Arkiver

Sommerens kortvarige sol

Dansk

2016 Curie 230716

Det er ikke blevet til så mange sommerferieture i år, men det er alligevel lykkes os at komme udenfor hjemmets døre og få afprøvet nogle forskellige issteder på Fyn.

Vi besøgte atter engang Lauses Grill på Nyborg Havn, hvor man efterhånden godt kan gå sig en udmærket tur, og hvor man får en stor, flot is for pengene. De har også et stort udvalg af is, så selvom stedet måske – i hvert fakd for udefrakommende – mest af alt ligner en tilfældig grillbar, så er det faktisk en af vores favorit-ishuse.

2016 Iskuglen Terrassen Faaborg 230716

Vi var også en tur til Faaborg, hvor vi prøvede en ny isbod kaldet Iskuglen, som Restaurant Terrassen har åbnet her til sommer. De lovede flydende nutella som topping, så det måtte vi naturligvis teste! Man kunne godt mærke, at isbutikken var ny – personalet måtte i hvert fald lige konferere skiltet, da jeg bad om to Nutella Special, og hun lød egentlig lidt tvivlsom til at starte med, som om hun var usikker på, om de overhovedet solgte sådan noget. Til 49 kroner er det ikke den billigste isvaffel, og det var i hvert fald den mest grissende is, jeg kan erindre at have fået serveret. Den medfølgende softice var meget kedelig og smeltede ned af hånden på mig 10 sekunder efter jeg havde fået den udleveret. Den opvarmede nutella var såmænd udmærket og havde en lidt “brændt” smag, men ikke på en dårlig måde. Vi var glade for, at vi havde pakket en våd klud i pusletasken, selvom det var os snarere end babyen, der fik brug for den. Jeg synes, at når man laver en “Nutella Special”, så bør man gøre mere ud af nutellaen i stedet for bare at komme lidt på toppen. Det var da en udmærket is, men jeg tror nu ikke at vi kommer igen. Så er Lauses Grill alligevel bedre – også selvom de ikke kommer nutella på.

I Rudkøbing besøgte vi Vaffelhuset, hvor Ledsageren fik sig en “Rudkøbing Special” til 52 kr, som inkluderede 3 kugler, softice, guf, chokoladeovertræk samt flødebolle, så han var godt dækket ind ismæssigt! Desuden har de et rigtig flot udvalg af is, og man får en god portion kugler for prisen også, samt hjemmelavede vafler. Jeg synes måske at vaflen var en anelse blød, men det var tydeligt at smage, at den var hjemmebagt. Jeg fik en half & half, der bestod af både is samt softice og drys, og jeg synes det er rigtig fint, at de nu også tilbyder half & half med to kugler, for jeg kan aldrig beslutte mig for hvilken slags is jeg skal have, hvis jeg kun må vælge én slags. Half & half med to kugler kostede 45 kr, og med en enkelt kostede det vist 39 kr. Der lå også en anden isbutik lidt længere nede af gaden, som vi kiggede lidt på, men selvom de havde skilte udenfor, hvor man kunne se hvilke issammensætninger de solgte, så stod der ikke pris nogen steder, hvilket jeg synes er meget underligt. Jeg må antage at de er så dyre, at hvis man skal spørge efter prisen, så har man ikke råd. Desuden havde de også skrevet på et skilt, at de var løbet tør for hjemmebagte vafler, så der var sådan set ingen tvivl om, at det var Vaffelhusets is vi ville undersøge. Vi fortrød heller aldrig vores valg.

2016 Faaborg RøgeriCafé 230716 (1)

Blandt de mere frokostegnede retter købte vi i Rudkøbing en fransk hotdog til 25 kr fra Slagterpigerne, og selvom jeg synes at brødet og den tilhørende pølse var en smule spinkle i det, så var der rigtig god smag i pølsen, hvilket nok også bare manglede nu hvor vi købte den fra en slagterbutik. De havde også andre former for frokostretter, der også lød lovende, men det var en fransk hotdog vi var mest i humør til.

I Faaborg købte vi frokost fra Faaborg Røgeri Café, men det er nok sidste gang, at jeg gør det. Jeg følte mig egentlig temmelig snydt, men nu havde vi besluttet os, før vi tog afsted hjemmefra, at det var dét vi ville, ellers ville jeg hellere have taget frokosten med selv. Et lille stykke røget hellefisk, hvor jeg selv skulle pille benene fra, serveret med en tynd omgang kartoffelsalat, der nok er hevet op fra en stor spand i baglokalet, kostede 82(!) kr. Jeg synes det er en vanvittig pris for så lidt. Ledsageren købte sig en fiskefrikadelle med samme vandede kartoffelsalat til 45 kr. Det er lidt for meget turistpriser og lidt for lidt indhold til at jeg vil gøre det igen. Der lå en anden røgeri-biks lidt længere nede af vejen, hvor de solgte frokostbuffet til 79 kr, men dér kan man selvfølgelig ikke tage sine egne drikkevarer med som vi gjorde her. Da vi vidste, at vi skulle hen og have en stor is bagefter og i grunden ikke var så voldsomt sultne, så valgte vi den nemme frokost, men en anden gang vil jeg da gerne teste det andet spisesteds buffet for at se, hvad de har at byde på, Faaborg Røgeri Cafés retter var i hvert fald ikke noget der imponerende mig synderligt. Så hellere tage brødet med selv og købe lidt fiskevarer til at komme oven på.

2016 Faaborg RøgeriCafé 230716 (2)

Nu går sommerferien efterhånden på hæld for os, så vi er glade for at vi trods alt har fået testet årets sommer-is. Vaffelhuset i Rudkøbing var vores favorit ud af de tre besøgte steder, for selvom Lauses Grill altid har en god is, så vandt Vaffelhusets mere spændende kombinationer alligevel.

Reklamer

Givskud Løvepark

Dansk

2014 Givskud ZOO 200914 (58)

Sidste weekend var vi en tur i Givskud Løvepark. Vi har jo stadigvæk årskort til ZOO og med det får vi ét årligt besøg til nogle enkelte andre zoologiske haver rundt omkring, deriblandt Givskud ZOO, og det skulle naturligvis udnyttes. Jeg kan ikke mindes at jeg har været der før, men vi kom frem til at det var en ganske udmærket park, som vi nok brugte cirka fire timer i. Vi kom en lørdag, hvor der er fodringer det meste af dagen, men vi deltog kun i den første af dem, hvilket var kamelerne. Her fik alle – inklusive undertegnede – lov til at fodre en kamel med en gulerod, mens Ledsageren forevigede øjeblikket. Herefter så vi nogle af de andre dyr i området og vandrede bagefter over til elefanterne, der var de næste på fodringslisten, men da var der fyldt godt op med mennesker omkring indhegningen, så vi egentlig ikke kunne se noget, så vi valgte bare at gå rundt og kigge resten af tiden vi var der.

Jeg synes parken er bygget godt op, og der er både områder kun for gående og områder kun for dem i bil, og det er da lidt hyggeligt at køre rundt ude blandt dyrene. Der var også et pænt udvalg af dyr, og vi fik set alt fra gravide geder og kæmpeoddere til næsehorn og giraffer. Vi var selvfølgelig også inde i løveburet. Her skal man sluses igennem to låger for at komme ind, men det er jo nok heller ikke det bedste hvis der slipper en løve ud. Vi så to løvinder i løvesafarien. Den ene var i gang med at spise et kadaver, mens den anden bare lå og kiggede sig omkring. Der er selvfølgelig altid nogen der mener de er verdens centrum og derfor skal parkere i 10 minutter lige foran løven, så alle andre bagved ikke kan se noget som helst, men Ledsageren kunne heldigvis liste bilen rundt om, og så parkerede han foran verdens navle, så vi også kunne kigge med.

Der var også en stor abepark, hvor vi kunne gå frit omkring, ligesom aberne. Jeg er normalt ikke så interesseret i aber, men de her var sådan set sjove nok at se tæt på. Der var også helt små abeunger, der tumlede ned af de bakkerne og slog kolbøtter.

Frokosten besod af nogle medbragte sandwich, der faktisk var blevet ganske gode. Der var røget laks, roastbeef, hjemmelavet pickles med kødboller (en rest fra aftenen før) samt den klassiske med ost. Senere tillod vi os også en vaffelis. En med 3 kugler, guf og flødebolle kostede 40 kr, så det er ikke sådan skyhøje priser, hvilket jeg nok havde forventet. Egentlig stod der på skiltet at syltetøj også fulgte med, men dét fik vi ikke noget af. Derudover var guffet også det ringeste guf jeg nogensinde har smagt. Det var grynet og tørt og ubehaligt i munden og smagte generelt bare virkelig dårligt. Hvis der havde været lidt syltetøj på, ville det nok have hjulpet lidt på den tørre fornemmelse, men som det var måtte jeg kæmpe mig igennem det for at nå ned til isen. Isen var heldigvis udmærket. Der var faktisk en ganske fin pistacieis med lidt pistacienødder i, nok en af de bedre pistacieise vi har smagt. De havde dog kun et meget begrænset udvalg af is, så hvis man vælger den store vaffel med 5 kugler, som Ledsageren gik efter, så er det faktisk svært at finde 5 forskellige der er værd at prøve.

2014 Givskud ZOO 200914 (150)

Vejret holdt rigtig fin, og den lette tåge i starten lagde blot nogle spændende undertoner på mine billeder. Vi havde en rigtig fin tur, så det kan godt anbefales som en udflugt, men vi var nu glade for at vi kom udenfor sæson, for der var faktisk stadig en del mennesker, så der er nok frygteligt, hvis man kommer om sommeren. Til trods for at det er en løvepark, så var jeg nu nok alligevel mest fan af kæmpeodderne (der snakkede konstant) og de gulerodsspisende kameler.

Australien tur/retur

Tidsstempel: 12. april – 13 . april 2014

2014 AUS Melbourne 120414 (34)

Lørdag startede vi med den helt store morgenmadsanretning i Warragul. Her fik vi blandt andet serveret nogle traditionelle boller kaldet ”hot cross buns”. Bollerne har typisk rosiner i og minder lidt om de danske hveder, der er bare flere krydderier i, og de er meget bløde og svampede, også selvom de serveres ristede. Krydset på toppen blev her lavet af en glasur lavet på mel og vand. De smagte rigtig godt, så jeg må se om jeg kan få dem afprøvet en dag herhjemme. Derudover var der også friskpresset juice lavet på æble og gulerod og morgenmadsprodukter.

Efter morgenmaden pakkede vi stille og roligt sammen og slæbte det hele ud i bilen. Vi kørte med min veninde tilbage til Melbourne, hvor vi mødtes med hendes kæreste. Mens vi stod i carporten i Warragul og sagde farvel, opdagede min veninde at der kravlede en kæmpe edderkop rundt under taget. Ledsageren kastede fluks sine hænder foran mine øjne, så jeg ikke kunne se noget, og så blev jeg hurtigt ledt derfra inden jeg udviklede permanente traumer! Australien har desværre alt for mange kæmpeedderkopper, så jeg er glad for at vi ikke bor dernede men kun er på besøg! Jeg nåede heldigvis ikke at se noget, hvilket også var godt, da min venindes mor kommenterede at det blot var en unge.

Herefter kørte vi som sagt til Melbourne, hvor vi læssede vores bagage af i min venindes kærestes lejlighed, og så kørte vi hen til et udendørsshoppingcenter. Her kiggede vi lidt på butikker, men endte til sidst på en café for at spise frokost.

Jeg fik en spaghetti carbonara, der smagte udmærket. Her indgik også pølseskiver med lidt anis smag, hvilket jeg dog ikke syntes passede helt ind. Det var en lidt forstyrrende smag i en ellers klassisk ret. Ledsageren fik en pizza, hvor samme pølse indgik (her passede den bedre), min veninde fik en pizza med kylling og avocado, og hendes kæreste fik en stor portion blæksprutteringe med pomfritter.

Herefter shoppede vi lidt videre, og det lykkes os at få købt de sidste souvenirs. Der var også kommet gang i det australske påskesalg, og her kan man nogle steder i stedet for chokoladeharer købe chokoladebilbyer. Jeg ved ikke helt om dyret hedder det samme på dansk, men det er et underligt lille dyr, der ligner halvt-kanin, halvt-rotte.

Inden vi vendte tilbage til lejligheden, gjorde vi holdt ved en isbutikskæde kaldet Trampoline. De sælger rigtig spændende varianter, sådan lidt Ben & Jerry-agtigt. Min veninde havde anbefalet dem, så det måtte vi selvfølgelig prøve.

Tilbage i lejligheden sad vi og snakkede i et godt stykke tid, indtil det var tid til at tage ud i lufthavnen. Min veninde kørte os derud – hendes bil er ikke helt så stor, og vi havde en god del bagage med, så der var ikke plads til både os, bagagen og hendes kæreste.

Vi nåede derud i god tid, men man ved jo aldrig hvordan trafikken kører, så det er altid bedre at være lidt for tidligt på den end lidt for sent. Vi fik sagt farvel, hvilket var lidt trist, men vi må se om vi ikke mødes igen en anden gang. Indtil videre har vi mødtes i England, i Danmark og i Australien, så vi snakkede om hvorvidt det skulle være for eksempel Tyskland næste gang.

I lufthavnen fik vi hurtigt tjekket ind, og da vi var sluppet af med den store bagage, slentrede vi lidt rundt og studerede butikkerne – ikke at der var så mange. Vi endte med at tage en hurtig burger på ”Hungry Jack’s”, som er hvad Burger King hedder i Australien, af en eller anden årsag. Det var en burger, og det var såmænd det bedste man kan sige om den. Men det kunne være værre – det kunne være McDonald’s.

2014 AUS Melbourne 120414 (14)

Herefter skulle vi have brugt de sidste håndører, og for dem købte vi selvfølgelig lidt slik. Ledsageren ville gerne have en pose vingummi med til den lange flyrejse, og det skulle være ordentlig vingummi som Haribo, ikke de der mærkelige australske nogen, der ikke rigtig falder i vores smag. Vi havde derfor nogle enkelte elementer, som vi vidste at vi gerne ville have, og derefter var der 3,18 dollars tilbage. Så var det bare virkelig tarveligt at alle chokoladebarerne kostede 3,19! Jeg endte med at finde noget til 2,99, og så sagde Ledsageren til ekspedienten at hun kunne beholde resten, for han ville ikke have alle de 1 cents tilbage. Det var jo en ren formue han gav væk.

Bagefter var det jo bare at vente, og vente, og vente. Til sidst kom vi dog om bord på flyet. Det kan dog lige nævnes her, at de denne gang faktisk vejede håndbagagen da vi tjekkede ind, hvilket er første gang vi oplevede det, så det var meget heldigt at det hele vejede hvad det måtte! Taskerne var måske lidt tungere den anden vej, da vi også havde gaver med.

Flyet var en halv times tid forsinket, hvilket dog ikke gjorde så meget, forudsat det ikke var så forsinket at vi ville misse vores fly i Doha. Doha Lufthavn er så kedelig at man helst skal tilbringe så lidt tid dér som muligt. Der var rigtig mange mennesker på flyet til Doha, da påskeferien nu var gået i gang og mange skulle på ferie. Der var knapt så mange, men stadig en del, på flyet fra Doha til København.

Klokken cirka 11.20 om aftenen lettede vi fra Melbourne.

Udsigten fra flyet mens vi venter på at komme af sted:

2014 AUS Melbourne 120414 (15)

Farvel til Melbourne:

2014 AUS Melbourne 120414 (16)

Der gik ikke lang tid fra vi blev sat i flyet til den første ret blev serveret. Turen fra Melbourne til Doha tog 13-14 timer, så der blev serveret mad to gange. Første gang var det aftensmad, hvor vi begge fik kyllingeretten. Den var såmænd udmærket. Kyllingen var veltilberedt og saucen smagte af noget. Desserten var en meget lækker passionsfrugt cheesecake.

Noget senere kom morgenmaden, hvor man kunne vælge mellem røræg med kyllingepølser og grøntsagsfrittata. Ledsageren valgte førstnævnte og jeg det sidste. De var begge udmærkede, men den tilhørende croissant var meget tør og kedelig.

2014 AUS Melbourne 120414 (20)

Til hjemturen havde vi også investeret i to nakkestøtter, hvilket klart kan anbefales til så lang en flyvetur. Ledsageren fik rigtig god gavn af sin, da det lykkedes ham at få 4-5 timers søvn i løbet af turen. Jeg sov slet ikke – måske døsede jeg 10 minutter eller så et par gange. Jeg brugte også min nakkestøtte til at sidde på engang imellem, hvilket betød at jeg havde meget mindre ømhed i kroppen i forhold til rejsen den modsatte vej, da vi endelig kunne vakle fra flyet, men jeg havde det virkelig skidt de sidste par timer af den første flyvetur og ville bare gerne af flyet så hurtigt som muligt. Det er virkelig hårdt at skulle flyve så langt, så selvom vi gerne vil tilbage til Australien en dag, så går der lang tid før jeg har lyst til at udsætte mig for så hård en rejse igen.

På grund af tidsforskellen landede vi i Doha omkring kl. 5-6 om morgenen. Her er nogle billeder af morgenhimlen set fra oven:

Fly over vand med små både:

2014 AUS Melbourne 120414 (24)

Jeg fik også taget en masse billeder af Doha, og det var svært at frasortere nogen af dem selvom de er meget ens, da sandsynligheden for at vi returnerer til Qatar ikke er så stor.

 

Efter landing blev vi igen kørt via bus ind til selve lufthavnen. Her var der mange flere mennesker end sidst vi var i Doha, hvilket var om natten. Der var dog ikke meget mere at foretage sig, men heldigvis ventede vi også kun cirka 20 minutter, før der blev lukket op for indtjekning til næste del af rejsen.

Den resterende flyvetur var heldigvis kortere, så det var ikke så slemt, og jeg fandt også ro til at se lidt film. Efter kort tid blev der serveret mad, men jeg blev ret skuffet over at vi fik serveret stort set det samme som sidste måltid. Klokken var jo 10 om morgenen, så de kørte i morgenmad ligesom da vi landede i Doha. Her kunne vi vælge mellem tre retter: Omelet, frittata og søde pandekager. Der var dog ikke nogen omelet – det blev præsenteret som røræg, da kabinepersonalet gik rundt. Ledsageren og jeg valgte begge at få pandekager. Vi ville måske gerne have haft noget mere stabilt og frokost-agtigt, men vi havde lige fået serveret både røræg og frittata, og så gad vi ikke rigtig igen. Det skal siges at pandekagerne ikke så særlig appetitlige ud, men de smagte faktisk meget godt. De blev serveret med vanillecreme, mandelsplitter og syltede kirsebær.

2014 AUS Melbourne 120414 (35)

Senere i forløbet kom der en lille lun snack, der bestod af en lille tortilla samt en krydderkage, der smagte udmærket.

2014 AUS Melbourne 120414 (36)

I København Lufthavn tog det oceaner af tid at komme igennem paskontrollen. Der var alenlang kø, men kun to luger åbne.

Herefter fandt vi et tog, som vi havde lyst til at tage med. Vi havde købt billetter på forhånd, men ikke noget med orange-billetter, hvor man kun kan køre med den specifikke rejse, man har bestilt pladser til. Der var masser af ledige pladser, så det var ikke et problem at sidde ned.

I Odense skulle vi vente i cirka 15 minutter, før vi kunne komme med en bus, og så var vi hjemme igen omkring kl. 18, 18.30.

Ledsageren insisterede på at vi holdt os vågne så længe som muligt for at udligne jetlagget, så vi pakkede det vigtigste ud og smed os herefter på sofaen for at se fjernsyn. Da klokken var cirka 20.45 kunne vi dog ikke holde til mere og slæbte os i seng, hvor vi efterfølgende sov fast i 9 timer.

Vi har heldigvis ikke lidt synderligt af jetlag på returrejsen, og selvom vi vågnede tidligt de første par dage efter hjemkomst, så passede vi naturligt ind i døgnrytmen. Da jeg endelig gik i seng søndag aften havde jeg været vågen i cirka 46 timer, så jeg var meget træt.

Vi har haft en fantastisk og meget begivenhedsrig tur til Australien med unikke oplevelser og godt vennebesøg, så det kan godt betegnes som den bedste ferie indtil videre. Det var også rigtig fint at kombinere tre former for ferie i én: krydstogt, vennebesøg og “forlænget weekend” i Sydney på egen hånd. Det gav god afveksling. Jeg er efterhånden oven på igen efter den lange spisetur, så jeg glæder mig til næste ferie.

En regnvejrsdag i Sydney

Tidsstempel: 10. april 2014

2014 AUS 100414 Sydney (9)

Torsdag spiste vi morgenmad på en café, der lå lige ved siden af vores lejlighed. Den var lidt rustik i det, og deres udendørsservering (de havde også borde indenfor, men når nu vejret var til det, så ville vi hellere sidde udenfor) var placeret i en ombygget garage. Når de lukkede hev de ”låget” for, og så lignede det hele en garage igen. En af de første gange vi gik forbi efter lukketid, undrede jeg mig over hvor caféen var blevet af.

De gjorde sig meget i økologi og havde vist en køkkenhave bagved. Ikke at vi så den, men der stod store potter med krydderurter fremme, så mon ikke det var rigtigt nok. Af drikkevarer fik Ledsageren sig en kop kaffe, mens jeg holdt mig til det gratis vand.

Jeg havde lidt betænkelighed ved at skulle spise der, fordi nogle af deres retter lød meget basale. Toastbrød med æg for eksempel, men Ledsageren holdt på sit, og det viste sig også at være en god idé. Ledsageren fik en ret kaldet ”The Cure”, der blandt andet bestod af en enorm friteret spicy kartoffelmosklump serveret med ristet chorizo, spejlæg og et ordentligt klask tzatziki, og jeg fik kæmpe majsfritter med frisk spinat, et pocheret æg, en salsa sovs og røget laks (sidstnævnte kostede dog ekstra). Det var en af de største morgenmadsportioner jeg længe har set, og skønt retten var en smule i den dyre ende, så var størrelsen det også, for slet ikke at tale om hvor lækkert det var. Det var to fantastisk spændende retter, der smagte virkelig godt, så har man mulighed for at komme forbi Café DOV i Sydney, så er det bestemt en lille omvej værd.

Efter morgenmaden returnerede vi kort til lejligheden for at børste tænder og pakke en taske, hvorefter vi gik ud på dagens opgave. Hovedformålet var at se operahuset, men på vej derhen gjorde vi holdt ved et udkigspunkt kaldet ”Mrs Macquarie’s Chair”. Her var det muligt at fotografere operahuset sammen med broen, men jeg synes egentlig ikke at udsigten var så meget bedre her, så det er da kun hvis man gerne vil have et billede af de to attraktioner samtidig.

På vej derhen måtte vi også endnu engang forbi den længste trappe, som vi slæbte vores 50 kilos bagage op af et par dage før:

2014 AUS 100414 Sydney (6)

Lidt billeder fra Mrs Macquarie’s Chair:

Omkring det tidspunkt begyndte det så småt at regne, hvilket det herefter fortsatte med at gøre hele dagen. Heldigvis havde vi både jakker og paraply med, da det havde set lidt sort ud allerede da vi tog hjemmefra om morgenen. Vi lod os dog ikke slå ud af sådanne småtterier, så vi fortsatte ufortrødent hen til operahuset.

Vi var ikke inde i operahuset at kigge (og det så nu heller ikke særligt velkommende ud – der var flere der gik rundt udenfor og spejdede usikkert for at se om man overhovedet måtte stikke hovedet ind), men for mig er det også mere noget jeg beundrer på afstand. Det pynter i landskabet og er en ikonisk bygning, men jeg er nok ikke så meget et museumsmenneske som så mange andre. Vi fik dog selvfølgelig knipset lidt billeder.

Herefter tog regnen en del til, så vi skyndte os i ly af butikkerne nede omkring havnen, mens vi overvejede næste skridt. Vi overvejede at tage på en havnerundfart, regnen til trods, men de var meget dyre med priserne, og bådenes stoppesteder havde vi sådan set allerede besøgt under gårsdagens udflugt, så vi besluttede os for at lade være.

2014 AUS 100414 Sydney (18)

I stedet gik vi hen til Sydneys observatorium, der ikke lå alt for langt væk, da jeg havde læst i vores ”Turen går til Australien”, at der var gratis adgang om dagen, så vi tænkte det kunne være et udmærket sted at spendere lidt tid i håbet om at regnen ville stoppe. Det var nu et meget lille og småkedeligt sted, men da ok i forhold til at det var gratis og i tørvejr! Adgang til selve udkigsposten på toppen af bygningen var kun tilgængelig ved betaling, men vi kunne kigge i deres lille museum, hvor der da også var lidt at læse om. Man går nok ikke glip af så meget ved ikke at besøge stedet, men det er da udmærket.

Bagefter fandt vi vej til et lille indkøbscenter, hvor jeg fik købt en souvenir i form af et par koalaformede øreringe isat australske opaler, så det var en dobbelt-souvenir.

2014 AUS 100414 Sydney (29)

På hjemturen kom vi også forbi havneområdet igen, hvor vi den fortsatte regn til trods gjorde holdt ved en Baskin & Robbins isbar og fik os en kold drink. Ledsageren købte sig endnu en iskaffe, mens jeg fik en ”triple shake”, der består af tre valgfrie kugler is, karamelsovs og flødeskum. Den var dyr, men smagte heldigvis også rigtig godt.

2014 AUS 100414 Sydney (22)

Vi tog den lidt længere tur hjem gennem den botaniske have, der ikke er lige så spændende som den i Cairns, men bestemt en slentretur værd og lige så velholdt. Det bliver selvfølgelig kun bedre af at man tager turen i tørvejr, i modsætning til os.

Det lidt gråkedelige vejr fortsatte også efter vi var kommet hjem, men vi følte nu ikke at vi var gået glip af noget. Vi havde set det vi gerne ville, og dagen før var vejret rigtig fint. Vi tog os derfor en meget afslappet eftermiddag, og da vi begyndte at blive sultne tog vi i Coles for at købe hurtig aftensmad. Det blev til nogle frosne små kødtærter (en meget australsk spise), der blev varmet i ovnen, og jeg tror at det var første gang overhovedet at lejlighedens ovn blev tændt. Som tilbehør købte vi en færdigblandet salat. Gourmetmad kan man nok ikke kalde det, men det smagte sådan set ganske udmærket, og nem mad indtaget på den anden side af jorden er jo ikke at kimse af.

Maden på Rømø

Dansk

Ingen ferie på Rømø uden mad og drikke, så det skal jo også lige nævnes. Den første aften stod på lam. Vi fik hakkebøffer lavet af lammekød samt lammepølser, serveret med ovnkartofler, dressing, en blandet salat og minimajs omviklet med bacon. Det hele var ganske udmærket, og jeg kunne godt smage lam i kødet, hvilket jeg synes er en væsentlig pointe når man spenderer lidt ekstra penge på lammekød i stedet for fx oksekød.

Desserten bestod af en meget lækker citron-og-mandelkage. Den var vist af fransk oprindelse – i det mindste købt på et fødevaremarked. Hertil blev der serveret en rigtig lækker pistacieis fra Carte D’or. Nedenstående billede heraf er muligvis misvisende, da der ser ud til at være en stor bunke is på min tallerken – i virkeligheden er det kagestykket som er meget, meget lille …

Den næste aften startede vi med en lille forret, hvor vi fik nogle små tørrede bruschetta med hvad jeg mener var andepaté med appelsinsmag. Jeg kunne dog ikke rigtig smage appelsinen. Derefter var der grillpølser enmasse serveret med salat, pomfritter og en pastaret med majs.

Efter aftensmaden følte jeg et behov for churros (eller “cheerios” som Ledsageren kalder dem). Til en sommerferie hører naturligvis også indtagelse af vaffelis, så jeg havde kigget på nettet for at se hvilke isbutikker, der lå i nærheden. Jeg havde så fundet “Pandekagehuset“, som Ledsageren og jeg besøgte efter aftensmaden. På deres menukort, både på internettet samt ved selve butikken, stod der at de solgte churros med alskens tilbehør, så det glædede jeg mig til! Men så fik vi at vide at de havde solgt maskinen, fordi det var for besværligt at lave. “Burde I så ikke opdatere jeres menukort?” spurgte Ledsageren. “Joh, men så skulle de jo ændre dem alle sammen …” JA IKKE SANDT? Nu havde jeg glædet mig til churros, så jeg havde ikke lyst til at erstatte det med is, og Ledsageren havde ikke lyst til at spise is alene, så vi gik igen med uforrettet sag.

Det var nu også så-som-så med kvaliteten af isen det sted. Udvalget var meget lille, men det er så hvad det er. Der var et par foran os, der købte vaffelis, og herfra kunne jeg jo se proceduren. 1 kugle svarer til 1 kugle med skeen, så det er meget lidt man får. Guffet er det der lyserøde langtidsholdbare noget – altså, ikke rigtig guf. Han havde en skål stående oven på fryseboksen med isene, og den var næsten tom da vi kom. Vi kom også meget sent på aftenen, det skal medgives. Kvinden foran os ville gerne have guf i bunden af isen. Det fik hun så også. Men derefter havde ekspedienten ikke tænkt sig at komme guf på toppen også – det fik hun først da hun bad om det (hun fik det da). Den klat der kom oven på var dog bare det: en klat. Der blev ikke gjort forsøg på at smøre guffet udover isen, så det så nogenlunde præsentabelt ud. Allerede dér så det hele meget skuffende ud, så det var næsten en lettelse bare at gå igen. Jeg stiller også spørgsmålstegn ved om de så overhovedet laver pandekager – for det er da også besværligt at lave? Måske har de solgt alle deres pander og glemt at opdatere deres menukort for det også? Så slår man et slag for de kunder, der kommer hele vejen og må nøjes med det de har, fordi alt det interessante er væk. Det er de færreste der bare går igen, især dem der har børn med, som man jo har lovet en is. Men jeg synes nu personligt ikke at man skal finde sig i alt.

Næste dags aftensmad stod i burgerens tegn, rettere sagt pulled pork burger. Det blev serveret som byg-selv-burger med diverse former for grøntsager, men okay, lad os nu komme videre til isen. For i dag skulle vi have is! Og ikke som i går, hvor det hele bare var en slem skuffelse. Så vi kørte til Fru Dax i Lakolk, for de har åbent til meget sent i sommerferieperioden. Der ligger et par ishuse samme sted, men Fru Dax har – udover de almindelige gammeldags vafler – også en bod med BEN & JERRY IS, og når det nu skulle være, så skulle det være. Jeg var dog lidt tilbageholdende i starten, for Ben & Jerry is er så dyrt at det er fjollet, og alle steder hvor jeg har fået B&J is i Danmark har 1 kugle været lig med 1 meget lille kugle, så jeg er egentlig gået væk fra det igen, også fordi der i én kugle sjældent kommer særlig meget af “fyldet” med, hvilket er det der gør isen til noget særligt. Men Fru Dax er anderledes. Her er 1 kugle lig med 3 eller 4. Der er tale om en ENORM is. Det værste var at der selvfølgelig også var rigtig mange varianter at vælge imellem, og selvom jeg volumemæssigt godt kunne have nøjes med 1 kugle, så ville jeg på den måde også kun smage 1 variant, så jeg så mig nødsaget til at smage 2, hvilket producerede en is der var tæt på at slå mig bagover i beundring.

Ledsageren og jeg valgte at få vores is i vaffel (som Fru Dax laver selv), men det var også muligt at få i bæger. Hvis man vil have mest for pengene vil jeg dog klart anbefale at købe i vaffel, da der kom lidt mindre is i bægeret (det blev dog fyldt til randen). Det var også muligt at få guf på, hvilket jeg dog fravalgte. Desværre kom de ikke noget guf i bunden, hvilket ville have gjort meget. Det eneste negative ved Fru Dax er vaflerne. De er meget, meget tynde – så tynde at de bliver opløst af isen, hvilket ikke gav en god smag. Vafler skal være knasende og sprøde. Derudover var de ikke foldet så pænt i spidsen, så der løb hurtigt is ud. Her ville det hjælpe hvis isvaflen var isoleret med guf.

En Ben & Jerry isvaffel koster en lille smule mere end den gammeldags (en 3-kuglers B&J is kostede 41 kr.), men hvis man kan lide Ben & Jerry is er Fru Dax en fantastisk måde at få stillet sin lyst på, og jeg er sikker på at de er lige så rundhåndede med de gammeldags vafler, som de også sælger, hvis man hellere vil det. Så hold jer væk fra snydere som Pandekagehuset og tag til Lakolk i stedet.

På toppen af Bakken

Dansk

2013 Tur på Bakken 170713 (10)

Vores tur til København bød også på en tur til Bakken. Ledsageren og jeg er ikke rigtig forlystelsestyper, så det var ikke så meget derfor at vi tog derud, men jeg havde dog læst på deres hjemmeside, at her i sommerperioden er der rabatter på de fleste af forlystelserne om onsdagen i tidsrummet 12-18 (de åbner kl. 12), så jeg tænkte at dér kunne vi jo lige så godt tage derud, hvis det nu var at vi fik lyst til at prøve noget alligevel – desværre havde resten af København også læst på deres hjemmeside, så der var PAKKET. Vi gad ikke rigtig stå i kø, og der var egentlig heller ikke rigtig noget, som vi havde den store lyst til at prøve, så vi forlystede os bare med en god gåtur i området. Det er også et fint område til det.

Vi startede dog dagen med frokost hos “To Søstre“, hvor man for 89 kr. kan spise sig mæt i deres frokostbuffet, som lover byg-selv-burgere, pizza og flæskestegssandwich. Derudover var der også lasagne, stegt flæsk med persillesovs og kartofler, barbecueben og kødboller. I salatbaren var der agurk, tomat og salat, tzatziki, kartoffelsalat, pastasalat, syltede agurker, rødkål og måske en eller to andre ting, som jeg har glemt, og derudover var der også majskolber, pomfritter og flødekartofler. Der var forskellige dressinger til at komme i burgeren, såsom mayonaisse, remoulade og ketchup, men det hele var sat i store skåle med skeer i, som MEGET hurtigt blev MEGET klistrede og ulækre at røre ved, men ingen af disse dressinger var markeret med skilte, så det var svært at skille det ene fra det andet i det halvmørke rum.

Flødekartoflerne var gode, kartoffelsalaten knapt så meget. Pizzaen, hvoraf der var to slags, var meget tilostet og kedelige i smagen, og de var meget længe om at fylde op, når de løb tør, men de smagte da ikke som sådan dårligt. Barbecuebenene var OK – bortset fra at der lå små stykker ben nede i, som ikke var behagelige at tygge på, så det vil jeg egentlig anbefale at styre udenom.

Jeg måtte jo også lige smage den stegte flæsk, og jeg må indrømme at den var heller ikke værd at komme efter. Der var rigtig meget fedt på, og normalt giver dette i det mindste en god smag, men flæsket smagte sådan set udelukkende af fedt. Det samme gjorde sig gældende for meget af flæskestegen. Her bestod det meste af det også af fedt, og fordi at de steger kødet på grillen, så er det meget svært at få sværen sprød. Det lykkedes mig dog at finde et stykke med sprød svær, men langt størstedelen var bløde, og hvis sværen er blød ved første servering, så er det ikke en flæskestegssandwich, i hvert fald ikke hvis det er noget der sælges i en restaurant.

Pastasalaten var god, primært fordi pastaen ikke var udkogt, som den typisk er sådanne steder. Burgeren var sådan set udmærket, selvom bøfferne var lige lidt for små. De skulle jo gerne have samme størrelse som de burgerboller de serverer til. Der var dog ikke tale om nogen spændende burger. Der var kun lige det mest påkrævede indhold, og hverken ost eller bacon. Baconen kan jeg forstå, men det burde da ikke være så vanskeligt at sætte en stak skivet ost på bordet.

Lasagnen var kedelig, men kødbollerne var OK. Majskolberne var dårlige – de smagte underligt og gav en mærkelig konsistens i munden. Generelt var det meste kun lige noget, der skrabede sig igennem – det var bestemt ikke en gourmetoplevelse og ikke noget særligt at skrive hjem om. Derudover kan logistikken også nævnes, da den også haltede lidt. I midten var grillen, hvor man kunne hente sine bøffer, sin flæskesteg, sine majskolber og sine burgerboller, og til venstre for den var salatbaren og diverse dressinge. Logistisk set burde burgerbollerne stå i en kurv nede ved salatbaren, således at man kan slutte med bøffen, eller i det mindste gøre tallerkenerne store nok til at der er plads til en burger, som ikke er klappet sammen, samt de pomfritter som man typisk tager ved siden af.

Der var alenlang kø, da vi var der, og der var fyldt med larmende gæster og skrigende børn, så det er ikke et sted man tager hen for at hygge sig, med mindre man synes det er hyggeligt at kunne slippe sine børn løs uden at skulle sige noget til dem, når de skaber sig. Der var dog noget for de fleste på buffeten, og prisen lå på under 100 kr. pr. person, så det er vel udmærket. Min forudindtagede holdning er at man ikke kan få god mad på Bakken – og hvis man kan skal man betale en formue for den – så vi gik efter noget af det billigste, der samtidig lød spiseligt. Stort set ALLE steder på Bakken serverer buffet, og det er langt de fleste steder nøjagtig det samme de serverer, og så er der jo ingen grund til at betale 109 kr. for noget som man kan få for 89.

Jeg havde nu også lidt ondt af kokken, for han stod der ene mand i en meget travl butik og skulle løbende sørge for bøffer, pizza, majskolber, burgerboller, flæskesteg, og sikkert meget andet også, så det kan ikke være nemt at være ham.

Efter frokosten gik vi lidt rundt omkring forlystelserne, men blev hurtigt trætte af larmen og menneskemængden, så vi gik os i stedet en god tur i området. Her lykkedes det os at spotte et par dådyr (eller var det rådyr?). Et af dem gik over vejen lige foran os.

2013 Tur på Bakken 170713 (17)

2013 Tur på Bakken 170713 (12)

Efter gåturen blev vi jo nødt til at slutte af med en is, og det blev ved “Ami Isbar“. Det er ikke særlig mange gange at jeg har været på Bakken, så det er begrænset hvilke minder jeg har om stedet. Dog fik jeg for en del år tilbage en rigtig lækker hvid chokolade milkshake hos Ami Isbar, så derfor var det også her, at vi endte med at købe vores is. Nu til dags reklamerer Ami Isbar med hvor lidt fedt, der er i deres is, hvilket jo er en god undskyld for at spare på den dyre fløde, som giver isen sin gode smag, og i stedet pumpe den fuld af sukker, hvis de får lyst til det. Fedtfattig betyder oftest rig i sukker.

Det primært positive der er at sige om isbaren er deres store udvalg af isvarianter, og det faktum at de laver dem selv. Smagsmæssigt synes jeg dog ikke, at der var noget særligt at snakke om. Jeg valgte daim, hindbær og snickers. Nu er jeg ret glad for daimis, og jeg laver den også gerne selv derhjemme. Daimchokolade har den rigtige gode kvalitet, at hvis du hakker en daimbar og kommer det i isblandingen, så trækker smagen ud i resten af isen. Derfor får du ikke bare klumper af daim, du får rent faktisk en hel is der smager af daim OG daimklumper. Sådan laver de den ikke ved Ami Isbar. Da tager de en hvid smagløs ismasse og hælder daimkugler i, som i sig selv kun smager OK, fordi de er mere chokolade end karamelknas, og så ender de med et ret kedeligt resultat. Hindbærisen var ikke bedre, da den smagte meget kunstigt og mere som hindbærlimonade end hindbær. Det kunne også ses ved at den var helt lyserød. Snickers-isen var klart den bedste, og det var et plus med de hele peanuts, der var i. Generelt var der for lidt fyld i isen, især når den ikke i sig selv smager af mere end den gør. Ledsageren prøvede blandt andet deres rom-rosin-is, og selvom han fortalte at der var masser af god romsmag i rosinen, så var der altiså kun én rosin i hans is.

På toppen af isen kom der en pinlig klat flødeskum og en smule syltetøj. Ingen guf i bunden betød naturligvis at isen drypper ud af den forkerte ende, og desuden synes jeg at guf er meget bedre i varmen, da fløde har det med hurtigt at blive harsk og vammel i varmen (og dette siger jeg selvom jeg sådan set personligt foretrækker flødeskum til min is). Til gengæld var der så lidt flødeskum på at det nok ikke gjorde noget.

Jeg blev nok lidt skuffet over resultatet. Især da der bestemt ikke er tale om nogen billig is, og én kugle er lig med én kugle, og jeg havde gode minder om deres milkshakes fra dengang. Der stod godt nok stadigvæk at de sælger milkshake, men jeg kunne ikke finde nogen priser herpå, og hvis de ikke vil fortælle mig hvad noget koster, så køber jeg det bestemt ikke. Næste gang finder vi et andet sted.

2013 Tur på Bakken 170713 (18)

Efter isen tog vi hjemad igen, og da vi nu havde fået en stor frokost, havde vi besluttet at få noget lidt nemt og enkelt til aftensmad, hvilket bestod af jordbærkoldskål. Min mor lærte mig i sin tid at lave den på 1 liter kærnemælk og en ½ liter piskefløde (og det smager lækkert, vil jeg gerne tilføje), men i disse sundhedstider har jeg fundet en lidt bedre hverdagsudgave, som består i at skifte piskefløden ud med 1 liter vanille yoghurt. Det smager stadig lige godt. Dertil skal der bruges cirka 1 kg frosne jordbær, og sukker efter smag. Det smager nu altså godt. Jeg skal altid have jordbærkoldskål nogle gange i løbet af sommeren, og før jeg mødte Ledsageren fik jeg det typisk tre dage i træk, når jeg endelig fik det. Jeg laver jo altid en hel portion, og jeg kan ikke spise 1½-2 liter på én gang, selvom jeg forsøger, så der blev til flere dage. Det gjorde mig nu ikke noget.

2013 Tur på Bakken 170713 (19)

2013 Tur på Bakken 170713 (20)

Om aftenen tog Ledsageren lidt billeder af udsigten fra lejligheden.

2013 Tur på Bakken 170713 (21)

Sommerens bedste

Dansk

I går var det rigtig sommer. Ledsageren gik jo fra til sommerferie i fredags, men det var først i går at jeg rigtig kunne mærke sommerstemningen. Det var meget varmt, og vi fik hevet min hængekøje ud fra skuret, som jeg brugte lidt tid i efter frokost, mens Ledsageren sad i ly af parasollen og drak læskende drikke og surfede på mobilen, og kattene løb rundt og legede i haven. Så var det altså bare rigtig sommer!

Om eftermiddagen havde vi besluttet os for at køre ud et sted og få os en is, og jeg tænkte at det var på høje tid at vi fik afprøvet et nyt ishus, så vi kørte til Skovgrillen i Middelfart. Jeg havde læst mange positive ting om dem, og at de skulle sælge Middelfarts største is. Jeg vil så sige at vi blev ret skuffede! For det første var det ikke et hyggeligt sted at være over hovedet. Der lå tre ishuse lige på stribe, og da vi nåede derhen sidst på eftermiddagen, var alle tre steder PROPPET. Jeg tror ikke du vil tro på hvor mange mennesker der faktisk var. Det var overfyldt og som sagt ikke et hyggeligt sted at være. Vi stillede os op i den alenlange kø og håbede at isen i det mindste var bedre.

Det var den ikke. Det eneste positive var det store udvalg de havde, men derudover var der intet særligt over Skovgrillen. De kom ikke guf i bunden som isolering, og en stor is var det ikke, da der kun var cirka 1½ kugle til den ene kugle man betalte for. Der kom et minimumslag guf på toppen og et meget skrabet lag syltetøj. Og så kostede 3 kugler 38 kroner, hvilket jeg heller ikke synes er billigt. Man kunne købe enten softice eller gammeldags isvaffel, og så tilkøbe en flødebolle hvis man havde lyst til det, og så var der en “special vaffel”, skønt skiltet ikke fortalte hvad den indeholdt udover at den kostede 78 kr. Jeg synes det var mærkeligt at der ikke var andre “specialvafler” til en mere overkommelig pris, hvor man fx kunne kombinere en kugle is med softice eller noget i den stil. De kunne da have en “Skovgriller”.

Så det var egentlig en slem skuffelse. Jeg ved ikke om det er det eneste ishuskvarter der er i Middelfart, men enten sælger Middelfart generelt kedelige isvafler, eller også så kommer folk der bare fordi der plejer man jo at samles. Det ligger i det mindste i nærheden af den gamle Lillebæltsbro og Hindsgavl Slot, så der er jo kombinationsmuligheder, men Ledsageren og jeg følte nu ingen trang til at blive hængende længere end nødvendigt. Dér kommer vi nok ikke igen.

2013 Skovgrillen Middelfart 070713 (1)

Til gengæld fik vi en super aftensmad, da vi fik hevet grillen frem. Ledsageren stegte en nakkefilet og dertil fik vi hvidløgsflute, en hjemmelavet skyr-og-sennepsdressing samt en salat lavet af iceberg salat, cherrytomater, friskbælgede ærter, peberfrugt, agurk og mozzarella. Og så nød vi egentlig bare at sidde udenfor på en varm sommeraften og nyde vejret og maden.

Det var en fantastisk dag.

Tirsdagstilbud

Dansk

Tirsdag havde vi afslapningsdag og dagens eneste udflugt gik til Fields. Her kom vi forbi butikken Kjærstrup, som tilfældigvis havde opstartet tirsdagstilbud på en lille softice til 10 kr. – så det måtte vi jo prøve. Topping kostede 5 kr. stykket, og det gad vi ikke betale, så vi nøjedes med softicen, hvilket også var dejligt kølende. De er også begyndt på et rabatkort med stempler, hvor man for hver købt softice får et stempel, som efter 8 eller 9 køb udløser en gratis tirsdagssoftice. Idéen kan såmænd være udmærket, men ekspedienten glemte at give os stempler, og jeg kom først i tanke om det da vi var i Bilka og var på vej hjem, så dét fik vi ikke så meget ud af.

Aftensmaden stod på sushi! Den var udmærket og frisklavet, men var ikke rullet særlig professionelt, så mange af stykkerne faldt fra hinanden, når vi forsøgte at spise dem. Det var lige før vi skulle have brugt en gaffel!

Efter aftensmaden gik vi en tur, hvor vi kom forbi Ismageriet, hvor de laver deres egen is og med mange spændende varianter. De er forholdsvist dyre, men det er god og spændende is, og det er jo altid et plus. Hvis det er en stor gammeldaws isvaffel dækket med guf og syltetøj jeg har lyst til, så er det ikke her jeg tager hen. Til gengæld fik vi smagt is med kirsebær, nougat med honning, hvid chokolade og oreo kiks.