Tag Archive | asiatisk

Fra top til bund

Dansk

2016-blaavandshuk-fyr-201016-2

Da vi var i Blåvand valgte vi også at vandre ud til Blåvandshuk Fyr, hvilket var en god, lang gåtur. Da vi nåede derud og så, hvor proppet der var af biler på parkeringspladsen, så var vi endnu gladere for at vi havde valgt at lade vores stå. Jeg tror ikke, at vi ville have fundet en plads! Det kostede 35 kr per person at komme op i fyrtårnet, men da jeg havde slæbt mig cirka 180 trin op og så, at det sidste stykke var en lille, smal stige, som man skulle bakke ned af, når man skulle tilbage igen, så valgte jeg at stoppe rejsen før tid – jeg hader små stiger. Jeg lod i stedet Ledsageren tage frøkenen med op for at nyde udsigten, og så kunne han aflevere hende og gå op igen for at tage billeder bagefter. Jeg fandt heldigvis en fin vindueskarm lige nedenfor, som jeg kunne vente i. Der var også lang kø til at komme både op og ned af den vakkelvorne stige, så jeg var glad ved at springe over. Det lykkedes dog Ledsageren at få taget nogle fine billeder, mens han var helt oppe øverst.

Nogle billeder jeg tog, da vi stod sikkert på grunden:

På vej hjem spiste vi en af verdens dyreste hotdogs ved den sidste pølsebod inden England (eller jeg gjorde, Ledsageren valgte fiskefilet). De ved nok, hvad de skal tage for det på de turistoverrendte steder, men vi var bange for, at det ville blive for sent, hvis vi ventede med frokosten indtil vi nåede tilbage til byen.

2016-blaavandshuk-fyr-201016-53

Til aftensmad fik vi en blandet landhandel fra Slagter Theilgaard. De havde mange gode ting at vælge imellem, så vi prøvede lidt forskelligt, hvilket inkluderede to slags kød, lakseroulade, fyldte svampe, kartoffeltårne omgivet af bacon samt broccolisalat.

Den sidste aften i Blåvand fik vi takeaway fra den lokale thailandske biks, Thaihuset. Vi havde tidligere på ugen prøvet deres wokbokse, hvor maden smagte fint, men som forventet blev boksene mest fyldt op af det billige materiale, det vil sige enten ris eller nudler, så helt spændende var det ikke. Til gengæld fejlede smagene ikke noget, og derfor ville vi gerne prøve deres Bangkok-menu inden vi tog hjem.

2016-restaurant-thaihuset-211016-1

Menuen kostede 138 kr per person, og man fik et stort udvalg af retter med. Første ret var en hønsekødssuppe med blandt andet citrongræs. Suppen smagte rigtig godt og var tilpas stærk. Citrongræs kan være svært at arbejde med, for det kan nemt blive alt for stærkt for de danske ganer, men her var det lykkedes dem at producere en suppe, der smagte af rigtig meget uden at ødelægge halsen.

2016-restaurant-thaihuset-211016-2

Til hovedret var der ét lille kyllingespyd per person (og der var ikke meget kylling på, men det smagte OK), indbagt kylling med sursødsovs samt to lune retter, en med kylling og en med oksekød. Vi havde smagt deres indbagte kylling og indbagte reje, da vi købte wokbokse, og jeg var især imponeret over rejerne, da der var en god portion reje i. Normalt forsvinder indholdet totalt i dejen, men det var ikke tilfældet her. Den indbagte kylling var også god, men rejerne var klart mere spændende. Det mest negative ved deres Bangkok-menu er helt klart også deres sammensætning, da man får kylling på ikke mindre end fire måder, og selvom hovedretten med kylling var mindst lige så god som suppen (hvilket nok mest kom af, at sovsen og suppen kom fra nøjagtig samme gryde!), så ville det have klædt menuen at have noget mere variation. Der gik lidt for meget fjerkræ i det – også selvom det hele smagte godt. Det var tydeligt, at der var brugt gode, friske råvarer, og smagene var i fokus.

Der var nok ris med til cirka fire personer, og selvom de andre retter så lidt små ud, så mættede det hele alligevel som det skulle. Til dessert var der is, men det var knapt nok værd at nævne på menukortet. Der var ikke noget særligt over selve isen, og så var der én iskugle per person, så det var snarere en smagsprøve end en dessert. Jeg foretrækker at et sted udelader desserten, hvis de alligevel ikke vil gøre en reel indsats, og så vil det nok ikke sætte gang i en konkurs, hvis de flottede sig med at give TO kugler til hver, hvilket i det mindste ville føles som en portion. Som det var så det ret fesent ud.

2016-restaurant-thaihuset-211016-7

Overordnet set var maden rigtig god, og vi vil bestemt ikke tøve med at købe derfra igen (dog nok ikke deres wokbokse). Jeg var meget imponeret over deres fokus på smage og ingredienser, og restauranten er så autentisk, at deres hjemmeside er fyldt med stavefejl, blandt andet er overskriften på deres hjemmeside “Restautant Thai Huset i Blåvand” – så man ved i hvert fald at fokus ikke ligger på retskrivning. For en gangs skyld er fokus endt i gryderne i stedet.

Reklamer

Nytår 2015

Dansk

2015 Nytår 311215 (11)

Nytår valgte Ledsageren og jeg at holde derhjemme, bare os to og kattene. Vi trængte til at geare ned og have en stille aften alene. Da ingen af os interesserede os for det sprang vi dronningens nytårstale over og så i stedet Mythbusters, indtil der var “Godt nytår, Mr Bean”, som jeg altid ser i forbindelse med nytår, hvis jeg kan komme til det, ligesom “Glædelig jul, Mr Bean” hører juleaften til.

2015 Nytår 311215 (6)

Aftenens menu skulle være helt nede på jorden, hvor den nærmest kunne gå selv, så første ret var sushi, vi havde hentet. Det var udmærket sushi med både lidt reje, lidt laks og lidt kylling, da man som gravid jo helst skal undgå tun og den slags på grund af tungmetallerne (det er først nu, at man rigtig opdager hvor meget sushi, der egentlig består af tun).

Anden ret var et lille “tapas-bord”, primært med oste, men der var også lidt forskellige pølser, røget laks og anderillette.

For noget tid siden i Tyskland havde vi investeret i nogle små vinflasker, hvor der lige er et par glas i, for når jeg ikke drikker alkohol, så kan det være lidt kedeligt for Ledsageren at skulle åbne en almindelig flaske bare til sig selv. Derudover købte vi også nogle flasker med saft, så jeg til særlige lejligheder alligevel kunne nyde et glas sammen med ham. Til nytår prøvede jeg en rød årgang, som vist var med solbær. Farvemæssigt lignede den rigtig meget den væske, som Ledsageren hældte i sit eget glas.

Herefter var jeg meget, meget mæt, og jeg forsøgte at skubbe desserten så længe som muligt, men det kunne jo også blive for sent, så derfor måtte vi til sidst spise den. Jeg havde tidligere på dagen lavet en trio af chokolademousse, som alle smagte godt men ikke alle var helt som jeg havde håbet på. Den bedste var den lyse lavet på marabou daim, for den havde den helt rigtige luftighed. Så var der en hvid mousse med revet lime, som også smagte godt men var blevet lidt grynet, fordi hvid chokolade og syre ikke altid enes lige godt. Endelig var der en mørk mousse, som var meget massiv og meget kraftig i smagen, så den smagte godt, men den var meget tung. Den blev serveret med lidt hjemmelavet skovbærsyltetøj i bunden og flødeskum.

2015 Nytår 311215 (21)

Vi ventede på midnat og skålede i henholdsvis champagne og 7-up og spiste lidt hjemmelavet kransekagekonfekt fra julen og lidt fyldte chokolader. Da klokken slog tolv gik vi udenfor, hvor der alligevel var meget flot fyrværkeri at stirre sig blind på, selvom vi ikke bor inde midt i den store by. Der var nogle rigtig flotte raketter og batterier til at lyse himlen op for os hele vejen rundt.

Kattene tog de høje lyde forholdsvist roligt – der var i hvert fald ingen panikslagne dyr til at fare os om benene, så jeg tror at vi alle fik et godt nytår.

Alt på et bræt

Dansk

I anledning af min fødselsdag var vi ude at spise på en dansk/japansk-inspireret restaurant ved navn Goma. Vi spiste der også sidste år, hvor maden var rigtig god, så jeg glædede mig til at gentage succesen. Sidste gang havde jeg også fået en alkoholfri drink, og et af deres “trækplastre” er et fredagstilbud med østers og cocktails, hvilket jeg dog ikke kan gøre mig klog på, for østers er nogle slimede tingester, som jeg virkelig ikke kan se noget som helst behageligt i at sluge. Det er sin sag for bare at synke dem uden at blive kvalt. Men på deres hjemmeside gør de et nummer ud af, at de også står klar til at fremtrylle alkoholfrie drinks, skønt jeg må indrømme at jeg havde mine tvivl. Den alkoholfrie drinks som jeg blev tilbudt var meget god (selvom 50 kr for et glas limonade, hvor 2/3-dele af indholdet er isklumper, er lige et par skridt i overkanten), men da jeg spurgte om de havde andre, så kom de til kort, og jeg blev snakket af med en “Denne her er der mest smag i”. Jeg tvivler på, at de nogensinde har taget sig tid til at finde på mere end én alkoholfri drink (den jeg fik smager dog også meget godt). Derudover fik de også nyt menukort for et halvt år siden, men de har stadig ikke opdateret deres hjemmeside, så jeg må egentlig indrømme at jeg er lidt skuffet over Goma. Jeg troede faktisk, at det var et sted, der havde styr på tingene, men når de ikke engang gider bruge 20 minutter (i løbet af seks måneder) på at opdatere deres hjemmeside, kan jeg ikke tage dem helt seriøst. Desuden synes jeg det grænser til falsk markedsføring, især hvis de samtidig “glemmer” at skrive at de ændrer priserne.

2015 Goma 031215 (26)

Derudover synes jeg dog at det var et udmærket valg at ændre menukortet, for de har skåret det drastisk ned. Det var meget uoverskueligt før, og nu er det til at hitte rundt i. Det hele er småretter i varierende størrelser, og så kan man bestille så mange, som man føler, at man har plads til. Tempurarejerne fik vi også sidst, og de var helt fantastiske, så dem skulle vi naturligvis have igen. Det mestes af aftenens menu bestod af en masse nye retter, for jeg kan godt lide at få nye, spændende madoplevelser.

2015 Goma 031215 (5)

Retterne ankom i småserveringer med to retter af gangen, og i første runde fik vi de famøse tempurarejer, som var sprøde og bløde og saftige serveret med to slags mayo-dyppelse (især den spicy variant var god), samt laks med blandt andet rødløg, sesam og fennikel var det vist. Der var også kapers, men dem kan man heldigvis spise uden om. Tempurarejerne var stadig i min top tre over aftenens favoritretter.

2015 Goma 031215 (4)

Næste ret var noget de kalder “blomkåls-satandagi”, hvilket åbenbart betyder blancheret blomkålsbuketter i en anden type tempuradej end den, som rejerne serveres i. Blomkål smager ikke af så meget, så der var selvfølgelig ikke overvældende meget smag i retten, men dejen var god og sprød, og der var stadig bid i grøntsagerne. Blomkål kan jo hurtigt blive lidt smattet, men det var ikke tilfældet her. Dertil var der lidt syltede løg og forårsløg i strimler, var det vist, samt lidt dressing henover.

2015 Goma 031215 (6)

Samtidig fik vi også en genganger fra sidst, som igen var lige så god som første gang, og retten ligger også i min top tre. Det var hvide asparges omviklet med svendborg-skinke og herefter serveret som tempura. Aspargsene var perfekt tilberedt og sammen med den røgede smag fra skinken og den sprøde dej, så var der tale om en ret, der fungerer rigtig godt.

2015 Goma 031215 (8c)

Herefter fik vi hvad jeg nok vil klassificere som aftenens hovedretter. Den ene var andebryst serveret i en stærk sovs, der havde lidt af det hele. Jeg kan ikke huske alle krydderierne, men der var i hvert fald ingefær og citrongræs i. Den smagte rigtig godt, men jeg var glad for, at portionen ikke var større, for sovsen ville blive for stærk for mig i længden.

2015 Goma 031215 (11)

Den anden hovedret var svin, så det var jo lidt af en julemiddag trods det japanske fokus. Kødet var marineret i noget øl, som vist gik igen i sovsen. Sovsen var ikke lige så stærk som den til anden, men jeg undgik den lidt på grund af ølsmagen. Oven på kødet var der puffede ris, hvilket var meget sjovt. Selve kødet var helt fantastisk mørt og saftigt, og retten står stadig og kæmper med tempurarejerne om førstepladsen. Der var kamp om at få lov til at spise det sidste stykke.

2015 Goma 031215 (16)

Herefter fik vi 16 stk. sushi. Der var en rigtig lækker laksevariant med lime, små hosomaki med rejer, en anden udmærket lakse-rulle samt en lun tempura ål. Jeg har vist aldrig smagt ål i sushi før. Selve sushistykket smagte meget godt, men ålen var blevet så tykt paneret, at jeg faktisk ikke kunne smage den overhovedet. Der var kun knaset tilbage.

2015 Goma 031215 (21)

Sidste år var vi så mætte, at vi sprang desserten over – en ellers uhørt ting hjemme hos os! Men denne gang skulle det være, så vi bestilte to af deres desserter og delte dem. Den ene var en hvid chokolade & koriander-is med koriander-sukker på toppen samt passionsfrugtsauce, marengs og makroner. Den var meget lækker, og den grønne farve så rigtig flot ud.

2015 Goma 031215 (25)

Den anden dessert var jeg til gengæld ikke vild med, så den måtte Ledsageren tage sig af. Den var i stedet med mørk chokolade og tilbehøret bestod af stykker af en meget lækker brownie, noget hvid chokolade knas, der også var rigtig godt, frysetørret avocado som drys samt en lidt speciel sauce, som jeg ikke helt kan huske hvad var, men det inkluderede en syrlig eddike, som Ledsageren syntes passede godt til. Problemet lå mest i isen, der havde en kraftig chokoladesmag (hvilket var den positive del af isen!) og derudover var smagt til med szechuan-peber (hvilket var den negative del). Det var ikke fordi det var en overvældende smag af peber, men jeg brød mig slet ikke om smagen af isen. Jeg prøvede to gange, men måtte herefter give op, og spiste i stedet lidt af brownien og resten af den første dessert. Den var ellers også rigtig flot. Den grønne farve stod som rigtig fin kontrast til den dybe, mørke chokolade.

2015 Goma 031215 (22)

Jeg synes generelt at de serverer rigtig lækker mad på Goma, og jeg kan godt lide, at de eksperimenterer med smagsindtrykkene, også selvom jeg ikke altid er enig i, at det lykkes lige godt! Jeg synes også at deres priser på mad er udmærkede, især til den kvalitet, men drikkevarerne koster det hvide ud af øjnene. Jeg tror Ledsagerens glas bobler var dyrere end de enkelte retter, og desserten kostede 100 kr stykket. Køber man mere end et enkelt glas, så kan regningen hurtigt løbe op, men for os synes jeg ikke at de cirka 500 kr per snude er for meget forlangt for en god middag.

2015 Goma 031215 (9)

Kattens til kinesisk

Dansk

I weekenden var vi på familiebesøg, hvor lørdag var den store (næsten-) julemiddag hos mine bedsteforældre, men overnatningen foregik hos mine forældre fra fredag til søndag. Min mor er bukket under for sygdom, derfor skulle aftensmaden ikke være alt for kompliceret fredag aften, så det blev til en omgang kinesisk takeaway. Takeaway-stedet har nogle faste menuer, der består af kæmpeforårsruller, indbagte rejer og indbagt svinekød med sursødsovs, ris en masse og to sovse med forskelligt kød – en var vist kylling og den anden oksekød. Der var pænt meget chili i sovsene, så det var godt at vi havde ris til at tage lidt af styrken.

2014 Weekendbesøg 141114 (8)

Aftenens vinder var dog som forventet desserten, der bestod af en fantastisk lækker kage fra Wendorff-bageren. Fyldet var en fast hvid mousse med frisk pære og hvid chokolade, og bunden var en lidt sej nøddemarengs-lignende ting. Pynten var lidt chokoladespåner og en lille pære lavet af marcipan, som jeg hurtigt hev til mig. Kagen var rigtig god, så jeg glæder mig til næste gang vi skal have kagekreationer fra Wendorff.

2014 Weekendbesøg 141114 (9)

Jeg blev også gode venner med katten, der først forsøgte at stikke af da den så mig, men da jeg løftede den op og overnussede den og kløede den bag øret, så var det alligevel ok.

2014 Weekendbesøg 141114 (11)

Om lørdagen blev der sat et stort morgenmadsarrangement frem, og herefter tog vi på tur til Langeland. Vi kiggede i et par butikker, beundrede den nye sæsons julepynt og forundres over de nyeste opfindelser, blandt andet en hotdogmaskine, der – baseret på samme princip som en pop-op-brødrister – kan tilberede to brød og to pølser, og så er aftensmaden næsten klar.

Frokosten indtog vi på Skovsgård Madmarked, hvor vi gjorde brug af deres lille frokostbuffet. Her får man for 75 kr. 1 “kød”-del (der var også vegetariske elementer), 1 stykke brød og 3 valgfrie salatdele. Det var udmærket mad, men dyrt, og jeg var måske lidt ked af at kødet ikke bliver opvarmet. Frikadellen ville have været mere spændende lun, og den kolde madtærte, som jeg ellers også havde overvejet, var ikke appetitlig køleskabskold, så den sprang jeg over. Der var dog rigeligt til en frokost.

Området:

Stedet havde også både hund og kat, og de sad troligt udenfor døren til caféen og kiggede ind i varmen. De var meget høflige, for selvom man åbnede døren, så løb de ikke med ind. Men man får jo helt lyst til at løfte katten op og tage den med ind i varmen, den lille stakkel.

2014 Weekendbesøg 141114 (24)

Vi købte også et par kokosmakroner med hjem til eftermiddagskaffen. Prisen herfor var også i den dyre ende, men de var også store og meget lækre. De var bløde og svampede, og der var vist blandet marcipan i kokosmassen også, hvilket fungerede rigtig fint. Planen for min småkagebagning er allerede lagt, men hvis jeg får tid, så kan det godt være at jeg skal forsøge mig med nogle luksuskokosmakroner også.

2014 Weekendbesøg 141114 (25)

Lørdag aften var vi til mortens aften hos mine bedsteforældre, og søndag morgen fik vi endnu et stort morgenbord serveret inden vi drog hjemad.

2014 Weekendbesøg 141114 (26)

Solrige Sønderborg

Dansk

2014 Sønderborg 140714 (8)

Sommerferien er skudt i gang, og vores første besøg var Sønderborg, hvor vi havde en enkelt overnatning på Hotel Scandic. Vi startede med et stop ved Dybbøl Mølle, der ligger i et pænt område at gå tur i. Vi var dog ikke inde og se møllen, da de tog 45 kr. i entré, og det kostede 110 kr. at se museet, så det syntes vi ikke var pengene værd. 150 kroner for det hele, og det svarer til en billet til ZOO, hvor vi snildt kan få mange timer til at gå. Synes det er lidt røveri at tage så mange penge for det. Det gjorde nu ikke så meget, da vi måske nok havde fået set det vigtigste.

Herefter tog vi ind til Sønderborg centrum, hvor vi gik lidt rundt og kiggede på butikker, samt udsnuste os de lokale aftensmadsvalgmuligheder. Der er restaurant på hotellet, men priserne ligger i den høje ende. I stedet faldt vi over et sted, hvor de serverer running sushi (hos restaurant Niso Sushi), og for 168 kr. (188 kr. i weekender) kunne vi spise alt den sushi vi kunne klemme ned, hvilket man skal passe på med at sige til os. Vi tager det som en udfordring.

Det var ikke den mest spændende sushi, men der var mange forskellige småretter (også lune retter som fx nudler, kød, panerede rejer på pind og så videre), så jeg synes det var rigtig godt, især til prisen. Køber vi almindelig sushi rækker 168 kroner ikke langt i Danmark. Vi var ret mætte efterfølgende, så vi gik en kort og langsom tur rundt om Sønderborg Slot inden vi vendte tilbage til hotellet for at slappe af og se film.

Et madresumé VIII

Dansk

Nogle gange føler jeg mig ikke helt så blog-inspireret, og så er det at indlæggene hober sig op, hvilket gør det endnu mere uoverskueligt at skulle igennem så mange opskrifter. Derfor kommer der her et hurtigt madresumé af interessante retter vi har fået på det sidste.

2014 Tortilla Burger Kylling 140614 (3)

Vi holdt kombineret tortilla og burger aften (torger? burtilla?), hvor jeg lavede bøffer af hakket kylling blandet med pesto, hvilket fungerede rigtig godt. Det var et tip fra en veninde, og det kan bestemt godt anbefales. Hertil fik vi tortillas, diverse grøntsager og guacamole. Desværre var avocadoen ikke så god som jeg gerne ville have haft den, så den måtte blendes. Den anden avocado var blevet alt for moden og var dårlig, så det er svært at forstå sig på de dér firnurlige avocadoer. De smager ellers fantastisk, når det lykkes at fange dem på en god dag.

Så har vi fået kødsovs med pasta, hvor kødsovsen blev peppet op med en masse grøntsager, og pastaen blev pyntet med revet knoldselleri samt parmesanost. Måååske vil jeg hellere blande sellerien i kødsovsen en anden gang, men ellers er det en udmærket idé. Ledsageren var overbevist om at det var revet ost, da han så det første gang, og det visuelle spiller jo også en rolle, når man spiser. Ikke den største rolle, hvis man spørger mig, men en væsentlig del.

2014 Aftensmad Laks med sellerimos 190614

Vi har også fået laks, som nok er den fisk vi spiser oftest, hvilket der sikkert ikke er noget usædvanligt i. Ledsageren stegte den sprød på panden, som han er god til, og hev skindet af og formede det til en lille figur. Nogle gange sætter han skindet oven på laksen, så det bliver til en båd. Jeg ved ikke helt hvad det er denne gang – måske en bondepige med rottehaler. Til laksen fik vi lækker sellerimos og lidt blandede grøntsager strøet med revet parmesan og citronskal. Jeg er faktisk ret vild med sellerimos. Der er ikke god smag i, og så er det en super måde at få grøntsager på. Den næste dag lagde jeg skefulde af sellerimos på panden og stegte det lidt som frikadeller – mest for at lune det op igen, men en sprød stegeskorpe er heller ikke af vejen.

2014 Aftensmad Dampet dim sum 220614 (1)

I går fik vi så en helt særlig søndagsmenu, da Ledsageren jo i forbindelse med indkøb af vores dampkoger efterspurgte dampede dim sum. I sidste uge var jeg så en tur inde i byen, hvor jeg slog vejen forbi en asiatisk butik og købte fire forskellige slags dim sum, som vi så fik i går. De blev alle dampet i dampmaskinen. De store runde boller var med noget svampefyld, men de var nok de mest skuffende. Der var ikke nok fyld i forhold til dej og ikke nok smag i – der kan jeg meget bedre lide de ande dim sum jeg selv lavede på et tidspunkt. Min favorit var de små brune dimser, hvori der vist var en hel reje samt lidt grøntsager viklet ind i wonton-dej. Der var god smag i, og den hele reje fungerede rigtig godt. Så var der små fiskeboller, der også var fine, og de små helt hvide dimser havde også noget rejefyld. Det var dog vist hakket reje eller lignende. De smagte ganske udmærket, og det hele fik 15 minutter i dampkogeren direkte fra frost. De store boller var gennemvarme, men de kunne godt lide have haft et par minutter længere.

Jeg havde jo set mig nødsaget til at købe fire forskellige slags, så der var noget at vælge imellem, så det hele er nu pakket om, og så har vi til to omgange til i fryseren. Vi supplerede vores dim sum med ris og lidt pandestegte grøntsager (squash, løg, hvidkål og gulerod). Risen tilberedte vi også i dampkogeren, for det skulle jo også prøves. Jeg kan måske ikke sige at risen blev bedre af den grund, men den blev i hvert fald ikke ringere, og det er jo nemt at kunne tilberede det hele i én dampkoger. Grøntsagerne kunne man også have dampet, men jeg havde mere lyst til noget stegt.

2014 Aftensmad Dampet dim sum 220614 (2)

Brisbanes koalaer

Tidsstempel: 30. marts 2014

2014 AUS 300314 Brisbane (33)

Søndag lagde skibet til i Brisbane, et godt stykke udenfor selve byen. Vi fik at vide at det var fordi skibet var for stort til at være inde i byens havn. Det gjorde nu ikke så meget, da vi havde booket en ekskursion, der bestod af en bustur rundt i Brisbane og et besøg i ”Lone Pine Koala Sanctuary”.

Da vi skulle afsted klokken 8.30 besluttede vi os for at prøve skibets roomservice til morgenmad, men det kan nu ikke anbefales. Det er kun hvis det virkelig skal gå hurtigt en morgen (og selv hurtighed kan man ikke give dem point for). Vi havde bestilt levering i tidsrummet 7 – 7.30, og de var her omkring 7.35. Derudover havde de også lavet en del fejl i vores bestilling, og jeg er ikke sikker på at det var vores vi fik. Der var for eksempel to glas appelsinjuice i stedet for et, og selvom der var en lille frugtanretning, som vi havde bestilt, så manglede vores to bananer. Maden var ok, men bestemt ikke noget der er værd at bestille medmindre det er absolut nødvendigt. Så er buffeten et meget bedre alternativ. Jeg havde også bestilt en blandet brødhandel, og det bestod igen af nogle meget kedelige wienerbrød og en tør bolle, der heldigvis var mindre tør indeni.

Da vi kom fra borde i Brisbane, nåede vi at fange lidt gratis internet mens vi ventede at komme med vores turistbus, og jeg fik vist afsendt en hurtig mail til Danmark. Selve busturen startede udmærket – vinduerne var rene, så jeg fik taget nogle OK billeder mens vi kørte. Men da vi nåede ind til Brisbane centrum begyndte det at regne. Ikke voldsomt, men nok til at der kom dråber på vinduerne, og så har kameraet svært ved at fokusere på baggrunden bag ruden, så de efterfølgende billeder blev ikke særlig gode.

Brisbane har gang i en del nybyggeri, i hvert fald hvor vi passerede, og der var også en del højhuse, men ikke så mange som i Melbourne og Sydney. Vores sightseeing i Brisbane foregik udelukkende i bussen, og vi valgte at vi ikke ville bruge tid efter turen til at gå rundt i byen (især da det også ville koste ekstra at blive transporteret tilbage til skibet!), så vi fik selvfølgelig ikke rigtig føling med Brisbane, som vi fik med de andre australske byer, vi har gået rundt i.

Det regnede stadig da vi nåede frem til Lone Pine Koala Sanctuary, men det var ikke så galt. Vi gik rundt med paraply, men temperaturen var sådan set meget passende. Brisbane kan ellers godt være meget varm. Dyreparken havde ikke kun koalaer at kigge på – der var også andre australske dyr, og man kunne komme helt, helt op til kænguruerne og også købe foder at fodre dem med. Der var også krokodiller, øgler og diverse fugle. Der var nogle kæmpefugle kaldet ”kasuar”, som jeg ikke kan mindes at have hørt om før. De havde nogle flotte farver, men man skulle ikke komme for tæt på dem. Emuerne kunne vi til gengæld klappe på ryggen, hvis vi havde lyst, da de også gik frit omkring i kænguruparken. Ikke at vi havde specielt lyst til det!

2014 AUS 300314 Brisbane (27)

Vi så også en kængurumor, der havde pungen fyldt. Den var meget nuttet.

2014 AUS 300314 Brisbane (46)

Parken tilbyder også at man kan blive fotograferet sammen med en koala, og det blev vi selvfølgelig nødt til at bruge 16 dollars på også! Koalaer er overraskende bløde i pelsen – jeg havde forventet de var lidt mere ru, som en børste, men de er faktisk meget bløde. Jeg var dog ikke helt tryg ved deres skarpe kløer, og jeg fik lidt flashback tilbage til den morgen, hvor Monty hev kløerne hen over mit øje.

Vi havde masser af tid i parken, og vi kunne også godt have brugt en time mindre end hvad vi havde, før bussen skulle køre tilbage til skibet. Men hvis vi nu havde valgt at købe mad i parken i stedet for at vente til vi var tilbage på skibet, eller hvis vi ikke havde set Healesville Sanctuary da vi var i Melbourne, eller hvis det nu ikke havde regnet – så kunne vi måske nok have brugt mere tid i parken, for det er sådan set en ganske udmærket park, hvor man kan få set en masse forskellige australske dyr. De havde for resten også næbdyr, men som sædvanlig var de umulige at få et godt billede af. De lever i mørke og de svømmer meget hurtigt. Der var også rejer i akvariet med dem, og vi så et af næbdyrene fange en reje og spise den. Der var små rejeben over alt – det var et meget vådt blodbad.

Vi brugte vores resterende tid i parken på at surfe på det gratis internet og på at købe lidt souvenirs. Vi sad i et område med borde og bænke, hvor der samtidig var tag over hovedet, og små øgler og mærkelige australske fugle gik frit omkring. En af øglerne havde fundet sig nogle madrester et eller andet sted, hvilket en af fuglene havde opdaget, og fuglen kunne godt tænke sig at de skulle dele, men det mente øglen ikke var nødvendigt. Det var sjovt at se fuglen følge efter øglen hele tiden og forsøge at tilsnige sig en smagsprøve, og øglen der hele tiden vendte hovedet væk og gik et andet sted hen i et umuligt forsøg på at være i fred.

2014 AUS 300314 Brisbane (48)

Tilbage på skibet fandt vi frokost i buffetrestauranten, hvor jeg byggede mig selv en burger, og Ledsageren fik sig en saml-selv-hotdog. Til dessert samlede jeg til bunke fra dagens store kagebord. Vi spiste ikke helt op, må jeg nok hellere skynde mig at sige, men vi fik smagt på det hele.

Citrontærten var fin, og det samme var rouladen, selvom det mest var konsistensen jeg var glad for. Jordbærmoussen smagte ikke helt af så meget. Deres flødeskum er vist også rigtig flødeskum, der er bare pisket en helt masse sukker i, så det er meget sødt. Der var en linzert tærte (jeg ved ikke præcis hvad det indebærer, men det er den med det røde syltetøj på toppen), som havde en underlig smag og konsistens, og hverken Ledsageren eller jeg brød os om den. Der var også en god kage med hvid chokolademousse, som også var rigtig lækker. Det sidste stykke var en cheesecake, som var meget tør i smagen og ikke rigtig smagte af noget, så det var heller ikke helt en succes.

Om aftenen spiste vi på den asiatiske specialitetsrestaurant om bord. Her koster det som sagt 5 dollars overhovedet at få lov til at sætte sig, men så bliver der også serveret gratis edamamebønner og misosuppe. Restauranten har sammensat nogle menuer, der koster præcis 15 dollars, som de fleste sikkert bruger deres 15 dollar rabatkort på. Det gjorde Ledsageren også. Jeg var dog mere i humør til at prøve nogle andre ting, så jeg valgte noget forskelligt fra menukortet, der så løb op i 18 dollars.

2014 AUS 300314 Brisbane (56)

Jeg tror at tjeneren synes at vi er nogle meget nærige mennesker, for til at starte med skulle vi jo bestille drikkevarer, og vi havde ikke lyst til at betale 8 dollars for den dyre literflaske med vand han præsenterede os for. Om bord regner de i amerikanske dollars ikke i australske, så den er lidt dyrere endda. I stedet skulle vi bare have postevand, hvilket ikke koster noget. Senere gik Ledsageren dog med til at købe en lille flaske sake.

2014 AUS 300314 Brisbane (58)

Edamamebønnerne var udmærkede, men selvfølgelig ikke anderledes end andre steder. Jeg fik så misosuppe, selvom jeg ikke er specielt glad for misosuppe. Til Ledsagerens menu kunne han vælge mellem misosuppe eller wontonsuppe, hvilket jeg ikke kan se det fordelagtige i, når nu misosuppen allerede er inkluderet i besøget! Jeg fik ham derfor selvfølgelig til at vælge wontonsuppen, som smagte udmærket men mest af hønsebouillon. Til gengæld var der to store wonton’er i suppen, muligvis fyldt med krabbekød. Ledsageren fik resten af min misosuppe, som han foretrak over den anden, mens jeg faktisk bedst kunne lide wontonsuppen – mest fordi der var wonton i.

2014 AUS 300314 Brisbane (57)

Herefter blev der serveret sushi. Jeg havde bestilt en sushi combibox, men desværre var jeg så dum ikke at spørge hvad det indebar, så det endte med bare at være nogle kedelige nigiri og en smule hosomaki (de helt små). Smagsmæssigt var de dog udmærket, og der var vist seks forskellige nigiri. Ledsageren fik en udmærket og meget spicy tunrulle. Jeg ville godt kunne have spist et par stykker, hvis de var en del af en blandet boks, men en hel rulle ville nok have været for stærkt for mig.

2014 AUS 300314 Brisbane (60)

Jeg havde så også bestilt nogle svinedumplings samt grøntsagstempura, der også smagte godt. Der var en god blanding af grøntsager, og det indebar vist asparges, aubergine, gulerod, squash og peberfrugt. Som sin hovedret fik Ledsageren deres specialitet ”hot rock”, hvor en meget, meget varm sten bliver sat på bordet sammen med det valgte kød på små spyd, en skål ris, lidt grøntsager og tre slags sauce. Her var der tale om kylling og svinekød samt ingefær/limesauce, terayaki og sur/sød. Det smagte godt, og da Ledsageren selv stod for at stege sit kød, så blev det jo stegt som han gerne ville have det. Indtil videre er det hans favoritret på turen.

Til Ledsagerens hørte der også en dessert, som vi så delte. Jeg har endnu ikke været sulten på denne tur, så det gjorde mig ikke noget at jeg ikke fik min egen! Der var en lille skål med frugt, en sjov kugle jordbæris pakket ind i en slags ”sticky ris” (jeg ved ikke helt hvordan det fungerer), en slags asiatisk creme caramel, og en grøn creme jeg ikke lige kan huske hvad er. Det så meget nydeligt ud og smagte udmærket, men der var ikke helt de stærke smage, som jeg måske havde håbet på.

2014 AUS 300314 Brisbane (65)

Efter middagen gik vi ned i buffetrestauranten, for jeg kan godt lide at holde mig opdateret om hvad jeg går glip af, når vi ikke spiser i hovedrestauranten, og buffetrestauranten serverer tit også nogle af de enklere retter fra hovedmenukortet. Her fik jeg mig så et stykke chokoladekage med chokolademousse, som var OK, men ikke helt fantastisk. Til gengæld så den godt ud.

Endnu engang lykkedes det os ikke at gå sultne i seng.

2014 AUS 300314 Brisbane (66)

På egen hånd i Melbourne

Tidsstempel: 27. marts 2014

2014 AUS 270314 Melbourne (2)

Torsdag havde Ledsageren og jeg en dag alene i Melbourne centrum. Min veninde kørte os til toget om morgenen, og så tog vi det ind til centrum, hvor vi så gik rundt det meste af dagen. Om eftermiddagen tog vi så et andet tog ud til min venindes område, hvor hun hentede os på togstationen ligesom sidst.

I Melbourne gik vi mest rundt og kiggede på byen og snuste i de lokale butikker. Igen var det forfærdeligt at se på hvor mange sushibutikker der er i Australien, samt de billige priser de gør sig i. Vi beundrede højhusene, og ind imellem var der nogle gammeldags bygninger, som for eksempel det store bibliotek. Det var lidt hyggeligt at se på – en blanding af nyt og gammelt.

2014 AUS 270314 Melbourne (17)

Vi spiste frokost i en thailandsk café, hvor vi fik en art stir-fry. Til min ret fik jeg valget mellem ”spicy sauce” og ”soy sauce”, og da jeg ikke er så vild med den salte soja, så gik jeg efter den stærke i stedet. Jeg kan så fortælle, at når thailænderne siger at noget er stærkt, så er det STÆRKT. Jeg kunne næsten ikke spise det. Heldigvis kan Ledsagerens smagsløg klare lidt mere end mine, så vi byttede halvvejs igennem. Maden smagte nu ellers udmærket.

Til forret var der gratis miso suppe, og Ledsageren investerede i en kold ice tea med fersken, som faktisk også smagte udmærket. Omkring os fløj små fugle og spiste af gæsternes efterladte rester.

Vi fik også besøgt et par shopping centre. Shopping centre i Australien ser ud til at bestå af gader med butikker eller på anden vis åbne eller halv-åbne områder, ikke lukkede kæmpebutikker som vi kender dem. Der var mest af alt tøjbutikker, hvilket er udmærket hvis det er det man leder efter. Butikkerne ligner generelt meget de danske, måske er nogle af navnene bare anderledes. Egentlig så er Melbourne lidt en gængs storby, hvilket dog også kan skyldes at vi ikke kiggede de rigtige steder. Ledsageren og jeg er jo ikke de store museumsmennesker og så videre. Det mest spændende ved Melbourne, for mig i det mindste, er de mange kulturer, der mødes, og de mange forskellige spisesteder. Vores frokost fik vi i den asiatiske ende af byen, og i det græske område købte vi en stor portion baklava, som vi tænkte som en del af aftenens dessert. De solgte også store baklavaruller dækket i chokolade – så bliver det næsten ikke sødere (det er dem i midten til højre).

2014 AUS 270314 Melbourne (7)

I det ene shopping center købte vi noget koldt af drikke fra en kæde, der hedder ”Gloria Jean’s Coffees”. Ledsageren fik en iskaffe, og jeg gik efter en ”chilled chocolate” med jordbær og flødeskum. Den smagte fint, men ikke så meget af chokolade. Muligvis var det hvid chokolade de gjorde brug af, hvilket jo ikke smager så meget af chokolade. Priserne var som de danske, muligvis en anelse billigere, men ikke med meget, hvilket generelt er gældende for de fleste ting i Australien.

2014 AUS 270314 Melbourne (16)

På vej hjem lavede vi et større stop i en bagerkæde kaldet ”Bread Top”. De sælger alverdens bagværk, også nogle meget flotte og dyre kager, hvor nogle blandt andet ligner hunde. Hvordan man kan nænne at spise dem ved jeg ikke. Vi samlede til bunke blandt bagværket, der består af både søde og salte sager. Vi købte en større portion med hjem til desserten, og der var noget med sesamkugler, kokosbolle, æblebolle (den blev lidt mast på turen hjem, men det er den i midten med ”stilken”), og en ”chocolate supreme”. Som supplement købte vi ved en anden bager en rocky road og en cheesecake.

Blandt de salte varer var der for eksempel små hotdogs med alt fra pølse til tempurareje. Der var mindst lige så mange salte som søde varianter, og jeg håber at vi når at komme forbi en butik inden vi tager hjem, da jeg rigtig gerne vil nå at smage en tempura hotdog!

Jeg lærte også noget nyt om rocky road, som jeg godt har hørt om, men jeg har altid troet at det bare var en chokoladebar med primært skumfiduser. Det viser sig at der findes to varianter: En chokoladebar og en kage. Kagen har en chokoladekagebund, og så er der chokolade og fyld (stadig primært skumfiduser) på toppen. Den smagte godt og var meget mere interessant end jeg lige havde troet, så den kan også anbefales til en anden gang.

Omkring kl. 5 blev vi hentet på togstationen af min veninde, og så kørte vi tilbage til hendes lejlighed for at diskutere muligheden for aftensmad. Vi endte med at tage hen til en ”food court” der lå i et shopping center i nærheden. Her var der samlet madbutikker fra alverdens kulturer, hvilket er den australske måde at gøre det på. Vi købte tyrkisk mad, hvor Ledsageren fik sig en doner kebab og jeg købte en kebab med salat. Det var en kæmpeportion, men heldigvis smagte det også godt.

Til dessert delte vi de hjembragte lækkerier mens vi så Doctor Who.

2014 AUS 270314 Melbourne (21)

Til sidst et blik på Melbourne:

Til januarfødselsdag

Dansk

I weekenden var vi til fødselsdag hos min mormor, men det var ikke dér dagen startede. Vi kom nemlig forbi til frokost hos mine forældre først, hvor der blev disket op med lidt forskellige rester fra julen i form af lun leverpostej serveret med asier samt lækker æbleflæsk med bacon. For mit vedkommende kan man aldrig gå galt i byen med æbleflæsk. Jeg ved ikke hvor udsædvanligt det er, men jeg har aldrig spist æbleflæsk på rugbrød. Jeg øser bare en god skefuld op, dænger det til med bacon og spiser det. Jeg bruger heller aldrig rugbrød til fiskefilet, med mindre det selvfølgelig bliver serveret på den måde. Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor brødet er nødvendigt – det er jo ikke som at spise ren leverpostej eller et stykke rullepølse uden noget. Jo mindre brød jo mere æbleflæsk kan man jo nå at spise inden man bliver mæt. Men det er udmærket at andre gør det på den anden måde, for så er der typisk mere æbleflæsk til mig.

Om aftenen var vi så til fødselsdagsmiddag, hvor der var et asiatisk tema. Forretten var en thai-suppe med nudler og grøntsager, og en helt klar suppe med kød- og melboller til dem der dør hvis de nogensinde prøver noget nyt. Jeg bliver altid selv så ked af det, hver gang jeg har spildt 1-2 dage på at lave mad til folk og forsøgt at glæde andre, og de så ikke engang gider smage på det.

2014 Fødselsdagsweekend 180114 (5)

Hovedretten blev serveret som en slags buffet, hvor der var to slags risretter – én med kylling og en med fisk og rejer. Så var der kyllingelår, halverede forårsruller og noget kød, der vist nok var kalvekød, i sursødsovs. Dertil var der også forskelligt grønt, bearnaisesovs og en nuddelret til kyllingelårene.

Der blev selvfølgelig også serveret vin til maden, og aftenens højdepunkt indenfor drikkevarer var nedenstående vin, som man jo kan se på etiketten er 21 år gammel. Den har ligget på vinloftet i næsten lige så lang tid, men nu blev der taget hul på proppen. Jeg drikker jo ikke selv alkohol, men Ledsageren syntes at det var en ganske udmærket vin, og gav den 7 stjerner ud af 10.

2014 Fødselsdagsweekend 180114 (12)

Efter hovedretten blev der serveret lidt brødstænger og vindruer, og der blev spillet pakkespil. Til trods for at jeg kun fik én eneste 6’er i løbet af hele spillet, så lykkes det mig da at komme hjem med en fin blok. Ledsageren vandt lidt chokolade samt nogle små æsker med morgenmadsprodukter (coco pops og frosties), som jeg tror at jeg vil komme i nogle hjemmelavede chokolader på et tidspunkt.

Efter pakkespillet blev der serveret kaffe, varm kakao med flødeskum samt en rigtig god flødeskumslagkage.

2014 Fødselsdagsweekend 180114 (14)

En flødeskumslagkage er jo reelt set ganske enkelt, og man kan jo altid peppe en kage op eller modernisere den eller hvad man nu vil, men altså – flødeskum, creme og syltetøj er jo altid en succes, og nogle gange er det altså ikke nødvendigt at ændre på en gammel klassiker. Jeg fik nok spist lidt for meget kage end jeg burde, men fadet stod lige foran mig og kiggede på mig hele aftenen indtil den var væk.

2014 Fødselsdagsweekend 180114 (15)

Næste morgen serverede mine forældre morgenmad inden vi tog hjem, og her fik vi gode morgenboller med ost og syltetøj samt det chokoladesmørepålæg med hvid chokolade og citron, som jeg lavede til min mor i sidste måned. Det smagte stadig rigtig godt. Derudover var der også yoghurt med havreklid, som også smagte udmærket.

Aften på sushisk

Dansk

2013 Sushi Aften 091013 (8)

For en uges tid siden havde vi mine forældre på besøg til onsdagsspisning, hvor vi diskede op med hjemmelavet sushi (samt diverse asiatiske retter). Der var risruller med forskelligt fyld, hjemmelavede forårsruller, tempura grøntsager (asparges, peberfrugt og squash) samt tempura rejer, små agurkeskiver med røget laks og flødeosterosette og så selvfølgelig den nævnte sushi. Sidstnævnte blev sammensat af mange forskellige slags fyld, her kan nævnes krabbe, ceviche laks (laks marineret og tilberedt i citronsaft), dampet laks og dampet pangasius, tempura rejer, røget laks, mango, squash, agurk, avocado, pastinak, rucolasalat, wasabicreme, flødeost, guacamole, peberfrugt, rødløg og forårsløg. Jeg var ikke helt tilfreds med sushien – selvom jeg havde gjort mig mange overvejelser omkring smagen af de forskellige ruller, så synes jeg ikke at der var nok smag i dem alligevel.

Tempuradelen var den mest populære ret, og den var også vældig vellykket. Til denne brugte jeg en opskrift fra Søndag.dk.

Tempurarejer

Som tilbehør til 1-3 personer

  • 1 æggeblomme
  • 1 dl iskoldt vand
  • 100 g mel
  • ½ tsk bagepulver

2013 Sushi Aften 091013 (16)

De fleste opskrifter jeg har set på tempuradej lægger meget vægt på at vandet er isnende koldt og at dejen forbliver kold under hele processen. Jeg brugte vand, der havde stået på køl i køleskabet, og derudover gjorde jeg ikke noget synderligt for kulden, uden at jeg mærkede en forringelse i det endelige produkt. Om det bliver bedre ved at sætte den ene skål oven på en anden med isterninger i, kan jeg ikke kommentere på, men jeg synes ikke det er nødvendigt at stresse for meget over det.

Mel blandes sammen med bagepulver, og æggeblomme og vand piskes let med et piskeris indtil det er inkorporeret og bobler lidt – jeg fandt at det ikke var nødvendigt med en elpisker. Herefter sigtes melblandingen ned i og røres hurtigt sammen – der må godt være lidt klumper i dejen.

Til slut smed vi grøntsager og rejer ned i blandingen og vendte det hele rundt, samlede dem op med gafler og smed dem ned i en frituregryde fyldt med meget varm olie. De er færdige, når de er blevet lysebrune og kommer op til overfladen.

Vi lavede en meget stor portion, så vi lavede også fire-dobbelt af ovenstående. Vi fik det som tilbehør, og så var der rigeligt til 4 personer plus lidt ekstra dagen efter, som vi lunede. Afhængig af hvor meget man spiser af det (vi tog godt fra i vores selskab), så kan opskriften som tilbehør strække til 1-3 personer. Tempuradejen var sprød og luftig og smagte ligesom den gør på asiatiske restauranter. De er ikke så lækre kolde, da man så kan smage olien i dejen, men de var et stort hit ellers. Hvis man ønsker at være lidt på forkant, så kan man noget tid før gæsterne kommer stege rejerne/grøntsagerne næsten færdige i frituregryden, tage dem op, og så lige give dem en hurtig anden omgang inden servering for at varme dem op igen samt give dem den sidste brune farve.