Tag Archive | fjerkræ

Postkort fra Juelsminde og Hjarnø

Dansk

Først en servicemeddelelse:

Ledsageren får besked om nye indlæg på bloggen via email, og jeg har her kunnet observere, at wordpress har en meget ringe service, hvor den til de beskyttede indlæg ikke giver et (synligt) direkte link til det pågældende indlæg, men i stedet blot henviser direkte til bloggen. I bunden af den email man får, lige efter de tekniske data og såkaldte tags, kan man dog godt finde et link/URL, som, hvis man klikker på det, fører én direkte til indlægget. Lidt længere nede står der endnu et link, som er den fulde adresse til indlægget – det fører samme sted hen.

Med andre ord: Hvis du får besked via email og gerne vil gå direkte til indlægget, så forsøg at klikke på nogle af ordene, der står lidt længere nede i emailen. Så skal du nok finde det rigtige sted.

Det meste af vores sommerferie er foregået derhjemme, men vi fik dog også stavret en uge i sommerhus på benene. Vi tog ikke så langt, fordi det orker vi ikke lige, når vi har en 1-årig og to katte med i bilen, men vi nåede dog hele vejen til Juelsminde. Vi boede i et sommerhus af ældre dato, hvor der dog var en del legetøj, som den lille frøken fornøjede sig med, blandt andet en sandkasse med legetøj, en fodbold og et par gåvogne (en almindelig gåvogn, en “bil” og en “motorcykel”).

Sommerhuset lå ikke helt nede ved vandet, men der var ikke langt ned til udsigten. Badestrand var det dog ikke, men det gjorde nu ikke os noget. Jeg er ikke så vild med sand mellem tæerne.

Mine forældre var på besøg nogle af dagene, og vi havde blandt andet en kort udflugt til Hjarnø, hvor jeg blandt andet fik fotograferet de grønne kornmarker, og mine forældre købte enorme mængder Hjarnø-kartofler med hjem, som vi spiste mange dage i træk og stadig ikke lykkedes at nå til bunds i.

Sommerferien er dog alt i alt forløbet ganske udmærket, og skønt der har været regnvejrsdage indimellem, så har det ikke generet vores planer synderligt. Nu er der blot tilbage at sortere de hundredvis af billeder jeg har taget i løbet af ferien og få lagt dem på bloggen. Vi må se hvor langt jeg når med det. Her er i det mindste de første fem.

Reklamer

Fra trætop til frost

Dansk

2016-frosttur-031216-4

Der er, trods alt, blevet tid til at fotografere naturen lidt, også selvom nogle af billederne har ligget og ventet på computeren i lang tid. I sidste måned var Frøken Curie og jeg en tur ved Skovsøen, mens træerne stadig stod i efterårets tegn.

Der er en fræk fugl, der har gjort sit indtog i vores have:

2016-fugl-i-haven-261116

Jeg passerede et par føjtende egern på en af vore vandringer. Desværre blev billederne ikke så gode, både fordi de er lynhurtige, men også fordi jeg kun havde min telefon med, og så kan jeg ikke zoome ind. Det her var det bedste billede jeg fik ud af det:

2016-egern-291116-2

Og så var Frøken Curie og jeg også ude og beundre frosten på bladene – eller det var måske mest mig, for hun sov under det meste af turen.

And og and imellem

Dansk

2016-curie-070916

I dag var den lille frøken og jeg på udflugt til den lokale sø, hvor vi blandt andet fodrede ænder – eller forsøgte på det. De frække måger havde det med at stjæle maden fra deres langt sødere fætre. Den lille frøken er efterhånden så opmærksom på verden, at hun ikke er tilfreds med bare at ligge på den lade side i barnevognen, men desværre har hun endnu ikke lært at sidde op, så hun var lidt utilfreds med selve turen ned til Skovsøen. Så snart hun opdagede træerne og ænderne, så syntes hun nu alligevel, at det var alle traumerne værd.

Jeg var mest imponeret over, hvor glade ænderne var for brødet, i betragtning af at det var flute fra i lørdags, der efterhånden var så tørt, at man kunne hamre søm i med det. Jeg følte, at hvis det lykkedes dem at spise brødet, så var det også velfortjent efter sådan en fysisk krævende indsats.

2016-skovsoeen-070916-15

Når det hele bliver andefedt

Dansk

I går fik vi prøvet lidt ny mad. Det er snart nogle år siden, at Ledsageren købte en dåse confit de canard til mig, og i går fik vi endelig lukket op for indholdet (som Ledsageren udtrykte det, så lugtede det lidt som kattemad – desværre har vi ingen katte, der interesserer sig for sådan noget vådt mad, så vores var den eneste reaktion). Det så lidt sjovt ud, for fedtet var det i hvert fald! Confit de canard er generelt set and, der tilberedes indtil det er helt mørt og herefter opbevares helt tildækket af eget fedt i en dåse indtil spisning.

Vi havde at gøre med andelår, som vi stegte på en pande i rigeligt andefedt, og kødet var så mørt, at benene faldt af, når Ledsageren forsøgte at vende det. Som tilbehør var der en let salat med hytteost, limesaft, squash, friske ærter, radiser og tomater samt nogle nye, kogte kartofler, der også fik lov til at stege i andefedt. Det må indrømmes, at det er en temmelig dyr ret (især sammenlignet med anden dåsemad), men det smager lækkert.

Det nye kamera er også ankommet, så vi har testet de nye egenskaber. Det minder rigtig meget om det gamle, men vi håber meget, at det holder bedre. Hvorfor er det, at de dér ældgamle kameraer man havde, da jeg var barn, holdt i evigheder, mens de her smarte, nymodens nogen går i stykker i løbet af et par år – og desuden koster mange flere tusinde kroner? Billedkvaliteten fejler til gengæld ikke noget.

Ledsageren testede zoom-knappen:

Og kvaliteten af billeder taget i dårlig belysning:

Vi håber, at kameraet kan leve op til vore forventninger, når vi inden så længe tester det på en helt ny model.

And og selleri i syrlig dressing

Dansk

2016 And og selleri i syrlig dressing 040416

For lidt tid siden fik jeg jo erhvervet mig selv en ny kogebog i form af “Den store salatbog” fra Karolines Køkken, og vi har også fået testet en af opskrifterne. Jeg lavede dog et par enkelte justeringer i opskriften som sædvanlig, men resultatet var rigtig fint og fremgangsmåden enkel, så det er ikke udelukket at vi returnerer til opskrften en anden gang.

And og selleri i syrlig dressing

2 personer

  • 1½ dl milda / cremefine / madlavningsfløde
  • 1 tsk æbleeddike, sherryeddike eller anden eddike efter smag
  • Salt og peber
  • ca. 300 g knoldselleri
  • 1 stor pære
  • 2 stilke bladselleri
  • ca. 300 g andebryst

Start med at blande dressingen, så den kan stå og trække smag. Bland milda med den valgte eddike og smag til med lidt salt og peber.

Skræl knoldsellerien (skær eventuelt skrællen af med en kniv) og skær den herefter i små tern og kom selleriternene i en skål. Kog en kedel vand og hæld over ternene. Lad det stå, mens du ordner resten.

Rens bladselleri og pære og skær begge dele i mindre stykker.

Steg andebrystet på en pande og drys godt med salt og peber.

Hæld vandet fra knoldsellerien og bland de to slags selleri samt pæren sammen i en skål. Hæld dressingen over og bland igen.

Skær til sidst andebrystet i mindre stykker og fordel på toppen af salaten, hvorefter retten er klar til servering.

På den københavnske gren

Dansk

2016 Nimbs kagebord 270216 (57)

I den forgangne weekend var vi en tur i København sammen med mine forældre. Besøgets primære funktion var deltagelse i årets Chokoladefestival, men der endte med at være mangt og meget andet mad inkluderet også.

Forældrene afhentede os på adressen fredag eftermiddag, hvorefter vi satte kurs mod den store købstad, dog ikke uden at gøre holdt ved Ringsted Outlet, hvor Ledsageren blev småforelsket i nogle nye køkkenmaskiner, som vi ikke allerede har (uden at vi dog købte noget), og vi blev trakteret med en daim-is på McDonald’s. Når der er daim i, så er det lidt vanskeligere at sige nej.

I København flyttede mine forældre ind hos min onkel og tante, hvilket vi normalt også gør, men den fremskredne graviditet betyder at jeg har lidt ondt i ryggen efterhånden, og så er det ikke helt så fordelagtigt at sove på et par madrasser på gulvet. Derfor blev vi i stedet indlogeret på CABINN Metro, der ligger næsten lige overfor hvor min onkel og tante bor.

Hoteller i København er generelt dyre, og CABINN er ikke nogen undtagelse. Værelset var dog udmærket, skønt lidt underligt indrettet. Der var fjernsyn på værelset – men man kunne ikke se det fra sengen, fordi badeværelset var sat ind i midten og delte rummet op i to med seng på den ene side og fjernsyn og små, tynde stole på den anden. Det handler vist mest om at sige “Vi har fjernsyn på alle værelser” end at give gæsterne noget brugbart.

Badeværelset var det mindste badeværelse jeg længe kan erindre at have set. Når man sidder på toilettet slår man højre arm og ben ind i vasken, og alt gulvpladsen blev brugt, når man skulle under bruseren. Som så mange andre hotelkæder påstår de også, at de tænker på miljøet og beder derfor gæsterne om at lade håndklæder, der skal udskiftes, ligge på gulvet. Vi havde to overnatninger, så der var rengøring engang lørdag eftermiddag, og da vi kom tilbage havde de fjernet de håndklæder, som vi havde hængt til tørre ved vinduet, samt lagt nye i skabet, men de våde håndklæder på gulvet havde de ikke rørt ved. Det synes vi var lidt mystisk tankegang.

2016 Cab Inn Metro 270216 (4)

Men derudover er det såmænd et udmærket sted at sove, og vi fik et værelse på 10. etage, så der var lidt udsigt at kigge på.

2016 Cab Inn Metro 270216 (1)

Aftensmaden bestod af takeaway, som vi alle spiste hos min onkel og tante. Vi bestilte fra Chilis Pizza, hvilket ikke var første gang. Jeg valgte deres “Enchilada Tortilla”, hvor man får tre tortillas gratineret i rigeligt fedtet ost, én med oksekød, én med kylling og én med løg. Sidstnævnte skal forståes helt bogstaveligt, da der vitterligt ikke er andet i end løg. Retten smager dog udmærket, set i forhold til at det er almindelig takeaway fastfood. Det er en meget stor portion, så er man to, der ikke spiser helt så meget, så kan man godt være to om at dele. Der skulle dog være fulgt ris med retten, hvilket de havde udeladt, og det er bestemt heller ikke første gang at de “glemmer” noget på bestillingen. Den tilhørende salat var meget våd og bestod af gængse grøntsager som icebergsalat og tomat, og der var et lille bæger cremefraiche samt et lille bæger med noget mærkeligt grønt stads. Hvad det helt præcis er, ved jeg ikke, men deres betegnelse “guacamole” stemmer i hvert fald ikke overens med virkeligheden. Det var nok bare noget farvet vand jævnet med kartoffelmel. Mere smagte det i hvert fald ikke af.

Ledsageren valgte at prøve deres engelsk bøf, som nok er den dyreste ret på deres menukort. Det siger dog intet om kvaliteten af det man får. Den stakkels bøf havde nok fået omkring 15-20 minutter på hver side for at sikre at den nu også var død, og herefter måske lige 10 minutter til bare for at være sikker. Nu, hvor jeg kigger på menukortet igen, stod der også noget om hvidløgssmør, men det så jeg nu heller ikke meget til.

2016 Chilis Pizza 260216 (2)

Til dessert var der en bøtte carte d’or is af varianten “creme brulee”, som var udmærket, samt en islagkage fra Princip med bær og en meget sej nøddebund, der smagte fint men var helt umulig at skære ud. Der stod is til alle sider i forsøget.

Om lørdagen var der morgenmad i lejligheden, hvorefter Ledsageren og jeg kiggede i butikker i Fields, der også ligger lige ved siden af. Vi havde jo en kage-aftale ved Nimbs Terrasse om eftermiddagen, så vi blev i området. Om eftermiddagen blev vi sat af ved Tivoli, hvor vi brugte omtrent 1½ time på at spise alt for meget kage. Bagefter havde vi endnu 20-30 minutter, før chaufføren kom forbi og hentede os igen, så vi gik en lille tur i det forladte Tivoli.

Helt stille var der dog ikke, for det gik en del fugle omkring. Der var både ænder, gæs, påfugl og nogle fede høns, der var meget nysgerrige og hakkede i Ledsagerens sko for at se om der skulle gemme sig noget mad der. Jeg ved ikke hvad type fugl de var, men de var i hvert fald ikke verdens kønneste, og de var meget vanskelige at fotografere, fordi de bevægede sig i hurtige ryk. Da vi begyndte at gå tilbage mod udgangen fulgte de efter os på rad og række, men heldigvis blev de distraheret af påfuglen, inden de kunne følge efter os hele vejen hjem.

Min mor havde sørget for aftensmaden, der bestod af kartoffelgratiner, en blandet salat med feta samt et kyllingefad med gulerødder, porrer, svampe og bacon. På det tidspunkt var jeg dog fortsat meget, meget mæt, så det var begrænset hvad jeg kunne indtage. Billedet nedenfor er derfor af Ledsagerens portion, ikke min!

2016 København 270216 (3)

Desserten var tærte fra The American Pie Co., som mine forældre havde hentet tidligere på dagen. Det var ikke lige et sted, jeg havde hørt om før, men de laver nogle ganske fine tærter (til høje priser). Vi havde nærstuderet deres hjemmeside og afgivet bestilling, og jeg valgte et stykke af deres kokostærte (som de kalder “Mauna Loa coconut cream pie”). Den smagte meget godt og var ikke voldsomt tung i det, som kokosfyld nogle gange godt kan være. Der var god smag i, og tærtestykket havde en god størrelse. Desværre var jeg stadig så mæt efter vores kageeftermiddag, at jeg kun kunne spise halvdelen af mit stykke, og så måtte min far træde til og tage sig af resten.

2016 The American Pie København 270216 (1)

Ledsageren bestilte deres æbletærte (“Yo mama’s apple cinnamon pie”), da det er en af hans favoritter, og den så meget imponerende ud med store, flotte æblestykker i. Jeg kunne dog ikke helt overskue at smage, da den så meget fyldig ud. Den smagte efter sigende godt. Til gengæld smagte jeg min onkels tærte, da han havde valgt deres oreo-tærte (“Daddy’s girl chocolate oreo pie”), og den var også rigtig god. Der var masser af chokoladesmag i, og den havde god gavn af den flødeskum, der var indkøbt til lejligheden, da det var meget mørk, meget kraftig chokolade. Skulle vi have derfra en anden gang, kunne jeg godt finde på at prøve den. Det er dog ikke helt billig tærte, da det koster 45 kr. per styk.

2016 The American Pie København 270216 (2)

Efter desserten gik Ledsageren og jeg tilbage til hotellet, og Ledsageren fotograferede udsigten undervejs:

2016 København 270216 (4)

Søndag formiddag startede vi med morgenmad, hvorefter vi alle tog til Chokoladefestival og endelig hjemad. Vi var meget mætte, da weekenden nåede sin afslutning, men vi følte, at vi havde fået udrettet meget på kort tid. Og så lykkedes det os alligevel at slutte af med de smagsprøver, som vi havde taget med hjem fra Chokoladefestivalen.

2016 Chokoladefestival 280216 (38)

Lifligheder på Lieffroy

Dansk

2016 Lieffroy 100216 (1)

Omkring december sidste år var der et tilbud på nettet, hvor man sparede 40 % på en fire-retters-menu på Restaurant Lieffroy i Nyborg. Det er egentlig ikke en restaurant, som jeg rigtig havde hørt om før, men en tidligere kollega havde nævnt og anbefalet stedet. Jeg havde én gang tidligere set et lignende tilbud til samme sted, men da var der udsolgt, inden jeg tog mig sammen til at reagere. Så denne gang nølede jeg ikke og købte to værdibeviser til Ledsageren og jeg med det samme, hvilket var fornuftigt, for klokken var ikke engang 9.30 før alle 600 værdibeviser var revet væk.

I onsdags oprandt så dagen for vores nyeste restauranteventyr. Vi havde bestilt bord til kl. 18, og det var helt mørkt, da vi kørte afsted på de smalle, snørklede veje. Restauranten ligger superflot ned til vandet, så kommer man forbi i de lysere perioder af året, er det nærliggende at tage en slentretur langs stranden. Vi kan godt forestille os, at Lieffroy har lidt svært ved at fylde bordene på denne tid af året, for udsigten forsvinder helt i nattemørket, også selvom klokken kun er 18. Jeg tror dog, at der til gengæld er fyldt godt op om sommeren.

2016 Lieffroy 100216 (3)

Jeg synes, at vi fik et af aftenens bedste placeringer, for vi sad lige ved siden af brændeovnen, hvilket jeg synes var væsentligt hyggeligere end de reflekterende vinduespladser, hvor man alligevel ikke rigtig kunne se noget.

Personalet var meget høfligt og hjælpsomt, og der blev spurgt ind til vores drikkevareønsker. Man kan selvfølgelig tilkøbe en vinmenu, og derudover har de også en kørevenlig vinmenu til 180 kr, hvilket vi ikke gjorde brug af, men jeg synes det er et fint tilbud at have. Ledsageren bestilte et glas rødvin og lod det være op til tjeneren, hvad det skulle være. Et enkelt glas kostede 105 kr, så det er ikke billige vine de ligger inde med på Lieffroy. Jeg bestilte en spændende saft med lime og mynte, der leveres af Ebeltoft Gårdbryggeri. Hos Lieffroy tog de 45 kr for hvad der svarer til et glas, men jeg vil holde øje med saften i butikkerne og håbe, at man her kan købe dem til lidt billigere penge, for den smagte faktisk rigtig godt. Den duftede mere af mynte end den smagte, hvilket ikke gjorde noget, da mynte nogle gange godt kan blive for meget, hvilket den ikke var her.

2016 Lieffroy 100216 (6)

Det virkede som om, at stort set alle aftenens gæster havde købt det samme tilbud som os, for alle så ud til at få serveret de samme fire retter. Vi nøjedes dog ikke med fire for til at starte på blev der sat en lille amuse bouche på bordet sammen med dagens brød. Egentlig var der to små retter. Den ene var en fantastisk luftig jordskokkesuppe med persillepesto. Den skarpe, grønne farve stod i flot kontrast til selve suppen, der som sagt var meget let og luftig. Supper kan tit være lidt tunge at arbejde sig igennem, men denne her var let som en fjer, og den var faktisk i lang tid min favoritret den aften.

2016 Lieffroy 100216 (7)

Udover suppen var der også en lille hjertevaffel med ål og syltede grønne jordbær samt et eller andet dressing, der vist var med sennep. Brødet var tydeligvis friskbagt med en god. sprød skorpe. Det ene var bagt med mørkt ale og sikkert maltmel, det andet var vist med kærnemælk. Dertil blev der serveret smør samt en krydderurtesmørrelse med blandt andet basilikum (baseret ud fra hvad vi lige kunne smage os frem til).

2016 Lieffroy 100216 (10)

De fyldte desuden op i brødet løbende hele aftenen. De kunne slet ikke klare at se en tom brødkurv uden at der straks kom en ny ind. Det bør dog også nævnes, at deres retter er meget små. Jeg blev rigeligt mæt, men Ledsageren var glad for det ekstra brød, og det er ikke et sted, hvor man går ind og kun bestiller hovedretten og bliver mæt på den, med mindre man virkelig spiser som en fugl.

2016 Lieffroy 100216 (8)

Herefter blev den første forret serveret, hvilket var kammusling med syltede stikkelsbær, blød og cremet broccolipuré samt en røget muslingesauce. Kammuslingen (for der var altså kun en enkelt til hver) var blød og lækker og stegt ligesom en kammusling bør steges. Om den var ensom, dér helt alene på tallerkenen, vides ikke.

2016 Lieffroy 100216 (11)

Næste forret var dagens fangst, hvilket i dette tilfælde var torsk, stegt sprødt på den ene side, serveret med grillede miniporrer, en cremet løgpuré samt hollandaisesauce. Ledsageren er ikke så vild med torsk, fordi han har dårlige barndomsminder om den kogte udgave i lange stimer, så han var meget positivt overrasket over denne udgave. Det hele smagte rigtig lækkert, og jeg synes især at lægpuréen var meget spændende.

2016 Lieffroy 100216 (14)

Hovedretten var marginalt større end forretterne og bestod primært af farseret perlehøne og kål. Perlehønen var velstegt, og den farserede del havde blandt andet svampe i sig. Lieffroys retter er meget komplicerede, så jeg nåede kun at opfange halvdelen af det tjeneren fortalte, da hun introducerede retten. Der er mange små komponenter i, hvilket så også er noget af dét, der gør deres mad til noget særligt. Jeg syntes måske at farseringen fyldte lidt for meget i forhold til selve kødet, for der var lige meget af begge dele, og jeg syntes ikke at farsen smagte af noget specielt alene. Til gengæld var skindet på toppen stadig sprødt, og de dusinvise måder det lykkedes dem at inkorporere kål i retten på fungerede rigtig godt. Der var blandt en lille kållasagne, der bestod af tre forskellige slags bagt/dampet kål, blandt andet rødkål, og jeg erindrer ikke lige de to andre varianter. Den del kunne jeg særligt godt lide. På toppen var der også bitte små, sprøde kartoffelchips, og Ledsageren var meget glad for den dybe, mørke sauce. Der var også et par skefulde blød kartoffelpuré til, gemt væk blandt alt det grønne.

Vi holdt en lille kunstpause, før desserten blev serveret, og den viste sig at være aftenens favorit for os begge to. Desserten bestod af en rigtig lækker mangosorbet, blød og frisk, samt en cremet og fyldig chokoladeparfait. Dertil blev der serveret en sprød tuille, små toppe af både kakaocreme og en mere syrlig ymer/flødeostecreme. Prikken over i’et var dog de små kager på tallerkenen. Når man snakker om mad på dette niveau, så er det de små detaljer, der enten hæver eller sænker retten, og det faktum at de små kager var så friskbagte, at de var lune, gjorde en rigtig god ret til noget fantastisk. Det føltes lidt fjollet at falde i svimer over så lidt, men det var virkelig dét, der gjorde det største indtryk.

2016 Lieffroy 100216 (19)

Normalprisen for tre retter er 400 kr, hvilket jeg ikke synes er dyrt, når man taler om denne kvalitet, selvom man bør være opmærksom på, at det ikke er store portioner, man får serveret. Til gengæld kan du spise dig mæt i så meget godt brød, som du orker. Vi havde en forrygende aften, og Lieffroy røg hurtigt op på vores Top 5 over fantastiske restauranter. Der blev brugt gode råvarer på spændende og fantasifulde faconer og sammensat på en smuk og delikat måde. Vi håber bestemt på at komme igen – gerne en sommerdag, hvor vi kan drage større nytte af udsigten.

2016 Lieffroy 100216 (2)

Det hele sejler

Dansk

2015 Italien 10 200715 (92)

Fra det sidste hotel i Italien var der ikke særlig langt til Venedig, så dér blev vi naturligvis nødt til at tage hen. Mine forældre har efterhånden været der mange gange, og jeg har også været der i min barndom, men Ledsageren havde aldrig besøgt stedet – og det skal man jo, siger de. Det er også en sjov og spændende by at besøge, men pyha hvor der lugter! Skraldeposerne bliver hængt ud på dørhåndtagene, og så håber jeg, at der på et eller andet tidspunkt kommer nogen og samler det ind, men det var godt nok ikke den bedste dunst, der mødte os, da vi skubbede os vej ned af de smalle stræder og gader.

Man behøver egentlig ikke LAVE så meget i Venedig, for byen er underholdende nok i sig selv, så jeg fik taget rigtig mange billeder bare på denne ene dagsudflugt, og det krævede en hård hånd at korte listen af billeder til dette indlæg langt nok ned til ikke at overvælde læsernes computerskærme.

Jeg kan dog måske lige, for en god ordens skyld, starte med et par billeder af morgenmaden, hvor jeg fik cornflakes/mysli med mælk, kokosyoghurt og – nå ja, croissant og kage det skal man jo også spise én gang om dagen.

Der er mange broer i Venedig, og en af dem var spærret af en stor fugl, der godt nok ikke mente, at broerne var lavet for vores skyld, så det måtte da bestemt være os, der skulle gå udenom.

2015 Italien 10 200715 (6)

Når man skal hurtigt frem og tilbage i Venedig, så er det nemmeste nok at vælge et flydende transportmiddel, og det gælder ikke kun for taxaer men også for politi og ambulance.

2015 Italien 10 200715 (61)

2015 Italien 10 200715 (83)

2015 Italien 10 200715 (93)

Vi besøgte et glaspusterværksted, hvilket jeg også altid synes er spændende, hvor de meget ihærdigt forsøgte at få os til at købe deres meget dyre varer for en meget lidt billigere pris, hvis vi til gengæld betalte kontant. Det hele var nu dyrt selv med rabat, så vi falder ikke for deres salgstricks.

Billeder fra Venedig:

Vi var ikke ude at sejle i gondol, men vi tog da bådbussen fra det ene stoppested til det næste. På den ene tur fik vi den gode plads ude bagved med brisen og udsigten, hvor min far og jeg fotograferede hinanden.

2015 Italien 10 200715 (52)

Efter at vi havde set hvad vi ville, sejlede vi tilbage til parkeringshuset, hvor bilen var parkeret (jeg ved ikke om det er hele Italien, men i hvert fald i Venedig skal man lade nøglerne sidde i bilen, når man parkerer indenfor, hvilket jeg bestemt ikke har tiltro til! Man skal i hvert fald ikke medbringe noget af værdi!). Vi købte en is fra en af butikkerne i nærheden, hvor jeg blandt andet fik med pannacotta is (jeg har lige glemt, hvad den anden kugle var).

2015 Italien 10 200715 (97)

Aftensmaden indtog vi på hotelværelset, hvor mine forældre havde købt færdigstegt kylling fra indkøbscenteret samt kartofler (der viste sig at være meget tørre) og lidt ande lækkerier (blandt andet en god svampe-“mousse”), hvorefter man kunne runde sulten af med oste og småkager.

Vi rammer Verona

Dansk

2015 Italien 8 180715 (53)

Jo, jeg er her endnu, et eller andet sted. Spørgsmålet er om jeg bliver færdig med at dokumentere sommerferien 2015 inden næste års sommerferie, men det kan kun tiden vise.

Vi nåede den sidste morgen i familielejlighederne, hvilket inkluderede en del logistik. Ledsageren og jeg og mine forældre skulle videre til et andet hotel et par timers kørsel fra den nuværende lejlighed, mens én gruppe skulle direkte til lufthavnen og en anden gruppe til toget og videre til et hotel, hvor de overnattede og fløj næste dag, så det var lige med at få det hele koordineret i tre forskellige retninger. Det endte med at Ledsageren læssede mine bedsteforældre, onklen og tanten ind i vores bil og kørte dem til togstationen, mens jeg ventede ved lejligheden sammen med al vores bagage, hvorefter Ledsageren hentede mig, og så gjorde vi holdt i byen Verona på vej hen til det næste sted, mens mine forældre sørgede for at slippe af med resten af familien og mødte os på hotellet om eftermiddagen.

Fuglene var der også om morgenen for at sige farvel:

2015 Italien 8 180715 (2)

Verona viste sig at være en rigtig flot by. Der var en masse pæne, gamle bygninger at vandre rundt at kigge på, så Verona er et helt mål i sig selv. Her kunne vi godt finde på at komme igen en anden gang.

Ægte italiensk pizza:

2015 Italien 8 180715 (39)

Det er kun rekvisitter til teatret, men de ser vældig autentiske ud alligevel:

2015 Italien 8 180715 (7)

Vores næste hotel hed Hotel Relais Monaco og var et virkelig luksushotel – ikke mindst da der var både god internetforbindelse og AIRCONDITION! på værelset! Værelserne var store, og stedet lignede en dyr herregård. Det eneste minus var at der ikke rigtig var noget område at gå tur i, og det var heller ikke bare lige til at køre til og fra hotellet. Der løb en lille grusvej derned mellem vinrankerne, så hotellet lå lidt tilbagetrukket fra den travle vej, men det krævede italiensk tålmodighed (det vil sige ‘ingen’) at komme ud på vejen i myldretiden ellers kunne man holde der i lang tid. Hvis der havde været et godt område at tage en aftenslendretur på, ville hotellet have været helt perfekt.

2015 Italien 8 180715 (57)

Mine forældre havde købt et lidt andet ophold end vores, hvor der også var frugtkurv og champagne inkluderet i velkomstgave. Jeg hamstrede lidt og hjalp med at spise jordbærrene, der jo ikke kunne holde særlig længe.

2015 Italien 8 180715 (59)

Værelset:

Lidt billeder af hotellets indvendige sider:

Mine forældre har efterhånden besøgt hotellet mange gange, så de ved hvor gode (eller knapt så gode) restauranten er til at håndtere affodring af hotellets gæster, når der samtidig er fest på hotellet, og da der var fuldstændig proppet af biler ved vores ankomst grundet et bryllup, valgte vi at spise på værelset i stedet. Der lå indkøbsmuligheder ikke så langt fra hotellet, hvor vi købte diverse færdiglavede småretter, og så blev der hurtigt sammensat et festmåltid at afslutte dagen med.

Når danskere mødes

Dansk

2015 Italien 6 160715 (4)

Jeg har ikke så mange billeder af vores første onsdag i Italien, for dagen brugte vi mest i shoppingcentre, og de er ikke så spændende at tage billeder af. Desuden er det ulovligt at fotografere inde i butikkerne, og da vi ville ind i supermarkedet for at handle, skulle vores andre varer forsegles i en plastikpose, før vi måtte gå ind. De har vagter og en stor forseglingsmaskine til at tage sig af den slags.

I de italienske supermarkeder kan man selvfølgelig købe frisk pizzadej, og de sælger også små bøtter med surdej/gær – ikke som de dér tørrede pakker vi får, men levende gær, der bobler og syder.

Frokosten bestod af frisklavet fyldt pasta fra en restaurant i indkøbscentret. Et af mine punkter over hvad jeg skulle nå, mens vi var i Italien, var at smage på så meget ægte, italiensk pasta som muligt, hvilket også lykkedes.

Den næste dag tog de fleste af os til Garda, hvor vi mødtes med nogle venner af familien, som også var på ferie i området. De havde en lejlighed lige i Garda centrum, så der var smuk udsigt og smukke omgivelser (men meget varmt og meget larm om natten). De spiste os af med en større frokost, og vi bestræbte os på at tømme alle tallerkenerne, men i sidste ende måtte vi give fortabt.

2015 Italien 6 160715 (14)

Lidt billeder fra Garda-søen:

Der var også rigtig mange ænder med ællinger ved søen, og jeg elsker ællinger. De er noget af det mest nuttede, man kan forestille sig – og så smager deres forældre også godt.

Om aftenen var det mine bedsteforældre, der stod for aftensmaden, hvor vi fik en ret med kartofler og kylling, var det vist, og til dessert var der luksusudgave i form af friskbagte pandekager med is og nutella og syltetøj. Det kræver en vis viljestyrke at stå og bage pandekager i 40 graders varme! Og jeg spiser dem gerne igen. Man kan kun kortvarigt få for mange pandekager – når sulten atter melder sig, kan man snildt spise endnu flere.