Tag Archive | suppe

Jordskokkesuppe med sprød topping

Dansk

2014 Jordskokkesuppe 290914 (2)

For noget tid siden tog vi officielt hul på suppesæsonen, og her stod den på jordskokkesuppe, hvilket var en vældig succes. Suppe er i det store hele meget nemt at lave men er alligevel en af de ting, som de fleste køber sig til. Det synes jeg måske er lidt ærgerligt, så jeg forsøger at blive bedre til det. Og så kan man jo også lave en stor portion (især da det tager stort set lige så lang tid som at lave en lille portion), og så kan man gemme lidt i fryseren til en anden god gang.

Jeg har en spand med jordskokker ude i haven, som jeg spændt venter på at høste. Det er et eksperiment, så vi har kun plantet en lille håndfuld i denne omgang, men hvis høsten bliver god, så planter vi nok en større portion til næste sæson. Derfor forelskede jeg mig også i supermarkedets jordskokketilbud da de dukkede op, og da de selvfølgelig herefter skulle bruges, var det nærliggende at koge suppe på dem. Opskriften er fra Netslank.dk, men jeg har ændret i nogle af ingredienserne, og så forbedrede jeg også fremgangsmåden, da forfatterne som sædvanlig forsøger at gøre det så besværligt som muligt for læserne. Jeg gjorde retten noget sundere ved at bruge røget filet i stedet for bacontern, uden at jeg synes at det gjorde suppen ringere af den grund, og jordskokkerne giver en rigtig god smag.

Jordskokkesuppe med sprød topping

4 personer

  • 100 g røget filet
  • 300 g kylling
  • 400 g jordskokker
  • 250 g blomkål
  • 1 porre
  • 2 hønsebouillonterninger (bouillon svarende til 1 liter)
  • 8 dl vand
  • 2½ dl milda
  • 2-4 fed hvidløg
  • Salt & peber

Find en stor gryde frem.

Skær den røgede filet i store tern og steg det sprødt i gryden over middelvarme uden fedtstof. Tag det op af gryden og sæt til side.

Skær kyllingefilet i tern. Kom lidt olie i gryden og svits kyllingestykkerne. Tag dem op og sæt dem til side.

Skrub jordskokkerne rene og fjern det værste snavs med en gulerodsskræller. De skal ikke skrælles. Skær dem i mindre stykker.

Skyl blomkål og skær det i mindre buketter – de må gerne være lidt større end jordskokkestykkerne, så de ikke koger for hurtigt ud.

Skær porren i ringe.

Kom en smule ekstra fedtstof i gryden, lad det bruse op og tilsæt porren. Lad det svitse en smule, hvorefter resten af grøntsagerne tilsættes.

Tilsæt bouillon samt 8 dl vand, læg låg på gryden og lad det koge indtil grøntsagerne er møre.

Når du kan stikke en gaffel i grøntsagerne uden at møde modstand, blendes suppen. Tilsæt så milda og blend igen.

Smag suppen til med salt, peber og presset hvidløg – og eventuelt andre krydderier efter smag.

Lad suppen koge langsomt op igen og tilsæt kyllingestykkerne. Når kyllingen er varmet op, er retten klar til spisning.

Server den sprøde topping i en lille skål på bordet og drys lidt på toppen eller bland den i den færdige suppe.

Reklamer

Bål og brand 2014

Dansk

I går var vi inviteret til spisning hos mine bedsteforældre, og her fik vi serveret lutter lækre sager. Det var en større fem-retters-menu, hvor Ledsageren og jeg dog sørgede for ikke at spise os helt mætte i de første fire retter, således at der var rigeligt plads til desserten. Bordpynten bestod i dagens anledning af små hekse, der dog var for søde til at brænde af.

2014 Sankt Hans 230614 (1)

Den første forret var en sennepssuppe, der var spædet op med lidt friske nye kartofler, hvilket passede rigtig godt til (de ligger i bunden af skålen, så de er ikke rigtig til at se).

2014 Sankt Hans 230614 (2)

Anden ret bestod af lækre tigerrejer paneret i kokosmel, stegt og serveret i et lille glas med ærtemos. Bortset fra desserten var det nok min favorit.

Tredje ret var en salat med rugbrødscroutoner, ostetern, melon og skinke, hvilket det jo er svært at gå fejl af.

2014 Sankt Hans 230614 (6)

Hovedretten var en risret med kylling i karrysovs serveret med nogle gode kalkunpølser omviklet med bacon. Karrysovsen var mild og cremet og pølserne var sprøde og gode.

2014 Sankt Hans 230614 (7)

Desserten var en af vores favoritter. Hvorfor jeg aldrig selv får det lavet ved jeg ikke, for det smager altid fantastisk. Lækker sprød marengsbund toppet med vanilleis og flødeskum vendt sammen med jordbær. Vi fik måske spist lidt mere end man burde, men det smagte så godt, at man skulle være varsom med at man ikke kom til at slikke tallerkenen.

2014 Sankt Hans 230614 (9)

Efter desserten nærmede klokken sig der hvor de skulle tænde bål på den lokale sportsplads, så vi besluttede os for at gå derned og kigge. Der var selvfølgelig smidt en heks på bålet, som ses på billedet nedenfor.

2014 Sankt Hans 230614 (10)

Der gik dog ikke langt tid fra bålet blev tændt før det hele sagde WHOOOMPH!, og så var det næsten væk.

De tre billeder nedenfor er taget kl. 20.17 (bålet blev tændt et minut før).

Og det her er taget kl. 20.21.

2014 Sankt Hans 230614 (18)

Så der gik ikke lang tid fra ildspåsættelse til udbrændthed. Hvis man kigger efter synes jeg at man kan se heksen stige til vejrs.

Newcastle – og sidste dag om bord

Tidsstempel: 7. april 2014

2014 AUS 070414 (31)

Mandag ankom vi til Newcastle om morgenen men lidt senere end normalt. Klokken var omkring 10 da vi lagde an i havnen, så vi kunne se skibet sejle ind mens vi spiste morgenmad i hovedrestauranten. Her forsøgte jeg for anden gang at bestille french toast, mens Ledsageren tog chancen og bestilte to retter på én gang, noget æg, bacon og pølser samt pandekager til dessert. Denne gang ankom de dog begge to, så måske havde de bare en dårlig dag første gang vi forsøgte at spise morgenmad i hovedrestauranten. Min french toast var dog værd at vente på. Det var nogle store flotte brødklodser med sukker på, og dertil var der et lille frugtspyd og en lille skål med mørk sirup. I den lille buffet inde i midten af restauranten samlede jeg en anden lille skål med frugt og fik også noget cornflakes lignende og et stykke brød med tørret frugt.

2014 AUS 070414 (2)

Imens så vi skibet sejle ind i havnen:

2014 AUS 070414 (3)

Efter morgenmaden gik vi op på dækket, hvor vi så skibet lægge til. Skibet var så stort, at det skulle have hjælp af små slæbebåde til at navigere på plads i havnen.

Newcastle set fra skibet:

Herefter gik vi fra borde med den intention at stå for vores egen transport ind til byen via gåben. Det viste sig dog at der var stillet gratis busser til rådighed, så det gjorde vi naturligvis brug af, hvilket også var godt det samme. I fugleflugtslinje er der ikke langt fra havnen og ind til byen, men når man skal hele den lange vej udenom, så går der alligevel lang tid før man er der, og man skal primært igennem et industriområde. Skibet havde ikke annonceret noget om gratis busser, så det var muligvis noget byen sørgede for så de kunne få de tusindvis af pengeholdige turister ind til deres butikker.

Skibet fra bysiden af:

2014 AUS 070414 (13)

Velankommet startede vi med at gå op til Fort Scratchley, som syntes at være den vigtigste bygning i byen. Det var i hvert fald det, som vi hørte mest om under vores besøg. Jeg er sikker på at kattene ville godkende navnet.

På fortet demonstrerede de affyringen af en kanon, som dog blev skudt af med løst krudt. Det var højt men lød mest som et fyrværkeri og ikke det store brag af en kanon, som man muligvis forventer. På stedet havde de også to andre og større kanoner, som de skød af ved særlige lejligheder, heriblandt når krydstogtskibe forlod byen. Om aftenen, da vi sejlede fra Newcastle igen, affyrede de derfor tre skud, som kaptajnen besvarede med tre fløjt fra krydstogtskibet. Kaptajnen forklarede via højttalerne, at de ansvarlige for kanonen havde sagt, at hvis han ikke svarede med tre fløjt, så ville de affyre et fjerde skud – denne gang ikke med løst krudt. Vi var ved at spise aftensmad, da dette fandt sted, så det var meget afdæmpet hvad vi kunne høre indenfor, men jeg kunne mærke vibrationerne i gulvet, da kaptajnen brugte fløjten.

Affyring af kanonen:

2014 AUS 070414 (18)

Lidt billeder taget fra toppen af fortet:

Den store kanon, som de affyrede om aftenen:

2014 AUS 070414 (22)

Billeder af Newcastle by:

Efter fortet vandrede vi lidt rundt i byen og endte til sidst i et lille center, hvor vi fik os en kold drik fra en juicebar kaldet ”Thurst Burst”. Jeg ved ikke lige om det er en australsk kæde eller en enkeltstående butik, men det var i hvert fald rigtig godt. Jeg fik en art milkshake med mango, og det hele blev lavet på friske frugter og bær. Ledsageren fik en drik med blandede røde bær.

2014 AUS 070414 (27)

Herefter gik en længere tur tilbage til hvor gratisbusserne holdt og kørte med tilbage til skibet, hvor vi fandt vores frokost i caféen. Da det havde været så vellykket sidst, så fik vi igen små boller med friskstegt roastbeef. Vi endte dog med at indtage vores frokost i buffetrestauranten, da der af en eller anden grund var problemer med vandet i vandautomaterne. De var ude af service i caféen, så vi gik ned i den anden ende til restauranten, hvor der dog også var lukket af for vandet. Her fandt vi dog noget andet at drikke og efter kort tid var der igen adgang til frisk vand. Hvad der lige var gået galt, ved jeg ikke. Jeg mener ikke at der var problemer med vandhanen på vores badeværelse.

2014 AUS 070414 (29)

Til dessert samlede jeg et par stykker kage, hvor den ene var en operakage, som jeg dog listede over på Ledsagerens tallerken, da han kiggede væk, da der viste sig at være kaffe i. Jeg fandt også en moussekage, og så blev der også serveret kæmpekage i buffeten. Ikke at jeg nåede at se den, for jeg nåede kun lige at få det allersidste stykke fra fadet. Det var vist noget med vanille, banan og kokos – den smagte udmærket, men ikke så kraftigt. Jeg spurgte tjeneren hvorfor der blev serveret en særlig kage, og han fortalte at det serverede de altid den sidste dag. Jeg ved ikke hvorfor de ikke annoncerer sådan noget i dagsplanen, men det har generelt været noget, som de er rigtig dårlige til. Det var for eksempel først tredje gang at der var grillfest til frokost om bord, at de rent faktisk bekendtgjorde det dagen efter.

2014 AUS 070414 (30)

Om aftenen spiste vi igen i hovedrestauranten, hvor jeg til forret fik stegte kammuslinger på blomkålspuré, og så var der vist lidt stegt chorizosmulder på toppen, der dog ikke smagte så meget igennem.

Da Ledsageren stadig var lidt forkølet efter den meget varme gåtur i Cairns efterfulgt af det meget airconditionerede krydstogtskib, bestilte han begge de varme supper til forret. Jeg kan ikke helt huske hvad den første suppe var, men den anden var fransk løgsuppe med ostegratinering. Ledsageren var den første til at få serveret forret ved vores bord, og da vi andre havde fået vores, var han allerede færdig, og så blev skålen skiftet ud med den anden.

Det var den sidste aften om bord på skibet, så jeg var glad for at der var lam på menuen. De andre gange hvor der havde været lam til aftensmad skulle vi spise på en af specialitetsrestauranterne, men endelig fik jeg fat i mit lammekød. Det var et flot og lækkert stykke kød tilberedt på benet serveret med kartoffelmos, bløde skalotteløg, grønne bønner og græskartern (som ikke ses på nedenstående billede, da de ligger bag ved kødet). Det var rigtig godt.

Jeg havde også været meget fristet af Ledsagerens valg af kalkun, der blev serveret med traditionelt amerikansk tilbehør, inklusive tranebærgelé. Han spiste endda rosenkålen, som han ellers ikke er så vild med.

Til dessert var der rigtig mange gode valgmuligheder, og det var svært at tage en beslutning. I sidste ende lød key lime pie rigtig godt, men vi havde allerede fået noget lignende om bord, så jeg valgte i stedet den frosne jordbærsoufflé, som jeg tænkte at jeg nok ikke ville få smagt på inden for nærmeste fremtid ellers.

Det var en flot og lækker dessert, hvor soufflé-agtig den var udover udseendet ved jeg ikke, men det var en meget lækker og smidig creme. Det irriterede mig måske lidt at den lille skål blev serveret oven på en varm tallerken, så den begyndte hurtigt at smelte lidt i bunden. Den smagte dog godt.

Ledsageren valgte pæredesserten med knas og chokolade, og den var også rigtig god.

Det eneste jeg nok var skuffet over var at skibet ikke rigtig gjorde noget ud af den sidste aften om bord. På vores sidste krydstogt blev der serveret Baked Alaska den sidste aften, og så kom alle tjenerne ind bærende på store fade med Baked Alaska, som der var lys i. Dét var lidt af et show – her føltes det lidt fladt at det bare var endnu en (god) middag.

Efter maden skulle vi tilbage til værelset for at pakke, for det var jo den sidste aften om bord, og vi var spændte på næste afsnit i vores ferie i Australien, som ville foregå i Sydney. Vi var også så heldige, at vi først skulle være fra borde omkring klokken 8.20, hvilket var næstsidste afgang. Alle fik tildelt et nummer og et tidspunkt, hvor man skulle gå fra borde, således at alle ikke stillede sig i kø på samme tid, og jeg syntes det var meget rart, at vi ikke skulle alt for tidligt op den sidste dag.

Kage, kænguru og Baked Alaska

Tidsstempel: 6. april 2014

Søndag morgen vågnede jeg og var meget mæt efter gårsdagens oplevelser, så jeg tænkte at jeg bare skulle have lidt til morgenmad. Jeg udvalgte derfor en lille æske morgenmadsprodukt, der lignede en slags havrefras, men den viste sig at smage rigtig dårligt. Jeg blev derfor nødt til at vælge noget andet til morgenmad, og det endte så med at være pandekager. Dem har jeg dog ikke fotograferet, så der findes intet reelt bevis for hvad min morgenmad bestod af søndag morgen. Det kan også argumenteres at søndag morgen har man lov til at spise pandekager.

2014 AUS 060414 På havet (1)

Kl. 10.15 var der en helt særlig aktivitet på programmet kaldet ”Cake Creation Challenge”, hvor de tre deltagere var kaptajnen på skibet, en af kokkene og en anden madrelateret ansat, som jeg ikke lige kan huske hvem var. Kaptajnen var klart favoritten, især fordi dette er hans sidste sejlads på dette skib – efter denne tur forflyttes han til et andet skib i kæden. Det er ikke fordi vi har set ham så meget, Ledsageren og jeg, men klokken tolv hver dag laver han en sjov hilsen via højttalerne, og den anden dag gik han i spidsen for et eller andet velgørenhedsprojekt kaldet ”Walk for Wishes”, hvor deltagerne vist køber en T-shirt og så går pengene til et godt formål. Han tog føringen det meste af tiden, selvom han nogle gange tog sig en slapper og smed sig i en solvogn.

Nå men, denne kagekonkurrence foregik i Centrum, hvor der blev opstillet et langbord. Hver konkurrent fik tildelt en færdiglavet kagebund (gad vide hvor mange af dem de bager om bord hver dag?), to slags fyld – hvidt og blåt (jeg ved ikke hvad det var, måske noget smørcreme), lidt forskelligt pynt i form af chokoladeknapper, cocktailbær og ladyfingers, og så fik de også en flaske alkohol og nogle redskaber.

2014 AUS 060414 På havet (2)

En anden medarbejder med titlen Cruise Director (han er vist ansvarlig for de forskellige shows om bord) havde skrevet tre ting ned på samme antal sedler og lagt dem i en beholder, hvorfra en tilfældig gæst fik lov til at trække en af dem. Da der stod ”Flyvemaskine” på sedlen var det dette de tre konkurrenter skulle fremstille ved hjælp af de givne ting og sager ved deres station i løbet af 10 minutter.

2014 AUS 060414 På havet (4)

Manden med det gule halstørklæde er kaptajnen.

2014 AUS 060414 På havet (5)

Der blev lagt hårdt ud og hver deltager havde deres egen angrebsvinkel på udfordringen.

2014 AUS 060414 På havet (6)

Der blev sået lidt tvivl om hvilken type fly kaptajnen var i gang med, og hvorvidt den overhovedet ville kunne lette. Der blev også hældt en del spiritus ned i svømmepølen!

2014 AUS 060414 På havet (7)

Da tiden var gået fik den frivillige passager fra før lov til at bedømme de tre kreationer, og det blev til lidt hård kritik, da hun havde arbejdet for flyselskabet Qantas. Hun gav det første fly 2,5 point, og nummer to fik kun 1 point. Hun mente vist ikke at flyvemaskiner skulle kunne smile! Ham der havde lavet flyet tog det nu pænt.

2014 AUS 060414 På havet (18)

Da hun nåede kaptajnens skib, spurgte Hr Cruise Director hende hvad fire fingre plus én finger var lig med, og da hun tøvende sagde ”5” erklærede Cruise Director kaptajnen for vinder, og så sluttede konkurrencen. Han sagde at han jo ikke var dum, og derfor måtte hans chefs flyver selvfølgelig vinde.

2014 AUS 060414 På havet (19)

Jeg ved dog ikke helt om jeg ville turde flyve med nogen af dem. Jeg er ikke sikker på at kaptajnens fly kommer så langt, og jeg stoler ikke på et fly med mund, og hvad angår det tredje fly, så faldt den ene vinge af, da han skar den ud, og selvom han lappede maskinen sammen igen med smørcreme, så er jeg ikke sikker på at det holder i luften.

Til frokost spiste vi igen i hovedrestauranten, hvor Ledsageren fik nogle udmærkede kyllingespyd, og jeg fik en lammepita med tzatziki. Tzatzikien var noget tynd i det, men det er åbenbart sådan at de laver det i Australien. Retten var måske ikke pita, som jeg kender det, da de havde smurt to hele pitabrød med noget sovs, lagt nogle veltilberedte lammestykker på det ene af dem, og så klappet dem sammen som en sandwich. Det smagte dog meget godt, og jeg var glad for at få smagt lam om bord, når nu vi er i lammets land, men jeg synes godt nok der var meget brød.

Til dessert fik både Ledsageren og jeg en lun æblestrudel med vanilleis, som også var udmærket. Der måtte dog godt have været lidt mere kanel i – smagen var meget centreret i midten af anretningen i stedet for i det hele.

Aftensmaden foregik også i hovedrestauranten, og her fik jeg en rigtig lækker forret med butterdej og stegte svampe.

Ledsageren gik efter deres ”Double Duck Consommé”, der viste sig at være en suppe, men den smagte også meget godt, især når man er så glad for supper som Ledsageren er.

Til hovedret fik Ledsageren kængurufilet, der var stegt rigtig godt, serveret med stegte kartofler, rødbeder og lidt blandede grøntsager samt en rødvinssauce. Kængurukød er ganske udmærket og værd at spise, hvis man kommer forbi det i supermarkederne – hvilket dog nok ikke er særlig sandsynligt i Danmark.

Jeg fik gigantiske rejer, der i sig selv smagte OK, men som blev serveret sammen med en kartoffelmos med krabbekød, hvor sidstnævnte var virkelig lækkert. Krabbesmagen skinnede lige igennem, og det var en rigtig spændende kartoffelmos, der samtidig tilføjede noget til retten. Flere gange har det føltes lidt som om at der bare var en tilfældig kartoffel som tilbehør, men her passede det rigtig godt sammen.

Til dessert var der blandt andet Baked Alaska på menukortet, og dét blev vi selvfølgelig nødt til at prøve. Derudover var Ledsageren også meget fristet af deres soufflé, og da han bestilte to desserter, blev jeg jo nødt til at gøre det samme. Jeg valgte derfor deres ”angel food cake” med kokoscreme. Der var ikke så meget kokossmag i, men selve kagen var let og luftig og meget lækker. Deres Baked Alaska var også god, og der var trefarvet is under marengsen i form af chokolade, vanille og jordbær.

Under desserten kom alle kokkene ud mens der blev spillet musik, og nogle af dem blev introduceret. Der var vist omkring 20 kokke i alt om bord på skibet, og det er da meget imponerende at så få mennesker kan lave mad til cirka 2000 hver dag! Der var en af dem der skrællede flere tusinde kartofler hver dag! Jeg håber han har en maskine til hjælp. Han fik i hvert fald stor klapsalve for sin indsats. Da de var i bevægelse det meste af tiden, var det dog svært at få et godt billede af dem, så her nedenfor er et dårligt et af slagsen.

2014 AUS 060414 På havet (32)

Efter middagen gik vi op i Viking Crown Lounge, hvor vi fik en drink. Jeg fik næsten samme drink som sidst, denne gang var de dog ikke løbet tør for papaya, så det var papaya og passionsfrugt i stedet for guava og passionsfrugt. Papayaen smagte kraftigere end guavaen, så der var masser af god smag i, til gengæld overdøvede papayaen fuldstændig passionsfrugten, så jeg synes måske ikke helt at de to passer så godt sammen, i hvert fald ikke i det forhold. Der var dog RIGTIG meget is i glasset denne gang, og da jeg havde drukket alt væsken, var der cirka 2/3-dele isklumper tilbage. På dét punkt fik jeg mere for pengene sidste gang. Ledsageren fik sin drink med rom, som der eftersigende også skulle være lidt lime i, men han sagde at den ikke smagte af så meget, udover rom.

Da vi kom tilbage til vores kahyt var der et nyt håndklædedyr til os – denne gang i form af en svane.

2014 AUS 060414 På havet (36)

Cairns, sommerfugle og maven fuld af mad

Tidsstempel: 3. april 2014

2014 AUS 030414 Cairns (27)

Den 3. april ankom vi til Cairns. Her lå vi lige ved siden af byen, så der var ingen problemer med selv at finde rundt. Vi havde to dage i Cairns, og den første dag havde vi booket en ekskursion.

Vi startede dagen med morgenmad i buffetrestauranten, som sædvanlig, og Ledsageren fik samme måltid som dagen før. Jeg fik en portion bran flakes samt lidt røget laks med agurk, tomat, løg og philadelphia naturel (de var løbet tør for hytteost), da vi jo først ville være tilbage på skibet omkring kl. 1, så jeg vidste ikke hvor sulten jeg ville nå at blive. Jeg burde selvfølgelig vide efterhånden at når man er på krydstogt, så bliver man aldrig sulten.

Ankomstterminalen hvor der gik politi og vagthunde rundt:

2014 AUS 030414 Cairns (4)

Ekskursionen startede kl. 9, og så tog det cirka 45 minutter at køre op af de drejende veje til toppen (eller deromkring) af bjerget, hvor Kuranda Village lå. Efter sigende skulle Kuranda være en regnskovslandsby, men jeg synes godt nok ikke der var noget regnskov over det! Det var bare en samling turistbutikker, og så var der nogle bittesmå museer man kunne kigge på. Det var egentlig en skuffelse, så det vil jeg ikke anbefale andre at spilde tid på.

En tur rundt i byen:

Vi besluttede os for at besøge sommerfuglemuseet, for noget skulle vi jo lave i de 2½ timer før vi kørte tilbage til skibet igen, og det var i det mindste interessant. Der var mange flotte sommerfugle, og en guide fortalte hvordan alle sommerfuglene var håndfodret og håndopvokset. Hver dag gik de rundt og indsamlede sommerfugleæg, og hver dag slap de dagens nye sommerfugle fri i det store bur. Man kunne også se hvordan de lagde friske blade ned til alle sommerfuglelarverne, hvilket er et heldagsarbejde, når man har omkring 2000!

2014 AUS 030414 Cairns (20)

Under vores runde var der en af sommerfuglene, der satte sig på mine briller, men jeg overlevede angrebet. De blev også ved med at sætte sig på min hat, hvilket jeg personligt ikke havde så meget gavn af, da jeg gik rundt med hatten på hovedet. Sommerfugle er svære at fotografere, da de er meget hurtige, men det lykkedes os at få nogle gode billeder iblandt også.

2014 AUS 030414 Cairns (17)

Små skumle sommerfuglelarver:

2014 AUS 030414 Cairns (18)

Sommerfuglehaven:

Sommerfugle:

Der var også et lille museum med døde sommerfugle og ægte sommerfuglekunst på væggene. Jeg synes sådan set de fire billedrammer sat sammen (på sidste foto) fungerede rigtig godt – hvis man så bare kan lade være med at tænke på at det er døde sommerfugle.

Der var også nogle sommerfugle med billeder på vingerne. Hvad ser du for eksempel her?

2014 AUS 030414 Cairns (39)

Og hvad er der på denne her?

2014 AUS 030414 Cairns (40)

Hvis jeg nu siger at den ene er et katteansigt og den anden to pingviner, er det så lettere at se?

Lidt billeder fra busturen hjem:

De har mange marker med sukkerrør i Cairns:

2014 AUS 030414 Cairns (46)

Da vi var kommet tilbage til skibet gik vi op i Park Caféen for at spise frokost, og her prøvede jeg deres quesadila, der lunes ved bestilling. Ledsageren fik sig et par sandwich, og til dessert samlede jeg en tallerken med en almindelig lagkage med vanillecreme, pæretærte samt pekannøddetærte. Det lille lagkagestykke havde en rigtig fin konsistens, men smagte ikke af så meget, pekannøddetærten har vi smagt før, men den var stadig udmærket, skønt jeg undrede mig over hvorfor pekannøddetærten var pyntet med en valnød på toppen, og pæretærten var OK. Det øverste sprøde lag dej smagte lidt hen af mazarin, men selvfølgelig uden brug af marcipan, men det nederste lag og især ude i kanten var der alt for meget dej.

Et blik på Cairns fra skibets top:

Efter frokost tog vi ind i byen igen, hvor vi gik lidt rundt og så endte i et shoppingcenter. Her var der blandt andet et super bogudsalg, så jeg fik købt to kogebøger til 3 dollars stykket! Det er omtrent 15 kroner, så det var jo super billigt.

2014 AUS 030414 Cairns (81)

2014 AUS 030414 Cairns (82)

Senere på dagen lykkedes det mig også at få fotograferet den gang, vi boede på. Der var meeeeget langt ned til den anden ende, og så er billedet naturligvis taget foran vores egen dør, der ikke ligger helt nede i bunden.

2014 AUS 030414 Cairns (59)

Da vi havde hele to dage i Cairns, kunne vi for en gangs skyld opleve en by i nattelys. Normalt er vi jo sejlet for længst, så her er Cairns om aftenen:

Om aftenen spiste vi i en af de andre specialitetsrestauranter, nærmere bestemt Chop’s Grille, som er amerikansk inspireret og specialiserer sig i at servere gode, store og veltilberedte bøffer. Restauranten var meget mere hyggelig og meget mere besøgt end den asiatiske, hvor vi kun havde været 2-3 fyldte bord, men Chop’s Grille var pænt fyldt op til alle sider (nogle borde blev dog først besat efter vores, så det ser lidt bart ud stadigvæk på billedet).

2014 AUS 030414 Cairns (64)

Vi startede med at få serveret et lille skiveskåret brød akkompagneret af smør og en eller anden form for smørelse med paprika. Brødet var den samme type løgbrød, som de serverer i hovedrestauranten – det er nok også min favorit. Paprika-halløjet smagte også godt, men egentlig synes jeg det var lidt synd for brødet, som smager fantastisk bare som det er smurt med almindelig smør, og paprikaen druknede det meste af løgsmagen.

2014 AUS 030414 Cairns (65)

At der var tale om et ordentlig steak house var tydeligt at se på størrelsen af knivene.

2014 AUS 030414 Cairns (66)

Restauranten gjorde også brug af et åbent køkken, hvor vi kunne se kokkene vandre omkring og lave mad. I Chop’s Grille betaler man 30 dollars, og så må man spise alt hvad man kan, og det udnyttede vi jo selvfølgelig i allerhøjeste grad. Vi spurgte om det var muligt at få to forretter hver, og det var ikke noget problem.

2014 AUS 030414 Cairns (67)

Ledsageren startede med en salat med røget and, der var god og havde en fin røgsmag, mens jeg var nødt til at smage deres ”crab cake”. Vi laver noget lignende i Danmark, men de er tit tørre, hvilket denne her bestemt ikke var. Det var en ordentlig klump serveret med lidt pynt på toppen og en art remoulade. Den var rigtig lækker og saftig, og jeg ville ikke have noget imod at få den til aftensmad en anden gang.

Til sin anden forret fik Ledsageren en kraftig svampesuppe, der også var god, og jeg valgte restaurantens signatursalat for at få den afprøvet. I salaten var der også ”små rødbedechips”, men dette viste sig bare at være syltede rødbedeskiver, så salaten var ikke helt så spændende som jeg havde troet. Derudover var der lidt grønne blade, tomat, bacon og et hårdkogt æg, så jeg ved ikke rigtig hvorfor den er så speciel at den er deres signatursalat. Jeg var i hvert fald ikke synderligt imponeret. Efter salaten var blevet sat på bordet, kom tjeneren tilbage med et dressingfad, hvor jeg kunne vælge mellem 4-5 forskellige slags. Det er en udmærket gestus, men egentlig foretrækker jeg at restauranten siger hvilken dressing der er tiltænkt den enkelte ret. Jeg valgte deres dressing med honning og sennep.

Til hovedret havde de forskellige stykker kød man kunne vælge imellem. Der var også kylling og deslignende, men vi skulle selvfølgelig have det dyreste på menuen! Ledsageren fik en New York strip steak og jeg fik filet mignon. Kødet var utrolig mørt – det var nok det møreste kød jeg længe har smagt. Jeg kunne nærmest skære det med skeen.

Når man havde valgt kød kunne man selv vælge hvilket tilbehør man gerne ville have. Kødet blev serveret på sin egen tallerken, mens tilbehøret blev sat i midten af bordet, så man kunne dele hvis man havde lyst. Det skulle de jo ikke sige to gange til os! Så jeg bestilte fluks en portion af hvert tilbehør! Lige med undtagelse af den ene kartoffelret (de havde tre). Her kunne man vælge stegte kartofler, kartoffelmos samt bagt kartoffel, og vi udelod den sidste.

2014 AUS 030414 Cairns (76)

Af grøntsagsretter var der dampet asparges og broccoli, grønne bønner med fetasmulder, lækre svampe stegt med ost og porrer samt friturestegte løgringe. Svampene var rigtig gode, men mine favoritter blandt tilbehøret var nok de grønne bønner. Alle grøntsagerne var tilberedt, således der stadig var bid i dem. Løgringene var nok det mindst tilfredsstillende. De var underligt seje i stedet for sprøde.

Til hovedretten kunne vi også vælge mellem 4-5 forskellige sovse, som han også kom hen med på et fad, så vi kunne kigge på det. Jeg valgte en slags salsa, som Ledsageren også prøvede, og ellers så valgte han vist rødvinssovsen.

Til dessert ville jeg rigtig gerne have creme brulee, men vi kunne se det blive serveret i flammer ved de andre borde, og jeg drikker jo ikke alkohol. Jeg spurgte så tjeneren om jeg kunne få creme brulee uden alkohol, og han sagde at han godt kunne udelade at hælde det alkoholiserede sukker på toppen – hvilket jeg jo så mente gjorde at det ikke længere var creme brulee. Det forstod tjeneren nu ikke rigtig, da jeg forsøgte at forklare det, så jeg tror ikke han helt ved hvad creme brulee er, eller måske er han bare ikke selv så glad for desserten. Han ville dog meget gerne glæde os, så han foreslog at give os en portion creme brulee uden den karamelliserede top, hvilket jeg så gik med til for at glæde ham.

Konsistensen på cremen var rigtig god – desværre var der bailey i den, så jeg smagte kun en smule. Det er underligt som de om bord på skibet ikke kan finde ud af at nogle mennesker ikke drikker alkohol, og creme brulee er da noget af det nemmeste at lave – også alkoholfri.

På dessertkortet tilbød de også en kage, der hedder ”Mississippi mud pie”, men jeg ved at der nogle gange kommer kaffe i den kage, så jeg ville ikke komplicere dessertvalget yderligere ved at spørge om jeg kunne få den uden kaffe. I stedet valgte jeg deres red velvet cake, som var meget bedre end antaget. Normalt er red velvet cake en helt almindelig smagløs kage, som der bliver hældt en større mængde rød frugtfarve i for at opnå den rette kulør, og så med et cheesecakefyld i midten, men her fik man meget mere end det. Den så utrolig flot ud med rødt kagelag, hvidt cheesecakefyld og mørk chokoladeganache. Den var faktisk rigtig god og flot præsenteret. Ledsagerens dessert så også rigtig godt ud. Det var en moussedessert, hvor det lyse lag var passionsfrugt, og det røde var muligvis jordbær eller noget lignende. Den smagte rigtig lækkert, var let og luftig, og den var faktisk bedre end min red velvet cake, så det var en rigtig god afslutning på en rigtig god middag. Efter maden vraltede vi tilbage til kahytten, hvor vi lovede at vi aldrig ville spise så meget igen, i hvert fald ikke før tidligst dagen efter.

Willis Island er en klat land ud for Australiens kyst

Tidsstempel: 2. april 2014

2014 AUS 020414 Willis Island (6)

Onsdag var en dag på havet, men omkring middagstid passerede vi en meget lille ø kaldet Willis Island (så lille at den ikke var på Ledsagerens telefonkort), hvor skibet smed ankeret kun for at hive det op igen med det samme. Jeg er ikke helt fortrolig med maritim lov, men dette gjorde at de nu kunne sælge toldfrie varer på skibet. Vi har kun investeret i en enkelt ting om bord, så de toldfrie regler er nok ikke særligt møntet på os.

Til morgenmad fik Ledsageren sin sædvanlige røræg-og-pølser samt nogle råstegte kartofler og en halv omelet med ost og skinke. Jeg fik også røræg i dag, da det var blevet tid til at smage de forskellige pølser. Der var en australsk pølse (den tykke af dem), som smagte sødt på en mystisk måde, en kødpølse – okse, tror jeg (det er den krøllede af dem, da australierne ofte laver pølser uden skind), og en kalkunpølse, som nok smagte mest som de brunchpølser vi kender derhjemme. Jeg prøvede også et stykke brød med ost, hvor osten dog var virkelig elendig og smagløs. Jeg måtte naturligvis også slutte af med lidt flødeskum og frugt sammen med en pandekage, da de denne gang lavede dem med chokolade, og det måtte jo også prøves. Pandekagerne smager godt, men der er desværre ikke særlig meget ”fyld” i de fyldte pandekager. I min jordbærpandekage fra tidligere var der kun ét stykke jordbær, og i chokoladepandekagen var der kun to stykker chokolade. Men de smager godt alligevel.

Da det var en dag på havet var der ikke så meget at lave, så vi brugte det meste af tiden på ikke at lave noget. Måske læste vi lidt.

Willis Island:

2014 AUS 020414 Willis Island (5)

Til frokost spiste vi i hovedrestauranten, hvor Ledsageren fik små kyllingeburgere, der var rigtig gode og stadig saftige, og jeg fik en kraftig tomatrisotto med rejer og kammuslinger. Den var også rigtig lækker. Til dessert fik Ledsageren en rigtig god chokoladekage med kage i bunden, rice crispie crunch i midten toppet af med chokolademousse. Min dessert var en banan og vanille mille feulle, som er en dessert lagt sammen med butterdej. På skibet er de ikke altid gode til at bage butterdej og tærtedej rigtigt (den har det med at være underbagt og/eller gummiagtig), men denne gang smagte det godt, og der var en rigtig god smag af banan i cremen, samt karamelliserede bananstykker på toppen. Desserten så flot ud og smagen var også i top, så det her er indtil videre den bedste dessert jeg har fået om bord.

Aftensmaden var også i hovedrestauranten. Her indførte de på turens aften nummer to at når tjenerne med brød kommer ind, så tænder de for noget musik og så skal man vifte sin serviet i luften. Jeg ved ikke om man stadig får brød hvis man ikke vifter med sin serviet – jeg har i hvert fald ikke testet skæbnen. Den anden dag fik vi også spurgt en af tjenerne hvor store deres ovne er, og han forklarede at de har et rum, hvor de skubber brødvognene ind, og så sætter de temperaturen. Herefter bliver brødene bagt mens vognene drejer rundt, således at de bages jævnt over det hele. Jeg synes det ville være sejt at komme ned og se deres køkken! Desværre tager de 150 dollars for en rundtur på skibet, så vi må nøjes med at udspørge personalet.

2014 AUS 020414 Willis Island (12)

Til forret fik Ledsageren en mulligatawny suppe, som var rigtig god. En lille smule spicy men også sød. Jeg valgte de panerede svampe, som jeg dog ikke var så vild med. Jeg har efterfølgende fået panerede rejer, og de havde samme underlige eftersmag som svampene, så jeg tror der er noget i paneringen, jeg ikke er særlig vild med. Jeg ved dog ikke rigtig hvad det er.

Til hovedret fik Ledsageren svinemedaljoner med kartoffelmos, lidt grøntsager og en portvinssauce. Jeg valgte anden i appelsin og hoisinsauce. Anden i sig selv smagte udmærket og var fint tilberedt, men der var rigtig meget fedt på den – der var næsten halvt fedt, halvt kød. Meget af smagen sidder jo i fedtet, men der er alligevel grænser for hvor meget fedt jeg vil spise. Derfor endte jeg også med at pille skindet af, hvor saucen jo sad, så i sidste ende var der ikke så meget smag tilbage. Det var nok den mest skuffende ret jeg har fået om bord, og forretten var jeg jo heller ikke specielt glad for, så det var en lidt kedelig aften.

Fedtlaget:

2014 AUS 020414 Willis Island (17)

Til dessert fik vi til gengæld en rigtig lækker bananstrudel, der blev serveret lun sammen med en kugle is. Om det nu også var rigtig strudel ved jeg ikke helt, men det smagte i hvert fald godt.

2014 AUS 020414 Willis Island (19)

Da senere vi kom tilbage til vores kahyt, var kaninen af håndklæder blevet forvandlet til en frø, som er min nye favorit. Den smiler så sødt og så kan man ikke modstå dens hypnotiserende og udstikkende øjne.

2014 AUS 020414 Willis Island (20)

Mest om mad

Tidsstempel: 31. marts 2014

2014 AUS 310314 På havet (32)

Mandag var en dag på havet. Vi startede med morgenmad i buffetrestauranten, hvor Ledsageren fik sig en traditionel morgenmad med røræg, pølser og bacon, mens jeg opdagede de amerikanske pandekager samt den tilhørende flødeskum og jordbærsovs. De havde også belgiske vafler, og da de har to slags pandekager hver dag (den ene er altid almindelig mens den anden denne gang var med rosiner), så blev jeg jo nødt til at prøve en af hver. Både pandekager og vafler smagte godt – jeg tror måske de var lavet på samme dej og bare bagt i forskellige forme. Flødeskummet var også friskt men tilsat en masse sukker, så den var meget sød – jeg ved ikke hvorfor.

2014 AUS 310314 På havet (1)

2014 AUS 310314 På havet (2)

Efter morgenmaden gik vi op i den såkaldte Viking Crown Lounge, der ligger på Dæk 11 og har en rigtig fin udsigt udover skibet. Det er egentlig skibets ”natklub”, men der har altid været meget stille og roligt når vi har været deroppe, og om morgenen er der stillezone, så vi tog vores bøger med for at læse lidt. En god ting ved det her mindre skib er at det slet ikke føles så overrendt som det sidste skib gjorde – her kan man for eksempel altid finde en plads i solen, hvis det er det man gerne vil. Nu kan jeg jo knap nok opholde mig fem minutter i solen uden at blive brændt helt rød, så det er ikke det vi laver mest af på skibet.

2014 AUS 310314 På havet (4)

Omkring kl. 10.30 gik vi ned til Centrum, da der skulle være frugtkunst undervejs. Det var kokken fra den asiatiske restaurant, der stod for dagens kulinariske indslag. En vogn fyldt med frugt og grønt blev rullet ind, og så gik han ellers i gang med at skære og udhule frugten. Han lavede en fisk, en bjørn og en frugtbuket.

Lidt senere gik vi en rask tur på skibets øverste dæk. De har indtegnet en løbe-og-gå-rute, og der står at fem runder svarer til 2 km, så det tager vi engang imellem for at få rørt os lidt. Mens vi gik vores tur observerede vi hvordan nogle kokke gik i gang med at gøre klar til at grille, hvilket jeg synes var en rigtig fin idé, når nu folk var på skibet hele dagen, især når nu vejret var til det. Det var meget varmt! Vi spiste dog vores frokost i hovedrestauranten, men inden da lykkedes det mig at fotografere lidt af udvalget i frokostbuffeten.

Udsigten på vores gåtur:

Frokost i buffetrestauranten:

I hovedrestauranten var Ledsageren så beskeden at han nøjedes med en carpacciosalat, mens jeg valgte ricotta og spinat gnocchi i en mild og meget cremet gorgonzolasauce. Det var rigtig lækkert, men også en meget stor portion til frokost. Jeg syntes dog at der manglede lidt, da der faktisk ikke var andet i retten udover gnocchi og sauce, så jeg hentede en salat med frisk spinat, ærter, spirer, rødløg og rejer. Inde i midten af restauranten er der til frokost en lille salatbuffet, hvor man går hen og udpeger hvad man vil have i den og med hvilken dressing, og så blander kokkene det til én. Egentlig ville det have været nok bare at få lidt frisk spinat til, men jeg synes det var lidt for pinligt ikke at bede om andet! Min gnocchiret er en af de bedste retter jeg har fået på skibet indtil videre, men jeg måtte desværre levne.

Til dessert fik Ledsageren en lille rommuffin fyldt med tørret frugt såsom rosiner og serveret med is. Jeg fik en hindbær-og-chokolade-ganache, som var helt fantastisk chokoladeagtig. Meget kraftig, hvilket ikke gør noget når man er glad for chokolade.

Inden aftensmaden gik vi op i Viking Crown Lounge igen for at se solnedgangen.

2014 AUS 310314 På havet (31)

Aftensmaden spiste vi i hovedrestauranten, hvor min forret inkluderede ”crab leg”, og når de siger at man får benet af en krabbe, så får man også benet af en krabbe, hvilket er første gang jeg prøver det. Min forret hed vist ”A Taste of Alaska”, så udover krabbe var der også røget laks og rejer serveret med en håndfuld salat. Ledsageren fik tomatsuppe, hvilket nok ikke overrasker nogen. Igen blev suppen serveret i en meget beskidt skål – jeg synes bestemt ikke at de fremviser deres dygtige kogekunst på nogen god måde.

Til hovedret fik Ledsageren kylling paneret med ”Japanese 7 Spice”, hvad det nu indebærer. Det smagte rigtig godt, og der var lidt god stærk smag i paneringen. Tilbehøret bestod udover lidt grøntsager af en wasabi kartoffelmos, hvor vi dog ikke kunne smage wasabien overhovedet. Jeg valgte at få “dagens fangst” (jeg ved ikke om de havde en line bag på skibet, da vi jo havde været på havet hele dagen, så hvor de lige havde købt fisken henne kan man kun gisne om), der blev bagt på en cedertræsplade – og også serveret herpå. Dertil var der nogle generisk kedelige grøntsager, som også lå under den lille træplade, hvilket gjorde det lidt vanskeligt at spise, for hvor gjorde man lige af tingene?

Til dessert valgte vi begge at få deres velsmagende æble-og-rabarber smuldrekage, hvor jeg dog gerne ville have haft mere af den syrlige rabarber og lidt mindre af det søde æble i. Det smagte dog godt.

Der er også et teater om bord på skibet, og de har en eller anden form for underholdning de fleste aftener. Den første aften var der sang og musik med ”The Aussie Boys”, som sang hvad jeg antager var gamle, velkendte australske sange, da den ældre befolkning om bord på skibet sang lystigt med. Det var nu meget hyggeligt. Men i dag var der hypnotisørshow, og det var rigtig spændende at se med egne øjne. Hypnotisøren hev omkring 20 mennesker op på scenen, og hypnosen fungerede i varierende grad på dem (på nogle virkede det ikke). Der er også forskellige stadier af hypnose, og nogle vågnede halvvejs gennem showet. Der var cirka fem personer, som var fuldstændig i hans kontrol og levede sig meget ind i det han bad om. Det var meget underholdende at se. Skibet vi sejler med hedder jo ”Rhapsody of the Seas”, og på et tidspunkt gjorde han det således, at hver gang han sagde ”Rhapsody” så troede de at personen ved siden af dem kneb dem på bagdelen. Det var sjovt at se deres reaktioner.

Efter showet gik vi op på dækket igen, hvor vi lå i solvognene og kiggede på stjerner. Der var en behagelig temperatur og en flot aften, og der var rigtig mange stjerner på himlen – men de var selvfølgelig svære at fotografere.

2014 AUS 310314 På havet (39)

Da vi kom tilbage til værelset igen, havde vores rengøringsmand været der og afleveret en kanin lavet af håndklæder. Vi fik at vide næste dag, at han ikke havde kunnet nænne at slå elefanten ihjel, fordi jeg havde givet den et navn, så nu er der to tøjdyr på vores værelse. Heldigvis har vi en lille sofa, som de kan sidde på.

2014 AUS 310314 På havet (40)

Den første dag på havet

Tidsstempel: 29. marts 2014

2014 AUS 290314 Cruising (1)

Den første dag vi var på havet spiste vi morgenmad i hovedrestauranten. Rhapsody of the Seas er et noget mindre skib end sidst, og derfor har de også kun begrænset åbent til morgenmad og frokost i hovedrestauranten (buffetrestauranten har selvfølgelig åbent næsten hele dagen). Det vil sige i 1½ time om morgenen, skiftende åbningstider afhængig af om man er på havet eller i havnen, og fra 12 til 13.15 til frokost (men kun når man er til søs).

I midten af hovedrestauranten var der et lille buffetområde, hvor man kunne afhente frugt, morgenmadsprodukter, drikkevarer, færdiglavede omeletter, bacon, pølser og så videre, og ved ankomst fik man også udleveret et menukort, hvor man kunne bestille nogle komplette retter. Ledsageren bestilte en tallerken med to spejlæg, tomat og pølser, og jeg prøvede en ”Eggs benedict”, da det ikke er noget jeg har prøvet før, selvom jeg ved hvad det er. Det består i grunden af pocheret æg oven på en skive skinke på en bolle (nærmere bestemt en såkaldt ”English muffin”) og overhældt med hollaindaise sauce. Jeg valgte at få min serveret med både bacon og pølser for at få smagt begge dele, og så var der også en halv tomat og en hashbrown (en type kartoffel, som australierne tit får til deres morgenmadsbuffeter, ser det ud til).

Retten smagte såmænd udmærket, men de var rigtig, rigtig længe om at komme med maden. Der gik mindst 30 minutter og muligvis helt op til tre kvarter, før vi fik vores mad, og i betragtning af at de kun har åbent i 1½ time, så synes jeg det er alt for lang tid. Egentlig synes jeg det er rigtig lang tid, uanset hvilken morgenmadsrestaurant man befinder sig i. Præsentationen var heller ikke noget særligt – det lignede noget jeg selv kunne have samlet sammen i buffeten, og de serverer da også alle ingredienserne oppe i buffetrestauranten, muligvis med undtagelse af hollandaisesaucen.

Derudover havde jeg samtidig med min ”hovedret” også bestilt french toast til dessert, men den kom aldrig, så til sidst gik vi bare.

Da vi ankom gik der en mand rundt og uddelte wienerbrød, men vi er kommet frem til at deres wienerbrød om bord er ret dårligt. Det smager som om at de bare tager det ud af fryseren og lægger det på en tallerken til optøning, og så bliver det ikke engang lunet inden servering. Det er helt koldt. De fleste masseproducerede wienerbrød kan faktisk godt smage udmærket, men man skal altså lige lune det! Jeg er skuffet over hvor dårlige deres croissanter er, men de er slet ikke værd at sætte tænderne i.

Da vi var på havet hele dagen, var der jo også et langt dagsprogram med alskens aktiviteter. Der var nu ikke så mange at Ledsageren og jeg havde lyst til at deltage i, men klokken 10.30 var der kokkedemonstration, hvor kokkene fra skibets tre specialitetsrestauranter fremviste nogle af deres retter. De lavede hver en hurtig forret, og den asiatiske restaurant havde medbragt smagsprøver på sushi! Jeg fik hapset fire stykker.

2014 AUS 290314 Cruising (9)

De tre specialitetsrestauranter fungerer på den måde at på den amerikanske grillrestaurant koster det 30 dollars at spise – til gengæld kan man så spise alt hvad man vil. På den italienske koster det 20, og samme princip gælder. På den asiatiske koster det 5 dollars bare at være til stede i restauranten, og så betaler man afhængig af de forskellige retter. Skibet har så en tilbudspakke, hvor man for 55 dollars får lov til at spise på alle tre restauranter plus et gavekort på 15 dollars, som man kan bruge som man har lyst til i den asiatiske restaurant. Jeg er jo lidt modstander af at bruge FLERE penge på maden om bord, når vi allerede har betalt rigtig mange penge for at være der, men nu er vi jo madglade mennesker, så vi besluttede os for at slå til alligevel. Vi skulle jo nødig komme hjem og have fortrudt – chancen byder sig jo nok ikke igen!

2014 AUS 290314 Cruising (8)

Til eftermiddagskaffen fik vi en lækker pekannøddekage samt en god kirsebær-og-chokoladekage. Kagerne er helt sikkert meget bedre på det her skib!

2014 AUS 290314 Cruising (11)

Vi kom også forbi centrum på skibet på et tidspunkt hvor en lille gruppe akrobater/dansere var i gang med at øve, sikkert til et show senere på ugen. I Centrum (som området kaldes) er der meget højt til loftet, så der er plads til at akrobater kan flyve rundt i lysekroner og danse til musikken.

Om aftenen var det turens første gallaaften, så der var mange gamle mennesker, der var ude og svinge benene til den levende musik. Vi blev fotograferet på trappen i vores fineste tøj, men da vi dagen efter fandt billederne i photoshoppen synes jeg ikke at de var særligt gode. De havde manipuleret så meget med billedet, at vi var blevet helt ligblege i ansigterne, og Ledsageren lignede mest af alt en zombie. De regner nok med at folk køber billederne uanset kvaliteten, bare fordi de er taget på krydstogtet. Vi er nu lidt mere kræsne end det – især til de ublu priser!

2014 AUS 290314 Cruising (16)

Til aftensmaden fik Ledsageren en todelt forret. De kører med et tema hver dag, og ofte har de også suppe på menuen. Flere gange har vi oplevet at de serverer en sød suppe til forret, hvilket vi ikke helt har forstået. Denne aften serverede de en ”Chilled banana and rum soup with vanilla cream”, som Ledsageren naturligvis måtte smage. Han var glad for smagen men mente at den sagtens kunne være serveret som dessert. Derefter fik han også en rejecocktail.

Min forret … Ja, det er en lidt mere kompliceret historie. Udover de skiftende retter på menukortet, så har restauranten også nogle klassikere, der altid er der. Aftenen før var der et andet par ved vores bord, hvor manden gerne ville bestille klassikeren ”Beef slider” til hovedret. En ”slider” er en lille burger. Manden fik at vide af tjeneren, at dét burde han ikke bestille, for retten var meget lille, og han burde bestille noget andet. Det gjorde han så.

Den næste aften ville jeg så gerne have denne her miniburger til forret, for en slider er en lille burger, det havde tjeneren også selv sagt! Da jeg så afgav min bestilling, sagde tjeneren at dét kunne jeg ikke bestille, for den var for stor, og det var en hovedret! I sidste ende holdt jeg på mit, for jeg var ikke rigtig i humør til nogle af de andre forretter, og jeg ville sådan set gerne smage miniburgerne. Jeg fik så også lov til at bestille dem, men de ville blive serveret sammen med hovedretten. Det var så også fint nok, så længe jeg fik dem. De smagte også godt, da de endelig nåede frem til mig. De små bøffer var udmærkede, og bollerne var lavet med soltørret tomat. Hertil var der også store pomfritter med aioli.

2014 AUS 290314 Cruising (22)

Til hovedret fik jeg ”beef tenderloin”, som virkelig var fantastisk mørt, serveret med kartoffelmos, svampesovs og asparges. Ledsageren fik and med rødkål og kartoffelkroketter. Det var også rigtig godt. Derudover spiste han også den ene af mine sliders, så han var meget mæt da vi gik i seng!

Til dessert fik jeg en udmærket citrontærte med marengs og Ledsageren fik creme brulee med en eller anden form for alkohol i. Jeg var ked af at de kom alkohol i den, for ellers er jeg også ret glad for creme brulee, men nogle gange må man jo undvære.

Efter middagen fik vi en drink i en bar kaldet ”The Schooner Bar”. Barren har et meget maritimt tema, og selv lugten af tjære er inkorporeret.

2014 AUS 290314 Cruising (28)

Jeg er dog lidt skuffet over skibets manglende udvalg på alkoholfrie drinks – jeg havde egentlig glædet mig til at kunne få en smart cocktail, der bestod af mere end appelsinjuice. Jeg endte med at få en med frossen jordbær og banan og kokosmælk. Den smagte nu udmærket, men jeg havde så også kun tre valgmuligheder.

2014 AUS 290314 Cruising (30)

Da vi kom tilbage til vores kahyt, havde rengøringspersonalet været der, og hver anden aften laver de små ”tøjdyr” ud af håndklæder, fandt vi ud af, så denne gang sad der en elefant på sengen og ventede på os. Jeg kalder den Ellie, fordi det er en elliefant.

2014 AUS 290314 Cruising (31)

Suppe a la bolognese

Dansk

2014 Aftensmad Suppe a la bolognese 040214 (1)

Den anden dag fik vi tomatsuppe, hvilket er en af Ledsagerens favoritretter. Opskriften er fra Netslank.dk, og den findes nedenfor i en lidt justeret udgave. Det var en ganske udmærket suppe med god smag, og den var meget hurtig at lave, så den er rigtig god til en dag, hvor aftensmaden skal gå lidt hurtigt. Jeg er normalt ikke så meget til tynde supper, men det gik fordi den smagte godt.

Suppe a la bolognese

2 personer

  • 250 g hakket oksekød
  • 2 fed hvidløg
  • 8 dl vand
  • 1 dåse hakkede, flåede tomater (eventuelt med smag)
  • 140 g tomatpuré (en stor dåse)
  • 1 bouillonterning
  • 200 g squash
  • salt og peber
  • krydderier efter smag, fx chili eller oregano
  • 200 g skyr

Kom kødet i en gryde sammen med presset hvidløg og lidt fedtstof. Svits kødet brunt.

Skær squashen i mundrette tern og kom det i gryden. Lad det svitse lidt med og tilsæt herefter vand, de flåede tomater, tomatpuréen samt bouillonterningen.

Lad suppen simre i cirka 10 minutter og smag til sidst til med salt, peber og krydderier efter smag.

Server suppen med en klat skyr på toppen.

Linse- og tomatsuppe

Dansk

2014 Aftensmad Tomat og linsesuppe 210114 (4)

Suppe skal man jo også have lidt af, når vejret er så koldt som det er, så det fik vi tidligere på ugen. Opskriften er fra Den Store Diabeteskogebog af Fiona Hunter og Heather Whinney, men jeg syntes at der var lidt for lidt kød i, så jeg lavede et par justeringer, også i forhold til selve fremgangsmåden.

Linse- og tomatsuppe

2 personer

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 peberfrugt
  • 1 stor gulerod eller 3 små
  • 1 stilk bladselleri
  • 65 g linser – røde eller grønne
  • 1 dåse flåede hakkede tomater (ca. 400 g)
  • 1 bouillonterning
  • 3 dl vand
  • 1 chorizo pølse (ca. 70-80 g)
  • 1 pakke skinketern (ca. 175 g)

Skræl og hak løget. Skræl hvidløg og gulerod.

Rengør peberfrugt og bladselleri og skær dem i mindre stykker. Skær også gulerod i mindre stykker.

2014 Aftensmad Tomat og linsesuppe 210114 (1)

Skær chorizoen i mindre stykker (mundfoldestørrelse) og svits dem let gyldne i den gryde, som du vil lave suppen i. Læg dem på en tallerken og sæt til side.

Kom lidt fedtstof i gryden og svits løget i et par minutter, til det er gennemsigtigt. Tilsæt grøntsagerne og skinketernene og svits dem en smule også. Tilsæt herefter dåsetomaterne, bouillonterningen, de 3 dl vand samt linserne og rør lidt rundt i gryden for at fordele det. Pres hvidløget, kom det i gryden og rør rundt.

Lad suppen koge op og læg herefter låg på og lad den simre en halv times tid. Suppen er færdig når linserne er kogt bløde men stadig har en smule bid.

Kort før suppen er færdig tilsæt da chorizostykkerne og lad dem koge med et par minutter. Smag suppen til med salt og peber og eventuelt andre krydderier efter smag.

2014 Aftensmad Tomat og linsesuppe 210114 (3)