Arkiver

Katte og kastanjer

Dansk

Der ligger en lille legeplads tæt på os, hvor der også er en del kastanjetræer, så dem har Lilleskatten også leget en del med. Kastanjer svinder rigtig meget, når de tørrer ind, fandt vi ud af. Vi faldt så i snak om, hvordan og hvorledes det er med spiselige kastanjer, og da vi så på et tidspunkt vandrede forbi en frugt- & grønthandler, hvor de solgte spisekastanjer, så kunne vi ikke lade være med at købe en lille portion bare for at se hvad det er for noget.

Jeg har lært: Kastanjer smager sødt og nøddeagtigt, men jeg nåede aldrig til at stege dem i smør, som det sig vist hør og bør. Kastanjerne skal ridses i den buede ende og lægges fladt i et ovnfast fad og bages i ovnen. Jeg kom til at ridse mine kastanjer for dybt, så der kom for meget varme ind til selve kastanjen, så den blev lidt hård (de fik også lidt for længe i ovnen, fordi lige pludselig gik røgalarmen i gang). Kastanjerne må gerne køle lidt ned, når de er kommet ud af ovnen, men lad dem ikke stå for længe, for så bliver skallerne hårde og meget umedgørlige. Lune er de nemme nok at pille. Der er både en ydre, hård skal og en indre lidt pelset skal, som begge skal væk.

Vi kunne godt finde på at bage kastanjer igen en anden gang, næste gang skal jeg bare have en rigtig opskrift parat, ellers er det lidt svært at få dem brugt. Jeg havde flere idéer, men jeg blev ved med at glemme dem. Min hukommelse er på størrelse med en kastanje nogle gange.

Kattene syntes til gengæld at kastanjerne var mere spændende, da de kunne trille rundt med dem på gulvet, så de var ikke fan af de spiselige.

Derudover har vi også fået en ny vandhane til badeværelset, og Monty har fået et nyt badeværelse:

Stakkels Oliver har det dog ikke så godt. Han har fået en auto-immun sygdom af en eller anden art, der gør at han kaster meget op. Der er heldigvis så meget styr på den nu, at han i det mindste stadig har en god vægt. Før han kom i behandling var han blevet meget tynd, fordi han kastede sin mad op hele tiden, men det er stadig frem og tilbage til dyrelægeklinikken mindst én gang om måneden. Vi arbejder stadig med dyrlægen om at finde den rette dosis og behandling til ham, så vi håber at Oliver snart kan slappe lidt af igen (hvilket nok ikke sker hvis han skal til at have daglige piller, men sådan er det jo nogle gange, vi andre gider jo heller ikke være på medicin, hvis vi kan slippe for det).

Reklamer

Et tapasbord

Dansk

For noget tid siden var vi til fødselsdag hos mine forældre, hvor første anretning var en større omgang tapas, efterfulgt af hasselbach-kartofler, diverse salater og noget protein, som jeg ikke lige kan huske hvad var. Desserten var også en art tapas med forskellige småkager og lækkerier, som de havde hjembragt fra deres seneste rejser, blandt andet jordbærsmåkager fra Karls Erlebnis Dorf i Tyskland og nogle rigtig gode marcipanbrød.

Pels, mad og fisk

Dansk

Jeg arbejder stadig på at nå til bunds i min mappe af billeder, og det nærmer sig da, men hver gang jeg er liiiige ved at være ved dato, så tager jeg nogle nye billeder, så det er ikke nemt. Det er jo også svært, når man har en lille størrelse tumlende rundt derhjemme, som altid tager sig lige så godt ud på fotografier som i virkeligheden.

Her er nogle af de sidste ikke-Curie-relaterede billeder, som jeg har liggende. Øverst fik jeg fotograferet en dobbelt regnbue – jeg ved ikke hvor sjældne dobbelte regnbuer er, men her er i hvert fald én.

Der er en fremmed kat, som er begyndt at gøre sig det mageligt i vores have. Han lægger sig til rette udenfor og driller især Oliver, der slet ikke kan tage det.

Oliver holder skarpt øje med hvornår den anden kat dukker op, og skaber sig gevaldigt når den gør.

Monty gemmer sig under paraplyen, for det er jo begyndt at blive regnvejr igen.

Vi spiste til Sankt Hans hos mine bedsteforældre, hvor vi som altid fik den gode marengs-dessert. Den kan man ikke få for tit.

Vi var en sidste tur i zoologisk have inden vores årskort udløber igen. Jeg har efterhånden fået fotograferet alle dyrene derinde mange gange, så det blev kun til zebramanguster, ænder og fisk denne gang.

Vi har spist flere gange hos mine forældre siden sidste madindlæg, men når billedmappen begynder at virke uoverskuelig, så skærer jeg ned på hvor mange nye billeder jeg tager, ellers bliver jeg aldrig færdig. De ovenstående billeder er kun tre måneder gamle, så jeg nåede det næsten inden sæsonen skiftede.

The Diner i Vejle

Dansk

I løbet af sommerferien besøgte vi “The Diner”, som er en amerikansk inspireret restaurant, der blandt andet ligger i Vejle. Det endte med morgenmad, selvom vi havde haft øjne på deres burgere, men morgenmad passede bedre i forhold til babyens sove- og spisetider.

Vi var fire voksne og en baby afsted, og de fleste valgte at prøve stedets “All-American brunch”, hvor man for 100 kr fik lidt med af det hele. Der var nok til at blive mæt af, med alt fra pandekager til French toast (arme riddere), røræg, bacon og pølser samt yoghurt, nogle lidt for mørke kartoffelrösti og toastbrød.

Med “toastbrød” menes der virkelig det kedeligste, billigste brød, man på nogen måde kan finde, og det var også dét, som de brugte til at lave deres arme riddere med, så sidstnævnte var virkelig ikke værd at komme efter. Bestil aldrig deres French toast hvis du kan undgå det! Der var ikke engang smag i – det var bare stegt i lidt smør – undskyld, det var nok margarine, det er billigere – og så med lidt flormelis strøet på toppen. Det var virkelig det kedeligste, jeg nogensinde har fået serveret på restaurant.

Måske bortset fra babyens bolle med ost, som ikke var en bolle, men sådan et slags billigt kuvertbrød, som man normalt køber en pose med 20 i for 5 kr. Og selvom det ser sådan ud på billedet, så var der ikke to skiver ost på – der var bare en lille, tynd eksta skive, så brødet så dækket ud. Den lille frøken er ellers helt vild med ost, men denne her gang var der ikke meget til at vække hendes interesse. Hun gjorde et ihærdigt forsøg, men endte i sidste ende med at spise sig mæt i min ret i stedet.

Vi var nemlig til gengæld begge godt tilfredse med den omelet, som jeg havde bestilt. For cirka 80 kr kunne man selv vælge to slags fyld til sin omelet (jeg valgte steak og ost), og man fik en god, stor omelet, som jeg nemt kunne blive mæt af, samt en smule kedeligt toastbrød til at skylle det ned med. Den var overraskende god, så den kunne jeg godt finde på at købe en anden gang.

Ledsageren og jeg måtte også lige prøve deres milkshakes, også selvom det var midt i morgenmadstiden, for det hører sig jo til, når man er på amerikansk diner. Det var vist 2 milkshakes for 80 kr. De smagte udmærket. Jeg kan generelt rigtig godt lide milkshakes, de er bare altid så frygtelig dyre, og de er hurtigt væk igen. 40 kr per milkshake (de kostede lidt mere stykket, hvis man kunne skulle have én) er cirka hvad de tager for dem alle andre steder også.

Hvis man tager på The Diner, så skal man overveje nøje, inden man bestiller. “Hvis man laver denne her ret på den billigste måde, er den så stadig værd at sætte tænderne i?” Hvis svaret er “Nej”, så bestil noget andet. Fik jeg nævnt at man skal lade deres arme riddere blive i køkkenet? Jeg vil nødig have at der hersker tvivl om hvor skuffende de var.

Deres brunchtallerken var dog fin (udmærkede pandekager), deres milkshakes var ok og omeletten var god, så jeg kommer gerne igen, og så mangler vi jo stadig at få prøvet deres burgere.

Fire kager og en frøkens fødselsdag

Dansk

Så er jeg endelig nået til billederne af den lille frøkens fødselsdag. Hun fik lov til at smage lagkage for første gang, selvom hun nu stadig var mest begejstret for de brombær, som kagen var pyntet med.

Jeg havde bagt tre kager, da min familie kom forbi, men jeg var nu ikke helt tilfreds med dem. Der var en nutellacheesecake med hindbær, som smagte rigtig godt (kan man forvente andet af nutella?), men den smeltede, inden vi nåede at spise den, så køn endte den med ikke at være. Der var en citronkage, som var OK men egentlig ikke smagte af så meget, selvom jeg havde overhældt den med en masse citronsirup (til gengæld så den flot og skinnende ud), og jeg syntes, at lagkagen også var lidt til den bløde side, så jeg frygtede hele tiden at den ville smatte sammen. Den blev dog stående, i hvert fald indtil vi havde fået skåret det første stykke.

Ledsageren fik også en kage med på arbejde tidligere på ugen, der bestod af en chokoladekage med hakkede hasselnødder bagt i en særlig bageform, der havde form som en pakke. Sløjfen på pakken var lavet med appelsin-mazarinmasse, som var blevet frosset natten over, for at sikre at det hele ikke bare flød sammen, når jeg hældte chokolademassen i. Det gik egentlig OK med at få kagen ud af formen, i hvert fald efter at Ledsageren havde sendt os andre ud af køkkenet, så han kunne hamre formen i bordet i fred. Det var vist første gang, at jeg eksperimentede med at bage i sådan en smart form, og da det gik bedre end forventet, har jeg ikke noget imod at forsøge igen en anden gang. Jeg har andre smarte bageforme i skabet, som jeg endnu ikke har fået brugt.

Men tilbage til frøkenens fødselsdag. Bordet var pyntet med det fødselsdags-“tog”, som mine forældre havde givet hende, da hun blev født, og drikkeglassene var ombundet med røde og sorte sliksnørrebånd, hvilket jeg synes fungerede fint. Lysene var sorte, så det hele ikke blev rødt i rødt, og servietterne var selvfølgelig også sorte og røde med billeder af bær, da vi kørte med bær- og frugttema, fordi det er en af frøkenens favoritter.

Før kagerne var der frokost, hvor vi havde investeret i en pålægsmand og en pålægsdame fra Bilka. De er lidt til den dyre side, men de smagte godt, holdt sig fine i flere dage efter (bunden er en blød brøddej, ikke rugbrød, men brødet holdt sig blødt og friskt både mandag og tirsdag, hvor Ledsageren fik det til frokost på arbejdet), og så er det naturligvis et plus, at vi ikke behøvede at stå med det selv.

Der var naturligvis også gaver til den lille frøken, blandt andet et stort legekøkken fra mine forældre, sommertøj, en pose med 100 bolde, som hun blev vældig begejstret for, lidt legetøj til haven (hun er meget glad for spanden, som hun kan lægge boldene ned i), samt penge til det første sæt sko, som vi tænker nok snart bliver relevant.

Kagerne til trods, så endte det med at blive en vellykket dag, og den lille frøken havde også en god dag, hvilket er det vigtigste.

4. år – grøntsagsbryllup

Dansk

Ifølge min selvkonstruerede liste over bryllupsdage så er 4. bryllupsdag grøntsagsbryllup, for nogle gange skal man også have en udfordring! Egentlig har jeg længe været i besiddelse af en spændende kogebog, der hedder “Red velvet & chocolate heartache” af Harry Eastwood, og fejring af vores grøntsagsbryllupsdag var mest af alt en undskyldning for endelig at få testet endnu en opskrift fra bogen. Jeg kunne jo altid være sprunget over, hvor gærdet var lavest, og blot bagt en squash- eller gulerodskage, men jeg kan godt lide at prøve noget nyt.

Den valgte opskrift hedder i bogen “Forbidden chocolate brownies“, men det er nu lidt misvisende for en brownie er der ikke tale om. Til gengæld er det en rigtig god chokoladekage, som jeg gerne laver igen. Den er også glutenfri, hvis man nu tænker i de baner. Jeg kom lidt mindre sukker i end angivet, og så valgte jeg at strø en pose maltesers ud på toppen, fordi jeg syntes at der manglede lidt knas. Opskriften kom hakkede hasselnødder på toppen, og det kan man jo også gøre, hvis man har lyst til det.

Man kan efterhånden få de fleste grøntsager på frost, også rødbeder i tern, hvilket var hvad jeg havde brug for denne gang, så det skar jo en del af besværet ved fremstillingen af kagen bort. Derudover var den overraskende nem at gå til, hvilket jo heller ikke er af vejen.

Vi serverede flødeskum til, fordi flødeskum er altid godt, og så er kagen så tung og mørk, at den godt lige kan bruge noget at stå imod med. Derudover var jeg vældig tilfreds og – må jeg indrømme – lettere overrasket over, hvor god den var.

Rødmende chokoladekage

  • 100 g hasselnødder (kan erstattes af enhver form for nødde- eller mandelmel)
  • 400 g rødbeder (meget gerne fra frost)
  • 150 g mørk chokolade, gerne 70 %
  • 3 æg
  • 180 g sukker
  • 1 knivspids salt
  • 2 spsk rismel (kan eventuelt erstattes med almindeligt hvedemel)
  • 70 g ren kakaopulver
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillepulver (kan udelades)

Til pynt
Evt. 1 poser maltesers, hakkede hasselnødder, røde bær eller andet efter smag

Hvis du har tid og lyst, start da med at riste hasselnødderne i ovnen ved 180 grader, indtil skindet kan nulres af. Dette kan dog springes over. Blend de let afkølede hasselnødder til fint mel.

Varm ovnen op til 160 grader varmluft. Find en bageform der er cirka 27 x 20 cm og fór den med bagepapir. Pensl bagepapiret med en smule olie.

Skræl rødbederne og skær dem i tern. Kog dem møre i en gryde med vand.

Hak imens chokoladen. Jo finere den hakkes, jo hurtigere smelter den.

Når rødbeden er kogt mør, hældes vandet fra og rødbederne blendes meget fint. Tilsæt den hakkede chokolade og rør rundt. Lad chokoladen smelte og rør engang imellem for at fordele varmen.

Kom æg, sukker og salt i en stor skål og pisk det luftigt.

Tilsæt de fintblendede hasselnødder, rismel, kakaopulver, bagepulver samt vanillepulver og pisk det til en ensartet masse.

Rør i rødbedemiksturen og sikr dig, at alt chokoladen er smeltet, og at der ikke er nogen store rødbedestykker tilbage. Blandingen kan eventuelt varmes en lille smule op eller blendes igen, hvis nødvendigt.

Hæld rødbede- og chokoladeblandingen ned til resten af ingredienserne og vend det sammen med en dejskraber.

Hæld så dejen i bageformen og spred den jævnt ud. Fordel det ønskede knas på toppen og bag herefter kagen i ovnen i cirka 35 minutter.

Når kagen er færdigbagt, skal den køle helt af i formen, inden den skæres og spises, da den ellers har tendens til at smuldre. Den holder sig fint, også til dagen efter, og den smager slet ikke af rødbede, til trods for den skepsis, som jeg angreb opskriften med!

Påskefrokostfødselsdag 2017

Dansk

Når der er to i familien, som har fødselsdag i umiddelbar forlængelse af hinanden midt i april måned, så ender vi tit ud i at blive inviteret til familiepåskefrokost med fødselsdagstema, og i år var ingen undtagelse. Festen foregik hos mine forældre, hvor der blandt andet blev serveret hvide og grønne asparges, blinis med citronkaviar og æg med rejer, og der var et sødt foccaciabrød med abrikoser, friturestegte grøntsagschips (varianten med grønkål var dog nok ikke min favorit), og til dessert var der blandt andet chokoladefontæne, hvor chokoladen IKKE sprøjtede rundt til alle sider, hvilket jo altid er et plus (gæsterne kastede sig ellers til alle sider eller forskansede sig bag deres servietter, da maskinen blev sat i gang, i forventning om endnu en katastrofe, der til børnenes fortrydelse udeblev).

Min mor havde selvfølgelig også konstrueret en lagkage, der ved første øjekast ikke så ud af så meget, men når man først satte tænderne i et stykke, så var den meget lækker. Der var lemoncurd samt en fantastisk creme udelukkende baseret på hvid chokolade og flødeskum, og det eneste man gjorde var at lune fløden, hælde den over chokoladen og få den til at smelte, herefter sætte den flydende creme i køleskabet til næste dag og piske den op. Den var så god, at jeg brugte den i en af frøkenens fødselsdagskager (hun fik selvfølgelig tre, fordi hun er noget særligt, men mere om det en anden gang).

På Skovbakken

Dansk

Tilbage i påskeferien kombinerede vi en tur i Odense Zoo med en omgang kaffe og kage på Restaurant Skovbakken, der ligger lige ved siden af. De lovede et “stort kaffe-kagebord” for 125 kr per person. Muligvis deres første tanke var en slags buffet, men det var der åbenbart ikke interesse nok til. Ud fra nogle kommentarer fra et hold andre gæster (muligvis der kun var os og dem til kage den dag!) havde de kørt med samme tilbud sidste år, hvor det vist nok var resulteret i en kagebuffet. Men jeg vil hurtigt gøre opmærksom på, at det bestemt ikke gjorde noget, at kagerne blev serveret ved bordet. Det kan nogle gange være lige så godt, andre gange endnu bedre, og så selvfølgelig også ringere, men sidstnævnte var ikke gældende her.

Prismæssigt følte vi, at vi fik noget for pengene. Restauranten var flot og pæn og ren, og alle kagerne blev smukt præsenteret. Vi var dog glade ved at vi kom for kagerne, for 125 kr vil jeg gerne give for det, men jeg betaler ikke fx 158 kr for et stjerneskud uden drikkevarer, som man ellers kunne vælge på deres frokostkort. Deres normale priser ligger bestemt i den dyre ende, så gå efter menuerne – her får man mere for pengene.

En lidt kikset ting ved deres hjemmeside er, at der ikke er et rigtigt bookingsystem – i stedet bestiller man bord via en almindelig kontaktform, så man får ingen konfirmation på, at bestillingen rent faktisk er modtaget eller en kvittering i sin inbox. Jeg synes de burde flotte sig lidt og investere i et rigtigt bookingsystem.

Som sagt tog alle kagerne sig godt ud på tallerkenen, men det var ikke dem alle, der var faldet helt rigtigt ud. Tørkagerne havde fået lige lidt for længe i ovnen, så de var lidt for mørkebrune for min smag. De får point for tydeligvis at bruge gode råvarer, men der var rigtig meget chokolade på fadet, hvilket normalt ikke gør mig noget, men her blev den meget mørke og bitre chokolade lidt for meget.

Den mørke chokolade, som nøddehornet og napoleonshatten var dybbet i, overdøvede alle andre smagsnuancer, hvilket jeg dog altid synes sker for napoleonshatten, hvorfor det heller ikke er en af mine favoritkager (selvom jeg naturligvis nærer varme tanker for marcipanen i den). Derudover var der en glimrende chokolade-macaron, og noget som tjeneren kaldte en “brownie”, men jeg ved ikke lige hvor de har fået den idé fra, for det var bestemt ikke en brownie. Det var en meget underlig konstruktion – jeg kan ikke engang rigtig kalde det en kage. For det første knaste massen af sukker, og det skal en god kage aldrig gøre. Derudover så smagte den ubagt og ikke på en god måde. Den smagte meget lig havregrynskuglemasse, bare uden havregrynene. En brownie skal allerhelst være lidt blød og underbagt inde i midten, men det er stadig en kage og ikke en havregrynskugle. Den var meget underlig og smagte ikke særlig godt, hvis jeg nu skal sige det. Det var klart det ringeste indslag. Den var meget massiv og den mørke chokoladesmag slog hårdt i bordet. Det var nødvendigt at spise flødeskum til for at klemme den ned, og heldigvis fulgte der flødeskum med min varme kakao, ellers havde jeg haft problemer.

De sidste to kager var en rigtig lækker mazarinkage, flot pyntet med super frisk flødeskum og bær, samt en udmærket gammeldags æblekage, som jeg ikke kan erindre at jeg har noget negativt at sige om (kan det virkelig passe?).

Der var fejl blandt deres kreationer, men vi havde et dejligt besøg på Skovbakken, hvor vi overordnet set var tilfredse med det vi fik serveret til den pris vi betalte for det, og omgivelserne var også flotte, så vi kommer gerne igen, hvis de serverer kaffe- og kagebord en anden gang.

Pandekager, tærter og vafler

Dansk

Selvom jeg ikke altid når til at proklamere det på bloggen, så holder vi fortsat fast i at fejre alle årets vigtigste dage hjemme hos os. Den 28. februar fejrede vi derfor Pandekagens Dag, hvor Ledsageren denne gang stod for at bage pandekagerne, så det blev nogle gode, tykke nogen. Vi filosoferede, at pandekagerne derfor var lidt sundere i år, fordi der jo så var færre pandekager at komme fyld i.

Den 14. marts var det Tærtens Dag, hvor jeg serverede en filotærte med svampe og ost til hovedret, og til dessert var der cheesecake. Jeg havde forsøgt mig med to udgaver. Begge havde kiksebund, for det smager godt og er hurtigt at lave. Den ene var lidt et eksperiment, hvor fyldet bestod af neutral philadelphia og flødeskum samt revet citron. Den var OK, men lidt tung i det, så der skal nok lidt mere flødeskum i næste gang, måske lidt æggesnaps, og måske man kunne smøre et lag lemoncurd på kiksebunden – det var egentlig ikke en dårlig idé.

Den anden dessert var en nutella-cheesecake, som vi fik hos mine forældre på et tidspunkt. Det er mest af alt nutella rørt op med philadelphia, og så kom jeg et lag hindbærsyltetøj i også og serverede flødeskum til. Den var naturligvis aftenens favorit, men der er jo heller ikke meget konkurrence tilbage, når først der er nutella involveret.

Den 1. april fejrede vi Vaffeldag – en uge senere end vi egentlig burde, men vi havde kagemedbringende gæster på den rigtige dag, så vi valgte at skubbe det en uge, så vi kunne fejre dagen på behørig vis (man kan jo ikke sætte sig til et vaffelbord, når man er halvmæt). Her fik den lille frøken også lov til at være med, og hun var meget begejstret.

Hun fik ikke helt samme pålæg på som os andre, men det gjorde hende nu ikke noget. Hun kan godt lide sit karry/papaya-smørepålæg, og ost siger hun også sjældent nej til.

Den næste store maddag må være den lille frøkens fødselsdag i næste måned. Nu er der snart allerede gået et år – det er lidt mærkeligt så stærkt tiden lige pludselig flyver. Frøkenen har allerede bestemt, at hun gerne vil have spaghetti til aftensmad på sin fødselsdag – spaghetti og ost, siger hun, og måske kyllingepølser.

Både i og udenfor Sæson

Dansk

For noget tid siden var Ledsageren og jeg ude at spise på en restaurant i Odense, der hedder Sæson. Det er en mindre restaurant, hvor de har valgt at skære gevaldigt ned på hyggen for i stedet at mase så mange borde og stole som muligt ind i deres lille spiselokale. De kører med to faste spisetidspunkter (kl. 17.30 og kl. 20), så i det mindste er der ikke et rend af gæster hele tiden, men man sad stadig næsten oven i hinanden. Det eneste, der forhindrer dig i at inddrage de ukendte gæster ved bordet ved siden af i din og ledsagerens private samtale, er det tætte lydniveau, når der klemmes så mange mennesker sammen på ét sted. Når man snakker atmosfære, så synes jeg ikke at Sæson har noget at byde ind med, og det er ikke hér jeg vil tage hen, hvis fokus er på at føre samtale med nogen.

Maden var til gengæld udmærket. Man får 3 retter for 300 kr, men vi fik vores (inklusive en flaske vand) til 240 kr, fordi vi købte billet i forbindelse med Dining Week, som er en tilbagevendende begivenhed, der ligger i uge 7.  Selvom menu og antallet af gæster og spisetidspunkt derfor ikke kunne komme bag på restauranten, så var de alligevel ti minutter forsinket, inden vi overhovedet fik den første ret serveret, der gik rigtig lang tid mellem forret og hovedret, og desserten blev først sat på bordet efter kl 19, hvor vi skal forlade bordet kl 19.30. Det undrer mig, hvordan de alligevel kan virke så uforberedte, når nu de fik alle oplysninger serveret på forhånd (og det var ikke første dag i Dining Week at vi kom på besøg).

Forretten var en meget lækker hummersuppe, hvor det var tydeligt at smage den fede fløde, og det sprøde skind passede godt til. Vi kunne nemt have spist mere af den.

Hovedretten var flot præsenteret, og kødet var meget lækkert tilberedt. Der var intet dårligt på tallerkenen, selvom jeg nu gerne ville have haft lidt flere grøntsager til mit kød. Der var mange små, fine elementer på tallerkenen, og det hele så lige så godt ud som det smagte.

Desserten syntes jeg dog ikke var så velafbalanceret, og selvom konsistensen på isen var god, så smagte den ikke rigtig af noget. Hindbærisen kunne jeg ikke rigtig smage, og chokoladen var meget svag. Der laver jeg altså væsentlig bedre is selv. Vaflen og de små mousser var gode, og så var der æblekompot, der smagte meget godt, men den passede over hovedet ikke til resten af delene på tallerkenen. Æble passer altså ikke sammen med regnbueis. Den kunne have passet til vaflen og de andre smådele, men sammen med is var det bare en underlig kombination.

Jeg syntes det var lidt ærgerligt med desserten, for det hele så så flot ud, det kunne bare ikke leve op til det, som tallerkenen lovede. Den faldt sammen på smagene.

Overordnet set kunne vi godt finde på at komme igen, for det meste af maden – i hvert fald langt de fleste af elementerne – var gode og smukt anrettet, og så ligger prisniveauet også et fornuftigt sted. De havde dog lidt fodfejl til sidst, og helt så hyggelig synes jeg ikke at selve restauranten er, men Sæson Spisested er bestemt ikke slået af banen, og vi siger ikke nej til at komme igen.