Tag Archive | morgenmad

The Diner i Vejle

Dansk

I løbet af sommerferien besøgte vi “The Diner”, som er en amerikansk inspireret restaurant, der blandt andet ligger i Vejle. Det endte med morgenmad, selvom vi havde haft øjne på deres burgere, men morgenmad passede bedre i forhold til babyens sove- og spisetider.

Vi var fire voksne og en baby afsted, og de fleste valgte at prøve stedets “All-American brunch”, hvor man for 100 kr fik lidt med af det hele. Der var nok til at blive mæt af, med alt fra pandekager til French toast (arme riddere), røræg, bacon og pølser samt yoghurt, nogle lidt for mørke kartoffelrösti og toastbrød.

Med “toastbrød” menes der virkelig det kedeligste, billigste brød, man på nogen måde kan finde, og det var også dét, som de brugte til at lave deres arme riddere med, så sidstnævnte var virkelig ikke værd at komme efter. Bestil aldrig deres French toast hvis du kan undgå det! Der var ikke engang smag i – det var bare stegt i lidt smør – undskyld, det var nok margarine, det er billigere – og så med lidt flormelis strøet på toppen. Det var virkelig det kedeligste, jeg nogensinde har fået serveret på restaurant.

Måske bortset fra babyens bolle med ost, som ikke var en bolle, men sådan et slags billigt kuvertbrød, som man normalt køber en pose med 20 i for 5 kr. Og selvom det ser sådan ud på billedet, så var der ikke to skiver ost på – der var bare en lille, tynd eksta skive, så brødet så dækket ud. Den lille frøken er ellers helt vild med ost, men denne her gang var der ikke meget til at vække hendes interesse. Hun gjorde et ihærdigt forsøg, men endte i sidste ende med at spise sig mæt i min ret i stedet.

Vi var nemlig til gengæld begge godt tilfredse med den omelet, som jeg havde bestilt. For cirka 80 kr kunne man selv vælge to slags fyld til sin omelet (jeg valgte steak og ost), og man fik en god, stor omelet, som jeg nemt kunne blive mæt af, samt en smule kedeligt toastbrød til at skylle det ned med. Den var overraskende god, så den kunne jeg godt finde på at købe en anden gang.

Ledsageren og jeg måtte også lige prøve deres milkshakes, også selvom det var midt i morgenmadstiden, for det hører sig jo til, når man er på amerikansk diner. Det var vist 2 milkshakes for 80 kr. De smagte udmærket. Jeg kan generelt rigtig godt lide milkshakes, de er bare altid så frygtelig dyre, og de er hurtigt væk igen. 40 kr per milkshake (de kostede lidt mere stykket, hvis man kunne skulle have én) er cirka hvad de tager for dem alle andre steder også.

Hvis man tager på The Diner, så skal man overveje nøje, inden man bestiller. “Hvis man laver denne her ret på den billigste måde, er den så stadig værd at sætte tænderne i?” Hvis svaret er “Nej”, så bestil noget andet. Fik jeg nævnt at man skal lade deres arme riddere blive i køkkenet? Jeg vil nødig have at der hersker tvivl om hvor skuffende de var.

Deres brunchtallerken var dog fin (udmærkede pandekager), deres milkshakes var ok og omeletten var god, så jeg kommer gerne igen, og så mangler vi jo stadig at få prøvet deres burgere.

Reklamer

Curie fra Kerteminde

Dansk

I Kristhimmelfartsferien var vi på weekendtur med mine forældre. Vi drog ikke så langt hjemmefra men nåede dog helskindet til Kerteminde. Vi havde fantastisk vejr og grillede hver aften. Om lørdagen fandt Frøken Curie ud af, at hvis hun bøjede i knæene og herefter satte sig på numsen, så kunne hun komme sikkert ned igen efter at have rejst sig op – og så begyndte hun ellers at rejse sig op i en gevaldig fart. Hun er stadig ikke nået dertil, hvor hun begynder at tage et par skridt, men hun er efterhånden begyndt at slippe med begge hænder, når hun står op, så vi nærmer os.

Vi var en tur i Fjord & Bælt, men den lille frøken er nok stadig lidt for lille til at få så meget ud af det, selvom hun da kiggede lidt på nogle flade fisk og nogle knibsende krabber. Ledsageren tog et par billeder, mens vi var der, heriblandt et billede af noget, der måske er en fisk eller et svømmende pattedyr, men som nok mest ligner noget fra Alien-filmen.

Den lille frøken var også nede at få dyppet tæerne i havet for første gang, selvom hun nok mente at det var rasende koldt, men så er hun i det mindste kureret for det.

Vi fik også rundstykker hver morgen, og den ene morgen ventede vi utålmodigt på, at Måle Bagerbod åbnede (når babyen vågner hver dag omkring kl. 6, så er der pludselig længe til at kunne spise morgenmad, når et bageri først åbner mellem 8 og 9), således at min far kunne hente morgenbrød derfra. De har ikke så stort et udvalg, og man kan ikke altid være sikker på at få noget med hjem, for hvis de ikke har bagt nok, så de har til de gæster, der måske kan overveje at komme forbi og spise på stedet (som er meget vigtigere end dem, der rent faktisk møder op og gerne vil købe noget for at tage med hjem), så må du gå forgæves.

Vi prøvede også lidt af deres wienerbrød, hvor der dog ikke var noget særligt at vælge imellem. Der var en meget tør og kedelig brunsviger, hvor der VIRKELIG var sparet igennem på fyldet. Det var faktisk ikke en brunsviger – det var et stykke brød med lidt sukker drysset på toppen. Selve bolledejen var fin, men det var nok den ringeste brunsviger, jeg længe har set. Deres kanelsnegle var bagt med samme (gode) bolledej, hvor der var en dejlig smag af kardemomme, men fyldet var sparsomt og sneglene bagt for hårdt for min smag. På den ene bolle havde de drysset lidt mørk chokolade på, hvilket er prisværdigt men blot gjorde oplevelsen endnu mere tør. Der var også blevet indkøbt er par teboller til den lille frøken, og jeg tror, at det var samme dej, som de brugte til de søde brød. Hvis man ser bort fra, at wienerbrødet ikke er noget, der er værd at tage med hjem (hvis man er så heldig at få lov til det!), så var deres brød rigtig lækkert, og det kommer jeg gerne forbi efter en anden gang. Brødet kan de bestemt godt finde ud af at bage. Tebollerne var dog bedst friskbagte – senere på dagen var den sidste bolle blevet temmelig tør.

Vi havde en rigtig god tur til Kerteminde, og det var sjovt at se byen fra en anden vinkel. Normalt når vi tager til Kerteminde går vi bare en tur i gågaden, men når man overnatter et sted, så kommer man omkring på lidt andre veje. Og Kerteminde er såmænd en hyggelig by, så vi har ikke noget imod at komme på visit en anden gang.

Blåvand, baby og bølger

Dansk

2016-blaavand-161016-8

Sommerferie blev der ikke så meget af i år med en helt friskudsprunget baby, så i stedet er vi taget i sommerhus i Blåvand i efterårsferien. Vi har indlogeret os i en rigtig dejlig lejlighed, der har hvad den skal have og er både nydelig, ren og pæn. Der er stort badeværelse med spa og sauna (hvis man er til det) i stuen samt køkken-alrum, og på første etage er der to soveværelser og et badeværelse af en god størrelse. Det eneste minus er trappen, hvor der ikke er gitter for, så stedet ville ikke være sikkert, hvis vi kom igen til næste år. Jeg er heller ikke så vild med, når kattene sidder og kigger ned gennem gelænderet, for de er lidt dumdristige nogle gange, og jeg vil nødig have, at de springer ud fra toppen bare for at se, om de kan!

Oliver skulle lige se trappen an, før han vovede sig op af den, men nu har han efterhånden indtaget den som et af sine yndlingssteder. Han kan især godt lide at ligge på det næstøverste trin og fylde det hele. Om det er et komplot for at vælte én af os ned af trappen skal jeg ikke kunne afskrive.

Den lille frøken har taget rejsen nogenlunde. Hun har protesteret lidt mod de mange nye omgivelser, og hun har lidt svært ved at finde ud af, hvornår hun har fået nok nye indtryk. På den ene side vil hun ikke gå glip af noget, så hun skriger, hvis vi lægger hende i barnevognen, på den anden side kan det hele blive lidt for nyt og farligt for hende, og så græder hun, når vi holder hende. Helt afslappende kan jeg nok ikke kalde ferien, for jeg har båret mere rundt på hende og sunget mere for hende de sidste par dage end i ugerne før. Jeg trænger nok til ferie efter ferien. I det store hele går det dog udmærket.

2016-curie-161016-2

Vi tog afsted lørdag, og søndag startede vi dagen med rundstykker fra Torvebageren. Der er flere muligheder for rundstykker her i området, men der er også helt utroligt mange mennesker. Der er nærmest sort på gågaden af turister. Torvebageren havde nogle udmærkede rundstykker og et større udvalg at kigge på, og så fik vi også testet deres wienerbrød i form af en spandauer med creme (den var helt bestemt blandt de bedre spandauere med creme, som vi har smagt, selvom vi foretrækker dem med syltetøj) samt en “morgenbasse”, der mindede lidt om en kanelsnegl. Det tykke lag kakaoglasur på toppen passede ikke så godt til, men jeg kunne især godt lide, at sukkeret var smeltet ned af bassen og havde sat sig som et karamelliseret lag i bunden – hvorvidt dette var et tilfælde eller med vilje skal jeg ikke kunne sige. Rundstykkerne kostede nok omkring 5-7 kroner stykket (de var i forskellige prisklasser).

Derudover var søndagen helt stille og rolig. Vi gik en tur ned på stranden, hvor det blæste lidt, men ellers holdt vejret sig OK tørt. Aftensmaden købte vi primært ved Slagter Theilgaard, som også kan anbefales. De har et rigtig flot udvalg af ikke mindst kød men også diverse tilbehør – kartofler i mange forskellige afskygninger og salater, der i modsætning til mange andre slagtere ikke så slatne og kedelige ud. Vi købte nogle gode bøffer samt to “kartoffel-ufoer”, da Ledsageren vurderede at han sagtens kunne spise en hel selv, selvom jeg syntes der var rigeligt til to i bare en enkelt. En kartoffel-ufo er en kartoffelrøsti med kartoffelmos på toppen. Jeg syntes den var bedst ude i kanten, hvor den var sprød. Det er ikke utænkeligt, at vi besøger slagteren igen, mens vi er her. Det hele så i hvert fald rigtig godt ud.

2016-blaavand-161016-25

Frøken Curie tog sig en slapper under det meste af køreturen herhen, og selv kattene mjavede lidt mindre protesterende end normalt. Ellers kunne det nemt have været to meget lange timer.

2016-curie-151016

Morgenstund har brød i mund

Dansk

2016 Morgenmad 310716 (1)

I løbet af vores sommerferie, der nu desværre er gået drastigt på hæld, havde vi også et par dage, hvor vi fik rundstykker til morgenmad, hvilket efterhånden er en sjældenhed hjemme hos os, men i sommerferien bliver man nødt til at gøre noget særligt engang imellem.

En af gangene købte vi rundstykker fra den lokale bager, hvilket i øjeblikket betyder Rises Brød på Odensevej. Her valgte Ledsageren fire rundstykker af de lidt mere specielle, så de kostede cirka 8 kr stykket. Derudover prøvede vi også en brunsvigerkage, der kostede omkring 50 kr. Rundstykkerne var gode og store, men selvfølgelig lidt dyrere end dem fra supermarkedernes bagerafdelinger eller dem fra frost. Nogle af dem var næsten dobbelt så store som billigere alternativer andre steder. Brunsvigerkagen var meget kompakt, og man fik meget kage for pengene. Der var et godt tykt lag fyld på, hvilket er et plus. Det var tydeligt at smage, at der var kommet kagecreme i fyldet, hvilket gør fyldet mere blødt og cremet. Dog havde de ikke strøet brun farin på toppen, hvilket mange gør for at give et mere sprødt slutresultat. Det smerter mig lidt at sige det, da jeg normalt er meget glad for fyldet på brunsvigeren, men uden den sprøde top blev den tungtlastede brunsviger faktisk for vammel. Vi spiste cirka en tredjedel af den og resten røg i fryseren til en anden gang (vi kunne simpelthen ikke spise mere af den, og hjemme hos os er vi normalt ikke meget for at efterlade uspist kage!).

Senere prøvede vi rundstykker fra den lokale Rema1000. Her var kun et mindre udvalg af rundstykker og wienerbrød, men rundstykkerne kostede til gengæld kun 2,5 kr stykket. De var OK men med lidt for meget luft og knapt så meget indhold, og så var de forholdsvis seje at tygge i, hvilket jeg personligt ikke er så vild med, når vi snakker rundstykker (det er noget andet, hvis der er tale om fx frokostboller). Derudover prøvede vi også deres brunsviger, som havde en blød, svampet bund og sprødt fyld. Jeg var meget overrasket over, at den faktisk var så god (jeg havde ikke regnet med det store), og jeg kunne bedre lide den end bagerens. Dog var den meget kedelig på de steder, hvor det var knapt med fyldet, så med mindre den er godt dænget til bør man købe noget andet.

Tredje gang havde vi tænkt os at købe rundstykker fra den lokale SuperBrugs – men omkring kl. 9 den sidste søndag i juli måned er åbenbart ikke et tidspunkt, hvor de synes, at de bør have rundstykker til salg. Hvad enten de ingen rundstykker havde overhovedet, om de var udsolgte eller endnu ikke færdigbagte ved jeg ikke, men kl. 9 var der i hvert fald ikke noget for Ledsageren at vælge imellem, så derfor endte han i Aldi i stedet. SuperBrugsen havde dog et udmærket udvalg af wienerbrød, men altså ingen rundstykker at dele dem med.

2016 Morgenmad 310716 (2)

Aldi havde jeg ingen forventninger til, for jeg synes det er en meget mærkelig butikskæde, men jeg endte med at blive positivt overrasket. Rundstykkerne (som er på fotografiet øverst i indlægget) kostede også her 2,5 kr stykket, og de var meget bedre end forventet, skønt udvalget var lille. De havde væsentligt mere substans end dem fra Rema1000, og selvom de ikke var lige så gode som bagerens, så var bagerens ikke tre gange så gode, kun tre gange så dyre. Skulle vi have rundstykker fra et af de afprøvede steder igen og ønsker vi ikke at gå luksus-vejen og købe fra bageren, så bliver det fra Aldi. Aldi supplerede os også med en dagmartærte, der var på tilbud til kun 15 kr. Ledsageren kunne ikke stå for det faktum, at den var helt lun, da han købte den. Konsistensen på den var rigtig god, men den smagte stort set ikke af noget, da de havde valgt at komme verdens kedeligste vanillecreme i den – vanillen i cremen var kun til stede via navnet.

Det var først sidst i forløbet, at jeg besluttede mig for at anmelde vores rundstykkerejse, så derfor er der kun billeder af varerne fra Aldi.

Kattegodter

Dansk

2016 Kattegatcentret 160416 (66)

Sidste weekend var vi inviteret til fødselsdagsophold i Ebeltoft, da den yngste onkel fyldte 40 år et rundt beløb. Familien har haft mange gode udflugter til Ebeltoft, som er en rigtig fin lille by, så det var ikke så underligt, at det i dagens anledning skulle gå hertil. Vi endte med at være 14 afsted, så der var alligevel fyldt godt op i de tre lejligheder, der var lejet til formålet. To af lejlighederne lå lige ved siden af hinanden, så det gik nogenlunde med at flytte borde og stole rundt, så alle kunne være der.

Fredag eftermiddag var alle ankommet, og mine bedsteforældre stod for maden den første aften. Her fik vi først lækre mini-burgere med blandt andet syltede agurker, ristede løg og hjemmebagte boller. Det var ellers godt, så jeg endte også med at få spist et par stykker. Herefter var der suppe, og desserten bestod af hjemmebagte pandekager med is og syltetøj. Jeg fik muligvis også hevet en del pandekager til mig, men det har så også altid været en af mine favoritspiser.

Ledsageren og jeg boede i den øverste lejlighed sammen med mine forældre, så vi havde god udsigt til fregatten Jylland – til gengæld var der også en del trapper at klatre op af, nogle af os med en tung, 8 måneders gravid mave.

2016 Ebeltoft 150416 (9)

Næste morgen sørgede min mor for brunch til alle, da det egentlig også var hendes fødselsdag. Sådan er det, når to søskende er født én dag og et par håndfulde år fra hinanden. Der var en større menu bestående af blandt andet frisk frugt og grønt, rundstykker en masse, diverse wienerbrød, røræg med pølser og bacon, forskelligt pålæg og oste, nutella og syltetøj, yoghurt med knas, små pandekager og sikkert andet, som jeg ikke lige kan huske.

Der skete desværre det uheldige, at lige som jeg sad og fotograferede brunchen, så gik mit kamera i stykker. Linsen satte sig simpelthen fast, og selvom Ledsageren efterfølgende har forsøgt at skrue på det og også godt ved, hvori problemet ligger, så er det ikke lykkedes ham at reparere det, hvilket er lidt træls. Det er en velkendt fejl ved dette type kamera, men det kan ikke rigtig betale sig at sende det ind til reparation, for garantien er selvfølgelig udløbet, så vi har i stedet bestilt et nyt, som vi håber snart ankommer. Jeg håber, at det nye kamera fungerer noget bedre, for det gamle var knapt 3½ år gammelt, og det synes jeg ikke er særlig lang holdbarhed, når man tager i betragtning, hvad det har kostet! Resten af billederne fra turen er derfor taget med Ledsagerens mobiltelefon, der også kan tage nogle pæne billeder, men ikke af samme kaliber som kameraet.

Efter fødselsdagsbrunchen tog Ledsageren og jeg i Kattegatcentret. Det var en forholdsvis grå og kølig dag, så det var rart at vandre rundt og kigge på farvestrålende fisk, også selvom det er ret pebret at komme ind. 160 kr per voksen synes jeg er rigtig mange penge – så stort er stedet heller ikke. Men jeg kan nu godt lide at kigge på fisk, selvom de er meget vanskelige at fotografere. Her er nogle af de bedre billeder:

Vi nåede også lige at ankomme tids nok til centret til at se det sidste af sælfodringen. Der var også en rigtig fræk måge, som, da fodringsdamen kastede de sidste par fisk til sælerne, kastede sig mod vandet og snuppede fisken, før sælen kunne nå at reagere.

Efter Kattegatcentret kørte vi tilbage til Ebeltoft, hvor vi lige kunne nå at gå en tur i gågaden, inden butikkerne lukkede, og herefter var der dømt afslapning i lejligheden.

Om aftenen var det min onkel, der stod for indkøb af aftensmaden, og her var der fiskeanretning til forret. Der var nogle lidt salte fiskefrikadeller, pil-selv-rejer, varmrøget laks var det vist samt en portionsanrettet tunmousse, der smagte udmærket, og jeg nåede at tage op til flere bider, før jeg huskede, at jeg egentlig ikke må spise tun, når jeg er gravid, og så fjernede Ledsageren fluks maden fra mig.

Til hovedret var der kød stegt til ordre, flødekartofler og pomfritter, ovnbagte rodfrugter samt sovs, og der var så rigeligt af det hele. Til dessert var der kakaomousse med flødeskum, og der blev også sat nogle søde, bittesmå chokolader på bordet bagefter, men da kunne jeg simpelthen ikke mere. Det fremgår måske ikke så tydeligt af billedet, men chokoladerne er nogenlunde på størrelse med en fingernegl, men de ser lige dekorative ud af den grund.

Næste morgen skulle vi være ude af lejlighederne inden kl. 10, men der var alligevel tid til fælles morgenmad, hvor jeg blandt andet tiltuskede mig en croissant, der blev fyldt med nutella. Det blæste en del, da vi satte kursen hjemad, og herefter blev der brugt et par dage på at slå mave, hvorefter vi om tirsdagen var inviteret til endnu mere spisning hos mine forældre, da min mor serverede aftensmad på hendes rigtige fødselsdag. Men de billeder dukker nok op i deres eget indlæg senere.

Tid til mad

Dansk

2016 Spisning 020116 (2)

I starten af januar var vi på besøg hos mine forældre, hvor vi fik serveret en fire-retters-menu. Til dem, der ikke drikker alkohol, var der et glas alkoholfri daddel-champagne, der smagte udmærket men mest af alt bestod af æblejuice (den så dog vældig festlig ud og lignede også til forveksling champagne).

2016 Spisning 020116 (5)

Den første ret bestod af blinis med røget laks serveret med cremefraiche og hakket rødløg.

2016 Spisning 020116 (3)

Hovedretten var en gryderet med blandt andet cocktailpølser og bacon serveret med ris, en blandet salat med ananaskirsebær og appelsin, samt nogle meget lækre ovnbagte dadler, der var fyldt med ost og omviklet med bacon. Den salte bacon passede rigtig godt til den søde daddel, og osten gav lige lidt ekstra. Det kan varmt anbefales.

Tredje ret var en brie-lignende ost bagt i sin lille trækasse i ovnen, så den var helt smeltet – sådan lidt fondue-agtigt. Det var dog ikke rigtig til at dyppe sit brød i osten, for så blev det siddende, så osten måtte i stedet komme til brødet. Der blev lavet nogle seriøse ostestrenge.

Desserten var en smuldrekage med pære og after eight, hvilket også smagte rigtig godt. Jeg kan godt lide smuldrekager – den søde, sprøde topping står som fin kontrast til næsten en hvilken som helst frugt eller bær man kommer i kagen. Det eneste negative man kan sige om en smuldrekage er at den ikke er synderligt fotogen, men det betyder heldigvis ikke noget for smagen.

2016 Spisning 020116 (14)

Besøget blev afsluttet med morgenmad dagen efter, hvor der også var fastelavnsboller, for jul og nytår er knapt nok skubbet for døren, før alle supermarkeder og bagerier tager hul på næste højtid. Fastelavnsboller smager nu også godt, selvom jeg nok bedst kan lide de helt store med flødeskum (men de passer så ikke så godt på et morgenbord). Vi må se, om vi ellers når at få fastelavnsboller i år. Vi lægger jo mere vægt på pandekagens dag (som altid ligger tirsdagen efter fastelavnssøndag), så det er ikke så tit, at jeg når til fastelavnsbollerne før det bliver tid til pandekager.

2016 Spisning 020116 (15)

Til fredagsspisning

Dansk

2015 Weekendspisning 131115 (4)

I fredags var vi inviteret til spisning hos mine forældre, hvor min far havde stået for det meste af menuen. Forretten sørgede min mor dog for. Hun ofrede et særligt dyrt risotto-sæt på os indkøbt i Italien, hvilket inkluderede ægte trøffel. Det er nok ikke så tit man kan sige, at man har fået trøffelrisotto. Man kunne tydeligt dufte og smage trøflen. Risotto smager i sig selv også rigtig godt, men det er nok lidt dyrt at få trøffelrisotto til hovedret.

Til hovedret var der nogle lækre stegte svampe, en salat med tomat, feta og grøn salat, ovnstegte kartofler, som min far behændigt havde kastet sammen, samt et kødfad med blandt andet cordon bleu. Til dessert var der budding med syltede kirsebær samt lidt chokolade til kaffen.

Om morgenen, inden vi drog hjemad igen, var der morgenmad, hvilket inkluderede tre forskellige slags wienerbrød og katteservietter.

2015 Weekendspisning 131115 (8)

Ud og hjem igen

Dansk

Alting har en ende, og til slut nåede vi den sidste morgen i Italien. Vi startede med et solidt morgenmåltid på hotellet, så vi havde noget at stå imod med, indtil vi ankom til hotellet i Tyskland. Der blev indtaget cornflakes med mælk, noget crüsli-lignende med frisk frugt samt ristet brød med nutella og syltetøj. Mon ikke der også har været noget kage et eller andet sted, selvom jeg ikke fik fotograferet det.

Mine forældre kørte afsted med det samme, mens vi tog forbi det store supermarked for at købe nogle sandwich til turen. Halvvejs gjorde vi holdt på en parkeringsplads, hvor jeg snuppede et par billeder af det flotte bjerglandskab.

Herfra videre til hotel GHotel i Würzburg, hvor mine forældre også var ankommet kort tid før os. Det var et rigtig fint hotel, og jeg tror nok at vi fik et af de bedre værelser. Hotellet har en lidt skæv, rund facon, så der var også en lidt sjov vinkel på vores værelse. Den skæve vinkel betød at badeværelset var MEGET stort i forhold til så mange andre steder. Der var vinduer hele vejen ned af den ene væg, både på selve værelset og på badeværelset. Så vidt vi lige kunne vurdere, var det dog ikke den type vinduer, som man kan kigge ind af udefra – men man ved jo aldrig præcis hvor meget en arkitekt gennemtænker sit design, før det bliver bygget! Jeg har læst om det hotel, hvor de bare brugte almindelige vinduer på badeværelserne, for så højt oppe var der vel ikke nogen der kunne kigge …

Hotellet lå måske lidt industrielt, så der var ikke rigtig nogle spisesteder i området. Vi endte med at gå i supermarkedet på den anden side af vejen, hvor vi købte ind til en lille tapasanretning med lidt ost og pølse og hvad man ellers lige kunne finde på af gode sager.

Mine forældre valgte at køre videre tidligt næste morgen, mens Ledsageren og jeg tilkøbte morgenmad i hotellets restaurant. Det var også en rigtig fin morgenmadsbuffet i en ren og pæn restaurant. Der var lidt for enhver smag. Røræg, pølser og bacon, diverse brød, croissanter, oste, pålæg, salater, røget laks, kager og sødt brød og meget mere, som jeg ikke havde appetit til at smage på. Det ønskede syltetøj kom man i bittesmå (spiselige) vaffelbægre, hvilket var en lidt sjov måde at servere det på.

Det var sent, da vi endelig nåede hjem til Danmark igen, og vi endte med at hente pizza fra den lokale biks. Blandt de hjembragte souvenirs var en småkagekrukke med flot pynt på, som jeg ikke kunne stå for, da jeg så den, og i et af de shoppingcentre, som vi besøgte, var der også nogen, der solgte bageforme af silikone til en ganske rimelig pris, så det måtte jeg jo også have nogle stykker af. Man kan aldrig få for mange bageforme.

Og sådan sluttede beretningen om vores sommerferie i Italien – kun tre måneder efter at vi kom hjem!

Fra søbred til bjergtop

Dansk

2015 Italien 12 220715 (5)

Vi startede vores næstsidste morgen i Italien med morgenmad på hotellets restaurant, hvor den blandt andet stod på croissant og brød med pålæg, samt røræg med bacon for Ledsagerens vedkommende, og ikke mindst lidt flere indtog i morgenbordets kager. Det endte vist med en ganske udmærket mazarin/nougat-kage, en krydderkage af en art og noget der mindede om en donut.

Herefter tog vi på bjergtur, og byen vi endte i hed muligvis Asiago. Det var et rigtig flot område, og vi betrådte blandt andet en flot, gammel bro, der gav en smuk udsigt over vand, bjerg og by. Vi passerede også et eller andet monument, men vi ankom naturligvis lige til siesta-tid, så de havde lige lukket ned og låst af for at undgå frokostens sommerhede, så det her billede var det tætteste vi kom:

2015 Italien 12 220715 (18)

Vi ved dog ikke helt hvilket monument det var, at vi gik glip af, så det gjorde ikke så meget.

Vi oplevede også regn på vores bjergvandring. For os var der kun et par dråber, men jeg er sikker på, at italienerne syntes det nærmede sig en syndflod.

2015 Italien 12 220715 (24)

Lidt flere billeder fra dagens udflugt:

Ledsageren forsøgte at snuppe et par billeder i bilen på vej hjem, men det var svært at nå at knipse hurtigt nok til at forevige de smukke, højtragende omgivelser.

2015 Italien 12 220715 (27)

Aftensmaden blev indtaget på hotelværelset, hvor der var små butterdejsdimser, som man selv kunne fylde, couscous med noget hamburgerryg-lignende kød samt diverse oste og søde, fyldte vandbakkelser til dessert.

Snart den sydlige sols sidste stråler

Dansk

2015 Italien 11 210715 (5)

Årets sommerferie når snart sin afslutning, hvilket vist også er fint nok, da vi efterhånden er i midten af oktober og supermarkederne har allerede fundet julevarerne frem. Denne morgen startede med cornflakes og mælk, yoghurt med friske jordbær samt en lille muffin at slutte af med.

Jeg husker ikke navnet på den by, som dagens udflugt gik til (jeg burde huske altid at fotografere et byskilt ved ankomst), men den var også vældig spændende at vandre rundt i. Kortet blev nærstuderet i både fysisk form og på telefon for at afværge vildfarelse:

2015 Italien 11 210715 (9)

Lidt sceneri fra byen:

Efter dagens udflugt gik jagten ind på frokost, og vi endte i det sædvanlige supermarked. En af de retter, som jeg gerne ville smage, mens vi var i Italien, var cannoli, hvilket er et fyldt bagværk. Kender man til Cake Boss, ved man sikkert hvad det er. Desværre er cannoli en mere sydlig dessert, så de var ikke rigtig til at opstøve i vores område. I supermarkedet fandt vi dog en “andenrangs” udgave, der lignede, selvom de ikke helt smagte som de burde. En cannoli skal jo – når det er rigtigt – være frisk og sprød, og denne her var knapt så frisk og meget blød. Den smagte dog udmærket, og tættere kommer jeg nok ikke på en cannoli medmindre jeg bager dem selv.

2015 Italien 11 210715 (16)

Terrassen på hotellet ved spisetid:

2015 Italien 11 210715 (18)

Vi valgte at spise i restauranten igen, og denne gang havde de meget travlt, da der var gang i et større selskab samtidig (nogle vældig snakkende turister). Forretten ankom indenfor en rimelig tid, hvor jeg fik tomat med mozzarella, min mor fik noget tørret skinke med rucola og friske jordbær, hvilket fungerede rigtig fint, og de to andre fik vist skinke med melon. Den første gang vi spiste i restauranten, var der nogle ved et nabobord, der fik skinke med melon, og det blev NOGET mere dekorativt anrettet, end det Ledsageren fik serveret – så jeg håber da at det var fordi, at de havde MEGET travlt i køkkenet, selvom et køkken aldrig bør slække på kvaliteten, uanset hvor mange gæster de får.

Til hovedret valgte min mor den kyllingeret, som jeg fik den første aften, og min far fik retten med oksekød. Deres menukort er meget begrænset, så jeg tror man bliver rimeligt træt af at spise der, hvis man spiser der hver dag. Før hovedretten fik vi også pastaret, hvor Ledsageren fik gnocchi i tomatsovs (igen) og jeg fik den indbagte pasta (også igen), så de billeder hopper jeg over. Jeg valgte en fiskeret, som jeg dog ikke var så vild med. Fisken var såmænd udmærket, men der var ikke meget andet til end lidt tomatsovs og oliven. Nå ja, der skulle også være kartofler til, men jeg måtte lede meget længe efter dem! Hvis man stirrer sig blind på billedet, kan man måske ane nogle små klumper i sovsen. Det er kartoflerne. Og så er jeg ikke så stor fan af oliven, selvom disse her ikke var så forfærdelige som så mange andre oliven. Men altså, ikke min favoritret.

2015 Italien 11 210715 (31)

Og her er hvad Ledsageren fik serveret:

2015 Italien 11 210715 (32)

Hvis det ikke fremgår tydeligt nok af billedet, så fik han i stedet for den bestilte wienerschnitzel en lang næse. De havde lavet en fejl i køkkenet og forsøgte i stedet at servere en fiskeret for ham, hvilket han ikke var interesseret i, så der gik cirka 20 minutter, før han endelig fik noget at spise. Da tallekernen så blev sat på bordet, så retten sådan her ud:

2015 Italien 11 210715 (34)

Okay, fra en anden vinkel var der også lidt tilbehør med:

2015 Italien 11 210715 (35)

Til dessert valgte både Ledsageren og jeg dagens dessert, hvilket var en meget lækker marengs-kage med bær i sovs. Den var dog hurtigt spist!

2015 Italien 11 210715 (36)