Tag Archive | tur-Danmark

Sommer i sommerhuset, Del 2a

Dansk

Der er gået lidt længere tid siden sidste indlæg end jeg havde håbet på, men nu når vi til billederne, trods alt.

Sommerferien fortsatte med en tur til panser- og brandbilsmuseet i Oksbøl. Stedet var noget mindre end vi havde regnet med, men kan man lide brandbiler og panservogne kan man nok godt få en lille time til at gå. Der var også et større legeområde, hvor Lilleskatten var helt vild med legehuset. Det lille legeområde var sådan set OK, og det var også tilladt at spise medbragt mad, så det var en okay udflugt, også selvom Lilleskatten og jeg hurtigt fik kigget nok på de store biler. Frøken Curie var heller ikke så vild med, når bilerne larmede for meget.

Dagen efter tog vi alle tre på en laaaang gåtur i det grønne, hvor vi næsten blev spist af spidstandede fluer. Lilleskatten tog udflugten meget pænt, men begyndte dog at blive utålmodig til sidst. Da vi vendte næsen den anden vej, måtte vi love hende en is for at få hende op i klapvognen igen, hvorefter hun snakkede meget utålmodigt om den de næste 45 minutter. Vi var MEGET varme og besværede, da vi endelig brød igennem buskadset igen til den fluefrie frihed, og heldigvis var der ikke langt til det nærmeste ishus, så vi alle kunne blive kølet hurtigt ned igen.

Ishuset lå ved havnen, og derfra var der ikke langt til havnens legeplads, hvor vi også tog et smut forbi. Der var blandt andet en hoppepude, som Lilleskatten tog sin far med op på. Der var også en del større børn, men hun syntes det var sjovt, når det hele gyngede.

Ved siden af var der også et slags akvarium, hvor man kunne kigge ind på de svømmende fisk, selvom sigtbarheden var lidt dårlig. Der var dog en ål, som vist gerne ville i medierne, samt nogle andre fisk, der holdt lidt bedre afstand.

Næste dag syntes vi at vi var ved at løbe tør for udflugter i nærområdet, så vi endte med at besøge Tirpitz-museet i Blåvand. Det var et anderledes museum og spændende nok, men IKKE for hele familien “fra børnehavealderen og opefter”, som de ellers påstår. Børn skal altså være noget større end 3 år for at kunne benytte de små høretelefoner, man får udleveret. På Tirpitz er der ingen skiltning med hvad man kigger på, i stedet skal man rende rundt med sin telefon – undskyld, fjernbetjening og bippe fortællingen i gang. Jeg må indrømme, at det har jeg ikke rigtig tålmodighed til. Jeg er hurtig til at scanne en tekst, og hvis den virker spændende, så læser jeg den. Det kan man ikke på Tirpitz – så scanner man de første 5 sekunder af en eller andens snak, og så bipper man sig videre, hvis man ikke bliver fanget med det samme. Jeg synes der er meget potentielt interessant information, der kan gå tabt på den måde. Når man bliver slæbt af sted med af en 2-årig, så er det også noget nemmere at skimme en tekst end at skulle lytte færdig til en kedsommelig tale.

Derudover ser det også meget moderne ud, når alle render rundt i deres små bobler med en mobil presset til øret, men måske knapt så inkluderende. De havde nogle spændende ting, men jeg synes man skal overveje om ens personlighed er et match med museets udformning inden man tager afsted, for jeg synes ikke det er et sted, der henvender sig eller passer til alle.

Det mest interessante var deres ravudstilling, hvor de blandt andet fremviste en mindre udgave af Operahuset i Sydney lavet af omtrent 250 kg rav, hvis jeg husker korrekt.

Om aftenen så vi en hare ude i haven, hvilket naturligvis også skulle foreviges.

En sidste ting der bør nævnes i denne fremlæggelse af årets sommerferie er Hanses Bageri, som vi endte med at købe fra flere gange. De har en stor butik i Varde og i hvert fald én mindre butik lidt udenfor Varde, som vi dog ikke besøgte. De havde et rigtig flot udvalg, både af brød og kager, og det hele smagte lækkert og friskt, hvilket ikke kan siges om alle “rigtige” bagere. Vores egen bager har i hvert fald præsteret at sælge os en meget tør jordbærtærte, der smagte som om at den havde boet i butikken i en uges tid. Hansens Bageri havde til gengæld lutter lækre kager, og de var ikke engang synderligt dyre. De kostede faktisk en lille smule mindre end de Odense-priser, som vi er vant til. Den ene gang købte vi en håndfuld forskellige små kager, blandt andet en banankage, som var den mindst tilfredsstillende af alle de kager, som vi stiftede bekendtskab med, da den smagte meget kemisk. Den var frisk, men det var den gule farve, der gjorde den bananagtig, ikke smagen. Men ellers køber vi meget gerne noget med, næste gang vi kommer forbi Hansens Bageri i Varde.

Reklamer

Sommer i sommerhuset, Del 1a

Dansk

Vi havde lejet et sommerhus i det jyske den første uge af vores sommerferie, og det var et vældigt flot hus med masser af plads til både os tre, kattene og mine forældre, der var på besøg nogle af dagene. Desværre var terrassen inficeret af svaler under taget, så det var ikke det bedste sted at spise udenfor! I det mindste var vejret også lidt til det blæsende, og noget koldere end hvor vi kom fra, så vi havde ikke det store imod at spise i stuen. Mine forældre sørgede for aftensmaden den første aften, så ingen fik lov til at gå sultne i seng.

Der var en lille gåtur ned til vandet, men der var ikke langt, så det var en fin aftentur at tage med. Det blæste som sagt en del, så der var en del kitesurfere, mens vi var der.

Næste dag tog vi til Hvide Sande, hvor vi spiste brunch på Café Marina. Det var et mindre sted, hvor man skulle kigge lidt efter indgangen, men vi fandt den da til sidst. Det var et meget populært sted, så vi var glade for, at vi havde bestilt bord. Deres weekendbrunch koster 140 kr, eksklusive drikkevarer, hvilket er en okay pris. Vi var glade ved de mange forskellige fiskeretter, og de havde taget sig tid til at forsøge at få maden til at se indbydende ud. Det mest negative var dog at en del af maden smagte meget af, at det var lavet dagen før eller dagene op til, hvilket jeg ved mange af retterne ikke synes burde være nødvendigt. Der var vist baconomviklede rosenkål, som man nemt kunne anrette i fad dagen før, og så smide det i ovnen om morgenen, så det stadig var frisklavet (daggammelt bacon er sjældent særligt spændende). De serverede også en køberoulade skåret i halve og toppet med lidt friske bær, hvilket tog sig pænt ud, men den var meget tør, og de fyldte croissanter havde stået så længe, at de var våde og klaskede og egentlig ikke mindede om croissanter mere.

Alt i alt var det helt okay og så pænt ud, men der var nogle steder hvor de sprang over, hvor gærdet var lavest, og det trækker ned, så helt godt kan jeg ikke klassificere det, men bestemt pænt nok til at jeg godt kunne finde på at komme igen.

Efter brunchen slog vi et smut forbi havet, og der var lang vej derud, men Lilleskatten elsker at kaste sten i vandet, så vi traskede troligt helt ud til kanten.

Aftensmaden:

Og kattene tog sig en slapper sidst på dagen:

Om mandagen besøgte vi blandt andet en stor legeplads, der ligger i nærheden af Varde, kaldet Ballonparken (jeg ved ikke helt hvorfor – vi så ikke nogen balloner). Den er helt klart et besøg værd, hvis man har børn med – måske mest lidt større børn end vores Frøken Curie. Der var endda toiletter, samt et overdækket spisested. Det er et stort grønt område, hvor man vist også kan gå på opdagelse i skoven, men så langt nåede vi ikke den dag.

Til frokost delte vi en trio af mini sliders fra en lokal slagter.

Herefter havde de gamle mennesker brug for hvile, og da Ledsageren var borte i anden anledning, tog jeg Lilleskatten med ned til den vindomsuste havn, hvor vi kastede lidt sten i vandet og kiggede på kitesurferne. Vi tog også et smut forbi den legeplads, der ligger på havnen. Den var fin men ikke så stor, så man skulle være om sig, så snart sansegyngen blev ledig. Rutsjebanen og det tilhørende klatretårn var lidt for stort for en på Lilleskattens størrelse, så vi holdt os til gyngesættet.

Aftensmaden bestod af nem takeaway fra slagteren:

Kattene fik øje på deres egne lækkerbiskner udenfor:

Turen går til Bagenkop

Dansk

For en uges tid siden var vi en tur i Bagenkop med mine forældre. Der er en hyggelig lille havn, hvor vi spiste vores medbragte frokost i et af de små huse, hvorefter Lilleskatten legede lidt på legepladsen ved siden af. Bagenkop Havn er også der hvor Rasmus Klumps skib Mary er forankret i årets varme måneder, så den skulle vi naturligvis også besøge. Man kan fange krabber og lave krabbeløb på skibet, men krabberne havde gemt sig denne gang, så vi måtte gå foruden. Vi var også oppe i et lille tårn, hvor vi andre blev bedt om at skjule os, mens Ledsageren fotograferede udsigten.

Herefter spiste vi kage og slog så et smut forbi Gulstav i jagten på Langelands vilde heste, men sidstnævnte havde ikke lyst til at være hvor vi var, så vi nøjedes med at kaste sten i vandet, før turen gik retur til Odense.

Turen går til Assens – eller Ned og Tilbage Igen

Dansk

I påskeferien var vi på ferie i Assens med mine forældre. Lilleskatten havde en af de dage, hvor hun gerne ville sove lur derhjemme, så vi stødte til om eftermiddagen, mens mine forældre skrabede nøglen til sig, så snart den var tilgængelig, og flyttede ind.

Aftensmaden den første aften var en rejemad til forret, til hovedret nogle forskellige salater og grøntsager, samt en meget lækker lammesteg. Til dessert havde jeg medbragt en lille chokoladehapser samt nogle kiksede romkugler.

Fredagens morgenmad samt lejlighedens flotte udsigt:

Herefter tog vi på udflugt til Terrariet i Vissenbjerg, hvor Ledsageren og jeg ikke tidligere havde været. Det var ikke så stort, men der var faktisk mange sjove dyr at kigge på, og nogle af dem gik også frit omkring. Man kunne sidde i en minijungle og spise sin frokost, mens der vandrede aber og skildpadder omkring. Der var også et område med slanger (heldigvis i lukkede bure), og heldigvis slap jeg også uskadt forbi de ondsindede edderkopper ved at lukke øjnene og hægte mig fast til jakken foran mig.

Om eftermiddagen nød vi det gode sommervejr i Assens.

Til aftensmad var der en rigtig lækker citronsuppe med asparges, hamburgerryg med diverse tilbehør og til dessert citronpandekager med citrussalat.

Om lørdagen tog Ledsageren et kort smut tilbage til Odense for at se hvordan kattene havde det (Monty ville gerne have, at han tog Galileo med, så Monty kunne få sig lidt fred og ro, men der var desværre ikke plads i bilen til den galning). Vi andre tog ind til centrum, hvor vi kiggede i butikker og købte kager med hjem til kaffen. De fleste af kagerne var fine, men kartoffelkagen var tør og uspiselig og havde nok stået i butikken en uges tid, så jeg ved ikke, hvorfor de mente at de kunne tillade sig at sælge den. Den var i hvert fald ikke god reklame for Assens Bageri.

Om eftermiddagen forsøgte vi at finde nogle ænder at fodre, men vi måtte slå os til tåls med måger.

Aftensmaden var rejer til forret, mørbrad med kartoffelmos til hovedret (den fik måske lige lidt for længe i ovnen) og til dessert bananasplit, endda med chokoladesovs.

Næste dag satte vi kursen mod mine forældres hus i stedet for vores eget, da påsken blev afsluttet med en af årets dobbeltfødselsdage.

En lille smule Ærø

Dansk

I efterårsferien tog vi et par dage på Ærø, hvilket også er nogenlunde den tid man kan overkomme at bruge der på ferie, før man løber tør for idéer til udflugter. Hvis Lilleskatten havde været lidt større, så var der også andre ting at foretage sig, men hun er lidt for lille endnu til at sætte pris på museer (det er jeg dog oftest også, så det er nok alligevel ikke noget der modnes alt for meget med alderen), og selvom hun nok gerne ville have spist slikkepindene, som de lavede i bolchebutikken, fik hun ikke lige lov til at få fingrene i den varme bolchemasse.

Vi havde dog en rigtig fin tur, fik besøgt nogle legepladser, som Frøken Curie i høje toner lod os vide at hun ikke ville væk fra igen, og hotellet, som vi boede på, var også udmærket. Den lille frøken var meget populær, og hun klarede det hele i stor stil, lige med undtagelse af når hun skulle i seng om aftenen, hvor hun havde lidt svært ved at geare ned.

Afgang Svendborg mod Ærøskøbing:

Naturen på Ærø:

Under broen hjem:

Postkort fra Juelsminde og Hjarnø

Dansk

Først en servicemeddelelse:

Ledsageren får besked om nye indlæg på bloggen via email, og jeg har her kunnet observere, at wordpress har en meget ringe service, hvor den til de beskyttede indlæg ikke giver et (synligt) direkte link til det pågældende indlæg, men i stedet blot henviser direkte til bloggen. I bunden af den email man får, lige efter de tekniske data og såkaldte tags, kan man dog godt finde et link/URL, som, hvis man klikker på det, fører én direkte til indlægget. Lidt længere nede står der endnu et link, som er den fulde adresse til indlægget – det fører samme sted hen.

Med andre ord: Hvis du får besked via email og gerne vil gå direkte til indlægget, så forsøg at klikke på nogle af ordene, der står lidt længere nede i emailen. Så skal du nok finde det rigtige sted.

Det meste af vores sommerferie er foregået derhjemme, men vi fik dog også stavret en uge i sommerhus på benene. Vi tog ikke så langt, fordi det orker vi ikke lige, når vi har en 1-årig og to katte med i bilen, men vi nåede dog hele vejen til Juelsminde. Vi boede i et sommerhus af ældre dato, hvor der dog var en del legetøj, som den lille frøken fornøjede sig med, blandt andet en sandkasse med legetøj, en fodbold og et par gåvogne (en almindelig gåvogn, en “bil” og en “motorcykel”).

Sommerhuset lå ikke helt nede ved vandet, men der var ikke langt ned til udsigten. Badestrand var det dog ikke, men det gjorde nu ikke os noget. Jeg er ikke så vild med sand mellem tæerne.

Mine forældre var på besøg nogle af dagene, og vi havde blandt andet en kort udflugt til Hjarnø, hvor jeg blandt andet fik fotograferet de grønne kornmarker, og mine forældre købte enorme mængder Hjarnø-kartofler med hjem, som vi spiste mange dage i træk og stadig ikke lykkedes at nå til bunds i.

Sommerferien er dog alt i alt forløbet ganske udmærket, og skønt der har været regnvejrsdage indimellem, så har det ikke generet vores planer synderligt. Nu er der blot tilbage at sortere de hundredvis af billeder jeg har taget i løbet af ferien og få lagt dem på bloggen. Vi må se hvor langt jeg når med det. Her er i det mindste de første fem.

Danmark, Australien, Langeland

Dansk

Heeeelt tilbage i januar havde jeg besøg af en veninde fra Australien, der udover at besøge os også tilbragte en del uger i England. Vores supplerede underholdning var nok ikke helt så imponerende som sidste gang hun var her, da vi jo havde en baby på slæb, men den ene dag havde jeg overtalt mine forældre til at servere dansk frokost og herefter passe Frøken Curie, mens vi tog min veninde med til Langeland for at kigge på gamle huse. Nu er det noget tid siden, men jeg mener, at mine forældre blandt andet serverede tarteletter, hjemmelavet æbleflæsk og gammeldags æblekage til dessert, og det faldt bestemt i god jord (især hos Ledsageren, der elsker gammeldags æblekage).

Fra top til bund

Dansk

2016-blaavandshuk-fyr-201016-2

Da vi var i Blåvand valgte vi også at vandre ud til Blåvandshuk Fyr, hvilket var en god, lang gåtur. Da vi nåede derud og så, hvor proppet der var af biler på parkeringspladsen, så var vi endnu gladere for at vi havde valgt at lade vores stå. Jeg tror ikke, at vi ville have fundet en plads! Det kostede 35 kr per person at komme op i fyrtårnet, men da jeg havde slæbt mig cirka 180 trin op og så, at det sidste stykke var en lille, smal stige, som man skulle bakke ned af, når man skulle tilbage igen, så valgte jeg at stoppe rejsen før tid – jeg hader små stiger. Jeg lod i stedet Ledsageren tage frøkenen med op for at nyde udsigten, og så kunne han aflevere hende og gå op igen for at tage billeder bagefter. Jeg fandt heldigvis en fin vindueskarm lige nedenfor, som jeg kunne vente i. Der var også lang kø til at komme både op og ned af den vakkelvorne stige, så jeg var glad ved at springe over. Det lykkedes dog Ledsageren at få taget nogle fine billeder, mens han var helt oppe øverst.

Nogle billeder jeg tog, da vi stod sikkert på grunden:

På vej hjem spiste vi en af verdens dyreste hotdogs ved den sidste pølsebod inden England (eller jeg gjorde, Ledsageren valgte fiskefilet). De ved nok, hvad de skal tage for det på de turistoverrendte steder, men vi var bange for, at det ville blive for sent, hvis vi ventede med frokosten indtil vi nåede tilbage til byen.

2016-blaavandshuk-fyr-201016-53

Til aftensmad fik vi en blandet landhandel fra Slagter Theilgaard. De havde mange gode ting at vælge imellem, så vi prøvede lidt forskelligt, hvilket inkluderede to slags kød, lakseroulade, fyldte svampe, kartoffeltårne omgivet af bacon samt broccolisalat.

Den sidste aften i Blåvand fik vi takeaway fra den lokale thailandske biks, Thaihuset. Vi havde tidligere på ugen prøvet deres wokbokse, hvor maden smagte fint, men som forventet blev boksene mest fyldt op af det billige materiale, det vil sige enten ris eller nudler, så helt spændende var det ikke. Til gengæld fejlede smagene ikke noget, og derfor ville vi gerne prøve deres Bangkok-menu inden vi tog hjem.

2016-restaurant-thaihuset-211016-1

Menuen kostede 138 kr per person, og man fik et stort udvalg af retter med. Første ret var en hønsekødssuppe med blandt andet citrongræs. Suppen smagte rigtig godt og var tilpas stærk. Citrongræs kan være svært at arbejde med, for det kan nemt blive alt for stærkt for de danske ganer, men her var det lykkedes dem at producere en suppe, der smagte af rigtig meget uden at ødelægge halsen.

2016-restaurant-thaihuset-211016-2

Til hovedret var der ét lille kyllingespyd per person (og der var ikke meget kylling på, men det smagte OK), indbagt kylling med sursødsovs samt to lune retter, en med kylling og en med oksekød. Vi havde smagt deres indbagte kylling og indbagte reje, da vi købte wokbokse, og jeg var især imponeret over rejerne, da der var en god portion reje i. Normalt forsvinder indholdet totalt i dejen, men det var ikke tilfældet her. Den indbagte kylling var også god, men rejerne var klart mere spændende. Det mest negative ved deres Bangkok-menu er helt klart også deres sammensætning, da man får kylling på ikke mindre end fire måder, og selvom hovedretten med kylling var mindst lige så god som suppen (hvilket nok mest kom af, at sovsen og suppen kom fra nøjagtig samme gryde!), så ville det have klædt menuen at have noget mere variation. Der gik lidt for meget fjerkræ i det – også selvom det hele smagte godt. Det var tydeligt, at der var brugt gode, friske råvarer, og smagene var i fokus.

Der var nok ris med til cirka fire personer, og selvom de andre retter så lidt små ud, så mættede det hele alligevel som det skulle. Til dessert var der is, men det var knapt nok værd at nævne på menukortet. Der var ikke noget særligt over selve isen, og så var der én iskugle per person, så det var snarere en smagsprøve end en dessert. Jeg foretrækker at et sted udelader desserten, hvis de alligevel ikke vil gøre en reel indsats, og så vil det nok ikke sætte gang i en konkurs, hvis de flottede sig med at give TO kugler til hver, hvilket i det mindste ville føles som en portion. Som det var så det ret fesent ud.

2016-restaurant-thaihuset-211016-7

Overordnet set var maden rigtig god, og vi vil bestemt ikke tøve med at købe derfra igen (dog nok ikke deres wokbokse). Jeg var meget imponeret over deres fokus på smage og ingredienser, og restauranten er så autentisk, at deres hjemmeside er fyldt med stavefejl, blandt andet er overskriften på deres hjemmeside “Restautant Thai Huset i Blåvand” – så man ved i hvert fald at fokus ikke ligger på retskrivning. For en gangs skyld er fokus endt i gryderne i stedet.