Arkiver

Pandekagens Dag 2018

Dansk

Endnu en af årets store dage kom og gik, da vi i sidste uge fejrede Pandekagens Dag. Vi havde gæster, hvilket betød at der var mulighed for at sætte endnu flere forskellige slags tilbehør på bordet. Jeg bagte tre slags pandekager, selvom det måske ikke helt ser sådan ud på billedet. Der var klassiske vanillepandekager, lakridspandekager samt pandekager med hjemmeblendet mandelmel. I stedet for hvedemel gjorde jeg også brug af det helt særlige crêpemel, som mine forældre engang hjembragte fra det franske. Crêpemel er åbenbart noget mere groft end det sædvanlige hvedemel, så det blev en lidt anden dej end normalt men gjorde dog ikke skade på smagen.

Pandekagedagens tilbehør bestod i år af:

  • Sukker
  • Sirup
  • Syltetøj
  • Flødeskum
  • Hjemmelavet is
  • Kastanjecreme
  • Chokoladesovs (den blev dog ikke særlig god)
  • Nutella
  • Frisk banan, hindbær og blåbær
  • Citronfromage
  • After eight mousse

Til børnene havde jeg desuden lavet nogle små robotter primært bestående af frikadelle og kartoffel (som jeg havde kogt i farvet vand, så de blev grønne), samt grøntsagsstave og grøntsagsklatkager formet som forskellige dyr. Udover vindrueantennerne blev der nu ikke spist så meget af robotterne, men jeg synes nu udseendemæssigt blev de fine (det er svært at konkurrere med pandekager).

Gæsterne medbragte også en værtindegave, blandt andet nogle påskeliljer, der startede ud med at være hemmelighedsfulde men efter et par dage åbnede op og nu står flot og pynter i stuen. De er endnu ikke blevet spist af kattene, hvilket i sig selv er ganske imponerende.

Reklamer

Nutelladag 2018

Dansk

I går var den internationale nutelladag atter engang over os, og naturligvis skulle dagen fejres. Det blev ikke til forsøg med nye opskrifter men i stedet gentagelse af en god, gammel kending: nutellacheesecake. Eneste problem var at bunden blev lidt til den tykke side, men det går nok!

Bunden var en kiksebund lavet med biscotti (jeg havde en lille pose i kælderen, så jeg valgte at bruge dem i stedet for digestivekiks per den almindelige opskrift). Herpå et lag hindbærsyltetøj og toppet med en cheesecake-blanding bestående af neutral philadelphia, nutella og flødeskum. Ren philadelphia og nutella kan godt producere en lidt tung masse, så flødeskummet gør den lidt mere let og luftig, hvilket er meget godt, for nutellacheesecake er generelt en tung dessert. Den smager dog fantastisk, så vi kan tilgive den alt.

Vi nåede ikke til bunds i portionen, men vi gjorde vores bedste.

Nytår 2017

Dansk

Nytår afholdt vi hjemme hos os selv sammen med mine forældre. Vi havde nøje studeret de forskellige nytårstakeawaymenuer, før valget endelig faldt på den fra Føtex. Vi fik den til 269 kr per person, og så var der tre retter samt lidt appetizere med. Maden var ikke helt perfekt, men man fik meget, som var helt OK, til pengene, så vi står ikke tilbage fra at gentage måltidet ved næste lejlighed.

Mine forældre havde lidt rester tilbage fra deres julefrokostindkøb, så de diskede op med en lille snack til dronningens nytårstale. En lille sprød hapser med rejesalat og en stor, flot reje på.

Fra Føtex fik vi flæskesvær, der såmand var fine nok, men serveret med en mærkelig bærcoulis, som på ingen måde passede til. Det var bare underligt.

Herefter var der, også fra Føtex, tre små hapsere med lidt blandet fiskefyld (det smagte i det mindste fint nok).

Forretten var god røget laks serveret med fennikelsalat, lidt pesto og diverse samt enorme mængder brød. Hovedretten var oksekød med kartoffeltårne en masse, nogle usprøde gulerodschips, en græskarpuré, der ikke passede til, og en rødbedesalat, der var nem at gå til, og selvfølgelig rødvinssovs.

Desserten var en OK chokoladefondat serveret med en MEGET LILLE TESKEFULD karamelsauce (det var pinligt, så lidt der var, men Føtex ville jo gå fallit hvis de supplerede en reel portion), en tynd og småkedelig fraichedressing og den samme tynde bærcoulois, som vi fik til flæskesværene. Selve fondanten var faktisk udmærket, men tilbehøret var ikke det bedste. Sidste år fik Ledsageren og jeg takeaway fra SuperBrugsen, og deres dessert var bestemt ikke noget at skrive hjem om (med mindre det var for at brokke sig) – portionsstørrelsen var til den lille side. Derfor havde jeg i år lavet lidt ekstra chokolademousse (en almindelig med mørk chokolade samt en med after eight), bare for at være på den sikre side, og så var der flødeskum ved siden af. Jeg kan godt lide chokolademousse. Det eneste jeg har brug for er en undskyldning for at spise den.

Vi havde pakkeleg inden desserten, hvor vi hver især havde sørget for to pakker (Lilleskatten havde også en med, selvom hun var gået i seng for længe siden), så det handlede ikke kun om at bytte gaver med dem overfor. Der var en overgang, hvor alle pakkerne var fordelt på vores side af bordet, men til sidst vendte lykken, og så slap vi for at pakke alle vores egne gaver op igen. Jeg vandt to slags julepynt (det kan man jo ikke få for meget af, selvom jeg da er begyndt at løbe tør for tomme opbevaringsæsker i kælderen), og så vandt jeg vist også nogle lakridsmyslibare samt den drikkeklare kokosnød, som jeg selv havde taget med. Det var nu meget godt, at jeg vandt den tilbage igen, for den viste sig at være blevet dårlig. Dagen efter brugte Ledsageren en del tid og anstrengelser på at få toppen af den, kun for at vi med det samme kunne hælde indholdet ud i vasken.

Der var naturligvis også kransekage, som der sig hør og bør. Mine forældre havde medbragt det fra Wendorff-bageren. Kransekagestykkerne var ganske fine, men deres eksperiment, hvor de havde blandet rugbrød i for at spare på marcipanen, kan de nu godt holde for sig selv. Helst i et lukket rum, hvor vi kan lade som om at den ikke eksisterer.

Vi delte også noget af den gode chokolade fra Anker Chokolade. På det tidspunkt var jeg efterhånden meget mæt, så det var begrænset hvad jeg kunne nå at smage, men der var vist også nogle eksperimenterende stykker imellem, blandt andet en med karry, som vi fik mændene til at smage. De var enige om, at det ikke var nødvendigt at smage den sammensætning igen.

Og så gik Ledsageren og jeg tidligt i seng, og jeg var så træt, at jeg ikke engang vågnede, da fyrværkerishowet gik i gang ved midnat. Og Lilleskatten sov også sødt til næste dag, hvor vi sluttede af med morgenmad bestående af hjemmebagte, langtidshævede boller, men vi sprang wienerbrødet over, for vi var alle sammen stadig så mætte, at det var vanskeligt bare at spise morgenmaden.

Men alt i alt, så kom vi ind i det nye år med god stil.

Julefrokost 2017

Dansk

Som sædvanlig var vi inviteret til julefrokost hos mine forældre 2. juledag, hvor vi dog grundet sygdom ikke var helt så mange som forventet.

Særligt dagens fiskefileter fik stor ros, og Ledsageren glædede sig som altid til desserten, der traditionen tro bestod af frugtsalat, mens jeg gik i poserne med julegodter, slik og chokolade. Lilleskatten var glad for sine æg samt de salte kiks, der blev serveret til osten, for hun er så lille og beskeden.

Lilleskatten fik også sine gaver 2. juledag (hun er efterhånden blevet dygtig til at hive papiret af, så nu siger hun, at hun mangler flere pakker at øve sig på), blandt andet et flot legetelt af mine forældre, hvor hun straks indlogerede sig. Jeg fik besked på at vente udenfor, indtil hun var parat til at have gæster i sit nye hjem.

Der var lidt krise dagen efter, da vi skulle hjem, da der nærmest er en indbygget fjeder i teltet, så det faldt ud af sin pose og sprang op, mens mine forældre var ved at pakke væk, og så var Frøken Curie ikke helt tilfreds med at hun ikke måtte kravle ind i det igen.

Ledsageren og jeg har også givet hende et legegulv med bogstaverne på og en løbecykel, som stadig er lidt for stor, men vi håber at hun kan passe den, når vejret er godt nok til at man kan lege med den i haven.

Juleaften 2017

Dansk

Juleaften 2017 blev holdt hos mine bedsteforældre. Der var langtidsstegte andelår, flæskesteg, brune kartofler, vinkonkurrence, en kold tarteletanretning til forret og ikke mindst en god risalamande til dessert, som der sig hør og bør. Desværre drog vi ikke hjem med nogen gevinst denne gang.

Vi havde gjort vores bedste med Lilleskatten, men hun NÆGTEDE at tage en lur i løbet af dagen, så hun var selvfølgelig meget træt, da vi nåede spisetid. Sutten holdt hende kørende lidt længere, men særlig langt nåede hun ikke, den lille stakkel. Forhåbentlig når hun at deltage i lidt flere af juleaftensløjerne næste gang. Gaverne lod vi vente til familiens julefrokost 2. juledag, så hun selv kunne åbne dem. Så længe hun er så lille at der ikke bliver skabt dårlige vaner, så er det ok.

Vinkonkurrencen kom vi ikke så langt med, da vi endte med en delt sidsteplads, men jeg havde heldigvis heller ikke givet alverden for den vin vi tog med. Supermarkedet påstod at den på et eller andet tidspunkt havde kostet 119 kr, men jeg fik den for 49. Selvom jeg nu alligevel havde håbet at jeg kunne vinde vinkonkurrencen uden at få hevet nogle store sedler op af lommen, bare for at se reaktionen på dét. Måske jeg bare må prøve igen næste gang.

Jeg har også fået testet nogle af kameraets “kreative” indstillinger. Den har en funktion, hvor man trykker én gang, og så tager den automatisk 5-6 billeder med forskellige kreative vinkler eller farveindstillinger. Nogle af dem duer aldrig, mens andre godt kan give et billede et flot skær. Et af de billeder jeg tog fik det til at se ud som om, at julebordet var dækket op med det pureste guld (men det var det naturligvis også …).

Jeg kan ikke huske alle gaverne jeg fik, men Ledsageren gav mig blandt andet en smart rivemaskine, og flere af familiemedlemmerne havde slået sig sammen for at give mig et gavekort til en fotograf, hvor vi forhåbentlig her i starten af året skal hen og have taget billeder af os alle tre. Jeg har ikke så mange af mig og Frøken Curie, fordi det jo typisk er mig, der står med kameraet. Vi må se, om der kommer noget fornuftigt ud af det.

Katte og kastanjer

Dansk

Der ligger en lille legeplads tæt på os, hvor der også er en del kastanjetræer, så dem har Lilleskatten også leget en del med. Kastanjer svinder rigtig meget, når de tørrer ind, fandt vi ud af. Vi faldt så i snak om, hvordan og hvorledes det er med spiselige kastanjer, og da vi så på et tidspunkt vandrede forbi en frugt- & grønthandler, hvor de solgte spisekastanjer, så kunne vi ikke lade være med at købe en lille portion bare for at se hvad det er for noget.

Jeg har lært: Kastanjer smager sødt og nøddeagtigt, men jeg nåede aldrig til at stege dem i smør, som det sig vist hør og bør. Kastanjerne skal ridses i den buede ende og lægges fladt i et ovnfast fad og bages i ovnen. Jeg kom til at ridse mine kastanjer for dybt, så der kom for meget varme ind til selve kastanjen, så den blev lidt hård (de fik også lidt for længe i ovnen, fordi lige pludselig gik røgalarmen i gang). Kastanjerne må gerne køle lidt ned, når de er kommet ud af ovnen, men lad dem ikke stå for længe, for så bliver skallerne hårde og meget umedgørlige. Lune er de nemme nok at pille. Der er både en ydre, hård skal og en indre lidt pelset skal, som begge skal væk.

Vi kunne godt finde på at bage kastanjer igen en anden gang, næste gang skal jeg bare have en rigtig opskrift parat, ellers er det lidt svært at få dem brugt. Jeg havde flere idéer, men jeg blev ved med at glemme dem. Min hukommelse er på størrelse med en kastanje nogle gange.

Kattene syntes til gengæld at kastanjerne var mere spændende, da de kunne trille rundt med dem på gulvet, så de var ikke fan af de spiselige.

Derudover har vi også fået en ny vandhane til badeværelset, og Monty har fået et nyt badeværelse:

Stakkels Oliver har det dog ikke så godt. Han har fået en auto-immun sygdom af en eller anden art, der gør at han kaster meget op. Der er heldigvis så meget styr på den nu, at han i det mindste stadig har en god vægt. Før han kom i behandling var han blevet meget tynd, fordi han kastede sin mad op hele tiden, men det er stadig frem og tilbage til dyrelægeklinikken mindst én gang om måneden. Vi arbejder stadig med dyrlægen om at finde den rette dosis og behandling til ham, så vi håber at Oliver snart kan slappe lidt af igen (hvilket nok ikke sker hvis han skal til at have daglige piller, men sådan er det jo nogle gange, vi andre gider jo heller ikke være på medicin, hvis vi kan slippe for det).

Et tapasbord

Dansk

For noget tid siden var vi til fødselsdag hos mine forældre, hvor første anretning var en større omgang tapas, efterfulgt af hasselbach-kartofler, diverse salater og noget protein, som jeg ikke lige kan huske hvad var. Desserten var også en art tapas med forskellige småkager og lækkerier, som de havde hjembragt fra deres seneste rejser, blandt andet jordbærsmåkager fra Karls Erlebnis Dorf i Tyskland og nogle rigtig gode marcipanbrød.

Pels, mad og fisk

Dansk

Jeg arbejder stadig på at nå til bunds i min mappe af billeder, og det nærmer sig da, men hver gang jeg er liiiige ved at være ved dato, så tager jeg nogle nye billeder, så det er ikke nemt. Det er jo også svært, når man har en lille størrelse tumlende rundt derhjemme, som altid tager sig lige så godt ud på fotografier som i virkeligheden.

Her er nogle af de sidste ikke-Curie-relaterede billeder, som jeg har liggende. Øverst fik jeg fotograferet en dobbelt regnbue – jeg ved ikke hvor sjældne dobbelte regnbuer er, men her er i hvert fald én.

Der er en fremmed kat, som er begyndt at gøre sig det mageligt i vores have. Han lægger sig til rette udenfor og driller især Oliver, der slet ikke kan tage det.

Oliver holder skarpt øje med hvornår den anden kat dukker op, og skaber sig gevaldigt når den gør.

Monty gemmer sig under paraplyen, for det er jo begyndt at blive regnvejr igen.

Vi spiste til Sankt Hans hos mine bedsteforældre, hvor vi som altid fik den gode marengs-dessert. Den kan man ikke få for tit.

Vi var en sidste tur i zoologisk have inden vores årskort udløber igen. Jeg har efterhånden fået fotograferet alle dyrene derinde mange gange, så det blev kun til zebramanguster, ænder og fisk denne gang.

Vi har spist flere gange hos mine forældre siden sidste madindlæg, men når billedmappen begynder at virke uoverskuelig, så skærer jeg ned på hvor mange nye billeder jeg tager, ellers bliver jeg aldrig færdig. De ovenstående billeder er kun tre måneder gamle, så jeg nåede det næsten inden sæsonen skiftede.

The Diner i Vejle

Dansk

I løbet af sommerferien besøgte vi “The Diner”, som er en amerikansk inspireret restaurant, der blandt andet ligger i Vejle. Det endte med morgenmad, selvom vi havde haft øjne på deres burgere, men morgenmad passede bedre i forhold til babyens sove- og spisetider.

Vi var fire voksne og en baby afsted, og de fleste valgte at prøve stedets “All-American brunch”, hvor man for 100 kr fik lidt med af det hele. Der var nok til at blive mæt af, med alt fra pandekager til French toast (arme riddere), røræg, bacon og pølser samt yoghurt, nogle lidt for mørke kartoffelrösti og toastbrød.

Med “toastbrød” menes der virkelig det kedeligste, billigste brød, man på nogen måde kan finde, og det var også dét, som de brugte til at lave deres arme riddere med, så sidstnævnte var virkelig ikke værd at komme efter. Bestil aldrig deres French toast hvis du kan undgå det! Der var ikke engang smag i – det var bare stegt i lidt smør – undskyld, det var nok margarine, det er billigere – og så med lidt flormelis strøet på toppen. Det var virkelig det kedeligste, jeg nogensinde har fået serveret på restaurant.

Måske bortset fra babyens bolle med ost, som ikke var en bolle, men sådan et slags billigt kuvertbrød, som man normalt køber en pose med 20 i for 5 kr. Og selvom det ser sådan ud på billedet, så var der ikke to skiver ost på – der var bare en lille, tynd eksta skive, så brødet så dækket ud. Den lille frøken er ellers helt vild med ost, men denne her gang var der ikke meget til at vække hendes interesse. Hun gjorde et ihærdigt forsøg, men endte i sidste ende med at spise sig mæt i min ret i stedet.

Vi var nemlig til gengæld begge godt tilfredse med den omelet, som jeg havde bestilt. For cirka 80 kr kunne man selv vælge to slags fyld til sin omelet (jeg valgte steak og ost), og man fik en god, stor omelet, som jeg nemt kunne blive mæt af, samt en smule kedeligt toastbrød til at skylle det ned med. Den var overraskende god, så den kunne jeg godt finde på at købe en anden gang.

Ledsageren og jeg måtte også lige prøve deres milkshakes, også selvom det var midt i morgenmadstiden, for det hører sig jo til, når man er på amerikansk diner. Det var vist 2 milkshakes for 80 kr. De smagte udmærket. Jeg kan generelt rigtig godt lide milkshakes, de er bare altid så frygtelig dyre, og de er hurtigt væk igen. 40 kr per milkshake (de kostede lidt mere stykket, hvis man kunne skulle have én) er cirka hvad de tager for dem alle andre steder også.

Hvis man tager på The Diner, så skal man overveje nøje, inden man bestiller. “Hvis man laver denne her ret på den billigste måde, er den så stadig værd at sætte tænderne i?” Hvis svaret er “Nej”, så bestil noget andet. Fik jeg nævnt at man skal lade deres arme riddere blive i køkkenet? Jeg vil nødig have at der hersker tvivl om hvor skuffende de var.

Deres brunchtallerken var dog fin (udmærkede pandekager), deres milkshakes var ok og omeletten var god, så jeg kommer gerne igen, og så mangler vi jo stadig at få prøvet deres burgere.