Tag Archive | italiensk

Til fredagsspisning

Dansk

2015 Weekendspisning 131115 (4)

I fredags var vi inviteret til spisning hos mine forældre, hvor min far havde stået for det meste af menuen. Forretten sørgede min mor dog for. Hun ofrede et særligt dyrt risotto-sæt på os indkøbt i Italien, hvilket inkluderede ægte trøffel. Det er nok ikke så tit man kan sige, at man har fået trøffelrisotto. Man kunne tydeligt dufte og smage trøflen. Risotto smager i sig selv også rigtig godt, men det er nok lidt dyrt at få trøffelrisotto til hovedret.

Til hovedret var der nogle lækre stegte svampe, en salat med tomat, feta og grøn salat, ovnstegte kartofler, som min far behændigt havde kastet sammen, samt et kødfad med blandt andet cordon bleu. Til dessert var der budding med syltede kirsebær samt lidt chokolade til kaffen.

Om morgenen, inden vi drog hjemad igen, var der morgenmad, hvilket inkluderede tre forskellige slags wienerbrød og katteservietter.

2015 Weekendspisning 131115 (8)

Reklamer

Shopping og afslapning

Dansk

2015 Italien 9 190715 (10)

Hotel Relais Monaco har en meget imponerende morgenmadsbuffet, og de gør sig åbenbart rigtig meget i kage dernede – også til morgenmaden. Der var mindst fire eller fem forskellige slags kager, der varierede fra muffins til croissanter og noget, der mindede om skærekager. Også selvom klokken kun var 9 om morgenen, så skulle kagen da smages alligevel, og jeg må indrømme, at selvom kagen så MEGET tør ud, så smagte den sådan set udmærket. Jeg kan jo godt lide kage – men jeg tror nu alligevel ikke, at jeg gør det til en vane at få det til morgenmad.

2015 Italien 9 190715 (2)

Da morgenritualerne var overstået kørte vi hen til et stort udendørs shopping- og outletcenter, hvor de mængede sig i dyre mærkevarebutikker. Ledsageren og jeg er dog oftest for nærige til at købe mærkevarer – typisk er det stadig for dyrt efter det er sat ned – men jeg fik da købt lidt julepynt i Villeroy & Boch, for julepynt af god kvalitet til halv pris er svært at sige nej til!

Herfter tog vi tilbage til hotellet, hvor Ledsageren og jeg skjulte os på værelset i selskab med deres airconditionsanlæg, for det var som sædvanlig MEGET, MEGET VARMT udenfor. Hen under aften gik vi en lille tur på hotellets begrænsede grønne område, og selv dét var til at falde om med hedeslag af.

Hotellet set fra haven:

2015 Italien 9 190715 (8)

Grusstien ned gennem vinrankerne til den store vej:

2015 Italien 9 190715 (12)

Hyggestemning:

Aftensmaden indtog vi på hotellets restaurant, og de serverede rigitg dejlig mad. Til forret fik jeg røget laks med valnødder, hvilket vi muligvis alle gjorde den første aften. Som ret nummer to fik jeg en virkelig lækker pastaret, hvor spaghettien ligesom var knuget sammen til en lille kugle og herefter paneret og serveret på en portion kødsovs. Min mor afprøvede også denne ret næste gang vi spiste på restauranten, og det var nok vores favorit på menukortet. Ledsageren fik gnocchi i tomatsovs, som er en slags “melboller” lavet med kartoffelmos.

Til hovedret var der blandt andet oksekød, og når man bestiller mad i Italien, skal man være opmærksom på, at der kun LIGE NØJAGTIG er det på tallerkenen, som de skriver på menukortet. Mange steder skal man for eksempel bestille grøntsager ved siden af, hvis man har sådanne vegetariske tendenser. Jeg fik vist nok kylling med polenta den første aften, hvilket også var godt.

Til dessert fik jeg mille feuille (“mil føj”, hvis man skal sige det på fransk), hvilket er små puffede butterdejspakker denne gang med lidt chokoladecreme imellem. Den var okay, men ikke så fantastisk som jeg synes at den burde have været. Der var ikke så meget creme i, så butterdejen blev en del tør til sidst. Ledsageren valgte restaurantens trio af is, hvor der vist var alkohol i den ene variant, mens min far fik tiramisú (en dessert man bliver nødt til at prøve, når man er i Italien, i hvert fald hvis man kan lide kaffe). Jeg kan ikke huske hvad min mor fik at slutte aftenen af med, men det var muligvis også tiramisú.

Alt i alt var det virkelig lækker mad, som det var værd at sætte tænderne i.

Når danskere mødes

Dansk

2015 Italien 6 160715 (4)

Jeg har ikke så mange billeder af vores første onsdag i Italien, for dagen brugte vi mest i shoppingcentre, og de er ikke så spændende at tage billeder af. Desuden er det ulovligt at fotografere inde i butikkerne, og da vi ville ind i supermarkedet for at handle, skulle vores andre varer forsegles i en plastikpose, før vi måtte gå ind. De har vagter og en stor forseglingsmaskine til at tage sig af den slags.

I de italienske supermarkeder kan man selvfølgelig købe frisk pizzadej, og de sælger også små bøtter med surdej/gær – ikke som de dér tørrede pakker vi får, men levende gær, der bobler og syder.

Frokosten bestod af frisklavet fyldt pasta fra en restaurant i indkøbscentret. Et af mine punkter over hvad jeg skulle nå, mens vi var i Italien, var at smage på så meget ægte, italiensk pasta som muligt, hvilket også lykkedes.

Den næste dag tog de fleste af os til Garda, hvor vi mødtes med nogle venner af familien, som også var på ferie i området. De havde en lejlighed lige i Garda centrum, så der var smuk udsigt og smukke omgivelser (men meget varmt og meget larm om natten). De spiste os af med en større frokost, og vi bestræbte os på at tømme alle tallerkenerne, men i sidste ende måtte vi give fortabt.

2015 Italien 6 160715 (14)

Lidt billeder fra Garda-søen:

Der var også rigtig mange ænder med ællinger ved søen, og jeg elsker ællinger. De er noget af det mest nuttede, man kan forestille sig – og så smager deres forældre også godt.

Om aftenen var det mine bedsteforældre, der stod for aftensmaden, hvor vi fik en ret med kartofler og kylling, var det vist, og til dessert var der luksusudgave i form af friskbagte pandekager med is og nutella og syltetøj. Det kræver en vis viljestyrke at stå og bage pandekager i 40 graders varme! Og jeg spiser dem gerne igen. Man kan kun kortvarigt få for mange pandekager – når sulten atter melder sig, kan man snildt spise endnu flere.

Højt oppe i Italien

Dansk

2015 Italien 4 140715 (1)

Den første mandag på vores sommerferie i Italien tog vi alle afsted til et kaotisk marked i en nærliggende by. Det tog næsten en time at finde en parkeringsplads, og der var så tætpakket med mennesker og boder, for slet ikke at tale om hedebølgen, at det var næsten ikke til at være der. Ledsageren og jeg endte med at tage tidligt tilbage til lejligheden i stedet, hvor vi udnyttede den tomme svømmepøl til at få en dukkert.

Der var faktisk så varmt i Italien på det tidspunkt, at nutellaen var som en sød suppe på morgenbordet (dette er ikke ment som noget negativt – nutella er lækker i alle sine former).

2015 Italien 3 140715 (1)

Frokosten blev lidt pasta-takeaway for mit vedkommende (en meget fyldig portion med røget laks, som min mor også fik lidt af – der ville have været nok til to personer, især i den varme), mens Ledsageren fik sig en udmærket sandwich.

Til aftensmad var der rejer og krebs til forret samt pizza en masse til hovedret (og is til dessert). Det var her jeg fik min imponerende indbagte pizza, hvor jeg prøvede noget nyt, nu hvor vi var afsted på ferie, i form af artiskokker. Som man kan se på billedet, så er det øverste lag dej supertyndt, hvilket er hvad der gør pizzaen til noget særligt (i hvert fald sammenlignet med danske indbagte pizzaer).

Dagen efter var vi et par biler, der kørte på tur til en gammel kirke gemt væk højt oppe i bjergene. Der var en vældig fin udsigt. Der er en lille bus, der kører i pendulfart op og ned af den snoede bjergvej, og de fleste af os besluttede os for at tage bussen, men min far tog trapperne i stedet, og det lykkedes ham alligevel at komme først (det er selvfølgelig også nemmere på vejen ned, og han tog bussen op sammen med os andre).

2015 Italien 4 140715 (20)

Vi mødte også et lille firben:

2015 Italien 4 140715 (26)

Da vi havde set hvad vi ville, var klokken cirka 13, så der var frokost-travlt på bussen, da vi skulle op igen, og stuvende fuldt. Det bør nævnes at de italienske buschauffører ikke lader sig gå på af de lange og bratte fald ned af klippesiden, når de skal dreje de der 180 grader, så der er ingen grund til at sætte farten ned af den grund. At frygte for sit ve og vel er turist-snak, det er ikke noget italienerne gør sig i.

2015 Italien 4 140715 (28)

Frokosten indtog vi hjemme i lejligheden, hvor Ledsageren og jeg lokaliserede en udmærket cheeseburger.

2015 Italien 4 140715 (29)

Fuglene har efterhånden fundet ud af, at der er gæster på besøg, som godt kan finde på at smide brødkrummer, så der gik ikke lang tid, før vi ikke længere kunne spise i fred på terrassen.

2015 Italien 4 140715 (32)

Til aftensmad var der kødboller i tomatsovs, oste-og-pølsebord og majskolber, og desserten bestod af tiramisú samt vandbakkelser i “chokoladesovs” (det var i virkeligheden kakaoglasur).

Efter aftensmaden gik Ledsageren og jeg vores sædvanlige tur. Et billede af havne- og promonadeområdet:

2015 Italien 4 140715 (40)

Vi var dog ved at blive overfaldet af insekter, for der var SÅ MANGE, at der var hele skyer af dem, og det var ikke sjovt uforvarende at gå ind i dem, for så sad de lige pludselig alle steder! Det var helt vildt, især omkring lamperne, som det forhåbentlig fremgår af billederne:

Si Si Sirmione

Dansk

2015 Italien 2 120715 (5)

Dag nummer to i Italien bragte os til Sirmione, hvor der blev vandret lidt omkring i de flotte omgivelser. Vi så på gamle bygninger og blågrønt hav mens vi smeltede i sommervarmen. Fik jeg nævnt, at det var så varmt i Italien da vi var der, at selv italienerne kommenterede på det? Så ved man at det står grelt til.

Senere var vi i et supermarked for at købe ind, hvor jeg blev helt benovet over størrelsen på deres peberfrugter. De fylder lidt mere end dem vi får herhjemme!

2015 Italien 2 120715 (24)

Som en sen frokost lokaliserede Ledsageren og jeg os en pizza fra et af stederne i byen.

2015 Italien 2 120715 (25)

Omkring kl. 19.30 gjorde vejret et forsøg på at være til at udholde som selskab, så der blev dækket op på terrassen til aftensmaden, der blandt andet bestod af figner, vandmelon, kiks med ost og brød med oliven til forret, samt en god lasagne til hovedret. Desserten var is af variende slags (jeg tog et billede, men det var mørkt da vi nåede så langt, så det blev ikke særlig godt).

Som nævnt tidligere var der havblik fra terrassen:

2015 Italien 2 120715 (28)

Og der kom igen masser af vin på bordet:

2015 Italien 2 120715 (32)

Efter aftensmaden gik Ledsageren og jeg vores sædvanlige aftentur, da temperaturen endelig lå på et niveau, hvor det var muligt at færdes omkring uden at dø af hedeslag.

Australien tur/retur

Tidsstempel: 12. april – 13 . april 2014

2014 AUS Melbourne 120414 (34)

Lørdag startede vi med den helt store morgenmadsanretning i Warragul. Her fik vi blandt andet serveret nogle traditionelle boller kaldet ”hot cross buns”. Bollerne har typisk rosiner i og minder lidt om de danske hveder, der er bare flere krydderier i, og de er meget bløde og svampede, også selvom de serveres ristede. Krydset på toppen blev her lavet af en glasur lavet på mel og vand. De smagte rigtig godt, så jeg må se om jeg kan få dem afprøvet en dag herhjemme. Derudover var der også friskpresset juice lavet på æble og gulerod og morgenmadsprodukter.

Efter morgenmaden pakkede vi stille og roligt sammen og slæbte det hele ud i bilen. Vi kørte med min veninde tilbage til Melbourne, hvor vi mødtes med hendes kæreste. Mens vi stod i carporten i Warragul og sagde farvel, opdagede min veninde at der kravlede en kæmpe edderkop rundt under taget. Ledsageren kastede fluks sine hænder foran mine øjne, så jeg ikke kunne se noget, og så blev jeg hurtigt ledt derfra inden jeg udviklede permanente traumer! Australien har desværre alt for mange kæmpeedderkopper, så jeg er glad for at vi ikke bor dernede men kun er på besøg! Jeg nåede heldigvis ikke at se noget, hvilket også var godt, da min venindes mor kommenterede at det blot var en unge.

Herefter kørte vi som sagt til Melbourne, hvor vi læssede vores bagage af i min venindes kærestes lejlighed, og så kørte vi hen til et udendørsshoppingcenter. Her kiggede vi lidt på butikker, men endte til sidst på en café for at spise frokost.

Jeg fik en spaghetti carbonara, der smagte udmærket. Her indgik også pølseskiver med lidt anis smag, hvilket jeg dog ikke syntes passede helt ind. Det var en lidt forstyrrende smag i en ellers klassisk ret. Ledsageren fik en pizza, hvor samme pølse indgik (her passede den bedre), min veninde fik en pizza med kylling og avocado, og hendes kæreste fik en stor portion blæksprutteringe med pomfritter.

Herefter shoppede vi lidt videre, og det lykkes os at få købt de sidste souvenirs. Der var også kommet gang i det australske påskesalg, og her kan man nogle steder i stedet for chokoladeharer købe chokoladebilbyer. Jeg ved ikke helt om dyret hedder det samme på dansk, men det er et underligt lille dyr, der ligner halvt-kanin, halvt-rotte.

Inden vi vendte tilbage til lejligheden, gjorde vi holdt ved en isbutikskæde kaldet Trampoline. De sælger rigtig spændende varianter, sådan lidt Ben & Jerry-agtigt. Min veninde havde anbefalet dem, så det måtte vi selvfølgelig prøve.

Tilbage i lejligheden sad vi og snakkede i et godt stykke tid, indtil det var tid til at tage ud i lufthavnen. Min veninde kørte os derud – hendes bil er ikke helt så stor, og vi havde en god del bagage med, så der var ikke plads til både os, bagagen og hendes kæreste.

Vi nåede derud i god tid, men man ved jo aldrig hvordan trafikken kører, så det er altid bedre at være lidt for tidligt på den end lidt for sent. Vi fik sagt farvel, hvilket var lidt trist, men vi må se om vi ikke mødes igen en anden gang. Indtil videre har vi mødtes i England, i Danmark og i Australien, så vi snakkede om hvorvidt det skulle være for eksempel Tyskland næste gang.

I lufthavnen fik vi hurtigt tjekket ind, og da vi var sluppet af med den store bagage, slentrede vi lidt rundt og studerede butikkerne – ikke at der var så mange. Vi endte med at tage en hurtig burger på ”Hungry Jack’s”, som er hvad Burger King hedder i Australien, af en eller anden årsag. Det var en burger, og det var såmænd det bedste man kan sige om den. Men det kunne være værre – det kunne være McDonald’s.

2014 AUS Melbourne 120414 (14)

Herefter skulle vi have brugt de sidste håndører, og for dem købte vi selvfølgelig lidt slik. Ledsageren ville gerne have en pose vingummi med til den lange flyrejse, og det skulle være ordentlig vingummi som Haribo, ikke de der mærkelige australske nogen, der ikke rigtig falder i vores smag. Vi havde derfor nogle enkelte elementer, som vi vidste at vi gerne ville have, og derefter var der 3,18 dollars tilbage. Så var det bare virkelig tarveligt at alle chokoladebarerne kostede 3,19! Jeg endte med at finde noget til 2,99, og så sagde Ledsageren til ekspedienten at hun kunne beholde resten, for han ville ikke have alle de 1 cents tilbage. Det var jo en ren formue han gav væk.

Bagefter var det jo bare at vente, og vente, og vente. Til sidst kom vi dog om bord på flyet. Det kan dog lige nævnes her, at de denne gang faktisk vejede håndbagagen da vi tjekkede ind, hvilket er første gang vi oplevede det, så det var meget heldigt at det hele vejede hvad det måtte! Taskerne var måske lidt tungere den anden vej, da vi også havde gaver med.

Flyet var en halv times tid forsinket, hvilket dog ikke gjorde så meget, forudsat det ikke var så forsinket at vi ville misse vores fly i Doha. Doha Lufthavn er så kedelig at man helst skal tilbringe så lidt tid dér som muligt. Der var rigtig mange mennesker på flyet til Doha, da påskeferien nu var gået i gang og mange skulle på ferie. Der var knapt så mange, men stadig en del, på flyet fra Doha til København.

Klokken cirka 11.20 om aftenen lettede vi fra Melbourne.

Udsigten fra flyet mens vi venter på at komme af sted:

2014 AUS Melbourne 120414 (15)

Farvel til Melbourne:

2014 AUS Melbourne 120414 (16)

Der gik ikke lang tid fra vi blev sat i flyet til den første ret blev serveret. Turen fra Melbourne til Doha tog 13-14 timer, så der blev serveret mad to gange. Første gang var det aftensmad, hvor vi begge fik kyllingeretten. Den var såmænd udmærket. Kyllingen var veltilberedt og saucen smagte af noget. Desserten var en meget lækker passionsfrugt cheesecake.

Noget senere kom morgenmaden, hvor man kunne vælge mellem røræg med kyllingepølser og grøntsagsfrittata. Ledsageren valgte førstnævnte og jeg det sidste. De var begge udmærkede, men den tilhørende croissant var meget tør og kedelig.

2014 AUS Melbourne 120414 (20)

Til hjemturen havde vi også investeret i to nakkestøtter, hvilket klart kan anbefales til så lang en flyvetur. Ledsageren fik rigtig god gavn af sin, da det lykkedes ham at få 4-5 timers søvn i løbet af turen. Jeg sov slet ikke – måske døsede jeg 10 minutter eller så et par gange. Jeg brugte også min nakkestøtte til at sidde på engang imellem, hvilket betød at jeg havde meget mindre ømhed i kroppen i forhold til rejsen den modsatte vej, da vi endelig kunne vakle fra flyet, men jeg havde det virkelig skidt de sidste par timer af den første flyvetur og ville bare gerne af flyet så hurtigt som muligt. Det er virkelig hårdt at skulle flyve så langt, så selvom vi gerne vil tilbage til Australien en dag, så går der lang tid før jeg har lyst til at udsætte mig for så hård en rejse igen.

På grund af tidsforskellen landede vi i Doha omkring kl. 5-6 om morgenen. Her er nogle billeder af morgenhimlen set fra oven:

Fly over vand med små både:

2014 AUS Melbourne 120414 (24)

Jeg fik også taget en masse billeder af Doha, og det var svært at frasortere nogen af dem selvom de er meget ens, da sandsynligheden for at vi returnerer til Qatar ikke er så stor.

 

Efter landing blev vi igen kørt via bus ind til selve lufthavnen. Her var der mange flere mennesker end sidst vi var i Doha, hvilket var om natten. Der var dog ikke meget mere at foretage sig, men heldigvis ventede vi også kun cirka 20 minutter, før der blev lukket op for indtjekning til næste del af rejsen.

Den resterende flyvetur var heldigvis kortere, så det var ikke så slemt, og jeg fandt også ro til at se lidt film. Efter kort tid blev der serveret mad, men jeg blev ret skuffet over at vi fik serveret stort set det samme som sidste måltid. Klokken var jo 10 om morgenen, så de kørte i morgenmad ligesom da vi landede i Doha. Her kunne vi vælge mellem tre retter: Omelet, frittata og søde pandekager. Der var dog ikke nogen omelet – det blev præsenteret som røræg, da kabinepersonalet gik rundt. Ledsageren og jeg valgte begge at få pandekager. Vi ville måske gerne have haft noget mere stabilt og frokost-agtigt, men vi havde lige fået serveret både røræg og frittata, og så gad vi ikke rigtig igen. Det skal siges at pandekagerne ikke så særlig appetitlige ud, men de smagte faktisk meget godt. De blev serveret med vanillecreme, mandelsplitter og syltede kirsebær.

2014 AUS Melbourne 120414 (35)

Senere i forløbet kom der en lille lun snack, der bestod af en lille tortilla samt en krydderkage, der smagte udmærket.

2014 AUS Melbourne 120414 (36)

I København Lufthavn tog det oceaner af tid at komme igennem paskontrollen. Der var alenlang kø, men kun to luger åbne.

Herefter fandt vi et tog, som vi havde lyst til at tage med. Vi havde købt billetter på forhånd, men ikke noget med orange-billetter, hvor man kun kan køre med den specifikke rejse, man har bestilt pladser til. Der var masser af ledige pladser, så det var ikke et problem at sidde ned.

I Odense skulle vi vente i cirka 15 minutter, før vi kunne komme med en bus, og så var vi hjemme igen omkring kl. 18, 18.30.

Ledsageren insisterede på at vi holdt os vågne så længe som muligt for at udligne jetlagget, så vi pakkede det vigtigste ud og smed os herefter på sofaen for at se fjernsyn. Da klokken var cirka 20.45 kunne vi dog ikke holde til mere og slæbte os i seng, hvor vi efterfølgende sov fast i 9 timer.

Vi har heldigvis ikke lidt synderligt af jetlag på returrejsen, og selvom vi vågnede tidligt de første par dage efter hjemkomst, så passede vi naturligt ind i døgnrytmen. Da jeg endelig gik i seng søndag aften havde jeg været vågen i cirka 46 timer, så jeg var meget træt.

Vi har haft en fantastisk og meget begivenhedsrig tur til Australien med unikke oplevelser og godt vennebesøg, så det kan godt betegnes som den bedste ferie indtil videre. Det var også rigtig fint at kombinere tre former for ferie i én: krydstogt, vennebesøg og “forlænget weekend” i Sydney på egen hånd. Det gav god afveksling. Jeg er efterhånden oven på igen efter den lange spisetur, så jeg glæder mig til næste ferie.

Italiensk aften på skibet

Tidsstempel: 5. april 2014

2014 AUS 050414 På havet (28)

Lørdag var den første dag af to i streg, hvor vi skulle være på havet, så vi startede naturligvis med at sove længe – ligesom alle de andre gæster om bord. Der var proppet i buffetrestauranten da vi endelig nåede til morgenmaden, og det var meget svært at finde et ledigt bord. Jeg fik en lidt blandet morgenmad bestående af et pocheret æg, en hashbrown kartoffel, lidt stegte svampe, lidt bacon og et rigtig lækkert brød med tørret frugt. Derudover lykkedes det mig også at fotografere meget af morgenmadsbuffetens udvalg.

Omkring kl. 10.30 var der endnu en spændende demonstration i Centrum, som vi tog hen og kiggede på. Denne gang var det rengøringspersonalet, der viste hvordan de laver de fine håndklædedyr. De udvalgte to frivillige, som hver blev assisteret af en ansat efter behov, mens en tredje ansat demonstrerede i midten. Jeg optog det meste af demonstrationen og har siden også øvet mig på de viste dyr. Det kræver øvelse at få dem helt rigtige, men af første forsøg synes jeg mine dyr ser udmærket ud.

Et blik på Centrum:

2014 AUS 050414 På havet (18)

Lidt senere igen holdt kokkene endnu engang grillparty ved poolen, og denne gang syntes vi at vi måtte prøvesmage varerne. Der var dog fyldt rigtig godt op ved bordene, så vi måtte helt ind i buffetrestauranten for at finde en plads. Kokkene stod og grillede ét sted, og et andet var der stillet borde op med diverse kød og tilbehør, som jeg dog ikke nåede at få et billede af, da man stod i kø ned langs bordene og måtte tage hvad man havde lyst til, når man nåede til det, og så var der ikke tid til at vente på nogen, der gerne ville fotografere maden.

Ledsageren samlede sig en burger og en hotdog samt et godt stykke kød, mens jeg prøvede deres hakkebøffer, marinerede kyllingelår og barbecue ribs. Sidstnævnte var nok min favorit. Dertil fik jeg en art coleslaw, som var udmærket, samt kartoffelsalat, stegte kartofler, bløde løg til bøfferne og diverse grønt. Tomaterne er nu ikke så gode om bord – de er meget vandede i smagen. Herefter delte vi en mindre kagetallerken.

Solnedgang på skibet:

2014 AUS 050414 På havet (26)

Om aftenen spiste vi på skibets tredje specialitetsrestaurant Giovanni’s Table, hvilket, som navnet nok antyder, er en italiensk restaurant. Der var en meget dunkel belysning, så billederne blev ikke så gode. Indretningen er lidt mørk og gammeldags, og desserten er allerede sat frem på små rulleborde, hvilket ser meget hyggeligt ud (jeg måtte også lige hen og tage et par billeder), men jeg havde måske nok foretrukket at min dessert blev opbevaret på køl indtil umiddelbart før jeg skulle have den, hellere end at den står ved stuetemperatur i hvem ved hvor mange timer.

2014 AUS 050414 På havet (27)

Til at starte med fik vi serveret et brød med oliven og hvidløg, hvor jeg dog ikke kunne smage hvidløg men hvor oliven til gengæld var meget tydelige. Det var nok ikke mit favoritbrød, men det var heldigvis muligt også at lokalisere brødskiver uden oliven.

2014 AUS 050414 På havet (30)

Til brødet blev der ikke serveret smør men i stedet olivenolie, som tjeneren hældte op i en lille tallerken. Herpå tilføjede han en smule balsamico, muligvis baseret på portvin, og til sidst et drys friskrevet parmesan (de river den friskt henover tallerkenen). Der er mange der godt kan lide at få olie på deres brød, men personligt synes jeg det smager grimt. Jeg bryder mig ikke om konsistensen, og jeg synes ikke det gør noget for smagen. Jeg prøvede, men jeg synes det smagte dårligt.

2014 AUS 050414 På havet (29)

På restauranten kan man få to former for servering. Individuelt på egne tallerkener eller ”family style”, hvor retterne placeres i midten af bordet, og så kan man tage selv og dele som man har lyst. Ledsageren og jeg valgte at dele de fire første retter (vi bestilte to hver).

I første omgang havde Ledsageren bestilt carpaccio, som var meget fint og tyndtskåret, og jeg havde bestilt en ret med varm mozzarella. Jeg tænker at brødet blev ristet, mozzarellaen omviklet med prosciutto og herefter bagt lidt i ovnen. Det var meget enkelt og smagte rigtig godt, så det skal vi nok have afprøvet når vi engang kommer hjem.

I anden omgang havde Ledsageren bestilt risotto med svampe og asparges. Den var godt lavet og smagte rigtig godt, men den var lidt kedelig i sig selv. Der var ikke andre svampe i retten end dem man ser strøet på toppen, og to asparges rækker ikke så langt. Hvis vi ikke havde fået andet, ville det have været meget kedeligt. Heldigvis havde jeg bestilt nogle pandekager fyldt med ricotta og spinat serveret på lidt bolognese, og det var også ret lækkert, så som en samlet pakke fungerede det fint.

Til hovedretten fik vi hver vores ret, da vi her havde meget forskellige ønsker og egentlig ikke var så interesseret i det den anden fik serveret. Ledsageren fik en god bøf serveret med pomfritter, sovs og broccoli, mens jeg fik en pastaret med en cremet radicchio- og pancettasovs. Retten smagte rigtig godt, men det var begrænset hvor meget jeg kunne smage pancettaen, og radicchio lagde jeg slet ikke mærke til. Jeg ville nok gerne have haft lidt store stykker pancetta i, så man rent faktisk kunne se ingredienserne, i stedet for at det hele forsvandt i én stor sovs.

2014 AUS 050414 På havet (41)

Når vi spiser i hovedrestauranten får vi selvfølgelig udleveret menukort, og da de sparer på papiret om bord, så kan man hver anden dag vende menukortet rundt og se hvad der serveres dagen efter. De resterende dage er der gårsdagens menu, hvis nogen skulle være i tvivl. Dagen før vores besøg på Giovanni’s Table havde jeg derfor til min rædsel observeret at hovedrestauranten ville servere pavlova – og så lige den aften, hvor vi ikke var der! Det lamenterede jeg lidt over foran vores tjener, som sagde at hvis jeg spurgte tjeneren i Giovanni’s Table, så ville de hente pavlova til mig. Det gjorde jeg så, og selvom han først skulle tjekke med sin manager om det var i orden, så hentede de faktisk to gange pavlova til os, så det var jo super service. Han vendte tilbage til mig og sagde, ”It can be done”.

2014 AUS 050414 På havet (40)

Vores hoveddessert denne aften var derfor pavlova med kiwi og jordbær. Den smagte godt, og marengsmassen var meget blød og cremet, i modsætning til de marengs med creme og frugt, som vi serverer herhjemme. Begge udgaver smager dog godt, så jeg ved ikke om jeg foretrækker den ene frem for den anden.

Men vi skulle naturligvis også smage restaurantens egne desserter, og her havde de blandt andet cannoli på menukortet, og dét skulle jeg jo også prøve. Jeg har efterhånden set Cake Boss lave rigtig mange cannolis, så nu måtte jeg jo se hvad det var for noget. De smagte nu ikke som jeg havde regnet med. De var meget smuldrende og ikke sprøde som for eksempel florentinere eller anden friturestegt dej, så jeg blev egentlig lidt skuffet. Jeg troede de ville have været sødere og sprødere. Mon ikke jeg alligevel får prøvet at lave mine egne engang.

Ledsageren fik en art trifli med amarena kirsebær, hvor han gav udtryk for at han var overrasket over hvor lidt smag der var i desserten. Derudover blev han også nødt til at smage deres tiramisú, som han sagde smagte lige så godt som den han tidligere havde fået serveret i hovedrestauranten, men at han var lidt skuffet fordi han havde forventet lidt mere, når nu den blev serveret i den italienske restaurant. Det er jo nok i grunden den samme person der har lavet begge desserter.

Efter maden tog vi ned i teatret for at se den sene udgave af aftenens underholdning. For en gangs skyld var der masser af frie pladser, så alle kunne komme til at sidde ned – alle andre gange har vi stået nede ved indgangen og kigget henover folk. Underholdningen var et komedieshow, som var udmærket. Han jonglerede også lidt og kom med lidt selvironisk humor. Det var det første show på skibet vi har set i fuld længde (første visning starter normalt kl. 19, og vi er typisk først færdige med at spise omkring kl. 19.20), så det er jo også værd at skrive hjem om.

2014 AUS 050414 På havet (45)

Willis Island er en klat land ud for Australiens kyst

Tidsstempel: 2. april 2014

2014 AUS 020414 Willis Island (6)

Onsdag var en dag på havet, men omkring middagstid passerede vi en meget lille ø kaldet Willis Island (så lille at den ikke var på Ledsagerens telefonkort), hvor skibet smed ankeret kun for at hive det op igen med det samme. Jeg er ikke helt fortrolig med maritim lov, men dette gjorde at de nu kunne sælge toldfrie varer på skibet. Vi har kun investeret i en enkelt ting om bord, så de toldfrie regler er nok ikke særligt møntet på os.

Til morgenmad fik Ledsageren sin sædvanlige røræg-og-pølser samt nogle råstegte kartofler og en halv omelet med ost og skinke. Jeg fik også røræg i dag, da det var blevet tid til at smage de forskellige pølser. Der var en australsk pølse (den tykke af dem), som smagte sødt på en mystisk måde, en kødpølse – okse, tror jeg (det er den krøllede af dem, da australierne ofte laver pølser uden skind), og en kalkunpølse, som nok smagte mest som de brunchpølser vi kender derhjemme. Jeg prøvede også et stykke brød med ost, hvor osten dog var virkelig elendig og smagløs. Jeg måtte naturligvis også slutte af med lidt flødeskum og frugt sammen med en pandekage, da de denne gang lavede dem med chokolade, og det måtte jo også prøves. Pandekagerne smager godt, men der er desværre ikke særlig meget ”fyld” i de fyldte pandekager. I min jordbærpandekage fra tidligere var der kun ét stykke jordbær, og i chokoladepandekagen var der kun to stykker chokolade. Men de smager godt alligevel.

Da det var en dag på havet var der ikke så meget at lave, så vi brugte det meste af tiden på ikke at lave noget. Måske læste vi lidt.

Willis Island:

2014 AUS 020414 Willis Island (5)

Til frokost spiste vi i hovedrestauranten, hvor Ledsageren fik små kyllingeburgere, der var rigtig gode og stadig saftige, og jeg fik en kraftig tomatrisotto med rejer og kammuslinger. Den var også rigtig lækker. Til dessert fik Ledsageren en rigtig god chokoladekage med kage i bunden, rice crispie crunch i midten toppet af med chokolademousse. Min dessert var en banan og vanille mille feulle, som er en dessert lagt sammen med butterdej. På skibet er de ikke altid gode til at bage butterdej og tærtedej rigtigt (den har det med at være underbagt og/eller gummiagtig), men denne gang smagte det godt, og der var en rigtig god smag af banan i cremen, samt karamelliserede bananstykker på toppen. Desserten så flot ud og smagen var også i top, så det her er indtil videre den bedste dessert jeg har fået om bord.

Aftensmaden var også i hovedrestauranten. Her indførte de på turens aften nummer to at når tjenerne med brød kommer ind, så tænder de for noget musik og så skal man vifte sin serviet i luften. Jeg ved ikke om man stadig får brød hvis man ikke vifter med sin serviet – jeg har i hvert fald ikke testet skæbnen. Den anden dag fik vi også spurgt en af tjenerne hvor store deres ovne er, og han forklarede at de har et rum, hvor de skubber brødvognene ind, og så sætter de temperaturen. Herefter bliver brødene bagt mens vognene drejer rundt, således at de bages jævnt over det hele. Jeg synes det ville være sejt at komme ned og se deres køkken! Desværre tager de 150 dollars for en rundtur på skibet, så vi må nøjes med at udspørge personalet.

2014 AUS 020414 Willis Island (12)

Til forret fik Ledsageren en mulligatawny suppe, som var rigtig god. En lille smule spicy men også sød. Jeg valgte de panerede svampe, som jeg dog ikke var så vild med. Jeg har efterfølgende fået panerede rejer, og de havde samme underlige eftersmag som svampene, så jeg tror der er noget i paneringen, jeg ikke er særlig vild med. Jeg ved dog ikke rigtig hvad det er.

Til hovedret fik Ledsageren svinemedaljoner med kartoffelmos, lidt grøntsager og en portvinssauce. Jeg valgte anden i appelsin og hoisinsauce. Anden i sig selv smagte udmærket og var fint tilberedt, men der var rigtig meget fedt på den – der var næsten halvt fedt, halvt kød. Meget af smagen sidder jo i fedtet, men der er alligevel grænser for hvor meget fedt jeg vil spise. Derfor endte jeg også med at pille skindet af, hvor saucen jo sad, så i sidste ende var der ikke så meget smag tilbage. Det var nok den mest skuffende ret jeg har fået om bord, og forretten var jeg jo heller ikke specielt glad for, så det var en lidt kedelig aften.

Fedtlaget:

2014 AUS 020414 Willis Island (17)

Til dessert fik vi til gengæld en rigtig lækker bananstrudel, der blev serveret lun sammen med en kugle is. Om det nu også var rigtig strudel ved jeg ikke helt, men det smagte i hvert fald godt.

2014 AUS 020414 Willis Island (19)

Da senere vi kom tilbage til vores kahyt, var kaninen af håndklæder blevet forvandlet til en frø, som er min nye favorit. Den smiler så sødt og så kan man ikke modstå dens hypnotiserende og udstikkende øjne.

2014 AUS 020414 Willis Island (20)

Airlie Beach – et tropisk paradis

Tidsstempel: 1. april 2014

2014 AUS 010414 Airlie Beach (8)

Tirsdag ankom vi til Airlie Beach, som er et tropisk lille paradis! Det er nok bedst egnet til folk, der kan lide at svømme, snorkle og slikke sol, så det var måske lidt spildt på os, der ikke er så vilde med varmen, men det var et super flot område, så vi er glade for at vi fik set det med. Jeg synes det er rigtig spændende at Australien er så stort at man kan finde alverdens klimaer samlet på én kæmpe ø, fra det tempererede Melbourne til palmerne på Airlie Beach.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (1)

Morgenmaden indtog vi i buffetrestauranten, hvor jeg fik afprøvet omeletafdelingen. Her står et par kokke og steger omeletter og andre former for æg efter ordre, og det skulle jo også prøves. Man kunne selv vælge hvad man ville have i, så jeg valgte svampe, løg, bacon og mozzarella. Den smagte godt, men den var også meget stor, så jeg var godt mæt bagefter.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (3)

Til morgenbuffeten er der også havregrød, som jeg også lige måtte prøve, men den var helt udkogt og smagte mest af vælling (jeg dængede den til med jordbærsauce og valnødder, da de ikke havde andet tilbehør jeg havde lyst til). De har også færdigblandet mysli, med mælk og det hele allerede blandet sammen, men det ser ikke særlig appetitligt ud, så det springer vi over.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (2)

Vi havde valgt at vi ikke ville med på ekskursion, da Airlie Beach er meget lille, så vi tænkte at vi sagtens kunne finde rundt selv. Det var heller ikke dét, der var problemet – det var snarere at komme fra skibet! Airlie Beach er nemlig så lille at der på ingen måde er en havn, der kan fortøje et krydstogtskib, så vi lå for anker ud for stranden og måtte transporteres i mindre både, af hvilke skibet kun havde adgang til to, ind til land. Alle vil jo gerne fra borde omkring kl. 9, 10 stykker, så man måtte trække et nummer og vente på at det blev ens tur. Klokken var cirka 10.30 før vi nåede i land, så det var heldigt at der ikke var mere at se på, nu hvor halvdelen af dagen allerede var gået.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (6)

Vi lavede egentlig ikke så meget i Airlie Beach – temperaturen var omkring de 30 grader, så vi syntes det var hårdt nok bare at bevæge sig omkring. Vi gik ind til byens centrum, beundrede naturen undervejs og kiggede lidt på butikker, og til sidst satte vi os i en kølig café, der tilbød gratis WiFi, og fik en kold drik. Jeg fik en karamel milkshake, som var rigtig god, og Ledsageren fik sig en jordbær, banan og chokolade smoothie, der også smagte godt.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (30)

Herefter slentrede vi egentlig bare tilbage til havnen og ventede på at det blev vores tur til at komme retur til skibet. Airlie Beach er måske ikke det rigtige feriested for os kedelige mennesker der er for utålmodige til at ligge i solen i timevis, men det er et utroligt flot landskab, som det er svært at tage et dårligt billede af. Det lykkedes mig også at tage rigtig mange af det krystalblå hav, og det er svært at forkorte mængden af billeder til det her indlæg. Mens vi ventede på returbåden var det så varmt at sveden piblede ned af ryggen på mig, så jeg var glad da vi endelig kom frem til skibet med aircondition igen.

Om bord på skibet igen fik vi en lidt sen frokost. Udover buffetrestauranten, hovedrestauranten og de tre specialitetsrestauranter er der også en mindre café (Park Café) ved den ene svømmepøl. Her kan man få lidt forskellig hurtig mad, blandt andet sandwich, som de luner, salater, og forskellig varm mad, som skifter dagligt. De har også et mindre udvalg af kager. Denne gang fik jeg en tortilla med oksekød og ris, som var udmærket, og Ledsageren fik sig en lun sandwich med skinke og ost. Til dessert spiste Ledsageren to små glas med frisk frugt, som de også udleverer i caféen, og jeg spiste det meste af to stykker kage. Det ene en OK chokoladekage, og den anden en udmærket citrontærte, der ikke ville have været ringere af at have haft lidt mere flødeskum med sig, men det har de ikke i caféen.

Herefter var der dømt afslapning indtil aftensmadstid, som vi endnu engang indtog i hovedrestauranten, hvor de denne aften havde italiensk tema. Til forret fik Ledsageren minestronesuppe, mens jeg fik smagt ”arancini balls”, der er små riskugler med fyld inde i midten, der frituresteges. De smagte godt. Til hovedret fik vi begge to deres kalvekød omviklet med tørret skinke serveret med en god portion kartoffelgratin og nogle småkedelige grøntsager i form af gulerødder og broccoli. Kødet var veltilberedt og smagte godt.

Til dessert blev Ledsageren selvfølgelig nødsaget til at smage deres tiramisú, som han sagde var rigtig god. Jeg fik en dessertplatte med tre forskellige småting. Der var en lille jordbærmousse (udmærket men kunne godt have haft meget mere jordbærsmag i sig), en hyldeblomstscheesecake, der var god i konsistensen men ikke rigtig smagte af andet end cheesecake, og en helt fantastisk chokoladekage, der var lavet uden mel. Tjeneren beskrev den som værende ren chokolade. Den smagte i hvert fald rigtig godt. På dessertmenukortet kunne man denne aften også vælge at få bread and butter pudding, hvor jeg dog ikke forstår hvad det har med italiensk mad at gøre, da det er en meget britisk dessert!

Efter maden så vi resten af showet i teatret, hvor jeg dog lige nu ikke rigtig kan huske hvad det var, og bagefter gik en vi tur op på dækket og købte en drink. Ledsageren fik sig en frossen romdrink, og jeg fik noget med ananasjuice, passionsfrugt og guava.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (39)

Vi fik forevist to drinkskort, og på det ene kostede min drink 4,5 dollars og på det andet 3,5. Ledsageren bestilte så selvfølgelig fra det billige drinkskort, men fik alligevel en regning på 4,5. Da han spurgte bartenderen om han ville medgå at der var en fejl i menukortet, sagde bartenderen bare koldt, ”The menu is wrong, sir!” Mærkeligt at have så mange drinkskort liggende rundt omkring på skibet med fejl i! Ledsageren blev lidt irriteret på ham, så da vi havde kigget nok stjerner og tømt vore glas, lod vi glassene stå hvor de var. Så gik den ekstra dollar til at finde dem igen!

2014 AUS 010414 Airlie Beach (40)

På familievisit den 23.08.13

Dansk

I weekenden var vi på besøg hos mine forældre, og som sædvanlig blev vi budt på en masse og god mad. Fredagens menu bestod af en lækker risotto, som mine forældre havde transporteret med hjem fra deres seneste udflugt til Italien, og hovedretten var en ovnret med kalkun, squash, kartofler og ost, dertil en tomat-og-mozzarella salat samt coleslaw. Desserten bestod af to slags utrolig lækker italensk is (karamel og jordbær), som Ledsageren og jeg nok fik spist lidt for meget af, men de smagte begge rigtig godt, så de kan godt anbefales til en anden gang.