt at få guf på, hvilket jeg dog fravalgte. Desværre kom de ikke noget guf i bunden, hvilket ville have gjort meget. Det eneste negative ved Fru Dax er vaflerne. De er meget, meget tynde – så tynde at de bliver opløst af isen, hvilket ikke gav en god smag. Vafler skal være knasende og sprøde. Derudover var de ikke foldet så pænt i spidsen, så der løb hurtigt is ud. Her ville det hjælpe hvis isvaflen var isoleret med guf.

En Ben & Jerry isvaffel koster en lille smule mere end den gammeldags (en 3-kuglers B&J is kostede 41 kr.), men hvis man kan lide Ben & Jerry is er Fru Dax en fantastisk måde at få stillet sin lyst på, og jeg er sikker på at de er lige så rundhåndede med de gammeldags vafler, som de også sælger, hvis man hellere vil det. Så hold jer væk fra snydere som Pandekagehuset og tag til Lakolk i stedet.

Nu også på græsk

Dansk

I dag spiste vi hos mine forældre, hvor vi fik serveret en tre retters græsk menu. Forretten bestod af et godt brød (dog fynsk) med forskellige importerede græske pestoer (mine forældre er for nylig returneret fra endnu en ferie, denne gang fra Grækenland – skønt det er selvfølgelig flere uger siden efterhånden, nu er de nyshjemkomne fra Madeira). Hovedretten var en græsk moussaka med hakket lam, som smagte dejligt. Den genkendelige lammesmag nåede fint igennem. Dertil en salat bestående af blandt andet feta (ikke salattern) og oliven. Desserten var en cremet græsk yoghurt med nogle søde syltede vindruer (fra Grækenland), honning (fra Grækenland) og lidt mysliknas (fra København). Der var næsten et gennemgående tema. Desserten var mere cremet end jeg havde regnet med, så dét vil vi gerne have igen. Til kaffen var der nogle græske småkager, der smagte lidt som brunkager.

Påskemiddag 2012

Dansk

I forbindelse med påsken inviterede mine forældre familien til middag, og vi fik serveret et overdådigt påskebord. Der var en italiensk inspireret forret med blandt andet svampe, hønsesalat, små spegepølser, skinkepakket mozzarella (meget lækkert!) og melon med skinke. Derefter fik vi en anrettet hovedret med (så vidt jeg husker) lam, krondyr, svinemørbrad og kylling med dertilhørende grøntsager. Det var meget lækkert og meget spændende med så mange forskellige slags (lige noget for mig). Desserten bestod af en hjemmelavet is af frossen frugt blendet med græsk yoghurt og honning serveret med brownie. Til kaffen var der et slikfad.