Arkiver

Beskyttet: Bag om Bagenkop

Dette indhold er adgangskodebeskyttet. For at se det, indtast venligst din adgangskode nedenfor:

Reklamer

Turen går til Bagenkop

Dansk

For en uges tid siden var vi en tur i Bagenkop med mine forældre. Der er en hyggelig lille havn, hvor vi spiste vores medbragte frokost i et af de små huse, hvorefter Lilleskatten legede lidt på legepladsen ved siden af. Bagenkop Havn er også der hvor Rasmus Klumps skib Mary er forankret i årets varme måneder, så den skulle vi naturligvis også besøge. Man kan fange krabber og lave krabbeløb på skibet, men krabberne havde gemt sig denne gang, så vi måtte gå foruden. Vi var også oppe i et lille tårn, hvor vi andre blev bedt om at skjule os, mens Ledsageren fotograferede udsigten.

Herefter spiste vi kage og slog så et smut forbi Gulstav i jagten på Langelands vilde heste, men sidstnævnte havde ikke lyst til at være hvor vi var, så vi nøjedes med at kaste sten i vandet, før turen gik retur til Odense.

Turen går til Assens – eller Ned og Tilbage Igen

Dansk

I påskeferien var vi på ferie i Assens med mine forældre. Lilleskatten havde en af de dage, hvor hun gerne ville sove lur derhjemme, så vi stødte til om eftermiddagen, mens mine forældre skrabede nøglen til sig, så snart den var tilgængelig, og flyttede ind.

Aftensmaden den første aften var en rejemad til forret, til hovedret nogle forskellige salater og grøntsager, samt en meget lækker lammesteg. Til dessert havde jeg medbragt en lille chokoladehapser samt nogle kiksede romkugler.

Fredagens morgenmad samt lejlighedens flotte udsigt:

Herefter tog vi på udflugt til Terrariet i Vissenbjerg, hvor Ledsageren og jeg ikke tidligere havde været. Det var ikke så stort, men der var faktisk mange sjove dyr at kigge på, og nogle af dem gik også frit omkring. Man kunne sidde i en minijungle og spise sin frokost, mens der vandrede aber og skildpadder omkring. Der var også et område med slanger (heldigvis i lukkede bure), og heldigvis slap jeg også uskadt forbi de ondsindede edderkopper ved at lukke øjnene og hægte mig fast til jakken foran mig.

Om eftermiddagen nød vi det gode sommervejr i Assens.

Til aftensmad var der en rigtig lækker citronsuppe med asparges, hamburgerryg med diverse tilbehør og til dessert citronpandekager med citrussalat.

Om lørdagen tog Ledsageren et kort smut tilbage til Odense for at se hvordan kattene havde det (Monty ville gerne have, at han tog Galileo med, så Monty kunne få sig lidt fred og ro, men der var desværre ikke plads i bilen til den galning). Vi andre tog ind til centrum, hvor vi kiggede i butikker og købte kager med hjem til kaffen. De fleste af kagerne var fine, men kartoffelkagen var tør og uspiselig og havde nok stået i butikken en uges tid, så jeg ved ikke, hvorfor de mente at de kunne tillade sig at sælge den. Den var i hvert fald ikke god reklame for Assens Bageri.

Om eftermiddagen forsøgte vi at finde nogle ænder at fodre, men vi måtte slå os til tåls med måger.

Aftensmaden var rejer til forret, mørbrad med kartoffelmos til hovedret (den fik måske lige lidt for længe i ovnen) og til dessert bananasplit, endda med chokoladesovs.

Næste dag satte vi kursen mod mine forældres hus i stedet for vores eget, da påsken blev afsluttet med en af årets dobbeltfødselsdage.

En lille smule Ærø

Dansk

I efterårsferien tog vi et par dage på Ærø, hvilket også er nogenlunde den tid man kan overkomme at bruge der på ferie, før man løber tør for idéer til udflugter. Hvis Lilleskatten havde været lidt større, så var der også andre ting at foretage sig, men hun er lidt for lille endnu til at sætte pris på museer (det er jeg dog oftest også, så det er nok alligevel ikke noget der modnes alt for meget med alderen), og selvom hun nok gerne ville have spist slikkepindene, som de lavede i bolchebutikken, fik hun ikke lige lov til at få fingrene i den varme bolchemasse.

Vi havde dog en rigtig fin tur, fik besøgt nogle legepladser, som Frøken Curie i høje toner lod os vide at hun ikke ville væk fra igen, og hotellet, som vi boede på, var også udmærket. Den lille frøken var meget populær, og hun klarede det hele i stor stil, lige med undtagelse af når hun skulle i seng om aftenen, hvor hun havde lidt svært ved at geare ned.

Afgang Svendborg mod Ærøskøbing:

Naturen på Ærø:

Under broen hjem:

Danmark, Australien, Langeland

Dansk

Heeeelt tilbage i januar havde jeg besøg af en veninde fra Australien, der udover at besøge os også tilbragte en del uger i England. Vores supplerede underholdning var nok ikke helt så imponerende som sidste gang hun var her, da vi jo havde en baby på slæb, men den ene dag havde jeg overtalt mine forældre til at servere dansk frokost og herefter passe Frøken Curie, mens vi tog min veninde med til Langeland for at kigge på gamle huse. Nu er det noget tid siden, men jeg mener, at mine forældre blandt andet serverede tarteletter, hjemmelavet æbleflæsk og gammeldags æblekage til dessert, og det faldt bestemt i god jord (især hos Ledsageren, der elsker gammeldags æblekage).

Fra top til bund

Dansk

2016-blaavandshuk-fyr-201016-2

Da vi var i Blåvand valgte vi også at vandre ud til Blåvandshuk Fyr, hvilket var en god, lang gåtur. Da vi nåede derud og så, hvor proppet der var af biler på parkeringspladsen, så var vi endnu gladere for at vi havde valgt at lade vores stå. Jeg tror ikke, at vi ville have fundet en plads! Det kostede 35 kr per person at komme op i fyrtårnet, men da jeg havde slæbt mig cirka 180 trin op og så, at det sidste stykke var en lille, smal stige, som man skulle bakke ned af, når man skulle tilbage igen, så valgte jeg at stoppe rejsen før tid – jeg hader små stiger. Jeg lod i stedet Ledsageren tage frøkenen med op for at nyde udsigten, og så kunne han aflevere hende og gå op igen for at tage billeder bagefter. Jeg fandt heldigvis en fin vindueskarm lige nedenfor, som jeg kunne vente i. Der var også lang kø til at komme både op og ned af den vakkelvorne stige, så jeg var glad ved at springe over. Det lykkedes dog Ledsageren at få taget nogle fine billeder, mens han var helt oppe øverst.

Nogle billeder jeg tog, da vi stod sikkert på grunden:

På vej hjem spiste vi en af verdens dyreste hotdogs ved den sidste pølsebod inden England (eller jeg gjorde, Ledsageren valgte fiskefilet). De ved nok, hvad de skal tage for det på de turistoverrendte steder, men vi var bange for, at det ville blive for sent, hvis vi ventede med frokosten indtil vi nåede tilbage til byen.

2016-blaavandshuk-fyr-201016-53

Til aftensmad fik vi en blandet landhandel fra Slagter Theilgaard. De havde mange gode ting at vælge imellem, så vi prøvede lidt forskelligt, hvilket inkluderede to slags kød, lakseroulade, fyldte svampe, kartoffeltårne omgivet af bacon samt broccolisalat.

Den sidste aften i Blåvand fik vi takeaway fra den lokale thailandske biks, Thaihuset. Vi havde tidligere på ugen prøvet deres wokbokse, hvor maden smagte fint, men som forventet blev boksene mest fyldt op af det billige materiale, det vil sige enten ris eller nudler, så helt spændende var det ikke. Til gengæld fejlede smagene ikke noget, og derfor ville vi gerne prøve deres Bangkok-menu inden vi tog hjem.

2016-restaurant-thaihuset-211016-1

Menuen kostede 138 kr per person, og man fik et stort udvalg af retter med. Første ret var en hønsekødssuppe med blandt andet citrongræs. Suppen smagte rigtig godt og var tilpas stærk. Citrongræs kan være svært at arbejde med, for det kan nemt blive alt for stærkt for de danske ganer, men her var det lykkedes dem at producere en suppe, der smagte af rigtig meget uden at ødelægge halsen.

2016-restaurant-thaihuset-211016-2

Til hovedret var der ét lille kyllingespyd per person (og der var ikke meget kylling på, men det smagte OK), indbagt kylling med sursødsovs samt to lune retter, en med kylling og en med oksekød. Vi havde smagt deres indbagte kylling og indbagte reje, da vi købte wokbokse, og jeg var især imponeret over rejerne, da der var en god portion reje i. Normalt forsvinder indholdet totalt i dejen, men det var ikke tilfældet her. Den indbagte kylling var også god, men rejerne var klart mere spændende. Det mest negative ved deres Bangkok-menu er helt klart også deres sammensætning, da man får kylling på ikke mindre end fire måder, og selvom hovedretten med kylling var mindst lige så god som suppen (hvilket nok mest kom af, at sovsen og suppen kom fra nøjagtig samme gryde!), så ville det have klædt menuen at have noget mere variation. Der gik lidt for meget fjerkræ i det – også selvom det hele smagte godt. Det var tydeligt, at der var brugt gode, friske råvarer, og smagene var i fokus.

Der var nok ris med til cirka fire personer, og selvom de andre retter så lidt små ud, så mættede det hele alligevel som det skulle. Til dessert var der is, men det var knapt nok værd at nævne på menukortet. Der var ikke noget særligt over selve isen, og så var der én iskugle per person, så det var snarere en smagsprøve end en dessert. Jeg foretrækker at et sted udelader desserten, hvis de alligevel ikke vil gøre en reel indsats, og så vil det nok ikke sætte gang i en konkurs, hvis de flottede sig med at give TO kugler til hver, hvilket i det mindste ville føles som en portion. Som det var så det ret fesent ud.

2016-restaurant-thaihuset-211016-7

Overordnet set var maden rigtig god, og vi vil bestemt ikke tøve med at købe derfra igen (dog nok ikke deres wokbokse). Jeg var meget imponeret over deres fokus på smage og ingredienser, og restauranten er så autentisk, at deres hjemmeside er fyldt med stavefejl, blandt andet er overskriften på deres hjemmeside “Restautant Thai Huset i Blåvand” – så man ved i hvert fald at fokus ikke ligger på retskrivning. For en gangs skyld er fokus endt i gryderne i stedet.

Koldt og blæsende

Dansk

2016-curie-mor-171016-7

Selvom vejrudsigten lovede regn det meste af tiden vi var i Blåvand, så endte det faktisk med de fleste dage blot at være lidt drypregn, som vi godt turde bevæge os ud i. Den ene af dagene tog vi på hvad der i øjeblikket for os svarer til en “længere” tur, det vil sige cirka 40 minutters kørsel – uha, det kan tage lang tid med en vågen baby. Her endte vi i Varde.

2016-varde-miniby-171016-1

Altså Varde Miniby.

Vi gik også lidt rundt inde i den store udgave af Varde, hvor vi blandt andet endte på en McDonalds for at spise frokost. Der var ikke særlig mange spisesteder i Varde, og McDonalds var heller ikke specielt overrendt (det var også stadig lidt tidligt for frokost). De daværende gæster bestod mest af teenagere, der sad og brugte det gratis internet uden at købe noget. Her er et billede af Varde og Mini-Varde, måske du selv kan se hvad der er hvad.

Aftensmaden blev en omgang næsten-færdigt fra Føtex, hvor vi fik en bakke broccolisalat, flødekartofler samt noget skinkekød (eller hvad det nu var) til rimelige penge, og så supplerede vi med hvad der viste sig at være et meget kedeligt flute fra Blåvand Bageri.

2016-blaavand-aftensmad-171016

Blåvand har forskellige muligheder for indkøb af rundstykker til morgenmad, blandt andet Torve Bageriet, som jeg skrev om i sidste indlæg, og den lokale Meny solgte 10 rundstykker for 20 kroner, skønt vi ikke nåede at gøre brug af deres tilbud. Vi endte med at købe de fleste af vores brød- og kagevarer fra Blåvand Bageri. De havde et rigtig fint udvalg af både kager og rundstykker, så vi kom på besøg mange gange. De fleste af deres varer er også gode, men det er dog ikke alt, som de er lige gode til. Flutet var for eksempel overraskende elendigt (men rundstykkerne fejlede bestemt ikke noget, og der var mange spændende varianter).

2016-blaavand-bageri-201016-1

De sælger rådhustærter, selvom de kalder dem noget andet, og jeg fik afprøvet deres nøddesnitter. Noget af det, som de laver rigtig godt, er mazarinkager, hvor bunden er virkelig lækker og svampet. Det var også grunden til, at jeg endte med at få nøddesnitte af to omgange. Deres kransekage forholder jeg mig dog skeptisk over for. Der var kransekagemasse på toppen af rådhustærten, og den knaste af sukker, hvilket kransekage IKKE skal gøre. Desuden havde de bagt bunden først og herefter kommet syltetøj samt kransekagemasse på toppen og bagt den igen, hvilket muligvis nok er den bedste måde at bage tærten på, men det betød at kransekagedelen faldt af, når man skar i kagen, hvilket jeg så til gengæld ikke synes er den rigtige måde at servere rådhustærten på.

2016-blaavand-bageri-171016-2

Deres berlinere var også rigtig gode, og til 12 kr fik man en berliner af en god størrelse med en pæn mængde syltetøj i. Deres æblesnitter og æblestænger havde også en rigtig flot mængde æblefyld, og alt med remonce kunne de også finde ud af. I anledning af Halloween solgte de “bøh”-kager, og da jeg spurgte hvad der var i, fik jeg at vide at det var en Kaj-kage. Den var såmænd OK, selvom jeg ikke var så vild med det lyserøde smøragtige fyld i midten.

2016-blaavand-bageri-211016-1

Deres brunsviger måtte vi naturligvis også teste, men den var nu ikke noget særligt. Der var alt for meget kagecreme i fyldet, så den smagte mere af creme end brunsviger, og selvom der var strøet brun farin på toppen, så var det ikke det hele, der var smeltet under bagningen. Bunden var frisk nok, da vi fik den serveret, men den bar tydeligt præg af at være en type bund, der meget hurtigt ville blive tør og kedelig. Så er deres æblestang meget bedre at gå efter, hvis man leder efter noget sødt til morgenbordet. Spandaueren med syltetøj var dog god, og de bruger rigtig wienerbrødsdej til deres wienerbrød, så det hele smager af noget.

2016-blaavand-bageri-201016-2

Vi fik også prøvet et par af deres brød, blandt andet det meget ringe flute, og så prøvede vi et speltbrød, der smagte udmærket, men jeg ved at dommerne fra den britisk bagedyst ville påpege, at det ikke var bagt længe nok, for når man klemte brødet sammen, så gik det lidt tilbage til dej-stadiet igen, hvilket det ikke bør. Det smagte nu ellers som sagt fint (det er ikke altid at jeg er lige så kritisk som dommerne fra den britiske bagedyst, selvom det nogle gange godt kan føles sådan!). De havde mange andre kager, både store og små, der også så fristende ud, men vi havde ikke tid til at prøve det hele. De små kager kostede omkring 17 kr og de store omkring 55. Deres fejl til trods så var det stadig vores favoritbager i byen (men ok, der var måske heller ikke så mange at vælge imellem!). Vi kommer dog gerne forbi igen næste gang vi er i Blåvand, og Ledsageren har allerede besluttet at bestille en kasse berlinere med hjem.

2016-varde-miniby-171016-11

Blåvand, baby og bølger

Dansk

2016-blaavand-161016-8

Sommerferie blev der ikke så meget af i år med en helt friskudsprunget baby, så i stedet er vi taget i sommerhus i Blåvand i efterårsferien. Vi har indlogeret os i en rigtig dejlig lejlighed, der har hvad den skal have og er både nydelig, ren og pæn. Der er stort badeværelse med spa og sauna (hvis man er til det) i stuen samt køkken-alrum, og på første etage er der to soveværelser og et badeværelse af en god størrelse. Det eneste minus er trappen, hvor der ikke er gitter for, så stedet ville ikke være sikkert, hvis vi kom igen til næste år. Jeg er heller ikke så vild med, når kattene sidder og kigger ned gennem gelænderet, for de er lidt dumdristige nogle gange, og jeg vil nødig have, at de springer ud fra toppen bare for at se, om de kan!

Oliver skulle lige se trappen an, før han vovede sig op af den, men nu har han efterhånden indtaget den som et af sine yndlingssteder. Han kan især godt lide at ligge på det næstøverste trin og fylde det hele. Om det er et komplot for at vælte én af os ned af trappen skal jeg ikke kunne afskrive.

Den lille frøken har taget rejsen nogenlunde. Hun har protesteret lidt mod de mange nye omgivelser, og hun har lidt svært ved at finde ud af, hvornår hun har fået nok nye indtryk. På den ene side vil hun ikke gå glip af noget, så hun skriger, hvis vi lægger hende i barnevognen, på den anden side kan det hele blive lidt for nyt og farligt for hende, og så græder hun, når vi holder hende. Helt afslappende kan jeg nok ikke kalde ferien, for jeg har båret mere rundt på hende og sunget mere for hende de sidste par dage end i ugerne før. Jeg trænger nok til ferie efter ferien. I det store hele går det dog udmærket.

2016-curie-161016-2

Vi tog afsted lørdag, og søndag startede vi dagen med rundstykker fra Torvebageren. Der er flere muligheder for rundstykker her i området, men der er også helt utroligt mange mennesker. Der er nærmest sort på gågaden af turister. Torvebageren havde nogle udmærkede rundstykker og et større udvalg at kigge på, og så fik vi også testet deres wienerbrød i form af en spandauer med creme (den var helt bestemt blandt de bedre spandauere med creme, som vi har smagt, selvom vi foretrækker dem med syltetøj) samt en “morgenbasse”, der mindede lidt om en kanelsnegl. Det tykke lag kakaoglasur på toppen passede ikke så godt til, men jeg kunne især godt lide, at sukkeret var smeltet ned af bassen og havde sat sig som et karamelliseret lag i bunden – hvorvidt dette var et tilfælde eller med vilje skal jeg ikke kunne sige. Rundstykkerne kostede nok omkring 5-7 kroner stykket (de var i forskellige prisklasser).

Derudover var søndagen helt stille og rolig. Vi gik en tur ned på stranden, hvor det blæste lidt, men ellers holdt vejret sig OK tørt. Aftensmaden købte vi primært ved Slagter Theilgaard, som også kan anbefales. De har et rigtig flot udvalg af ikke mindst kød men også diverse tilbehør – kartofler i mange forskellige afskygninger og salater, der i modsætning til mange andre slagtere ikke så slatne og kedelige ud. Vi købte nogle gode bøffer samt to “kartoffel-ufoer”, da Ledsageren vurderede at han sagtens kunne spise en hel selv, selvom jeg syntes der var rigeligt til to i bare en enkelt. En kartoffel-ufo er en kartoffelrøsti med kartoffelmos på toppen. Jeg syntes den var bedst ude i kanten, hvor den var sprød. Det er ikke utænkeligt, at vi besøger slagteren igen, mens vi er her. Det hele så i hvert fald rigtig godt ud.

2016-blaavand-161016-25

Frøken Curie tog sig en slapper under det meste af køreturen herhen, og selv kattene mjavede lidt mindre protesterende end normalt. Ellers kunne det nemt have været to meget lange timer.

2016-curie-151016

På Kongebrogaarden

Dansk

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (8)

I weekenden var Ledsageren og jeg på weekendophold. Jeg havde givet ham et hjemmestrikket gavekort i fødselsdagsgave med to valgmuligheder, og han besluttede, at vi skulle besøge Hotel Kongebrogaarden i Middelfart. Hotellet har hele 5 stjerner, og det ligger i rigtig smukke omgivelser med vand, grønne områder og udsigt til de to broer.

Middelfart ligger ikke langt fra os, så vi kunne tage det stille og roligt lørdag morgen. Efter morgenmaden kørte vi til Middelfart by, hvor vi kiggede lidt i byens butikker, og herefter kørte vi ud til hotellet, hvor vi parkerede og gik en tur i området. Vejret så lidt gråt ud, men det holdt sådan set rimeligt, så der blev ikke behov for regntøj og paraplyer alligevel, selvom vi var dukket forberedte op.

Lidt billeder fra området:

Efter gåturen opsøgte vi receptionen. Klokken var kun cirka 14, og vi vidste godt, at officiel indcheckningstid var kl. 15, men vi tænkte, at vi ville spørge alligevel. Derudover har hotellet også indendørs svømmepøl, og de har en rigtig god service, da man har lov til at benytte sig af den fra kl. 12 på indcheckningsdagen samt efter udcheckning, hvilket jeg synes er en rigtig god detalje, der ikke koster dem noget. Vandet var dog lidt til den kølige side, så det tog mig mange minutter at komme hele vejen i, og vi blev ikke hængende alt for længe. Vi var dog rigtig glade for, at vi udnyttede poolen da vi gjorde, for vi kunne observere, at flere af de andre gæster gjorde brug af den efter indcheckning, mens vi havde den helt for os selv mellem kl. 14 og 15.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (52)

Klokken var stadig ikke helt 15, da vi dukkede op fra poolområdet igen, så receptionisten tilbød os lidt kaffe og kage, imens vi ventede. Vi fandt aldrig helt ud af, om det bare er med i prisen, men vi betalte i hvert fald ikke for det, så det var også rigtig luksus! Der blev hidkaldt en tjener, der forklarede at dagens kage enten var gammeldags æblekage (og så vidste jeg med det samme, at Ledsageren var solgt) eller krydderkage (hvilket jeg valgte). Jeg er ikke kaffedrikker og ikke så tit til te, så jeg spurgte, om de havde varm kakao, hvortil tjeneren svarede, at “Det kan de sagtens lave”, hvilket jeg også syntes var imponerende. Det var tydeligvis ikke noget, de normalt diskede op med, men tjeneren havde ikke behov for at tjekke med køkkenet for at vide med selvsikkerhed, at dét ikke ville være et problem. Ledsageren valgte så at bestille det samme.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (16)

Det var dog ikke helt varm kakao, de serverede – i stedet var det varm chokolade, og den var meget lækker. Det var tydeligt, at den var sammensat af gode råvarer, og den havde den helt rigtige chokoladeprocent. Nogle gange, når restauranter laver varm chokolade, har den tendens til at blive meget mørk og en smule bitter, men denne her var lige tilpas. Og så var der vanille i flødeskummet!

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (18)

Jeg fik også smagt på Ledsagerens gammeldags æblekage, som han også var vældig tilfreds med. Den smagte godt, selvom konsistensen var noget anderledes, end jeg normalt forbinder med en sådan dessert, da æbledelen var meget glat ligesom gelé hellere end en mos eller kompot. Det gjorde dog ingen skade.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (15)

Jeg var også vældig tilfreds med min krydderkage, som havde en rigtig god svampet konsistens. Den var ikke så fotogen, men det er også vanskeligt med så mørk en kage. Den blev serveret med små, hvide marengs, en hvid chokoladeganache (det er de små toppe) samt store stykker af mørk chokolade med tørret hindbær. Den mørke chokolade var lidt for mørk for mig, men Ledsageren hjalp med at få dem til at forsvinde. Jeg var imponeret over, hvor meget der blev gjort ud af præsentationen af et simpelt stykke eftermiddagskage.

Efter eftermiddagskaffen var vi godt mætte, så vi fandt vej tilbage til receptionen for at checke ind. Vi havde købt et gourmetophold, der inkluderede vinsmagning om eftermiddagen, velkomstdrink før middagen samt en fire-retters-menu om aftenen, men vi havde hørt nogle af de andre gæster snakke om, at de havde byttet vinsmagningen til noget kaffe og kage i stedet, hvilket vi også valgte at gøre. Vi bestilte denne til efter middagen. Om aftenen hørte vi nogle af de andre spisende, der havde deltaget i vinsmagningen, snakke om, at den var trukket ud og havde taget en hel time, så alt i alt var vi tilfredse med, at vi slap for det!

Vi havde bestilt et standardværelse men betalt ekstra for at få bæltudsigt, og det var også ganske tilfredsstillende. Vi boede på 1. sal, hvor vi havde en lille balkon med udsigt til begge broer. Besøger man hotellet på et lidt lunere tidspunkt af året er det et ideelt sted at sidde og nyde udsigten.

Standardværelset var ikke stort, men det var rent og pænt og havde hvad det skulle have. Badeværelset var lidt til den lille side, og det var ret irriterende at vandhanen (både håndvask, bruser samt i poolområdet) var to separate haner, så man hele tiden skulle stå og skrue frem og tilbage på det varme og kolde vand i desperat søgen efter en anvendelig temperatur.

Eftermiddagen gik med afslapning, og da klokken var cirka 18 gik vi ned til restauranten, hvor vi fik anvist et bord i barområdet. Den ene tjener havde helt styr på tingene, også at jeg var gravid og ved bestilling havde efterspurgt en alkoholfri velkomstdrink. En yngre og noget nyere i faget tjener viste os til bords og tog imod vores bestilling. Ledsageren fik et glas bobler, og jeg blev spurgt, hvad jeg godt kunne tænke mig, hvilket var lidt overvældende, da jeg ikke anede hvad de havde, og hun havde ikke fremvist et drinkskort. Hun sagde så, at de havde hyldeblomst, hvilket jeg takkede ja til.

Ledsageren fik også serveret et omfattende vinkort og spurgt, hvad han gerne ville have til maden. Han sagde, at han gerne ville have et glas hvidvin og et glas rødvin og spurgte, om de havde en husets vin, hvilket tjeneren svarede at de ikke rigtig brugte hos dem, men at han godt kunne købe i glas. Herefter efterlod hun os med vinkortet, mens hun forsvandt for at hente vore drinks samt de tilhørende snacks, og Ledsageren bladrede formålsløst igennem de mange sider uden at blive klogere. Da hun returnerede, måtte Ledsageren tilkendegive at vinkortet ikke havde hjulpet, da det ikke var til at se hvilke vine, der kunne købes i glas. “Det er alle dem til under 500 kroner,” svarede tjeneren, hvilket jeg mente at hun burde have sagt fra starten, især når Ledsageren sagde, at han gerne ville købe i glas. Men det er så også derfor at vi antager, at hun er ny på hotellet. Ledsageren nåede til enighed med tjeneren om, at der blot blev valgt et passende glas hvid- og rødvin til maden.

Min hyldeblomstdrink var uden dikkedarer og smagte udmærket og forfriskende. Vores snack bestod af blå kartoffelchips samt ristede græskarkerner, hvilket var fint at starte på. Jeg var kun halvvejs gennem min drink, da tjeneren returnerede og fortalte, at vores bord var klar, hvorefter vi vandrede ind i selve restauranten, hvor maden blev spist med kobberbestik.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (28)

Der dukkede hurtigt en anden tjener op, og der blev snarligt fremsat koldt vand, godt brød samt en konkylie ifyldt “smør med brunet smør og kærnemælk”, hvilket så vældig dekorativt ud og passer rigtig fint til hotellets placering.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (33)

Vi havde fået fortalt, at første ret var løgsuppe, men det var bestemt ikke, hvad jeg havde forventet. Når jeg hører løgsuppe, så tænker jeg “klassisk fransk med ostebrød”, hvilket også er godt, men det var slet ikke i nærheden af hvad der blev serveret. Tallerkenen startede med at se således ud:

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (35)

Det ses ikke så tydeligt på billedet, men det er makrel, der ligger nederst, pyntet med et eller andet sprødt, lidt grønt og løgpulver. Herefter blev suppen, som var en meget koncentreret løgfond, hældt over, så vi endte med denne tallerken:

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (36)

Så retten var nærmest sin egen underholdning. Dette var vist Ledsagerens favoritret denne aften, fordi suppen var så kraftig og smagte godt igennem, mens den faktisk blev lidt for kraftig for mine smagsløg, men sådan er det også derhjemme, hvor Ledsageren kan tage meget mere salt og peber end mig.

Ret nummer to var til gengæld MIN favoritret. Det var oksecarpaccio med syltede grønne tomater og en helt fantastisk og meget grøn dildskum. Den så meget tiltalende ud og var meget let i smagen, selvom der så ud til at være en stor mængde skum på tallerkenen til at starte med. Den var rigtig spændende.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (38)

Eftermiddagens varme chokolade med flødeskum fyldte stadig godt i maven, så jeg var faktisk allerede godt mæt, da vi var færdige med anden ret, så jeg gruede lidt for hovedretten. Denne bestod af en god kartoffelmos med kalveculotte (eller noget lignende) samt gulerod i flere afskygninger. Der var gulerodspuré, stegte gulerødder samt store, tynde stykker gulerod på toppen. Der var to store stykker kød, og vi kunne få mere, hvis vi efterspurgte det, hvilket jeg dog ikke følte behov for. Faktisk kunne jeg kun spise det ene stykke, så Ledsageren tog sig af resten, for kødet skulle i hvert fald ikke gå til spilde.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (39)

Jeg ved ikke, om tjeneren havde observeret, at vi så meget mætte ud, men der gik i hvert fald godt en time fra hovedret til dessert blev serveret, hvilket passede mig fint. Så kunne jeg nå at opsamle appetit til rent faktisk at smage på den. Vi havde fået at vide, at desserten var en abrikosdessert, så vi sad og fantaserede lidt om, hvordan den ville se ud, og hvordan vi selv ville lave den, hvis det var. Nu er det lidt synd for restauranter for tiden, for efter vores besøg på Fakkelgaarden så sammenlignes alle restaurantdesserter automatisk med den, vi fik serveret dér, for Fakkelgaardens dessert lå så meget højere i elegance, design og udførelse end alle andre vi indtil da havde smagt, at det er svært at hamle op med. Kongebrogaardens abrikosdessert var GOD, men Fakkelgaardens var FANTASTISK på et helt niveau for sig.

Men det var stadig en rigtig god dessert, selvom vi synes det var synd, at den blev serveret gemt væk i en lille, sort gryde, så man ikke rigtig kunne beundre den. Jeg synes jo, at en abrikosdessert skal stå skarpt gul. Bunden var en lækker clafoutis-kage og på toppen var en lækker abrikossorbet drysset med revet marcipan og citronmelisse. Vi syntes dog, at der var lidt for meget citronmelisse, da det fjernede fokus fra abrikossmagen, der jo burde være i centrum, men derudover var det en meget god dessert.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (42)

Efter desserten besluttede vi os for at holde en pause inden vi indtog vores tilbyttede kaffe, så vi gik en kort tur ned til vandet. Ledsageren fik taget et flot billede af den ene bro:

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (46)

Efter en pause gik vi tilbage til pejsestuen, hvor vi også havde fået vores eftermiddagskaffe, og vi fortalte tjeneren, at vi havde byttet vinsmagning til kaffe, hvilket dog ikke inkluderede kage men i stedet petit four – hvilket jeg såmænd også var glad for, da jeg ikke var sikker på, at jeg ville have godt af at spise endnu et stykke velsmagende kage. Af drikkevarer valgte vi at dele en kande te, men da Ledsageren efterspurgte citronte, svarede tjeneren, at det havde hun aldrig hørt om før, så det havde de nok ikke (hun er nok heller ikke den store tedrikker). Vi fik i stedet en udmærket solbærte.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (51)

Der var tre stykker fyldt chokolade til hver, og det så ud til at være hjemmelavet. Den ene var en lidt blød chokolade dyppet i kakaopulver med fin smag af pebermynte. Der var også en mørk chokolade med kokosfyld samt tørrede hindbær på toppen, og så var det vist noget bær i den sidste.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (50)

Vi afsluttede vores ophold med en morgenbuffet dagen efter. Udvalget var egentlig ikke så stort og overdådigt, som jeg havde forventet, men der var mange gode ting at afprøve alligevel. Der var franskbrød, rugbrød og små hjemmebagte rundstykker, en rigtig fin omgang røræg med bacon (desværre ingen pølser), lun leverpostej, nogle fine grøntsagstærter, en håndfuld forskellige oste samt diverse pålæg, som jeg sjældent når frem til om morgenen. Der var også diverse cornflakes og mysli, små glas med skyr og små glas med birchermysli (som vist er mysli lagt i blød i yoghurt/skyr natten over). Til at pynte toppen med var der forskellige kompotter, hvor de marinerende jordbær så rigtig fine ud men havde en meget underlig bismag, så jeg tror de var blevet dårlige! Det var lidt ærgerligt. Der var også hjemmelavet syltetøj, der dog var meget sødt, samt hjemmelavet nutella, som til gengæld havde en god smag og konsistens.

Der var også pandekager, som vi dog ikke var helt så begejstrede for. De var ikke tynde nok til at være almindelige pandekager og ikke luftige nok (samt for store) til at være amerikanske pandekager, så de ville have haft mere glæde af at vælge det ene eller det andet. Til gengæld var deres hjemmebagte brunsviger helt fantastisk, og det ene af de to stykker jeg fik (vi blev naturligvis nødt til at tage et stykke at slutte af på også) var stadig lunt, så mere friskbagt kunne det ikke blive. Bunden var blød og svampet, remoncen fantastisk og lækker og toppen sprød. Det var så absolut den bedste brunsviger vi nogensinde har smagt, og vi ærgrede os over, at vi ikke kunne spise mere af den. Vi savner den allerede.

Vi havde en helt fantastisk tur, og det var dejligt at komme lidt væk og få slappet af. Kongebrogaarden er lidt til den dyre side, og det kostede cirka 100 kr per glas vin, som Ledsageren fik, men hele hotellet oser også af kvalitet og luksus, så vi kommer gerne igen en anden gang.

Ud og hjem igen

Dansk

Alting har en ende, og til slut nåede vi den sidste morgen i Italien. Vi startede med et solidt morgenmåltid på hotellet, så vi havde noget at stå imod med, indtil vi ankom til hotellet i Tyskland. Der blev indtaget cornflakes med mælk, noget crüsli-lignende med frisk frugt samt ristet brød med nutella og syltetøj. Mon ikke der også har været noget kage et eller andet sted, selvom jeg ikke fik fotograferet det.

Mine forældre kørte afsted med det samme, mens vi tog forbi det store supermarked for at købe nogle sandwich til turen. Halvvejs gjorde vi holdt på en parkeringsplads, hvor jeg snuppede et par billeder af det flotte bjerglandskab.

Herfra videre til hotel GHotel i Würzburg, hvor mine forældre også var ankommet kort tid før os. Det var et rigtig fint hotel, og jeg tror nok at vi fik et af de bedre værelser. Hotellet har en lidt skæv, rund facon, så der var også en lidt sjov vinkel på vores værelse. Den skæve vinkel betød at badeværelset var MEGET stort i forhold til så mange andre steder. Der var vinduer hele vejen ned af den ene væg, både på selve værelset og på badeværelset. Så vidt vi lige kunne vurdere, var det dog ikke den type vinduer, som man kan kigge ind af udefra – men man ved jo aldrig præcis hvor meget en arkitekt gennemtænker sit design, før det bliver bygget! Jeg har læst om det hotel, hvor de bare brugte almindelige vinduer på badeværelserne, for så højt oppe var der vel ikke nogen der kunne kigge …

Hotellet lå måske lidt industrielt, så der var ikke rigtig nogle spisesteder i området. Vi endte med at gå i supermarkedet på den anden side af vejen, hvor vi købte ind til en lille tapasanretning med lidt ost og pølse og hvad man ellers lige kunne finde på af gode sager.

Mine forældre valgte at køre videre tidligt næste morgen, mens Ledsageren og jeg tilkøbte morgenmad i hotellets restaurant. Det var også en rigtig fin morgenmadsbuffet i en ren og pæn restaurant. Der var lidt for enhver smag. Røræg, pølser og bacon, diverse brød, croissanter, oste, pålæg, salater, røget laks, kager og sødt brød og meget mere, som jeg ikke havde appetit til at smage på. Det ønskede syltetøj kom man i bittesmå (spiselige) vaffelbægre, hvilket var en lidt sjov måde at servere det på.

Det var sent, da vi endelig nåede hjem til Danmark igen, og vi endte med at hente pizza fra den lokale biks. Blandt de hjembragte souvenirs var en småkagekrukke med flot pynt på, som jeg ikke kunne stå for, da jeg så den, og i et af de shoppingcentre, som vi besøgte, var der også nogen, der solgte bageforme af silikone til en ganske rimelig pris, så det måtte jeg jo også have nogle stykker af. Man kan aldrig få for mange bageforme.

Og sådan sluttede beretningen om vores sommerferie i Italien – kun tre måneder efter at vi kom hjem!