Arkiver

Monty og Oliver i sommerhus

Dansk

Kattene var selvfølgelig også med på tur, og Oliver gjorde os opmærksom på det meste af vejen, at han ikke syntes det var okay at blive lukket inde i en lille kasse sammen med ham den grimme, grå kat, og slet ikke i så lang tid (det vil sige i mere end 30 sekunder).

De fik lov til at komme udenfor engang imellem, men de måtte finde sig i at være i snor (de havde ikke lyst til at finde sig i at være i snor), og de havde det med at vikle sig rundt om træstammer og stolper i et forsøg på at overbevise os om, at snoren var en dårlig idé. Resultatet var at de måtte blive indenfor i stedet.

Oliver fandt sin egen hylde, mens vi var afsted.

Og da planen med at slippe fri af deres seletøj fejlede, forsøgte de i stedet at smyge sig ud gennem badeværelsesvinduet, men det kom de heller ikke langt med.

Heldigvis nåede vi alle sikkert hjem igen.

The Diner i Vejle

Dansk

I løbet af sommerferien besøgte vi “The Diner”, som er en amerikansk inspireret restaurant, der blandt andet ligger i Vejle. Det endte med morgenmad, selvom vi havde haft øjne på deres burgere, men morgenmad passede bedre i forhold til babyens sove- og spisetider.

Vi var fire voksne og en baby afsted, og de fleste valgte at prøve stedets “All-American brunch”, hvor man for 100 kr fik lidt med af det hele. Der var nok til at blive mæt af, med alt fra pandekager til French toast (arme riddere), røræg, bacon og pølser samt yoghurt, nogle lidt for mørke kartoffelrösti og toastbrød.

Med “toastbrød” menes der virkelig det kedeligste, billigste brød, man på nogen måde kan finde, og det var også dét, som de brugte til at lave deres arme riddere med, så sidstnævnte var virkelig ikke værd at komme efter. Bestil aldrig deres French toast hvis du kan undgå det! Der var ikke engang smag i – det var bare stegt i lidt smør – undskyld, det var nok margarine, det er billigere – og så med lidt flormelis strøet på toppen. Det var virkelig det kedeligste, jeg nogensinde har fået serveret på restaurant.

Måske bortset fra babyens bolle med ost, som ikke var en bolle, men sådan et slags billigt kuvertbrød, som man normalt køber en pose med 20 i for 5 kr. Og selvom det ser sådan ud på billedet, så var der ikke to skiver ost på – der var bare en lille, tynd eksta skive, så brødet så dækket ud. Den lille frøken er ellers helt vild med ost, men denne her gang var der ikke meget til at vække hendes interesse. Hun gjorde et ihærdigt forsøg, men endte i sidste ende med at spise sig mæt i min ret i stedet.

Vi var nemlig til gengæld begge godt tilfredse med den omelet, som jeg havde bestilt. For cirka 80 kr kunne man selv vælge to slags fyld til sin omelet (jeg valgte steak og ost), og man fik en god, stor omelet, som jeg nemt kunne blive mæt af, samt en smule kedeligt toastbrød til at skylle det ned med. Den var overraskende god, så den kunne jeg godt finde på at købe en anden gang.

Ledsageren og jeg måtte også lige prøve deres milkshakes, også selvom det var midt i morgenmadstiden, for det hører sig jo til, når man er på amerikansk diner. Det var vist 2 milkshakes for 80 kr. De smagte udmærket. Jeg kan generelt rigtig godt lide milkshakes, de er bare altid så frygtelig dyre, og de er hurtigt væk igen. 40 kr per milkshake (de kostede lidt mere stykket, hvis man kunne skulle have én) er cirka hvad de tager for dem alle andre steder også.

Hvis man tager på The Diner, så skal man overveje nøje, inden man bestiller. “Hvis man laver denne her ret på den billigste måde, er den så stadig værd at sætte tænderne i?” Hvis svaret er “Nej”, så bestil noget andet. Fik jeg nævnt at man skal lade deres arme riddere blive i køkkenet? Jeg vil nødig have at der hersker tvivl om hvor skuffende de var.

Deres brunchtallerken var dog fin (udmærkede pandekager), deres milkshakes var ok og omeletten var god, så jeg kommer gerne igen, og så mangler vi jo stadig at få prøvet deres burgere.

Postkort fra Juelsminde og Hjarnø

Dansk

Først en servicemeddelelse:

Ledsageren får besked om nye indlæg på bloggen via email, og jeg har her kunnet observere, at wordpress har en meget ringe service, hvor den til de beskyttede indlæg ikke giver et (synligt) direkte link til det pågældende indlæg, men i stedet blot henviser direkte til bloggen. I bunden af den email man får, lige efter de tekniske data og såkaldte tags, kan man dog godt finde et link/URL, som, hvis man klikker på det, fører én direkte til indlægget. Lidt længere nede står der endnu et link, som er den fulde adresse til indlægget – det fører samme sted hen.

Med andre ord: Hvis du får besked via email og gerne vil gå direkte til indlægget, så forsøg at klikke på nogle af ordene, der står lidt længere nede i emailen. Så skal du nok finde det rigtige sted.

Det meste af vores sommerferie er foregået derhjemme, men vi fik dog også stavret en uge i sommerhus på benene. Vi tog ikke så langt, fordi det orker vi ikke lige, når vi har en 1-årig og to katte med i bilen, men vi nåede dog hele vejen til Juelsminde. Vi boede i et sommerhus af ældre dato, hvor der dog var en del legetøj, som den lille frøken fornøjede sig med, blandt andet en sandkasse med legetøj, en fodbold og et par gåvogne (en almindelig gåvogn, en “bil” og en “motorcykel”).

Sommerhuset lå ikke helt nede ved vandet, men der var ikke langt ned til udsigten. Badestrand var det dog ikke, men det gjorde nu ikke os noget. Jeg er ikke så vild med sand mellem tæerne.

Mine forældre var på besøg nogle af dagene, og vi havde blandt andet en kort udflugt til Hjarnø, hvor jeg blandt andet fik fotograferet de grønne kornmarker, og mine forældre købte enorme mængder Hjarnø-kartofler med hjem, som vi spiste mange dage i træk og stadig ikke lykkedes at nå til bunds i.

Sommerferien er dog alt i alt forløbet ganske udmærket, og skønt der har været regnvejrsdage indimellem, så har det ikke generet vores planer synderligt. Nu er der blot tilbage at sortere de hundredvis af billeder jeg har taget i løbet af ferien og få lagt dem på bloggen. Vi må se hvor langt jeg når med det. Her er i det mindste de første fem.

Sten på sten

Dansk

Så nåede vi endelig til vejs ende, og haven er atter fri for arbejdsomme gartnere (selvom de nu gerne måtte komme forbi engang imellem for at vande blomsterne, så længe det ikke er klokken 6 om morgenen). Haven ligner ikke sig selv, hvilket kun er positivt, og nu venter vi bare på at det strøgne sand synker ned i hullerne mellem fliserne samt at græsset gror op igen.

Sidst jeg rapporterede fra vores hul i jorden var de lige gået i gang med at lægge fliser. De færdiggjorde den ene halvdel (fra haven og om til hoveddøren), før de gik i gang med at fjerne de gamle fliser fra hoveddøren og ned til vejen.

Et par billeder fra de færdige fliser i baghaven:

Inden de gik i gang med indkørslen:

Som I måske kan se på billedet, så fik rhododendronbedet også en ordentlig tur, og nu er der kun fire små buske tilbage. Næste år klarer de sig dog forhåbentligt bedre.

Kæmpebusken ved siden af garagen var på dette tidspunkt også på vej væk, men halvdelen stod dog fortsat tilbage:

En kæmpe container blev fyldt med fliser og tømt i hvert fald to gange, før de var færdige (og det inkluderer ikke alt den jord og andet affald, som de også drog bort med).

Indkørslen synker ned i sandet:

Men bliver hurtigt genopbygget:

Der kommer støttemure op og trapperne konstrueres:

De fleste fliser er lysegrå, samme farve som støttemurene, men der går en kant af sorte sten både øverst på støttemurene og rundt om fliserne. Det er dog ikke altid til at se, hvilke sten der er sorte, og hvilke der er grå – det er nemmest, når det regner. Så vi må huske at sidde udenfor, også når vejret ikke er det bedste, så vi kan få fuld valuta for pengene.

De fleste steder med jord blev der lagt fiberdug, hvorefter der blev fyldt op med skærver, for havemennesker kan man nok ikke kalde os, så vi vil gerne have noget, der er nemt at holde, og så er det altid nemmere at skifte planter i krukker ud efter jeg har destrueret dem ved enten at overvande dem eller har vandet dem for lidt. Der er også dug under rhododendronbuskene, selvom det kan være lidt svært at se grundet lyset.

Og her er så det næsten-endelige resultat – det hjælper som sagt, når sandet er trukket mere ned i jorden, og så mangler selvfølgelig alt pynten, men det kommer hen af vejen.

Året rundt

Dansk

Nu er den lille frøken efterhånden blevet et år, og derfor er det også ved at være slut med at lægge billeder af hende på nettet, hvor alle og enhver kan kigge på hendes kønne ansigt. Dette indlæg, der inkluderer de sidste billeder taget af hende i maj måned, bliver det sidste offentlige indlæg. Herefter bliver alle fremtidige billeder låst med kodeord. Kodeordet kan rekvireres efter ønske, men videregives kun til personer jeg rent faktisk kender.

Hvis man følger med direkte via bloggen, så vil man kunne se titlen på nye indlæg samt en boks, som kodeordet skal indtastes i. Det ser nogenlunde ud ligesom nedenstående:

Hvis man følger med via email, så tror jeg, at man får tilsendt titlen på det nye indlæg samt et link til at åbne siden, hvorefter man så skal indtaste koden i den nævnte boks. Oftest så husker computeren selv koden, så man ikke behøver at indtaste den hver gang. Nogle gange viser den sorte prikker i stedet for selve kodeordet, og så er det nok blot at trykke på “Indtast” igen.

I morgen kommer der et nyt indlæg ud med det første kodeordsbeskyttede billede, så eventuelle læsere kan øve sig på de nye præmisser. I mellemtiden er her resten af majmånedsbillederne.

Mere end bare et hul i jorden

Dansk

Haven skrider hastigt fremad. Når man ved hvordan man gør, så går det hurtigt at få lagt nogle fliser, og det er utroligt en forvandling der er sket i haven bare fra søndag til mandag eftermiddag. Jeg ville dog have foretrukket, hvis gartnerne under processen havde undladt at klippe vores TV-kabel over.

Her er endnu et par sammenligningsbilleder, hvor de første billeder er fra weekenden efter den første arbejdsuge er gået på hæld, og de andre blev taget i går eftermiddag, den første dag i en ny uge.

Curie fra Kerteminde

Dansk

I Kristhimmelfartsferien var vi på weekendtur med mine forældre. Vi drog ikke så langt hjemmefra men nåede dog helskindet til Kerteminde. Vi havde fantastisk vejr og grillede hver aften. Om lørdagen fandt Frøken Curie ud af, at hvis hun bøjede i knæene og herefter satte sig på numsen, så kunne hun komme sikkert ned igen efter at have rejst sig op – og så begyndte hun ellers at rejse sig op i en gevaldig fart. Hun er stadig ikke nået dertil, hvor hun begynder at tage et par skridt, men hun er efterhånden begyndt at slippe med begge hænder, når hun står op, så vi nærmer os.

Vi var en tur i Fjord & Bælt, men den lille frøken er nok stadig lidt for lille til at få så meget ud af det, selvom hun da kiggede lidt på nogle flade fisk og nogle knibsende krabber. Ledsageren tog et par billeder, mens vi var der, heriblandt et billede af noget, der måske er en fisk eller et svømmende pattedyr, men som nok mest ligner noget fra Alien-filmen.

Den lille frøken var også nede at få dyppet tæerne i havet for første gang, selvom hun nok mente at det var rasende koldt, men så er hun i det mindste kureret for det.

Vi fik også rundstykker hver morgen, og den ene morgen ventede vi utålmodigt på, at Måle Bagerbod åbnede (når babyen vågner hver dag omkring kl. 6, så er der pludselig længe til at kunne spise morgenmad, når et bageri først åbner mellem 8 og 9), således at min far kunne hente morgenbrød derfra. De har ikke så stort et udvalg, og man kan ikke altid være sikker på at få noget med hjem, for hvis de ikke har bagt nok, så de har til de gæster, der måske kan overveje at komme forbi og spise på stedet (som er meget vigtigere end dem, der rent faktisk møder op og gerne vil købe noget for at tage med hjem), så må du gå forgæves.

Vi prøvede også lidt af deres wienerbrød, hvor der dog ikke var noget særligt at vælge imellem. Der var en meget tør og kedelig brunsviger, hvor der VIRKELIG var sparet igennem på fyldet. Det var faktisk ikke en brunsviger – det var et stykke brød med lidt sukker drysset på toppen. Selve bolledejen var fin, men det var nok den ringeste brunsviger, jeg længe har set. Deres kanelsnegle var bagt med samme (gode) bolledej, hvor der var en dejlig smag af kardemomme, men fyldet var sparsomt og sneglene bagt for hårdt for min smag. På den ene bolle havde de drysset lidt mørk chokolade på, hvilket er prisværdigt men blot gjorde oplevelsen endnu mere tør. Der var også blevet indkøbt er par teboller til den lille frøken, og jeg tror, at det var samme dej, som de brugte til de søde brød. Hvis man ser bort fra, at wienerbrødet ikke er noget, der er værd at tage med hjem (hvis man er så heldig at få lov til det!), så var deres brød rigtig lækkert, og det kommer jeg gerne forbi efter en anden gang. Brødet kan de bestemt godt finde ud af at bage. Tebollerne var dog bedst friskbagte – senere på dagen var den sidste bolle blevet temmelig tør.

Vi havde en rigtig god tur til Kerteminde, og det var sjovt at se byen fra en anden vinkel. Normalt når vi tager til Kerteminde går vi bare en tur i gågaden, men når man overnatter et sted, så kommer man omkring på lidt andre veje. Og Kerteminde er såmænd en hyggelig by, så vi har ikke noget imod at komme på visit en anden gang.

Der var engang en have

Dansk

Der var engang en have, der skulle gå så grueligt meget igennem, før den endelig blev sikker nok til, at familiens prinsesse kunne bruge den som legeplads.

I går startede gartnerne ENDELIG – med to ugers forsinkelse – på vores have, og da første arbejdsdag gik på hæld, lignede haven et halvt hul i jorden. Senest i overmorgen, tænker jeg, bliver de færdige med at fjerne alle fliserne, og så ligner haven et helt hul i jorden. Men så meget skal blive så meget værre førend det bliver godt til sidst, og jeg er meget spændt på, hvordan det hele ender med at se ud.

Vi har et stort rhododendronbed i to rækker, som vi rydder gevaldigt ud i. Vi går fra cirka 10 buske til cirka 3 (det er ret uoverskueligt i øjeblikket, hvad og hvor mange der egentlig gemmer sig under alle bladene). Desværre kan de ikke redde den pinke rhododendron, da det er den forkerte årstid at forsøge at flytte den på, hvilket gør mig lidt ked af det, fordi det er den pæneste af dem. Nu må jeg nøjes med en mørk lilla, en hvid, en lyserød og så håbe at den gule busk nu får nok lys og opmærksomhed til at blomstre op. De forreste rhododendronbuske har længe druknet dem bag sig, så nu er det den næste generations tur.

Lidt sammenligningsbilleder af hvordan haven så ud i går morges og i går eftermiddag:

Fire kager og en frøkens fødselsdag

Dansk

Så er jeg endelig nået til billederne af den lille frøkens fødselsdag. Hun fik lov til at smage lagkage for første gang, selvom hun nu stadig var mest begejstret for de brombær, som kagen var pyntet med.

Jeg havde bagt tre kager, da min familie kom forbi, men jeg var nu ikke helt tilfreds med dem. Der var en nutellacheesecake med hindbær, som smagte rigtig godt (kan man forvente andet af nutella?), men den smeltede, inden vi nåede at spise den, så køn endte den med ikke at være. Der var en citronkage, som var OK men egentlig ikke smagte af så meget, selvom jeg havde overhældt den med en masse citronsirup (til gengæld så den flot og skinnende ud), og jeg syntes, at lagkagen også var lidt til den bløde side, så jeg frygtede hele tiden at den ville smatte sammen. Den blev dog stående, i hvert fald indtil vi havde fået skåret det første stykke.

Ledsageren fik også en kage med på arbejde tidligere på ugen, der bestod af en chokoladekage med hakkede hasselnødder bagt i en særlig bageform, der havde form som en pakke. Sløjfen på pakken var lavet med appelsin-mazarinmasse, som var blevet frosset natten over, for at sikre at det hele ikke bare flød sammen, når jeg hældte chokolademassen i. Det gik egentlig OK med at få kagen ud af formen, i hvert fald efter at Ledsageren havde sendt os andre ud af køkkenet, så han kunne hamre formen i bordet i fred. Det var vist første gang, at jeg eksperimentede med at bage i sådan en smart form, og da det gik bedre end forventet, har jeg ikke noget imod at forsøge igen en anden gang. Jeg har andre smarte bageforme i skabet, som jeg endnu ikke har fået brugt.

Men tilbage til frøkenens fødselsdag. Bordet var pyntet med det fødselsdags-“tog”, som mine forældre havde givet hende, da hun blev født, og drikkeglassene var ombundet med røde og sorte sliksnørrebånd, hvilket jeg synes fungerede fint. Lysene var sorte, så det hele ikke blev rødt i rødt, og servietterne var selvfølgelig også sorte og røde med billeder af bær, da vi kørte med bær- og frugttema, fordi det er en af frøkenens favoritter.

Før kagerne var der frokost, hvor vi havde investeret i en pålægsmand og en pålægsdame fra Bilka. De er lidt til den dyre side, men de smagte godt, holdt sig fine i flere dage efter (bunden er en blød brøddej, ikke rugbrød, men brødet holdt sig blødt og friskt både mandag og tirsdag, hvor Ledsageren fik det til frokost på arbejdet), og så er det naturligvis et plus, at vi ikke behøvede at stå med det selv.

Der var naturligvis også gaver til den lille frøken, blandt andet et stort legekøkken fra mine forældre, sommertøj, en pose med 100 bolde, som hun blev vældig begejstret for, lidt legetøj til haven (hun er meget glad for spanden, som hun kan lægge boldene ned i), samt penge til det første sæt sko, som vi tænker nok snart bliver relevant.

Kagerne til trods, så endte det med at blive en vellykket dag, og den lille frøken havde også en god dag, hvilket er det vigtigste.