Arkiver

Café Pingvin, Version 2

For nogle år siden spiste Ledsageren og jeg på en restaurant i Aalborg, som hedder Café Pingvin. Det er en restaurant, hvor konceptet er tapas, og de har rigtig meget at vælge imellem. Jeg synes altid at det er lidt trist, når restauranter vælger at kalde et oste-og pølsebord/eller -bræt for tapas, for tapas er meget, meget mere end det. Jeg har intet imod oste- og pølsebord, men det er altså den nemme fortolkning af tapas, og det bliver lynhurtigt utroligt ensformigt.

Det lider man til gengæld ikke under, når man spiser på Café Pingvin. De har et stort, velassorteret og spændende menukort, og maden både ser flot ud og smager dejligt. Det er ærgerligt at Aalborg ligger så langt væk, for ellers ville jeg nok forsøge at frekventere stedet noget oftere end hvert femte år.

Vi havde også Frøken Curie med. Vi havde købt lidt nyt legetøj til hende tidligere på dagen, så hun klarede det sådan set ganske fint med at underholde sig selv, mens vi spiste. Det hjalp sikkert at restauranten ikke var tæt pakket på det tidspunkt, og de havde plads til en tre-årig, som sad og rodede lidt på gulvet.

Giovanni L

Det er snart længe siden, men for et halvt års tid siden var vi med mine forældre på ferie i Tyskland, hvor Ledsageren og jeg også faldt over en isbutik, som hedder Giovanni L. Vi havde aldrig hørt om butikken før, men det var næsten umuligt at gå forbi uden at købe noget, for det så simpelthen så lækkert og ekstravagant ud. Det er faktisk en meget stor kæde, som ifølge deres hjemmeside også har et par butikker i Danmark. I Tyskland var priserne rigtig fine, men det ville ikke undre mig, om det koster meget mere at få en isdessert på en af deres danske lokationer.

Jeg fik en kæmpe isdessert med banan, chokolade og mozartkugler, og man kan jo blive helt sentimental ved tanken om den. Ledsageren fik en iskaffe, og den smagte sikkert også meget godt, men den var naturligvis ikke lige så fotogen som min portion. De har et sæsonbetinget menukort, så man kan godt komme igen flere gange for at prøve noget nyt. Jeg ville i hvert fald ikke have noget imod at komme igen.

Forhjul og baghjul

Jeg bruger noget tid på at hækle, men det er ikke altid at jeg hækler så meget eller så længe hver dag. Men det er sjovt til sidst at stå med et færdigt produkt i hænderne, og så er det knapt så vigtigt at det er blevet lidt skævt. Bilen ovenfor startede jeg på i slutningen af sommerferien, og det har taget mig mindst 3 uger at hækle den. Først hækles siderne – det gik fint nok og hurtigt nok! Men så skulle jeg hækle midterstykket, som går hele vejen rundt og syes sammen med siderne. Ork, det er bare cirka 120 rækker, sagde opskriften, det tager ikke så lang tid. JO – det tog 3 uger! Resten gik stærkt nok, men det var rædselsfuldt at skulle sidde og hækle den ene ensformige række efter den anden, og det var ikke til at forudsige, hvornår jeg ville nå enden. Så det gør jeg (nok) aldrig igen! Heller ikke selvom jeg allerede er blevet bedt om at hækle en ven til den og en brandbil og en hat, som den kan have på.

Hjulene kan tages af, og så har jeg syet en skive på som “hjulkapsel” og sat magneter ind i hjulene, så Lilleskatten kan tage dem af og på igen, hvilken hun synes er fantastisk. Hæklebilen var sjovest da hun LIGE havde fået den, men da gik hun også rundt og sagde spontant at hun elskede den, så selvom bilen var langsommelig at lave og er blevet både skæv og tyk, så er jeg tilfreds med slutresultatet alligevel.

Der var engang en fødselsdag

Ja, ja, for det meste når jeg til det i sidste ende alligevel, også selvom det tager mig et halvt år. Det er meget uoverskueligt at have 2000 billeder liggende i en mappe, mens de bare venter på at blive sorteret og komme på bloggen. Men så må jeg jo prøve at ordne et par stykker i ny og næ, og så kan det være at jeg når til bunds i det engang. Eller også starter jeg forfra igen, når vi rammer det nye år. Vi får se.

Men her er i hvert fald Lilleskattens fødselsdag. Ak ja. Det er jo snart længe siden, at den store mus blev 3 år. Vi havde et travlt program på selve dagen. Det var fridag, og jeg tog Frøken Curie med i zoo, mens Ledsageren blev hjemme for at samle gaven.

Vi så de små nye kapivarunger. Og også nogle kyllinger.

Da vi kom hjem var Ledsageren NÆSTEN færdig med sin del af overraskelsen, mens vi andre var våde, fordi det havde regnet. Der er jo nok andre, som også har fødselsdag den dag.

I samarbejde med Mormor og Morfar gav vi den lille frøken en STOR storpigeseng, som hun var – og er – meget glad for. Galileo lagde også hurtigt beslag på sengen, og der er stadig lidt kampe engang imellem om hvem der ejer den – Frøken Curie eller Galileo.

Jeg havde også lovet Lilleskatten en regnbuekage til sin fødselsdag, hvortil jeg naturligvis mente til hendes fødselsdagsfest, men det var hun ikke helt enig i, så jeg måtte jo arrangere lidt med noget regnbuekrymmel. Vi havde en travl weekend, så vi fik lidt hurtig kage på selve dagen i form af en køberoulade pyntet med flødeskum, bær og en masse krymmel.

I weekenden kom min familie på besøg, og SÅ var der regnbuelagkage. Bundene blev rigtig fine, og de blev lagt sammen med en cheesecakecreme og pyntet med chokolademousse og friske bær. Den blev vældig fin, når jeg nu selv skal sige det, og havde et rigtig flot snit. Den var meget tung i det, men den smagte dejligt. Og den er egentlig heller ikke så svær at lave, når bare man har skåle nok.

Æg, konfekt, asparges og trifli

Vi havde naboerne på besøg til frokost i påskeferien, så der blev serveret æg en masse. Der var brødreder med æg i midten (det er meget drænende at skulle pille de blødkogte æg, som skal ind i midten af brødet inden bagning, men heldigvis blev resultatet tilfredsstillende, og der var ikke særlig mange af dem, som gik i stykker. Til gengæld gør jeg det aldrig igen! Lige foreløbig), hjemmebagt leverpostej med champignon, fyldte æg, salat med appelsin og blåbær, lam samt en spinatroulade med røget laks og små citronkugler. Muligvis der var andet til, men jeg erindrer det ikke længere. Desserten var en påskelagkage. Jeg tror det var med en citroncreme af en art og så abrikossyltetøj. Den smagte godt.

Fars Dag kom og gik, og min egen far skulle jo også have en lille ting, så jeg byggede en bil af lakridskonfekt, som er en af hans yndlingsspise. Jeg sigtede i første omgang efter en åben sportsvogn, men det var lidt for kompliceret at konstruere ud af de store klodser, så det blev til en lastbil i stedet.

Vi blev også inviteret til aspargesfrokost hos mine forældre, hvilket altid er en succes. Vi fik den altid efterspurgte hvide asparges med smørsovs, rasp og æg, samt en masse andre lækkerier. Hovedmåltidet blev afsluttet med en aspargeshotdog, selvom vi ikke var så mange med mod på at smage den. Jeg tror det er synd at kalde det en hotdog, for det fører folks forventninger i en forkert retning, og så vil de hellere have et almindeligt brød med en helt almindelig pølse. Den smagte nu meget godt!

Og sidst men ikke mindst passerede vi endnu en bryllupsdag, og da 6. år er trifliår, så biksede jeg også en hurtig trifli sammen. Det blev ikke til det helt store, for vi havde lidt travlt med et arrangement i børnehaven den dag, men simpel trifli er også godt, og så må vi se hvad jeg gør næste år, når det er citrusår.

Vaffeldag 2019

Selvom det er længe siden, så fik vi også fejret Vaffeldag. Udover de gængse klassikere på bordet, så serverede jeg også marcipanvafler og marcipancreme (vist mest bare flødeskum vendt med revet marcipan). Elsker man marcipan så smagte marcipancremen fantastisk, og ellers så ville man nok have tænkt at der var lidt rigeligt med marcipan i. Hvis noget sådant kan lade sig gøre.