Arkiver

Beskyttet: Lille besøg i zoo

Dette indhold er adgangskodebeskyttet. For at se det, indtast venligst din adgangskode nedenfor:

Reklamer

Dyretider

Dansk

Vi var en tur i Odense ZOO i sommerferien – egentlig to gange. Første gang var vi der sammen med de gamle oldeforældre og anden gang var det bare mig og Lilleskatten, mens Ledsageren brugte tiden på at bygge kattevoliere.

Kattene er meeeget glade for deres kattebur – Galileo elsker at være i det, og Monty elsker at når Galileo er i kattevolieret, så er han ikke inde i huset for at genere Monty. Lige nu er vi dog i gang med at male og istandsætte gæsteværelset, og derfor har de ikke haft adgang til buret i en uges tid, hvilket de er meget utilfredse med. Heldigvis er vi (forhåbentlig) næsten færdige med at male, så vi kan snart returnere til status quo.

Sommer i sommerhuset, Del 2a

Dansk

Der er gået lidt længere tid siden sidste indlæg end jeg havde håbet på, men nu når vi til billederne, trods alt.

Sommerferien fortsatte med en tur til panser- og brandbilsmuseet i Oksbøl. Stedet var noget mindre end vi havde regnet med, men kan man lide brandbiler og panservogne kan man nok godt få en lille time til at gå. Der var også et større legeområde, hvor Lilleskatten var helt vild med legehuset. Det lille legeområde var sådan set OK, og det var også tilladt at spise medbragt mad, så det var en okay udflugt, også selvom Lilleskatten og jeg hurtigt fik kigget nok på de store biler. Frøken Curie var heller ikke så vild med, når bilerne larmede for meget.

Dagen efter tog vi alle tre på en laaaang gåtur i det grønne, hvor vi næsten blev spist af spidstandede fluer. Lilleskatten tog udflugten meget pænt, men begyndte dog at blive utålmodig til sidst. Da vi vendte næsen den anden vej, måtte vi love hende en is for at få hende op i klapvognen igen, hvorefter hun snakkede meget utålmodigt om den de næste 45 minutter. Vi var MEGET varme og besværede, da vi endelig brød igennem buskadset igen til den fluefrie frihed, og heldigvis var der ikke langt til det nærmeste ishus, så vi alle kunne blive kølet hurtigt ned igen.

Ishuset lå ved havnen, og derfra var der ikke langt til havnens legeplads, hvor vi også tog et smut forbi. Der var blandt andet en hoppepude, som Lilleskatten tog sin far med op på. Der var også en del større børn, men hun syntes det var sjovt, når det hele gyngede.

Ved siden af var der også et slags akvarium, hvor man kunne kigge ind på de svømmende fisk, selvom sigtbarheden var lidt dårlig. Der var dog en ål, som vist gerne ville i medierne, samt nogle andre fisk, der holdt lidt bedre afstand.

Næste dag syntes vi at vi var ved at løbe tør for udflugter i nærområdet, så vi endte med at besøge Tirpitz-museet i Blåvand. Det var et anderledes museum og spændende nok, men IKKE for hele familien “fra børnehavealderen og opefter”, som de ellers påstår. Børn skal altså være noget større end 3 år for at kunne benytte de små høretelefoner, man får udleveret. På Tirpitz er der ingen skiltning med hvad man kigger på, i stedet skal man rende rundt med sin telefon – undskyld, fjernbetjening og bippe fortællingen i gang. Jeg må indrømme, at det har jeg ikke rigtig tålmodighed til. Jeg er hurtig til at scanne en tekst, og hvis den virker spændende, så læser jeg den. Det kan man ikke på Tirpitz – så scanner man de første 5 sekunder af en eller andens snak, og så bipper man sig videre, hvis man ikke bliver fanget med det samme. Jeg synes der er meget potentielt interessant information, der kan gå tabt på den måde. Når man bliver slæbt af sted med af en 2-årig, så er det også noget nemmere at skimme en tekst end at skulle lytte færdig til en kedsommelig tale.

Derudover ser det også meget moderne ud, når alle render rundt i deres små bobler med en mobil presset til øret, men måske knapt så inkluderende. De havde nogle spændende ting, men jeg synes man skal overveje om ens personlighed er et match med museets udformning inden man tager afsted, for jeg synes ikke det er et sted, der henvender sig eller passer til alle.

Det mest interessante var deres ravudstilling, hvor de blandt andet fremviste en mindre udgave af Operahuset i Sydney lavet af omtrent 250 kg rav, hvis jeg husker korrekt.

Om aftenen så vi en hare ude i haven, hvilket naturligvis også skulle foreviges.

En sidste ting der bør nævnes i denne fremlæggelse af årets sommerferie er Hanses Bageri, som vi endte med at købe fra flere gange. De har en stor butik i Varde og i hvert fald én mindre butik lidt udenfor Varde, som vi dog ikke besøgte. De havde et rigtig flot udvalg, både af brød og kager, og det hele smagte lækkert og friskt, hvilket ikke kan siges om alle “rigtige” bagere. Vores egen bager har i hvert fald præsteret at sælge os en meget tør jordbærtærte, der smagte som om at den havde boet i butikken i en uges tid. Hansens Bageri havde til gengæld lutter lækre kager, og de var ikke engang synderligt dyre. De kostede faktisk en lille smule mindre end de Odense-priser, som vi er vant til. Den ene gang købte vi en håndfuld forskellige små kager, blandt andet en banankage, som var den mindst tilfredsstillende af alle de kager, som vi stiftede bekendtskab med, da den smagte meget kemisk. Den var frisk, men det var den gule farve, der gjorde den bananagtig, ikke smagen. Men ellers køber vi meget gerne noget med, næste gang vi kommer forbi Hansens Bageri i Varde.

Kat og kat igen

Dansk

Kattene har det fortsat godt, også selvom Monty nok er lidt utilfreds med at der ikke længere bliver taget lige så mange billeder af ham som før. Han kan ikke helt forstå hvad der har ændret sig, han er jo nøjagtig lige så fotogen som før.

Ledsageren er kommet godt i gang med at bygge kattevoliere (udendørs kattebur) til familiens to mindste, og vi er spændt på at se resultatet. Det bliver ikke stort, men vi håber at de alligevel vil sætte pris på at kunne stikke snuderne udenfor. Selv Galileo har fået en interesse i at komme udenfor, selvom i sommerhuset, da vi gav dem seletøj på og mulighed for at komme ud, så var Galileo jordens største kryster og stak halen mellem benene ved det første vindpust, hvilket fik Monty til at gå i panik, så han heller ikke turde komme ud. Det måtte de så selvom! Herhjemme er det dog vanskeligt at slippe ud af havedørene uden dem, så vi håber at kattevolieret tiltaler dem trods alt.

På en af Montys sidste udeture (engang imellem er vi ikke hurtige nok til at lukke døren bag os, og så sniger de sig med ud) deltog han i en nedstirringskonkurrence med en af de lokale fugle. Jeg tror dog at fuglen vandt, da den fløj op på taget.

Hvad angår resten af haven, så har vi fået en fin høst hindbær i år, også selvom de led lidt under vandmanglen. Den ene rose er muligvis gået ud, men den var også lidt et skravl fra starten, og alle mine jordbærplanter er døde. Tildels fordi jeg overlod dem til deres skæbne, da jeg blev træt af de utallige beklagelser de kom med. Intet var nogensinde godt nok!

Vi har snakket om at få anskaffet os en brombærbusk og så helt sløjfe blomsterne i bedet, og til næste år regner jeg med at Lilleskatten og jeg skal plante og høste lidt forskelligt. Jeg har aldrig været det store havemenneske, så jeg testede processen ved at så lidt salat og nogle radiser. Der stod godt nok at man skulle sætte god afstand imellem de bittesmå radisefrø, men det havde jeg altså ikke tålmodighed til, så jeg strøede dem i kassen med rund hånd. Jeg kan konkludere at radiser er rigtig nemme at få til at gro, så vi har en masse radiser, jeg snart må finde ud af, hvad jeg skal gøre med. Måske næste år at jeg kommer lidt færre frø i.

Svanetur ved Skovsøen

Dansk

Den anden dag var Lilleskatten og jeg på tur til Skovsøen for at kigge på tog, lege på legeplads og måske fodre ænder, men sidstnævnte blev ikke til noget, da en svanefamilie med fem store unger dominerede hele søen, så ænderne gad ikke engang forsøge sig. Til gengæld havde Frøken Curie helt styr på at hive brødet i små stykker og kaste det afsted til svanerne – de fleste gange ramte hun også vandet.

Nyborgs dyreliv

Dansk

I sidste måned var vi på udflugt med mine forældre. De introducerede os for en hyggelig, lille dyre- og legeplads i Nyborg tæt på havet, hvor Lilleskatten kunne kaste sten i vandet, hvilket er en af hendes nye yndlingsbeskæftigelser. Der var mange forskellige slags dyr, som man kunne klappe lidt, kigge på eller fodre, samt en lidt slidt naturlegeplads for de større børn. Det var en rigtig fin udflugtspost, som vi nok kommer forbi igen en anden gang. Vi var bestemt heller ikke de eneste besøgende, og Lilleskatten fik som sædvanlig tiltusket sig lidt gratis foder til dyrene.

Turen går til Assens – eller Ned og Tilbage Igen

Dansk

I påskeferien var vi på ferie i Assens med mine forældre. Lilleskatten havde en af de dage, hvor hun gerne ville sove lur derhjemme, så vi stødte til om eftermiddagen, mens mine forældre skrabede nøglen til sig, så snart den var tilgængelig, og flyttede ind.

Aftensmaden den første aften var en rejemad til forret, til hovedret nogle forskellige salater og grøntsager, samt en meget lækker lammesteg. Til dessert havde jeg medbragt en lille chokoladehapser samt nogle kiksede romkugler.

Fredagens morgenmad samt lejlighedens flotte udsigt:

Herefter tog vi på udflugt til Terrariet i Vissenbjerg, hvor Ledsageren og jeg ikke tidligere havde været. Det var ikke så stort, men der var faktisk mange sjove dyr at kigge på, og nogle af dem gik også frit omkring. Man kunne sidde i en minijungle og spise sin frokost, mens der vandrede aber og skildpadder omkring. Der var også et område med slanger (heldigvis i lukkede bure), og heldigvis slap jeg også uskadt forbi de ondsindede edderkopper ved at lukke øjnene og hægte mig fast til jakken foran mig.

Om eftermiddagen nød vi det gode sommervejr i Assens.

Til aftensmad var der en rigtig lækker citronsuppe med asparges, hamburgerryg med diverse tilbehør og til dessert citronpandekager med citrussalat.

Om lørdagen tog Ledsageren et kort smut tilbage til Odense for at se hvordan kattene havde det (Monty ville gerne have, at han tog Galileo med, så Monty kunne få sig lidt fred og ro, men der var desværre ikke plads i bilen til den galning). Vi andre tog ind til centrum, hvor vi kiggede i butikker og købte kager med hjem til kaffen. De fleste af kagerne var fine, men kartoffelkagen var tør og uspiselig og havde nok stået i butikken en uges tid, så jeg ved ikke, hvorfor de mente at de kunne tillade sig at sælge den. Den var i hvert fald ikke god reklame for Assens Bageri.

Om eftermiddagen forsøgte vi at finde nogle ænder at fodre, men vi måtte slå os til tåls med måger.

Aftensmaden var rejer til forret, mørbrad med kartoffelmos til hovedret (den fik måske lige lidt for længe i ovnen) og til dessert bananasplit, endda med chokoladesovs.

Næste dag satte vi kursen mod mine forældres hus i stedet for vores eget, da påsken blev afsluttet med en af årets dobbeltfødselsdage.

En lille smule Ærø

Dansk

I efterårsferien tog vi et par dage på Ærø, hvilket også er nogenlunde den tid man kan overkomme at bruge der på ferie, før man løber tør for idéer til udflugter. Hvis Lilleskatten havde været lidt større, så var der også andre ting at foretage sig, men hun er lidt for lille endnu til at sætte pris på museer (det er jeg dog oftest også, så det er nok alligevel ikke noget der modnes alt for meget med alderen), og selvom hun nok gerne ville have spist slikkepindene, som de lavede i bolchebutikken, fik hun ikke lige lov til at få fingrene i den varme bolchemasse.

Vi havde dog en rigtig fin tur, fik besøgt nogle legepladser, som Frøken Curie i høje toner lod os vide at hun ikke ville væk fra igen, og hotellet, som vi boede på, var også udmærket. Den lille frøken var meget populær, og hun klarede det hele i stor stil, lige med undtagelse af når hun skulle i seng om aftenen, hvor hun havde lidt svært ved at geare ned.

Afgang Svendborg mod Ærøskøbing:

Naturen på Ærø:

Under broen hjem: