Tag Archive | tur-krydstogt

Station: Sydney

Tidsstempel: 8. april 2014

2014 AUS 080414 Sydney (3)

Tirsdag blev vi smidt af krydstogtskibet. Eller vi blev måske rettere tvunget til at gå selv. Vi havde dog ikke travlt da vi var blandt de sidste, der skulle gå fra borde, så vi tog os en stille og rolig morgenmad i buffetrestauranten. Her fik jeg mig lidt ristet brød med smør og en kedelig ost, og så blev jeg jo selvfølgelig lige nødt til at få en sidste pandekage samt prøve de franske toastbrød, som de også diskede op med, sikkert for at få brugt de sidste rester, da det var første gang at jeg så french toast serveret i buffetrestauranten.

2014 AUS 080414 Sydney (1)

Ledsageren spiste sig en solid morgenmad bestående af røræg, pølser, bacon og kartoffeltern. Herefter fik vi gjort os klar, og så bevægede vi os op på dækket for at få et godt blik på Sydney igen. Jeg fik taget endnu en omgang billeder af de samme motiver, da skibet havde parkeret på samme plads som sidst.

2014 AUS 080414 Sydney (2)

Vi så en hvid limousine køre forbi og bagpå havde den hægtet en stor trailer til alt bagagen, hvilket så lidt komisk ud.

2014 AUS 080414 Sydney (6)

Herefter startede den hårdeste kufferttur nogensinde, da vi slæbte ALT vores bagage hele vejen igennem Sydney indtil vi endte i ”The Australian Museum”, som teoretisk set ikke ligger langt fra der hvor vi skulle  bo i Sydney, men når man slæber 50-60 kilo med sig, så føles det meget langt. Lejligheden lå ikke (i teorien!) så langt fra havnen, men igen bagagen taget i betragtning samt det forhold at Sydney har flere kæmpetrapper end godt er, så kan det debatteres hvorvidt vi skulle have holdt fast i at gå derhen. I sidste ende overlevede vi dog, og det er jo det vigtigste.

En af trapperne som kufferterne blev slæbt op af:

2014 AUS 080414 Sydney (7)

Da vi nåede ”The Australian Museum” fik vi opbevaret vores bagage, hvilket var superfint. Vi havde læst på forhånd at de havde opbevaringsbokse, men det viste sig at de ikke var store nok til vores ting. Til gengæld låste de kufferterne inde i et lille opbevaringsrum, mens vi gik rundt og kiggede på udstillingen.

Jeg er ikke så meget et museumsmenneske, men det her var faktisk meget godt. De havde gang i en særudstilling om tyrannosaurus rex, udover den almindelige udstilling, og den var rigtig godt lavet samtidig med at den var underholdende. De havde for eksempel en lille ”biograf”, hvor der var skærme hele vejen rundt i rummet, som viste Sydney, og så kørte der en film med dinosaurer der løb omkring og brølede af hinanden. Det var sådan set meget godt. De var også meget humoristiske omkring beskrivelserne af de forskellige dinosaurusser, og for hver type stod der blandt andet hvad de kunne lide og ikke lide. For Rex’en stod der at den godt kunne lide at være konge, men ikke brød sig om at blive drillet med sine små arme.

2014 AUS 080414 Sydney (27)

Et andet godt element var et sted hvor de havde opstillet et kæmpe dinosaurusskelet lige foran en væg. Et lys skinnede ned fra oven, og på væggen blev der kastet noget der lignede skelettets skygge. Men kiggede man på den længe nok, så bevægede skyggen sig uafhængigt af skelettet, og det kunne for eksempel finde på at bide hovedet af en uset gæst. Måske kan du selv finde den omtalte dinosaurus på billederne nedenfor.

Udover dinosaurusserne var der også udstilling af blandt andet mineraler, sten og skeletter fra nyere dyr og mennesker. Man kan også se en afstøbning af verdens største guldklump, som vejede over 70 kilo. Entréen var 24 dollars per person, så det er lidt dyrt, men leder man efter et godt museum i Sydney, så synes jeg at The Australian Museum er en god mulighed. Personalet var meget venligt og hjælpsomt omkring vores bagage, og man kan sagtens bruge længere tid på museet end vi gjorde, da vi skulle være henne ved lejligheden klokken 14.

Lejligheden i Sydney var ganske udmærket. Den var cirka 30 kvadratmeter og inkluderede et lille men udmærket badeværelse, et soveværelse og et køkkenalrum, hvor der var både komfur, mikrobølgeovn, kaffemaskine og køleskab indeholdende et lille fryseskab. Det eneste der manglede var et spiseområde, så vi indtog maden foran fjernsynet. Indretningen var pæn og moderne, og der var elektriske vifter i loftet, så der var ikke problemer med ventilationen. Badeværelset var småt og havde skydedør som et skab, men der var ingen problemer med at bevæge sig rundt derinde, og det var ikke nødvendigt at bakke ud. Jeg har oplevet mindre badeværelser i permanente hjem. Den så dog lidt mindre ud efter vi havde slæbt vores kufferter ind og smidt vores tøj alle vegne.

Lejligheden lå også supercentralt. Den var tæt på indkøbsmuligheder, butikker og caféer, og den lå i gåafstand fra centrum og fra havnen – dog mest når man ikke slæber på 50-60 kg bagage.

Blandt det negative kan nævnes at det var en meget lydt bygning, hvor man kunne høre naboen snyde næse. Heldigvis var de resterende beboere ikke noget problem. Den værste larm kom udefra, nogle gange fra den almene bylarm og andre gange fra de skræppende kakaduer, der dukkede op når mørket faldt på. Der var rigtig mange vandrehjem i området, hvilket dog var udmærket, da de steder typisk sælger billigt internet, så her fik Ledsageren købt internet til os. Man kunne også tilkøbe internet i lejligheden – for 20 dollars per døgn med et minimumskøb på 3 døgn, hvor det ved nærmeste vandrehjem kostede 8 dollars for ubegrænset internet i 3 døgn! Vi var så heldige at ligge lige op af vandrehjemmet, hvorfor vi stadig kunne trække på forbindelsen – man skal naturligvis tjekke forbindelsen inden man betaler. Der var for eksempel begrænset adgang i soveværelset, men i stuen virkede det fint. Det lykkedes mig at få lagt nogle indlæg på bloggen den første aften, men vi havde for travlt og jeg var for træt til det de andre dage. Heldigvis har jeg været god til at skrive om vores oplevelser i et Word-dokument undervejs (selvom jeg her efter hjemkomst stadig mangler de sidste dage), så det hele er efterhånden veldokumenteret.

Da vi havde læsset vores ting af i lejligheden gik vi hen i et nærliggende supermarked, hvor vi købte lidt ind til de første dage. Aftensmaden blev færdigretter, primært fordi min veninde havde fortalt at de havde et stort udvalg i Australien (hvilket også var rigtigt), og hun havde sagt at de sunde valgmuligheder faktisk smagte udmærket. De var såmænd også fine, men selvfølgelig ikke en kulinarisk oplevelse.

Vi fik også indkøbt lidt usunde madvarer til fjernsynskiggeriet om aftenen, og her købte vi blandt andet nogle chokolader kaldet ”tim tam”. Tim tam er en slags chokoladekiks, måske lidt hen af en twix, bare uden karamellen. Den originale er i hvert fald, men i øjeblikket har Adriano Zumbo sammensat nogle nye varianter, der sælges i en begrænset periode. Adriano Zumbo er en efterhånden velkendt australsk konditor, som laver helt fantastiske kager og desserter. Han ejer flere butikker rundt omkring i Sydney, og vist nok også en enkelt i Melbourne. Et besøg i hans butik stod også på Sydney-programmet, men den første aften prøvede vi hans tim tams.

Vi blev selvfølgelig nødt til at købe en af de originale for at vide hvad vi havde med at gøre, og derefter valgte vi en af de nye varianter med saltkaramel. Derudover var der også Zumbo varianter med appelsin, brownie samt hvid chokolade med hindbær. Den originale tim tam smagte fint, men den med saltkaramellen gav lige en ekstra dimension, så den var lidt bedre.

Derudover foretog vi os ikke så meget den aften udover at se fjernsyn. Vi havde adgang til de almene kanaler, og  hvis vi kedede os med det, så var der altid vores medbragte film.

Reklamer

Newcastle – og sidste dag om bord

Tidsstempel: 7. april 2014

2014 AUS 070414 (31)

Mandag ankom vi til Newcastle om morgenen men lidt senere end normalt. Klokken var omkring 10 da vi lagde an i havnen, så vi kunne se skibet sejle ind mens vi spiste morgenmad i hovedrestauranten. Her forsøgte jeg for anden gang at bestille french toast, mens Ledsageren tog chancen og bestilte to retter på én gang, noget æg, bacon og pølser samt pandekager til dessert. Denne gang ankom de dog begge to, så måske havde de bare en dårlig dag første gang vi forsøgte at spise morgenmad i hovedrestauranten. Min french toast var dog værd at vente på. Det var nogle store flotte brødklodser med sukker på, og dertil var der et lille frugtspyd og en lille skål med mørk sirup. I den lille buffet inde i midten af restauranten samlede jeg en anden lille skål med frugt og fik også noget cornflakes lignende og et stykke brød med tørret frugt.

2014 AUS 070414 (2)

Imens så vi skibet sejle ind i havnen:

2014 AUS 070414 (3)

Efter morgenmaden gik vi op på dækket, hvor vi så skibet lægge til. Skibet var så stort, at det skulle have hjælp af små slæbebåde til at navigere på plads i havnen.

Newcastle set fra skibet:

Herefter gik vi fra borde med den intention at stå for vores egen transport ind til byen via gåben. Det viste sig dog at der var stillet gratis busser til rådighed, så det gjorde vi naturligvis brug af, hvilket også var godt det samme. I fugleflugtslinje er der ikke langt fra havnen og ind til byen, men når man skal hele den lange vej udenom, så går der alligevel lang tid før man er der, og man skal primært igennem et industriområde. Skibet havde ikke annonceret noget om gratis busser, så det var muligvis noget byen sørgede for så de kunne få de tusindvis af pengeholdige turister ind til deres butikker.

Skibet fra bysiden af:

2014 AUS 070414 (13)

Velankommet startede vi med at gå op til Fort Scratchley, som syntes at være den vigtigste bygning i byen. Det var i hvert fald det, som vi hørte mest om under vores besøg. Jeg er sikker på at kattene ville godkende navnet.

På fortet demonstrerede de affyringen af en kanon, som dog blev skudt af med løst krudt. Det var højt men lød mest som et fyrværkeri og ikke det store brag af en kanon, som man muligvis forventer. På stedet havde de også to andre og større kanoner, som de skød af ved særlige lejligheder, heriblandt når krydstogtskibe forlod byen. Om aftenen, da vi sejlede fra Newcastle igen, affyrede de derfor tre skud, som kaptajnen besvarede med tre fløjt fra krydstogtskibet. Kaptajnen forklarede via højttalerne, at de ansvarlige for kanonen havde sagt, at hvis han ikke svarede med tre fløjt, så ville de affyre et fjerde skud – denne gang ikke med løst krudt. Vi var ved at spise aftensmad, da dette fandt sted, så det var meget afdæmpet hvad vi kunne høre indenfor, men jeg kunne mærke vibrationerne i gulvet, da kaptajnen brugte fløjten.

Affyring af kanonen:

2014 AUS 070414 (18)

Lidt billeder taget fra toppen af fortet:

Den store kanon, som de affyrede om aftenen:

2014 AUS 070414 (22)

Billeder af Newcastle by:

Efter fortet vandrede vi lidt rundt i byen og endte til sidst i et lille center, hvor vi fik os en kold drik fra en juicebar kaldet ”Thurst Burst”. Jeg ved ikke lige om det er en australsk kæde eller en enkeltstående butik, men det var i hvert fald rigtig godt. Jeg fik en art milkshake med mango, og det hele blev lavet på friske frugter og bær. Ledsageren fik en drik med blandede røde bær.

2014 AUS 070414 (27)

Herefter gik en længere tur tilbage til hvor gratisbusserne holdt og kørte med tilbage til skibet, hvor vi fandt vores frokost i caféen. Da det havde været så vellykket sidst, så fik vi igen små boller med friskstegt roastbeef. Vi endte dog med at indtage vores frokost i buffetrestauranten, da der af en eller anden grund var problemer med vandet i vandautomaterne. De var ude af service i caféen, så vi gik ned i den anden ende til restauranten, hvor der dog også var lukket af for vandet. Her fandt vi dog noget andet at drikke og efter kort tid var der igen adgang til frisk vand. Hvad der lige var gået galt, ved jeg ikke. Jeg mener ikke at der var problemer med vandhanen på vores badeværelse.

2014 AUS 070414 (29)

Til dessert samlede jeg et par stykker kage, hvor den ene var en operakage, som jeg dog listede over på Ledsagerens tallerken, da han kiggede væk, da der viste sig at være kaffe i. Jeg fandt også en moussekage, og så blev der også serveret kæmpekage i buffeten. Ikke at jeg nåede at se den, for jeg nåede kun lige at få det allersidste stykke fra fadet. Det var vist noget med vanille, banan og kokos – den smagte udmærket, men ikke så kraftigt. Jeg spurgte tjeneren hvorfor der blev serveret en særlig kage, og han fortalte at det serverede de altid den sidste dag. Jeg ved ikke hvorfor de ikke annoncerer sådan noget i dagsplanen, men det har generelt været noget, som de er rigtig dårlige til. Det var for eksempel først tredje gang at der var grillfest til frokost om bord, at de rent faktisk bekendtgjorde det dagen efter.

2014 AUS 070414 (30)

Om aftenen spiste vi igen i hovedrestauranten, hvor jeg til forret fik stegte kammuslinger på blomkålspuré, og så var der vist lidt stegt chorizosmulder på toppen, der dog ikke smagte så meget igennem.

Da Ledsageren stadig var lidt forkølet efter den meget varme gåtur i Cairns efterfulgt af det meget airconditionerede krydstogtskib, bestilte han begge de varme supper til forret. Jeg kan ikke helt huske hvad den første suppe var, men den anden var fransk løgsuppe med ostegratinering. Ledsageren var den første til at få serveret forret ved vores bord, og da vi andre havde fået vores, var han allerede færdig, og så blev skålen skiftet ud med den anden.

Det var den sidste aften om bord på skibet, så jeg var glad for at der var lam på menuen. De andre gange hvor der havde været lam til aftensmad skulle vi spise på en af specialitetsrestauranterne, men endelig fik jeg fat i mit lammekød. Det var et flot og lækkert stykke kød tilberedt på benet serveret med kartoffelmos, bløde skalotteløg, grønne bønner og græskartern (som ikke ses på nedenstående billede, da de ligger bag ved kødet). Det var rigtig godt.

Jeg havde også været meget fristet af Ledsagerens valg af kalkun, der blev serveret med traditionelt amerikansk tilbehør, inklusive tranebærgelé. Han spiste endda rosenkålen, som han ellers ikke er så vild med.

Til dessert var der rigtig mange gode valgmuligheder, og det var svært at tage en beslutning. I sidste ende lød key lime pie rigtig godt, men vi havde allerede fået noget lignende om bord, så jeg valgte i stedet den frosne jordbærsoufflé, som jeg tænkte at jeg nok ikke ville få smagt på inden for nærmeste fremtid ellers.

Det var en flot og lækker dessert, hvor soufflé-agtig den var udover udseendet ved jeg ikke, men det var en meget lækker og smidig creme. Det irriterede mig måske lidt at den lille skål blev serveret oven på en varm tallerken, så den begyndte hurtigt at smelte lidt i bunden. Den smagte dog godt.

Ledsageren valgte pæredesserten med knas og chokolade, og den var også rigtig god.

Det eneste jeg nok var skuffet over var at skibet ikke rigtig gjorde noget ud af den sidste aften om bord. På vores sidste krydstogt blev der serveret Baked Alaska den sidste aften, og så kom alle tjenerne ind bærende på store fade med Baked Alaska, som der var lys i. Dét var lidt af et show – her føltes det lidt fladt at det bare var endnu en (god) middag.

Efter maden skulle vi tilbage til værelset for at pakke, for det var jo den sidste aften om bord, og vi var spændte på næste afsnit i vores ferie i Australien, som ville foregå i Sydney. Vi var også så heldige, at vi først skulle være fra borde omkring klokken 8.20, hvilket var næstsidste afgang. Alle fik tildelt et nummer og et tidspunkt, hvor man skulle gå fra borde, således at alle ikke stillede sig i kø på samme tid, og jeg syntes det var meget rart, at vi ikke skulle alt for tidligt op den sidste dag.

Kage, kænguru og Baked Alaska

Tidsstempel: 6. april 2014

Søndag morgen vågnede jeg og var meget mæt efter gårsdagens oplevelser, så jeg tænkte at jeg bare skulle have lidt til morgenmad. Jeg udvalgte derfor en lille æske morgenmadsprodukt, der lignede en slags havrefras, men den viste sig at smage rigtig dårligt. Jeg blev derfor nødt til at vælge noget andet til morgenmad, og det endte så med at være pandekager. Dem har jeg dog ikke fotograferet, så der findes intet reelt bevis for hvad min morgenmad bestod af søndag morgen. Det kan også argumenteres at søndag morgen har man lov til at spise pandekager.

2014 AUS 060414 På havet (1)

Kl. 10.15 var der en helt særlig aktivitet på programmet kaldet ”Cake Creation Challenge”, hvor de tre deltagere var kaptajnen på skibet, en af kokkene og en anden madrelateret ansat, som jeg ikke lige kan huske hvem var. Kaptajnen var klart favoritten, især fordi dette er hans sidste sejlads på dette skib – efter denne tur forflyttes han til et andet skib i kæden. Det er ikke fordi vi har set ham så meget, Ledsageren og jeg, men klokken tolv hver dag laver han en sjov hilsen via højttalerne, og den anden dag gik han i spidsen for et eller andet velgørenhedsprojekt kaldet ”Walk for Wishes”, hvor deltagerne vist køber en T-shirt og så går pengene til et godt formål. Han tog føringen det meste af tiden, selvom han nogle gange tog sig en slapper og smed sig i en solvogn.

Nå men, denne kagekonkurrence foregik i Centrum, hvor der blev opstillet et langbord. Hver konkurrent fik tildelt en færdiglavet kagebund (gad vide hvor mange af dem de bager om bord hver dag?), to slags fyld – hvidt og blåt (jeg ved ikke hvad det var, måske noget smørcreme), lidt forskelligt pynt i form af chokoladeknapper, cocktailbær og ladyfingers, og så fik de også en flaske alkohol og nogle redskaber.

2014 AUS 060414 På havet (2)

En anden medarbejder med titlen Cruise Director (han er vist ansvarlig for de forskellige shows om bord) havde skrevet tre ting ned på samme antal sedler og lagt dem i en beholder, hvorfra en tilfældig gæst fik lov til at trække en af dem. Da der stod ”Flyvemaskine” på sedlen var det dette de tre konkurrenter skulle fremstille ved hjælp af de givne ting og sager ved deres station i løbet af 10 minutter.

2014 AUS 060414 På havet (4)

Manden med det gule halstørklæde er kaptajnen.

2014 AUS 060414 På havet (5)

Der blev lagt hårdt ud og hver deltager havde deres egen angrebsvinkel på udfordringen.

2014 AUS 060414 På havet (6)

Der blev sået lidt tvivl om hvilken type fly kaptajnen var i gang med, og hvorvidt den overhovedet ville kunne lette. Der blev også hældt en del spiritus ned i svømmepølen!

2014 AUS 060414 På havet (7)

Da tiden var gået fik den frivillige passager fra før lov til at bedømme de tre kreationer, og det blev til lidt hård kritik, da hun havde arbejdet for flyselskabet Qantas. Hun gav det første fly 2,5 point, og nummer to fik kun 1 point. Hun mente vist ikke at flyvemaskiner skulle kunne smile! Ham der havde lavet flyet tog det nu pænt.

2014 AUS 060414 På havet (18)

Da hun nåede kaptajnens skib, spurgte Hr Cruise Director hende hvad fire fingre plus én finger var lig med, og da hun tøvende sagde ”5” erklærede Cruise Director kaptajnen for vinder, og så sluttede konkurrencen. Han sagde at han jo ikke var dum, og derfor måtte hans chefs flyver selvfølgelig vinde.

2014 AUS 060414 På havet (19)

Jeg ved dog ikke helt om jeg ville turde flyve med nogen af dem. Jeg er ikke sikker på at kaptajnens fly kommer så langt, og jeg stoler ikke på et fly med mund, og hvad angår det tredje fly, så faldt den ene vinge af, da han skar den ud, og selvom han lappede maskinen sammen igen med smørcreme, så er jeg ikke sikker på at det holder i luften.

Til frokost spiste vi igen i hovedrestauranten, hvor Ledsageren fik nogle udmærkede kyllingespyd, og jeg fik en lammepita med tzatziki. Tzatzikien var noget tynd i det, men det er åbenbart sådan at de laver det i Australien. Retten var måske ikke pita, som jeg kender det, da de havde smurt to hele pitabrød med noget sovs, lagt nogle veltilberedte lammestykker på det ene af dem, og så klappet dem sammen som en sandwich. Det smagte dog meget godt, og jeg var glad for at få smagt lam om bord, når nu vi er i lammets land, men jeg synes godt nok der var meget brød.

Til dessert fik både Ledsageren og jeg en lun æblestrudel med vanilleis, som også var udmærket. Der måtte dog godt have været lidt mere kanel i – smagen var meget centreret i midten af anretningen i stedet for i det hele.

Aftensmaden foregik også i hovedrestauranten, og her fik jeg en rigtig lækker forret med butterdej og stegte svampe.

Ledsageren gik efter deres ”Double Duck Consommé”, der viste sig at være en suppe, men den smagte også meget godt, især når man er så glad for supper som Ledsageren er.

Til hovedret fik Ledsageren kængurufilet, der var stegt rigtig godt, serveret med stegte kartofler, rødbeder og lidt blandede grøntsager samt en rødvinssauce. Kængurukød er ganske udmærket og værd at spise, hvis man kommer forbi det i supermarkederne – hvilket dog nok ikke er særlig sandsynligt i Danmark.

Jeg fik gigantiske rejer, der i sig selv smagte OK, men som blev serveret sammen med en kartoffelmos med krabbekød, hvor sidstnævnte var virkelig lækkert. Krabbesmagen skinnede lige igennem, og det var en rigtig spændende kartoffelmos, der samtidig tilføjede noget til retten. Flere gange har det føltes lidt som om at der bare var en tilfældig kartoffel som tilbehør, men her passede det rigtig godt sammen.

Til dessert var der blandt andet Baked Alaska på menukortet, og dét blev vi selvfølgelig nødt til at prøve. Derudover var Ledsageren også meget fristet af deres soufflé, og da han bestilte to desserter, blev jeg jo nødt til at gøre det samme. Jeg valgte derfor deres ”angel food cake” med kokoscreme. Der var ikke så meget kokossmag i, men selve kagen var let og luftig og meget lækker. Deres Baked Alaska var også god, og der var trefarvet is under marengsen i form af chokolade, vanille og jordbær.

Under desserten kom alle kokkene ud mens der blev spillet musik, og nogle af dem blev introduceret. Der var vist omkring 20 kokke i alt om bord på skibet, og det er da meget imponerende at så få mennesker kan lave mad til cirka 2000 hver dag! Der var en af dem der skrællede flere tusinde kartofler hver dag! Jeg håber han har en maskine til hjælp. Han fik i hvert fald stor klapsalve for sin indsats. Da de var i bevægelse det meste af tiden, var det dog svært at få et godt billede af dem, så her nedenfor er et dårligt et af slagsen.

2014 AUS 060414 På havet (32)

Efter middagen gik vi op i Viking Crown Lounge, hvor vi fik en drink. Jeg fik næsten samme drink som sidst, denne gang var de dog ikke løbet tør for papaya, så det var papaya og passionsfrugt i stedet for guava og passionsfrugt. Papayaen smagte kraftigere end guavaen, så der var masser af god smag i, til gengæld overdøvede papayaen fuldstændig passionsfrugten, så jeg synes måske ikke helt at de to passer så godt sammen, i hvert fald ikke i det forhold. Der var dog RIGTIG meget is i glasset denne gang, og da jeg havde drukket alt væsken, var der cirka 2/3-dele isklumper tilbage. På dét punkt fik jeg mere for pengene sidste gang. Ledsageren fik sin drink med rom, som der eftersigende også skulle være lidt lime i, men han sagde at den ikke smagte af så meget, udover rom.

Da vi kom tilbage til vores kahyt var der et nyt håndklædedyr til os – denne gang i form af en svane.

2014 AUS 060414 På havet (36)

Italiensk aften på skibet

Tidsstempel: 5. april 2014

2014 AUS 050414 På havet (28)

Lørdag var den første dag af to i streg, hvor vi skulle være på havet, så vi startede naturligvis med at sove længe – ligesom alle de andre gæster om bord. Der var proppet i buffetrestauranten da vi endelig nåede til morgenmaden, og det var meget svært at finde et ledigt bord. Jeg fik en lidt blandet morgenmad bestående af et pocheret æg, en hashbrown kartoffel, lidt stegte svampe, lidt bacon og et rigtig lækkert brød med tørret frugt. Derudover lykkedes det mig også at fotografere meget af morgenmadsbuffetens udvalg.

Omkring kl. 10.30 var der endnu en spændende demonstration i Centrum, som vi tog hen og kiggede på. Denne gang var det rengøringspersonalet, der viste hvordan de laver de fine håndklædedyr. De udvalgte to frivillige, som hver blev assisteret af en ansat efter behov, mens en tredje ansat demonstrerede i midten. Jeg optog det meste af demonstrationen og har siden også øvet mig på de viste dyr. Det kræver øvelse at få dem helt rigtige, men af første forsøg synes jeg mine dyr ser udmærket ud.

Et blik på Centrum:

2014 AUS 050414 På havet (18)

Lidt senere igen holdt kokkene endnu engang grillparty ved poolen, og denne gang syntes vi at vi måtte prøvesmage varerne. Der var dog fyldt rigtig godt op ved bordene, så vi måtte helt ind i buffetrestauranten for at finde en plads. Kokkene stod og grillede ét sted, og et andet var der stillet borde op med diverse kød og tilbehør, som jeg dog ikke nåede at få et billede af, da man stod i kø ned langs bordene og måtte tage hvad man havde lyst til, når man nåede til det, og så var der ikke tid til at vente på nogen, der gerne ville fotografere maden.

Ledsageren samlede sig en burger og en hotdog samt et godt stykke kød, mens jeg prøvede deres hakkebøffer, marinerede kyllingelår og barbecue ribs. Sidstnævnte var nok min favorit. Dertil fik jeg en art coleslaw, som var udmærket, samt kartoffelsalat, stegte kartofler, bløde løg til bøfferne og diverse grønt. Tomaterne er nu ikke så gode om bord – de er meget vandede i smagen. Herefter delte vi en mindre kagetallerken.

Solnedgang på skibet:

2014 AUS 050414 På havet (26)

Om aftenen spiste vi på skibets tredje specialitetsrestaurant Giovanni’s Table, hvilket, som navnet nok antyder, er en italiensk restaurant. Der var en meget dunkel belysning, så billederne blev ikke så gode. Indretningen er lidt mørk og gammeldags, og desserten er allerede sat frem på små rulleborde, hvilket ser meget hyggeligt ud (jeg måtte også lige hen og tage et par billeder), men jeg havde måske nok foretrukket at min dessert blev opbevaret på køl indtil umiddelbart før jeg skulle have den, hellere end at den står ved stuetemperatur i hvem ved hvor mange timer.

2014 AUS 050414 På havet (27)

Til at starte med fik vi serveret et brød med oliven og hvidløg, hvor jeg dog ikke kunne smage hvidløg men hvor oliven til gengæld var meget tydelige. Det var nok ikke mit favoritbrød, men det var heldigvis muligt også at lokalisere brødskiver uden oliven.

2014 AUS 050414 På havet (30)

Til brødet blev der ikke serveret smør men i stedet olivenolie, som tjeneren hældte op i en lille tallerken. Herpå tilføjede han en smule balsamico, muligvis baseret på portvin, og til sidst et drys friskrevet parmesan (de river den friskt henover tallerkenen). Der er mange der godt kan lide at få olie på deres brød, men personligt synes jeg det smager grimt. Jeg bryder mig ikke om konsistensen, og jeg synes ikke det gør noget for smagen. Jeg prøvede, men jeg synes det smagte dårligt.

2014 AUS 050414 På havet (29)

På restauranten kan man få to former for servering. Individuelt på egne tallerkener eller ”family style”, hvor retterne placeres i midten af bordet, og så kan man tage selv og dele som man har lyst. Ledsageren og jeg valgte at dele de fire første retter (vi bestilte to hver).

I første omgang havde Ledsageren bestilt carpaccio, som var meget fint og tyndtskåret, og jeg havde bestilt en ret med varm mozzarella. Jeg tænker at brødet blev ristet, mozzarellaen omviklet med prosciutto og herefter bagt lidt i ovnen. Det var meget enkelt og smagte rigtig godt, så det skal vi nok have afprøvet når vi engang kommer hjem.

I anden omgang havde Ledsageren bestilt risotto med svampe og asparges. Den var godt lavet og smagte rigtig godt, men den var lidt kedelig i sig selv. Der var ikke andre svampe i retten end dem man ser strøet på toppen, og to asparges rækker ikke så langt. Hvis vi ikke havde fået andet, ville det have været meget kedeligt. Heldigvis havde jeg bestilt nogle pandekager fyldt med ricotta og spinat serveret på lidt bolognese, og det var også ret lækkert, så som en samlet pakke fungerede det fint.

Til hovedretten fik vi hver vores ret, da vi her havde meget forskellige ønsker og egentlig ikke var så interesseret i det den anden fik serveret. Ledsageren fik en god bøf serveret med pomfritter, sovs og broccoli, mens jeg fik en pastaret med en cremet radicchio- og pancettasovs. Retten smagte rigtig godt, men det var begrænset hvor meget jeg kunne smage pancettaen, og radicchio lagde jeg slet ikke mærke til. Jeg ville nok gerne have haft lidt store stykker pancetta i, så man rent faktisk kunne se ingredienserne, i stedet for at det hele forsvandt i én stor sovs.

2014 AUS 050414 På havet (41)

Når vi spiser i hovedrestauranten får vi selvfølgelig udleveret menukort, og da de sparer på papiret om bord, så kan man hver anden dag vende menukortet rundt og se hvad der serveres dagen efter. De resterende dage er der gårsdagens menu, hvis nogen skulle være i tvivl. Dagen før vores besøg på Giovanni’s Table havde jeg derfor til min rædsel observeret at hovedrestauranten ville servere pavlova – og så lige den aften, hvor vi ikke var der! Det lamenterede jeg lidt over foran vores tjener, som sagde at hvis jeg spurgte tjeneren i Giovanni’s Table, så ville de hente pavlova til mig. Det gjorde jeg så, og selvom han først skulle tjekke med sin manager om det var i orden, så hentede de faktisk to gange pavlova til os, så det var jo super service. Han vendte tilbage til mig og sagde, ”It can be done”.

2014 AUS 050414 På havet (40)

Vores hoveddessert denne aften var derfor pavlova med kiwi og jordbær. Den smagte godt, og marengsmassen var meget blød og cremet, i modsætning til de marengs med creme og frugt, som vi serverer herhjemme. Begge udgaver smager dog godt, så jeg ved ikke om jeg foretrækker den ene frem for den anden.

Men vi skulle naturligvis også smage restaurantens egne desserter, og her havde de blandt andet cannoli på menukortet, og dét skulle jeg jo også prøve. Jeg har efterhånden set Cake Boss lave rigtig mange cannolis, så nu måtte jeg jo se hvad det var for noget. De smagte nu ikke som jeg havde regnet med. De var meget smuldrende og ikke sprøde som for eksempel florentinere eller anden friturestegt dej, så jeg blev egentlig lidt skuffet. Jeg troede de ville have været sødere og sprødere. Mon ikke jeg alligevel får prøvet at lave mine egne engang.

Ledsageren fik en art trifli med amarena kirsebær, hvor han gav udtryk for at han var overrasket over hvor lidt smag der var i desserten. Derudover blev han også nødt til at smage deres tiramisú, som han sagde smagte lige så godt som den han tidligere havde fået serveret i hovedrestauranten, men at han var lidt skuffet fordi han havde forventet lidt mere, når nu den blev serveret i den italienske restaurant. Det er jo nok i grunden den samme person der har lavet begge desserter.

Efter maden tog vi ned i teatret for at se den sene udgave af aftenens underholdning. For en gangs skyld var der masser af frie pladser, så alle kunne komme til at sidde ned – alle andre gange har vi stået nede ved indgangen og kigget henover folk. Underholdningen var et komedieshow, som var udmærket. Han jonglerede også lidt og kom med lidt selvironisk humor. Det var det første show på skibet vi har set i fuld længde (første visning starter normalt kl. 19, og vi er typisk først færdige med at spise omkring kl. 19.20), så det er jo også værd at skrive hjem om.

2014 AUS 050414 På havet (45)

Gevækster i Cairns

Tidsstempel: 4. april 2014

Vores anden dag i Cairns startede overraskende nok også med morgenmad. Denne gang prøvede vi maden i Park Café, hvor Ledsageren fik sig en morgenburrito, en lille lun bolle med skinke og ost, en masse frugt og et stykke wienerbrød med æble. Jeg fik en bagel med flødeost, røget laks, tomat og rødløg, og den var udmærket skønt lidt sej, som bagels jo er. Derudover fik jeg også en lille portion yoghurt, der vist nok stadig var en art græsk yoghurt, med friske vindruer, rosiner og noget sukkerholdigt jordbærkompot i bunden (de serverer samme jordbærkompot til pandekagerne samt forskellige kager og desserter om bord). Der var også nogle mandelsplitter, der dog var blevet bløde af at have stået så længe, og yoghurten var også skilt lidt, så det var ikke den bedste portion yoghurt. Jeg kan dog rigtig godt lide jordbærkompotten, som kan gå for jordbærgrød af mangel på bedre.

Der var meget stille på dækket, da vi var stået lidt senere op, mens de fleste andre gæster var taget af sted på ekskursioner, og vi havde heller ikke de store planer for dagen. Planen var at gå en rigtig lang tur. 4-5 kilometer fra skibet lå den botaniske have, så den havde vi tænkt os at gå hen imod – og hvis vi skulle løbe tør for energi undervejs, så kunne vi altid vende om inden da.

Det var meget varmt og solen skinnede højt på himlen, og jeg endte faktisk med at blive en smule solbrændt visse steder, hvor laget af solcreme ikke havde været så tykt, blandt andet omkring stropperne på min top og på bagsiden af benene.

Billeder fra gåturen hen til den botaniske have:

Vi så også en pelikan på vejen, men den var et godt stykke ude, så det var svært at få et ordentligt billede af den.

2014 AUS 040414 Cairns (25)

Den botaniske have i Cairns er rigtig fin. Der er en masse spændende planter og blomster, og det hele ser meget velplejet ud. De har også en regnskovsrute, hvor det føles ligesom at gå inde i en rigtig regnskov, hvilket er mere end man kan sige om vores besøg i regnskovsbyen Kuranda dagen før! Hvis man er i området og er til den slags, så er den botaniske have bestemt et besøg hver.

2014 AUS 040414 Cairns (28)

Der er også et par caféer i haven, og efter vi havde gået 4-5 kilometer trængte vi til lidt køligt at drikke, så vi investerede i en lime milkshake til mig og en iskaffe med is og flødeskum til Ledsageren. Milkshaken var udmærket, men limesmagen kom vist fra en lemonade af en slags – den var i hvert fald ikke særligt gennemtrængende og smagte lidt kunstigt, men det var sjovt at se en alternativ valgmulighed, og jeg kan godt lide idéen med lime i milkshake, så det skal vi måske prøve når vi kommer hjem.

2014 AUS 040414 Cairns (45)

Den botaniske have:

Regnskovsturen:

Der ligger også nogle søer i Cairns tæt ved den botaniske have, som vi også gik et smut forbi. Her skal man dog være lidt forsigtig, da der lever krokodiller i søerne. Da vi gik over en af broerne, stoppede jeg op for at tage et billede, og straks var der en andeflok, der fik øje på os, og svømmede alt hvad fjer og næb kunne holde til hen imod os, nok fordi de regnede med at nu kom der mad. Jeg fik dog dårlig samvittighed, da vi ikke havde noget med os, og derfor skyndte vi os væk, inden de nåede tæt nok på til at blive alt for skuffet!

I Australien har de også nogle gule skilte med sorte ben på, som indikerer fodgængerovergange. Jeg synes den skarpe gule farve er meget sjov.

2014 AUS 040414 Cairns (61)

Skildpaddestatue ved ankomstterminalen:

2014 AUS 040414 Cairns (62)

Om bord på skibet igen gik vi op i Park Café for at få frokost. Vi var meget varme, udmattede og sikkert en smule dehydreret. Turen til den botaniske have og rundturen dér havde ikke været noget større problem, det var de 4-5 kilometer tilbage til skibet, der udgjorde den hårde del af ruten, så vi var meget glade, da vi fik adgang til skibets aircondition igen.

I caféen fik vi begge en roastbeef sandwich, hvor kødet blev skåret helt frisk af stegen, da vi bestilte det. Jeg fik min med en slags sennepssalsa og Ledsageren fik sin med peberrodsdressing. De var begge to rigtig gode, og udgør en af de bedste frokoster vi har fået om bord.

2014 AUS 040414 Cairns (63)

Til dessert var der en lille cheesecake, som smagte udmærket men manglede en eller anden smag udover bare cheesecake, og en jordbærmoussekage med en meget svag smag af jordbær. Derudover var der også et stykke sukkerfri tærte med vanillecreme og bær. Den var så god at jeg ikke delte den med Ledsageren. Skibet tilbyder både en sukkerfri samt en fedtfattig dessert, men man skal passe på, for ofte når der ikke er sukker i, så er der tit ekstra fedt (for eksempel fra fløde) for at styrke smagen på den måde, og omvendt med den fedtfattige. Så bare fordi der ikke er sukker i noget, betyder bestemt ikke nødvendigvis at det er det sundeste alternativ.  Jeg valgte så også kun kagen fordi den så god ud, hvilket den så også var.

2014 AUS 040414 Cairns (64)

Aftensmaden indtog vi i hovedrestauranten, hvor vi begge to startede med de panerede rejer. Ligesom med svampene tidligere så var der en eller anden ubehagelig eftersmag fra paneringen, som jeg ikke brød mig om, så det er sidste gang at jeg bestiller en af deres panerede forretter. Blandt hovedretterne var der denne aften også krokodille, så det skulle vi naturligvis have! Ledsageren forsøgte at bestille det som sin hovedret, men tjeneren sagde at det kun var en lille portion, så han anbefalede Ledsageren at bestille noget andet også – her valgte Ledsageren så dagens kyllingeret. Jeg fik osso buco.

Krokodillen smagte sådan set udmærket, og blev præsenteret som små kødpølser på en pind. Det smagte bestemt ikke dårligt, så man tager ikke skade af at spise det en anden gang. Om det kan betale sig prismæssigt ved jeg dog ikke – det er sjældent at jeg ser krokodille i kølediskene herhjemme. Ledsageren mener det smager lidt hen af kylling, og det er nok tættere på smagen af fjerkræ end for eksempel svinekød eller oksekød.

Kyllingeretten tror jeg ikke der var noget særligt ved, jeg kan i hvert fald ikke erindre noget om den. Min osso buco ret var rigtig, rigtig mør, og benet bare faldt fra kødet. Det blev serveret med polenta og grønne bønner.

Til dessert fik jeg en jordbær napoleonskage, der ser ud som dem vi kender herhjemme fra. Nu er der normalt ikke meget andet i en napoleonskage udover butterdej og vanillecreme, og det var også gældende her. Jeg ville nok gerne have haft lidt mere jordbær indover, men det smagte fint. Ledsageren fik en MEGET chokoladeagtig dessert, som man heller ikke kan gå fejl af.

Herefter blev der tændt for noget musik og gæsterne blev tilskyndet til at danse macarena, hvilket Ledsageren dog nægtede, så vi lod som ingenting og spiste vores dessert i stedet.

Da vi kom tilbage til vores kahyt var min elefant lavet af håndklæder blevet forvandlet til en abe, som jeg ikke så til at starte med, fordi den hang foran spejlet. Normalt dukker de op på den redte seng. Min favorit er nu nok stadig frøen, men aben er også meget imponerende.

2014 AUS 040414 Cairns (72)

Cairns, sommerfugle og maven fuld af mad

Tidsstempel: 3. april 2014

2014 AUS 030414 Cairns (27)

Den 3. april ankom vi til Cairns. Her lå vi lige ved siden af byen, så der var ingen problemer med selv at finde rundt. Vi havde to dage i Cairns, og den første dag havde vi booket en ekskursion.

Vi startede dagen med morgenmad i buffetrestauranten, som sædvanlig, og Ledsageren fik samme måltid som dagen før. Jeg fik en portion bran flakes samt lidt røget laks med agurk, tomat, løg og philadelphia naturel (de var løbet tør for hytteost), da vi jo først ville være tilbage på skibet omkring kl. 1, så jeg vidste ikke hvor sulten jeg ville nå at blive. Jeg burde selvfølgelig vide efterhånden at når man er på krydstogt, så bliver man aldrig sulten.

Ankomstterminalen hvor der gik politi og vagthunde rundt:

2014 AUS 030414 Cairns (4)

Ekskursionen startede kl. 9, og så tog det cirka 45 minutter at køre op af de drejende veje til toppen (eller deromkring) af bjerget, hvor Kuranda Village lå. Efter sigende skulle Kuranda være en regnskovslandsby, men jeg synes godt nok ikke der var noget regnskov over det! Det var bare en samling turistbutikker, og så var der nogle bittesmå museer man kunne kigge på. Det var egentlig en skuffelse, så det vil jeg ikke anbefale andre at spilde tid på.

En tur rundt i byen:

Vi besluttede os for at besøge sommerfuglemuseet, for noget skulle vi jo lave i de 2½ timer før vi kørte tilbage til skibet igen, og det var i det mindste interessant. Der var mange flotte sommerfugle, og en guide fortalte hvordan alle sommerfuglene var håndfodret og håndopvokset. Hver dag gik de rundt og indsamlede sommerfugleæg, og hver dag slap de dagens nye sommerfugle fri i det store bur. Man kunne også se hvordan de lagde friske blade ned til alle sommerfuglelarverne, hvilket er et heldagsarbejde, når man har omkring 2000!

2014 AUS 030414 Cairns (20)

Under vores runde var der en af sommerfuglene, der satte sig på mine briller, men jeg overlevede angrebet. De blev også ved med at sætte sig på min hat, hvilket jeg personligt ikke havde så meget gavn af, da jeg gik rundt med hatten på hovedet. Sommerfugle er svære at fotografere, da de er meget hurtige, men det lykkedes os at få nogle gode billeder iblandt også.

2014 AUS 030414 Cairns (17)

Små skumle sommerfuglelarver:

2014 AUS 030414 Cairns (18)

Sommerfuglehaven:

Sommerfugle:

Der var også et lille museum med døde sommerfugle og ægte sommerfuglekunst på væggene. Jeg synes sådan set de fire billedrammer sat sammen (på sidste foto) fungerede rigtig godt – hvis man så bare kan lade være med at tænke på at det er døde sommerfugle.

Der var også nogle sommerfugle med billeder på vingerne. Hvad ser du for eksempel her?

2014 AUS 030414 Cairns (39)

Og hvad er der på denne her?

2014 AUS 030414 Cairns (40)

Hvis jeg nu siger at den ene er et katteansigt og den anden to pingviner, er det så lettere at se?

Lidt billeder fra busturen hjem:

De har mange marker med sukkerrør i Cairns:

2014 AUS 030414 Cairns (46)

Da vi var kommet tilbage til skibet gik vi op i Park Caféen for at spise frokost, og her prøvede jeg deres quesadila, der lunes ved bestilling. Ledsageren fik sig et par sandwich, og til dessert samlede jeg en tallerken med en almindelig lagkage med vanillecreme, pæretærte samt pekannøddetærte. Det lille lagkagestykke havde en rigtig fin konsistens, men smagte ikke af så meget, pekannøddetærten har vi smagt før, men den var stadig udmærket, skønt jeg undrede mig over hvorfor pekannøddetærten var pyntet med en valnød på toppen, og pæretærten var OK. Det øverste sprøde lag dej smagte lidt hen af mazarin, men selvfølgelig uden brug af marcipan, men det nederste lag og især ude i kanten var der alt for meget dej.

Et blik på Cairns fra skibets top:

Efter frokost tog vi ind i byen igen, hvor vi gik lidt rundt og så endte i et shoppingcenter. Her var der blandt andet et super bogudsalg, så jeg fik købt to kogebøger til 3 dollars stykket! Det er omtrent 15 kroner, så det var jo super billigt.

2014 AUS 030414 Cairns (81)

2014 AUS 030414 Cairns (82)

Senere på dagen lykkedes det mig også at få fotograferet den gang, vi boede på. Der var meeeeget langt ned til den anden ende, og så er billedet naturligvis taget foran vores egen dør, der ikke ligger helt nede i bunden.

2014 AUS 030414 Cairns (59)

Da vi havde hele to dage i Cairns, kunne vi for en gangs skyld opleve en by i nattelys. Normalt er vi jo sejlet for længst, så her er Cairns om aftenen:

Om aftenen spiste vi i en af de andre specialitetsrestauranter, nærmere bestemt Chop’s Grille, som er amerikansk inspireret og specialiserer sig i at servere gode, store og veltilberedte bøffer. Restauranten var meget mere hyggelig og meget mere besøgt end den asiatiske, hvor vi kun havde været 2-3 fyldte bord, men Chop’s Grille var pænt fyldt op til alle sider (nogle borde blev dog først besat efter vores, så det ser lidt bart ud stadigvæk på billedet).

2014 AUS 030414 Cairns (64)

Vi startede med at få serveret et lille skiveskåret brød akkompagneret af smør og en eller anden form for smørelse med paprika. Brødet var den samme type løgbrød, som de serverer i hovedrestauranten – det er nok også min favorit. Paprika-halløjet smagte også godt, men egentlig synes jeg det var lidt synd for brødet, som smager fantastisk bare som det er smurt med almindelig smør, og paprikaen druknede det meste af løgsmagen.

2014 AUS 030414 Cairns (65)

At der var tale om et ordentlig steak house var tydeligt at se på størrelsen af knivene.

2014 AUS 030414 Cairns (66)

Restauranten gjorde også brug af et åbent køkken, hvor vi kunne se kokkene vandre omkring og lave mad. I Chop’s Grille betaler man 30 dollars, og så må man spise alt hvad man kan, og det udnyttede vi jo selvfølgelig i allerhøjeste grad. Vi spurgte om det var muligt at få to forretter hver, og det var ikke noget problem.

2014 AUS 030414 Cairns (67)

Ledsageren startede med en salat med røget and, der var god og havde en fin røgsmag, mens jeg var nødt til at smage deres ”crab cake”. Vi laver noget lignende i Danmark, men de er tit tørre, hvilket denne her bestemt ikke var. Det var en ordentlig klump serveret med lidt pynt på toppen og en art remoulade. Den var rigtig lækker og saftig, og jeg ville ikke have noget imod at få den til aftensmad en anden gang.

Til sin anden forret fik Ledsageren en kraftig svampesuppe, der også var god, og jeg valgte restaurantens signatursalat for at få den afprøvet. I salaten var der også ”små rødbedechips”, men dette viste sig bare at være syltede rødbedeskiver, så salaten var ikke helt så spændende som jeg havde troet. Derudover var der lidt grønne blade, tomat, bacon og et hårdkogt æg, så jeg ved ikke rigtig hvorfor den er så speciel at den er deres signatursalat. Jeg var i hvert fald ikke synderligt imponeret. Efter salaten var blevet sat på bordet, kom tjeneren tilbage med et dressingfad, hvor jeg kunne vælge mellem 4-5 forskellige slags. Det er en udmærket gestus, men egentlig foretrækker jeg at restauranten siger hvilken dressing der er tiltænkt den enkelte ret. Jeg valgte deres dressing med honning og sennep.

Til hovedret havde de forskellige stykker kød man kunne vælge imellem. Der var også kylling og deslignende, men vi skulle selvfølgelig have det dyreste på menuen! Ledsageren fik en New York strip steak og jeg fik filet mignon. Kødet var utrolig mørt – det var nok det møreste kød jeg længe har smagt. Jeg kunne nærmest skære det med skeen.

Når man havde valgt kød kunne man selv vælge hvilket tilbehør man gerne ville have. Kødet blev serveret på sin egen tallerken, mens tilbehøret blev sat i midten af bordet, så man kunne dele hvis man havde lyst. Det skulle de jo ikke sige to gange til os! Så jeg bestilte fluks en portion af hvert tilbehør! Lige med undtagelse af den ene kartoffelret (de havde tre). Her kunne man vælge stegte kartofler, kartoffelmos samt bagt kartoffel, og vi udelod den sidste.

2014 AUS 030414 Cairns (76)

Af grøntsagsretter var der dampet asparges og broccoli, grønne bønner med fetasmulder, lækre svampe stegt med ost og porrer samt friturestegte løgringe. Svampene var rigtig gode, men mine favoritter blandt tilbehøret var nok de grønne bønner. Alle grøntsagerne var tilberedt, således der stadig var bid i dem. Løgringene var nok det mindst tilfredsstillende. De var underligt seje i stedet for sprøde.

Til hovedretten kunne vi også vælge mellem 4-5 forskellige sovse, som han også kom hen med på et fad, så vi kunne kigge på det. Jeg valgte en slags salsa, som Ledsageren også prøvede, og ellers så valgte han vist rødvinssovsen.

Til dessert ville jeg rigtig gerne have creme brulee, men vi kunne se det blive serveret i flammer ved de andre borde, og jeg drikker jo ikke alkohol. Jeg spurgte så tjeneren om jeg kunne få creme brulee uden alkohol, og han sagde at han godt kunne udelade at hælde det alkoholiserede sukker på toppen – hvilket jeg jo så mente gjorde at det ikke længere var creme brulee. Det forstod tjeneren nu ikke rigtig, da jeg forsøgte at forklare det, så jeg tror ikke han helt ved hvad creme brulee er, eller måske er han bare ikke selv så glad for desserten. Han ville dog meget gerne glæde os, så han foreslog at give os en portion creme brulee uden den karamelliserede top, hvilket jeg så gik med til for at glæde ham.

Konsistensen på cremen var rigtig god – desværre var der bailey i den, så jeg smagte kun en smule. Det er underligt som de om bord på skibet ikke kan finde ud af at nogle mennesker ikke drikker alkohol, og creme brulee er da noget af det nemmeste at lave – også alkoholfri.

På dessertkortet tilbød de også en kage, der hedder ”Mississippi mud pie”, men jeg ved at der nogle gange kommer kaffe i den kage, så jeg ville ikke komplicere dessertvalget yderligere ved at spørge om jeg kunne få den uden kaffe. I stedet valgte jeg deres red velvet cake, som var meget bedre end antaget. Normalt er red velvet cake en helt almindelig smagløs kage, som der bliver hældt en større mængde rød frugtfarve i for at opnå den rette kulør, og så med et cheesecakefyld i midten, men her fik man meget mere end det. Den så utrolig flot ud med rødt kagelag, hvidt cheesecakefyld og mørk chokoladeganache. Den var faktisk rigtig god og flot præsenteret. Ledsagerens dessert så også rigtig godt ud. Det var en moussedessert, hvor det lyse lag var passionsfrugt, og det røde var muligvis jordbær eller noget lignende. Den smagte rigtig lækkert, var let og luftig, og den var faktisk bedre end min red velvet cake, så det var en rigtig god afslutning på en rigtig god middag. Efter maden vraltede vi tilbage til kahytten, hvor vi lovede at vi aldrig ville spise så meget igen, i hvert fald ikke før tidligst dagen efter.

Willis Island er en klat land ud for Australiens kyst

Tidsstempel: 2. april 2014

2014 AUS 020414 Willis Island (6)

Onsdag var en dag på havet, men omkring middagstid passerede vi en meget lille ø kaldet Willis Island (så lille at den ikke var på Ledsagerens telefonkort), hvor skibet smed ankeret kun for at hive det op igen med det samme. Jeg er ikke helt fortrolig med maritim lov, men dette gjorde at de nu kunne sælge toldfrie varer på skibet. Vi har kun investeret i en enkelt ting om bord, så de toldfrie regler er nok ikke særligt møntet på os.

Til morgenmad fik Ledsageren sin sædvanlige røræg-og-pølser samt nogle råstegte kartofler og en halv omelet med ost og skinke. Jeg fik også røræg i dag, da det var blevet tid til at smage de forskellige pølser. Der var en australsk pølse (den tykke af dem), som smagte sødt på en mystisk måde, en kødpølse – okse, tror jeg (det er den krøllede af dem, da australierne ofte laver pølser uden skind), og en kalkunpølse, som nok smagte mest som de brunchpølser vi kender derhjemme. Jeg prøvede også et stykke brød med ost, hvor osten dog var virkelig elendig og smagløs. Jeg måtte naturligvis også slutte af med lidt flødeskum og frugt sammen med en pandekage, da de denne gang lavede dem med chokolade, og det måtte jo også prøves. Pandekagerne smager godt, men der er desværre ikke særlig meget ”fyld” i de fyldte pandekager. I min jordbærpandekage fra tidligere var der kun ét stykke jordbær, og i chokoladepandekagen var der kun to stykker chokolade. Men de smager godt alligevel.

Da det var en dag på havet var der ikke så meget at lave, så vi brugte det meste af tiden på ikke at lave noget. Måske læste vi lidt.

Willis Island:

2014 AUS 020414 Willis Island (5)

Til frokost spiste vi i hovedrestauranten, hvor Ledsageren fik små kyllingeburgere, der var rigtig gode og stadig saftige, og jeg fik en kraftig tomatrisotto med rejer og kammuslinger. Den var også rigtig lækker. Til dessert fik Ledsageren en rigtig god chokoladekage med kage i bunden, rice crispie crunch i midten toppet af med chokolademousse. Min dessert var en banan og vanille mille feulle, som er en dessert lagt sammen med butterdej. På skibet er de ikke altid gode til at bage butterdej og tærtedej rigtigt (den har det med at være underbagt og/eller gummiagtig), men denne gang smagte det godt, og der var en rigtig god smag af banan i cremen, samt karamelliserede bananstykker på toppen. Desserten så flot ud og smagen var også i top, så det her er indtil videre den bedste dessert jeg har fået om bord.

Aftensmaden var også i hovedrestauranten. Her indførte de på turens aften nummer to at når tjenerne med brød kommer ind, så tænder de for noget musik og så skal man vifte sin serviet i luften. Jeg ved ikke om man stadig får brød hvis man ikke vifter med sin serviet – jeg har i hvert fald ikke testet skæbnen. Den anden dag fik vi også spurgt en af tjenerne hvor store deres ovne er, og han forklarede at de har et rum, hvor de skubber brødvognene ind, og så sætter de temperaturen. Herefter bliver brødene bagt mens vognene drejer rundt, således at de bages jævnt over det hele. Jeg synes det ville være sejt at komme ned og se deres køkken! Desværre tager de 150 dollars for en rundtur på skibet, så vi må nøjes med at udspørge personalet.

2014 AUS 020414 Willis Island (12)

Til forret fik Ledsageren en mulligatawny suppe, som var rigtig god. En lille smule spicy men også sød. Jeg valgte de panerede svampe, som jeg dog ikke var så vild med. Jeg har efterfølgende fået panerede rejer, og de havde samme underlige eftersmag som svampene, så jeg tror der er noget i paneringen, jeg ikke er særlig vild med. Jeg ved dog ikke rigtig hvad det er.

Til hovedret fik Ledsageren svinemedaljoner med kartoffelmos, lidt grøntsager og en portvinssauce. Jeg valgte anden i appelsin og hoisinsauce. Anden i sig selv smagte udmærket og var fint tilberedt, men der var rigtig meget fedt på den – der var næsten halvt fedt, halvt kød. Meget af smagen sidder jo i fedtet, men der er alligevel grænser for hvor meget fedt jeg vil spise. Derfor endte jeg også med at pille skindet af, hvor saucen jo sad, så i sidste ende var der ikke så meget smag tilbage. Det var nok den mest skuffende ret jeg har fået om bord, og forretten var jeg jo heller ikke specielt glad for, så det var en lidt kedelig aften.

Fedtlaget:

2014 AUS 020414 Willis Island (17)

Til dessert fik vi til gengæld en rigtig lækker bananstrudel, der blev serveret lun sammen med en kugle is. Om det nu også var rigtig strudel ved jeg ikke helt, men det smagte i hvert fald godt.

2014 AUS 020414 Willis Island (19)

Da senere vi kom tilbage til vores kahyt, var kaninen af håndklæder blevet forvandlet til en frø, som er min nye favorit. Den smiler så sødt og så kan man ikke modstå dens hypnotiserende og udstikkende øjne.

2014 AUS 020414 Willis Island (20)

Airlie Beach – et tropisk paradis

Tidsstempel: 1. april 2014

2014 AUS 010414 Airlie Beach (8)

Tirsdag ankom vi til Airlie Beach, som er et tropisk lille paradis! Det er nok bedst egnet til folk, der kan lide at svømme, snorkle og slikke sol, så det var måske lidt spildt på os, der ikke er så vilde med varmen, men det var et super flot område, så vi er glade for at vi fik set det med. Jeg synes det er rigtig spændende at Australien er så stort at man kan finde alverdens klimaer samlet på én kæmpe ø, fra det tempererede Melbourne til palmerne på Airlie Beach.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (1)

Morgenmaden indtog vi i buffetrestauranten, hvor jeg fik afprøvet omeletafdelingen. Her står et par kokke og steger omeletter og andre former for æg efter ordre, og det skulle jo også prøves. Man kunne selv vælge hvad man ville have i, så jeg valgte svampe, løg, bacon og mozzarella. Den smagte godt, men den var også meget stor, så jeg var godt mæt bagefter.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (3)

Til morgenbuffeten er der også havregrød, som jeg også lige måtte prøve, men den var helt udkogt og smagte mest af vælling (jeg dængede den til med jordbærsauce og valnødder, da de ikke havde andet tilbehør jeg havde lyst til). De har også færdigblandet mysli, med mælk og det hele allerede blandet sammen, men det ser ikke særlig appetitligt ud, så det springer vi over.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (2)

Vi havde valgt at vi ikke ville med på ekskursion, da Airlie Beach er meget lille, så vi tænkte at vi sagtens kunne finde rundt selv. Det var heller ikke dét, der var problemet – det var snarere at komme fra skibet! Airlie Beach er nemlig så lille at der på ingen måde er en havn, der kan fortøje et krydstogtskib, så vi lå for anker ud for stranden og måtte transporteres i mindre både, af hvilke skibet kun havde adgang til to, ind til land. Alle vil jo gerne fra borde omkring kl. 9, 10 stykker, så man måtte trække et nummer og vente på at det blev ens tur. Klokken var cirka 10.30 før vi nåede i land, så det var heldigt at der ikke var mere at se på, nu hvor halvdelen af dagen allerede var gået.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (6)

Vi lavede egentlig ikke så meget i Airlie Beach – temperaturen var omkring de 30 grader, så vi syntes det var hårdt nok bare at bevæge sig omkring. Vi gik ind til byens centrum, beundrede naturen undervejs og kiggede lidt på butikker, og til sidst satte vi os i en kølig café, der tilbød gratis WiFi, og fik en kold drik. Jeg fik en karamel milkshake, som var rigtig god, og Ledsageren fik sig en jordbær, banan og chokolade smoothie, der også smagte godt.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (30)

Herefter slentrede vi egentlig bare tilbage til havnen og ventede på at det blev vores tur til at komme retur til skibet. Airlie Beach er måske ikke det rigtige feriested for os kedelige mennesker der er for utålmodige til at ligge i solen i timevis, men det er et utroligt flot landskab, som det er svært at tage et dårligt billede af. Det lykkedes mig også at tage rigtig mange af det krystalblå hav, og det er svært at forkorte mængden af billeder til det her indlæg. Mens vi ventede på returbåden var det så varmt at sveden piblede ned af ryggen på mig, så jeg var glad da vi endelig kom frem til skibet med aircondition igen.

Om bord på skibet igen fik vi en lidt sen frokost. Udover buffetrestauranten, hovedrestauranten og de tre specialitetsrestauranter er der også en mindre café (Park Café) ved den ene svømmepøl. Her kan man få lidt forskellig hurtig mad, blandt andet sandwich, som de luner, salater, og forskellig varm mad, som skifter dagligt. De har også et mindre udvalg af kager. Denne gang fik jeg en tortilla med oksekød og ris, som var udmærket, og Ledsageren fik sig en lun sandwich med skinke og ost. Til dessert spiste Ledsageren to små glas med frisk frugt, som de også udleverer i caféen, og jeg spiste det meste af to stykker kage. Det ene en OK chokoladekage, og den anden en udmærket citrontærte, der ikke ville have været ringere af at have haft lidt mere flødeskum med sig, men det har de ikke i caféen.

Herefter var der dømt afslapning indtil aftensmadstid, som vi endnu engang indtog i hovedrestauranten, hvor de denne aften havde italiensk tema. Til forret fik Ledsageren minestronesuppe, mens jeg fik smagt ”arancini balls”, der er små riskugler med fyld inde i midten, der frituresteges. De smagte godt. Til hovedret fik vi begge to deres kalvekød omviklet med tørret skinke serveret med en god portion kartoffelgratin og nogle småkedelige grøntsager i form af gulerødder og broccoli. Kødet var veltilberedt og smagte godt.

Til dessert blev Ledsageren selvfølgelig nødsaget til at smage deres tiramisú, som han sagde var rigtig god. Jeg fik en dessertplatte med tre forskellige småting. Der var en lille jordbærmousse (udmærket men kunne godt have haft meget mere jordbærsmag i sig), en hyldeblomstscheesecake, der var god i konsistensen men ikke rigtig smagte af andet end cheesecake, og en helt fantastisk chokoladekage, der var lavet uden mel. Tjeneren beskrev den som værende ren chokolade. Den smagte i hvert fald rigtig godt. På dessertmenukortet kunne man denne aften også vælge at få bread and butter pudding, hvor jeg dog ikke forstår hvad det har med italiensk mad at gøre, da det er en meget britisk dessert!

Efter maden så vi resten af showet i teatret, hvor jeg dog lige nu ikke rigtig kan huske hvad det var, og bagefter gik en vi tur op på dækket og købte en drink. Ledsageren fik sig en frossen romdrink, og jeg fik noget med ananasjuice, passionsfrugt og guava.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (39)

Vi fik forevist to drinkskort, og på det ene kostede min drink 4,5 dollars og på det andet 3,5. Ledsageren bestilte så selvfølgelig fra det billige drinkskort, men fik alligevel en regning på 4,5. Da han spurgte bartenderen om han ville medgå at der var en fejl i menukortet, sagde bartenderen bare koldt, ”The menu is wrong, sir!” Mærkeligt at have så mange drinkskort liggende rundt omkring på skibet med fejl i! Ledsageren blev lidt irriteret på ham, så da vi havde kigget nok stjerner og tømt vore glas, lod vi glassene stå hvor de var. Så gik den ekstra dollar til at finde dem igen!

2014 AUS 010414 Airlie Beach (40)

Mest om mad

Tidsstempel: 31. marts 2014

2014 AUS 310314 På havet (32)

Mandag var en dag på havet. Vi startede med morgenmad i buffetrestauranten, hvor Ledsageren fik sig en traditionel morgenmad med røræg, pølser og bacon, mens jeg opdagede de amerikanske pandekager samt den tilhørende flødeskum og jordbærsovs. De havde også belgiske vafler, og da de har to slags pandekager hver dag (den ene er altid almindelig mens den anden denne gang var med rosiner), så blev jeg jo nødt til at prøve en af hver. Både pandekager og vafler smagte godt – jeg tror måske de var lavet på samme dej og bare bagt i forskellige forme. Flødeskummet var også friskt men tilsat en masse sukker, så den var meget sød – jeg ved ikke hvorfor.

2014 AUS 310314 På havet (1)

2014 AUS 310314 På havet (2)

Efter morgenmaden gik vi op i den såkaldte Viking Crown Lounge, der ligger på Dæk 11 og har en rigtig fin udsigt udover skibet. Det er egentlig skibets ”natklub”, men der har altid været meget stille og roligt når vi har været deroppe, og om morgenen er der stillezone, så vi tog vores bøger med for at læse lidt. En god ting ved det her mindre skib er at det slet ikke føles så overrendt som det sidste skib gjorde – her kan man for eksempel altid finde en plads i solen, hvis det er det man gerne vil. Nu kan jeg jo knap nok opholde mig fem minutter i solen uden at blive brændt helt rød, så det er ikke det vi laver mest af på skibet.

2014 AUS 310314 På havet (4)

Omkring kl. 10.30 gik vi ned til Centrum, da der skulle være frugtkunst undervejs. Det var kokken fra den asiatiske restaurant, der stod for dagens kulinariske indslag. En vogn fyldt med frugt og grønt blev rullet ind, og så gik han ellers i gang med at skære og udhule frugten. Han lavede en fisk, en bjørn og en frugtbuket.

Lidt senere gik vi en rask tur på skibets øverste dæk. De har indtegnet en løbe-og-gå-rute, og der står at fem runder svarer til 2 km, så det tager vi engang imellem for at få rørt os lidt. Mens vi gik vores tur observerede vi hvordan nogle kokke gik i gang med at gøre klar til at grille, hvilket jeg synes var en rigtig fin idé, når nu folk var på skibet hele dagen, især når nu vejret var til det. Det var meget varmt! Vi spiste dog vores frokost i hovedrestauranten, men inden da lykkedes det mig at fotografere lidt af udvalget i frokostbuffeten.

Udsigten på vores gåtur:

Frokost i buffetrestauranten:

I hovedrestauranten var Ledsageren så beskeden at han nøjedes med en carpacciosalat, mens jeg valgte ricotta og spinat gnocchi i en mild og meget cremet gorgonzolasauce. Det var rigtig lækkert, men også en meget stor portion til frokost. Jeg syntes dog at der manglede lidt, da der faktisk ikke var andet i retten udover gnocchi og sauce, så jeg hentede en salat med frisk spinat, ærter, spirer, rødløg og rejer. Inde i midten af restauranten er der til frokost en lille salatbuffet, hvor man går hen og udpeger hvad man vil have i den og med hvilken dressing, og så blander kokkene det til én. Egentlig ville det have været nok bare at få lidt frisk spinat til, men jeg synes det var lidt for pinligt ikke at bede om andet! Min gnocchiret er en af de bedste retter jeg har fået på skibet indtil videre, men jeg måtte desværre levne.

Til dessert fik Ledsageren en lille rommuffin fyldt med tørret frugt såsom rosiner og serveret med is. Jeg fik en hindbær-og-chokolade-ganache, som var helt fantastisk chokoladeagtig. Meget kraftig, hvilket ikke gør noget når man er glad for chokolade.

Inden aftensmaden gik vi op i Viking Crown Lounge igen for at se solnedgangen.

2014 AUS 310314 På havet (31)

Aftensmaden spiste vi i hovedrestauranten, hvor min forret inkluderede ”crab leg”, og når de siger at man får benet af en krabbe, så får man også benet af en krabbe, hvilket er første gang jeg prøver det. Min forret hed vist ”A Taste of Alaska”, så udover krabbe var der også røget laks og rejer serveret med en håndfuld salat. Ledsageren fik tomatsuppe, hvilket nok ikke overrasker nogen. Igen blev suppen serveret i en meget beskidt skål – jeg synes bestemt ikke at de fremviser deres dygtige kogekunst på nogen god måde.

Til hovedret fik Ledsageren kylling paneret med ”Japanese 7 Spice”, hvad det nu indebærer. Det smagte rigtig godt, og der var lidt god stærk smag i paneringen. Tilbehøret bestod udover lidt grøntsager af en wasabi kartoffelmos, hvor vi dog ikke kunne smage wasabien overhovedet. Jeg valgte at få “dagens fangst” (jeg ved ikke om de havde en line bag på skibet, da vi jo havde været på havet hele dagen, så hvor de lige havde købt fisken henne kan man kun gisne om), der blev bagt på en cedertræsplade – og også serveret herpå. Dertil var der nogle generisk kedelige grøntsager, som også lå under den lille træplade, hvilket gjorde det lidt vanskeligt at spise, for hvor gjorde man lige af tingene?

Til dessert valgte vi begge at få deres velsmagende æble-og-rabarber smuldrekage, hvor jeg dog gerne ville have haft mere af den syrlige rabarber og lidt mindre af det søde æble i. Det smagte dog godt.

Der er også et teater om bord på skibet, og de har en eller anden form for underholdning de fleste aftener. Den første aften var der sang og musik med ”The Aussie Boys”, som sang hvad jeg antager var gamle, velkendte australske sange, da den ældre befolkning om bord på skibet sang lystigt med. Det var nu meget hyggeligt. Men i dag var der hypnotisørshow, og det var rigtig spændende at se med egne øjne. Hypnotisøren hev omkring 20 mennesker op på scenen, og hypnosen fungerede i varierende grad på dem (på nogle virkede det ikke). Der er også forskellige stadier af hypnose, og nogle vågnede halvvejs gennem showet. Der var cirka fem personer, som var fuldstændig i hans kontrol og levede sig meget ind i det han bad om. Det var meget underholdende at se. Skibet vi sejler med hedder jo ”Rhapsody of the Seas”, og på et tidspunkt gjorde han det således, at hver gang han sagde ”Rhapsody” så troede de at personen ved siden af dem kneb dem på bagdelen. Det var sjovt at se deres reaktioner.

Efter showet gik vi op på dækket igen, hvor vi lå i solvognene og kiggede på stjerner. Der var en behagelig temperatur og en flot aften, og der var rigtig mange stjerner på himlen – men de var selvfølgelig svære at fotografere.

2014 AUS 310314 På havet (39)

Da vi kom tilbage til værelset igen, havde vores rengøringsmand været der og afleveret en kanin lavet af håndklæder. Vi fik at vide næste dag, at han ikke havde kunnet nænne at slå elefanten ihjel, fordi jeg havde givet den et navn, så nu er der to tøjdyr på vores værelse. Heldigvis har vi en lille sofa, som de kan sidde på.

2014 AUS 310314 På havet (40)

Brisbanes koalaer

Tidsstempel: 30. marts 2014

2014 AUS 300314 Brisbane (33)

Søndag lagde skibet til i Brisbane, et godt stykke udenfor selve byen. Vi fik at vide at det var fordi skibet var for stort til at være inde i byens havn. Det gjorde nu ikke så meget, da vi havde booket en ekskursion, der bestod af en bustur rundt i Brisbane og et besøg i ”Lone Pine Koala Sanctuary”.

Da vi skulle afsted klokken 8.30 besluttede vi os for at prøve skibets roomservice til morgenmad, men det kan nu ikke anbefales. Det er kun hvis det virkelig skal gå hurtigt en morgen (og selv hurtighed kan man ikke give dem point for). Vi havde bestilt levering i tidsrummet 7 – 7.30, og de var her omkring 7.35. Derudover havde de også lavet en del fejl i vores bestilling, og jeg er ikke sikker på at det var vores vi fik. Der var for eksempel to glas appelsinjuice i stedet for et, og selvom der var en lille frugtanretning, som vi havde bestilt, så manglede vores to bananer. Maden var ok, men bestemt ikke noget der er værd at bestille medmindre det er absolut nødvendigt. Så er buffeten et meget bedre alternativ. Jeg havde også bestilt en blandet brødhandel, og det bestod igen af nogle meget kedelige wienerbrød og en tør bolle, der heldigvis var mindre tør indeni.

Da vi kom fra borde i Brisbane, nåede vi at fange lidt gratis internet mens vi ventede at komme med vores turistbus, og jeg fik vist afsendt en hurtig mail til Danmark. Selve busturen startede udmærket – vinduerne var rene, så jeg fik taget nogle OK billeder mens vi kørte. Men da vi nåede ind til Brisbane centrum begyndte det at regne. Ikke voldsomt, men nok til at der kom dråber på vinduerne, og så har kameraet svært ved at fokusere på baggrunden bag ruden, så de efterfølgende billeder blev ikke særlig gode.

Brisbane har gang i en del nybyggeri, i hvert fald hvor vi passerede, og der var også en del højhuse, men ikke så mange som i Melbourne og Sydney. Vores sightseeing i Brisbane foregik udelukkende i bussen, og vi valgte at vi ikke ville bruge tid efter turen til at gå rundt i byen (især da det også ville koste ekstra at blive transporteret tilbage til skibet!), så vi fik selvfølgelig ikke rigtig føling med Brisbane, som vi fik med de andre australske byer, vi har gået rundt i.

Det regnede stadig da vi nåede frem til Lone Pine Koala Sanctuary, men det var ikke så galt. Vi gik rundt med paraply, men temperaturen var sådan set meget passende. Brisbane kan ellers godt være meget varm. Dyreparken havde ikke kun koalaer at kigge på – der var også andre australske dyr, og man kunne komme helt, helt op til kænguruerne og også købe foder at fodre dem med. Der var også krokodiller, øgler og diverse fugle. Der var nogle kæmpefugle kaldet ”kasuar”, som jeg ikke kan mindes at have hørt om før. De havde nogle flotte farver, men man skulle ikke komme for tæt på dem. Emuerne kunne vi til gengæld klappe på ryggen, hvis vi havde lyst, da de også gik frit omkring i kænguruparken. Ikke at vi havde specielt lyst til det!

2014 AUS 300314 Brisbane (27)

Vi så også en kængurumor, der havde pungen fyldt. Den var meget nuttet.

2014 AUS 300314 Brisbane (46)

Parken tilbyder også at man kan blive fotograferet sammen med en koala, og det blev vi selvfølgelig nødt til at bruge 16 dollars på også! Koalaer er overraskende bløde i pelsen – jeg havde forventet de var lidt mere ru, som en børste, men de er faktisk meget bløde. Jeg var dog ikke helt tryg ved deres skarpe kløer, og jeg fik lidt flashback tilbage til den morgen, hvor Monty hev kløerne hen over mit øje.

Vi havde masser af tid i parken, og vi kunne også godt have brugt en time mindre end hvad vi havde, før bussen skulle køre tilbage til skibet. Men hvis vi nu havde valgt at købe mad i parken i stedet for at vente til vi var tilbage på skibet, eller hvis vi ikke havde set Healesville Sanctuary da vi var i Melbourne, eller hvis det nu ikke havde regnet – så kunne vi måske nok have brugt mere tid i parken, for det er sådan set en ganske udmærket park, hvor man kan få set en masse forskellige australske dyr. De havde for resten også næbdyr, men som sædvanlig var de umulige at få et godt billede af. De lever i mørke og de svømmer meget hurtigt. Der var også rejer i akvariet med dem, og vi så et af næbdyrene fange en reje og spise den. Der var små rejeben over alt – det var et meget vådt blodbad.

Vi brugte vores resterende tid i parken på at surfe på det gratis internet og på at købe lidt souvenirs. Vi sad i et område med borde og bænke, hvor der samtidig var tag over hovedet, og små øgler og mærkelige australske fugle gik frit omkring. En af øglerne havde fundet sig nogle madrester et eller andet sted, hvilket en af fuglene havde opdaget, og fuglen kunne godt tænke sig at de skulle dele, men det mente øglen ikke var nødvendigt. Det var sjovt at se fuglen følge efter øglen hele tiden og forsøge at tilsnige sig en smagsprøve, og øglen der hele tiden vendte hovedet væk og gik et andet sted hen i et umuligt forsøg på at være i fred.

2014 AUS 300314 Brisbane (48)

Tilbage på skibet fandt vi frokost i buffetrestauranten, hvor jeg byggede mig selv en burger, og Ledsageren fik sig en saml-selv-hotdog. Til dessert samlede jeg til bunke fra dagens store kagebord. Vi spiste ikke helt op, må jeg nok hellere skynde mig at sige, men vi fik smagt på det hele.

Citrontærten var fin, og det samme var rouladen, selvom det mest var konsistensen jeg var glad for. Jordbærmoussen smagte ikke helt af så meget. Deres flødeskum er vist også rigtig flødeskum, der er bare pisket en helt masse sukker i, så det er meget sødt. Der var en linzert tærte (jeg ved ikke præcis hvad det indebærer, men det er den med det røde syltetøj på toppen), som havde en underlig smag og konsistens, og hverken Ledsageren eller jeg brød os om den. Der var også en god kage med hvid chokolademousse, som også var rigtig lækker. Det sidste stykke var en cheesecake, som var meget tør i smagen og ikke rigtig smagte af noget, så det var heller ikke helt en succes.

Om aftenen spiste vi på den asiatiske specialitetsrestaurant om bord. Her koster det som sagt 5 dollars overhovedet at få lov til at sætte sig, men så bliver der også serveret gratis edamamebønner og misosuppe. Restauranten har sammensat nogle menuer, der koster præcis 15 dollars, som de fleste sikkert bruger deres 15 dollar rabatkort på. Det gjorde Ledsageren også. Jeg var dog mere i humør til at prøve nogle andre ting, så jeg valgte noget forskelligt fra menukortet, der så løb op i 18 dollars.

2014 AUS 300314 Brisbane (56)

Jeg tror at tjeneren synes at vi er nogle meget nærige mennesker, for til at starte med skulle vi jo bestille drikkevarer, og vi havde ikke lyst til at betale 8 dollars for den dyre literflaske med vand han præsenterede os for. Om bord regner de i amerikanske dollars ikke i australske, så den er lidt dyrere endda. I stedet skulle vi bare have postevand, hvilket ikke koster noget. Senere gik Ledsageren dog med til at købe en lille flaske sake.

2014 AUS 300314 Brisbane (58)

Edamamebønnerne var udmærkede, men selvfølgelig ikke anderledes end andre steder. Jeg fik så misosuppe, selvom jeg ikke er specielt glad for misosuppe. Til Ledsagerens menu kunne han vælge mellem misosuppe eller wontonsuppe, hvilket jeg ikke kan se det fordelagtige i, når nu misosuppen allerede er inkluderet i besøget! Jeg fik ham derfor selvfølgelig til at vælge wontonsuppen, som smagte udmærket men mest af hønsebouillon. Til gengæld var der to store wonton’er i suppen, muligvis fyldt med krabbekød. Ledsageren fik resten af min misosuppe, som han foretrak over den anden, mens jeg faktisk bedst kunne lide wontonsuppen – mest fordi der var wonton i.

2014 AUS 300314 Brisbane (57)

Herefter blev der serveret sushi. Jeg havde bestilt en sushi combibox, men desværre var jeg så dum ikke at spørge hvad det indebar, så det endte med bare at være nogle kedelige nigiri og en smule hosomaki (de helt små). Smagsmæssigt var de dog udmærket, og der var vist seks forskellige nigiri. Ledsageren fik en udmærket og meget spicy tunrulle. Jeg ville godt kunne have spist et par stykker, hvis de var en del af en blandet boks, men en hel rulle ville nok have været for stærkt for mig.

2014 AUS 300314 Brisbane (60)

Jeg havde så også bestilt nogle svinedumplings samt grøntsagstempura, der også smagte godt. Der var en god blanding af grøntsager, og det indebar vist asparges, aubergine, gulerod, squash og peberfrugt. Som sin hovedret fik Ledsageren deres specialitet ”hot rock”, hvor en meget, meget varm sten bliver sat på bordet sammen med det valgte kød på små spyd, en skål ris, lidt grøntsager og tre slags sauce. Her var der tale om kylling og svinekød samt ingefær/limesauce, terayaki og sur/sød. Det smagte godt, og da Ledsageren selv stod for at stege sit kød, så blev det jo stegt som han gerne ville have det. Indtil videre er det hans favoritret på turen.

Til Ledsagerens hørte der også en dessert, som vi så delte. Jeg har endnu ikke været sulten på denne tur, så det gjorde mig ikke noget at jeg ikke fik min egen! Der var en lille skål med frugt, en sjov kugle jordbæris pakket ind i en slags ”sticky ris” (jeg ved ikke helt hvordan det fungerer), en slags asiatisk creme caramel, og en grøn creme jeg ikke lige kan huske hvad er. Det så meget nydeligt ud og smagte udmærket, men der var ikke helt de stærke smage, som jeg måske havde håbet på.

2014 AUS 300314 Brisbane (65)

Efter middagen gik vi ned i buffetrestauranten, for jeg kan godt lide at holde mig opdateret om hvad jeg går glip af, når vi ikke spiser i hovedrestauranten, og buffetrestauranten serverer tit også nogle af de enklere retter fra hovedmenukortet. Her fik jeg mig så et stykke chokoladekage med chokolademousse, som var OK, men ikke helt fantastisk. Til gengæld så den godt ud.

Endnu engang lykkedes det os ikke at gå sultne i seng.

2014 AUS 300314 Brisbane (66)