Arkiver

Monty og Oliver i sommerhus

Dansk

Kattene var selvfølgelig også med på tur, og Oliver gjorde os opmærksom på det meste af vejen, at han ikke syntes det var okay at blive lukket inde i en lille kasse sammen med ham den grimme, grå kat, og slet ikke i så lang tid (det vil sige i mere end 30 sekunder).

De fik lov til at komme udenfor engang imellem, men de måtte finde sig i at være i snor (de havde ikke lyst til at finde sig i at være i snor), og de havde det med at vikle sig rundt om træstammer og stolper i et forsøg på at overbevise os om, at snoren var en dårlig idé. Resultatet var at de måtte blive indenfor i stedet.

Oliver fandt sin egen hylde, mens vi var afsted.

Og da planen med at slippe fri af deres seletøj fejlede, forsøgte de i stedet at smyge sig ud gennem badeværelsesvinduet, men det kom de heller ikke langt med.

Heldigvis nåede vi alle sikkert hjem igen.

The Diner i Vejle

Dansk

I løbet af sommerferien besøgte vi “The Diner”, som er en amerikansk inspireret restaurant, der blandt andet ligger i Vejle. Det endte med morgenmad, selvom vi havde haft øjne på deres burgere, men morgenmad passede bedre i forhold til babyens sove- og spisetider.

Vi var fire voksne og en baby afsted, og de fleste valgte at prøve stedets “All-American brunch”, hvor man for 100 kr fik lidt med af det hele. Der var nok til at blive mæt af, med alt fra pandekager til French toast (arme riddere), røræg, bacon og pølser samt yoghurt, nogle lidt for mørke kartoffelrösti og toastbrød.

Med “toastbrød” menes der virkelig det kedeligste, billigste brød, man på nogen måde kan finde, og det var også dét, som de brugte til at lave deres arme riddere med, så sidstnævnte var virkelig ikke værd at komme efter. Bestil aldrig deres French toast hvis du kan undgå det! Der var ikke engang smag i – det var bare stegt i lidt smør – undskyld, det var nok margarine, det er billigere – og så med lidt flormelis strøet på toppen. Det var virkelig det kedeligste, jeg nogensinde har fået serveret på restaurant.

Måske bortset fra babyens bolle med ost, som ikke var en bolle, men sådan et slags billigt kuvertbrød, som man normalt køber en pose med 20 i for 5 kr. Og selvom det ser sådan ud på billedet, så var der ikke to skiver ost på – der var bare en lille, tynd eksta skive, så brødet så dækket ud. Den lille frøken er ellers helt vild med ost, men denne her gang var der ikke meget til at vække hendes interesse. Hun gjorde et ihærdigt forsøg, men endte i sidste ende med at spise sig mæt i min ret i stedet.

Vi var nemlig til gengæld begge godt tilfredse med den omelet, som jeg havde bestilt. For cirka 80 kr kunne man selv vælge to slags fyld til sin omelet (jeg valgte steak og ost), og man fik en god, stor omelet, som jeg nemt kunne blive mæt af, samt en smule kedeligt toastbrød til at skylle det ned med. Den var overraskende god, så den kunne jeg godt finde på at købe en anden gang.

Ledsageren og jeg måtte også lige prøve deres milkshakes, også selvom det var midt i morgenmadstiden, for det hører sig jo til, når man er på amerikansk diner. Det var vist 2 milkshakes for 80 kr. De smagte udmærket. Jeg kan generelt rigtig godt lide milkshakes, de er bare altid så frygtelig dyre, og de er hurtigt væk igen. 40 kr per milkshake (de kostede lidt mere stykket, hvis man kunne skulle have én) er cirka hvad de tager for dem alle andre steder også.

Hvis man tager på The Diner, så skal man overveje nøje, inden man bestiller. “Hvis man laver denne her ret på den billigste måde, er den så stadig værd at sætte tænderne i?” Hvis svaret er “Nej”, så bestil noget andet. Fik jeg nævnt at man skal lade deres arme riddere blive i køkkenet? Jeg vil nødig have at der hersker tvivl om hvor skuffende de var.

Deres brunchtallerken var dog fin (udmærkede pandekager), deres milkshakes var ok og omeletten var god, så jeg kommer gerne igen, og så mangler vi jo stadig at få prøvet deres burgere.

Postkort fra Juelsminde og Hjarnø

Dansk

Først en servicemeddelelse:

Ledsageren får besked om nye indlæg på bloggen via email, og jeg har her kunnet observere, at wordpress har en meget ringe service, hvor den til de beskyttede indlæg ikke giver et (synligt) direkte link til det pågældende indlæg, men i stedet blot henviser direkte til bloggen. I bunden af den email man får, lige efter de tekniske data og såkaldte tags, kan man dog godt finde et link/URL, som, hvis man klikker på det, fører én direkte til indlægget. Lidt længere nede står der endnu et link, som er den fulde adresse til indlægget – det fører samme sted hen.

Med andre ord: Hvis du får besked via email og gerne vil gå direkte til indlægget, så forsøg at klikke på nogle af ordene, der står lidt længere nede i emailen. Så skal du nok finde det rigtige sted.

Det meste af vores sommerferie er foregået derhjemme, men vi fik dog også stavret en uge i sommerhus på benene. Vi tog ikke så langt, fordi det orker vi ikke lige, når vi har en 1-årig og to katte med i bilen, men vi nåede dog hele vejen til Juelsminde. Vi boede i et sommerhus af ældre dato, hvor der dog var en del legetøj, som den lille frøken fornøjede sig med, blandt andet en sandkasse med legetøj, en fodbold og et par gåvogne (en almindelig gåvogn, en “bil” og en “motorcykel”).

Sommerhuset lå ikke helt nede ved vandet, men der var ikke langt ned til udsigten. Badestrand var det dog ikke, men det gjorde nu ikke os noget. Jeg er ikke så vild med sand mellem tæerne.

Mine forældre var på besøg nogle af dagene, og vi havde blandt andet en kort udflugt til Hjarnø, hvor jeg blandt andet fik fotograferet de grønne kornmarker, og mine forældre købte enorme mængder Hjarnø-kartofler med hjem, som vi spiste mange dage i træk og stadig ikke lykkedes at nå til bunds i.

Sommerferien er dog alt i alt forløbet ganske udmærket, og skønt der har været regnvejrsdage indimellem, så har det ikke generet vores planer synderligt. Nu er der blot tilbage at sortere de hundredvis af billeder jeg har taget i løbet af ferien og få lagt dem på bloggen. Vi må se hvor langt jeg når med det. Her er i det mindste de første fem.

Sten på sten

Dansk

Så nåede vi endelig til vejs ende, og haven er atter fri for arbejdsomme gartnere (selvom de nu gerne måtte komme forbi engang imellem for at vande blomsterne, så længe det ikke er klokken 6 om morgenen). Haven ligner ikke sig selv, hvilket kun er positivt, og nu venter vi bare på at det strøgne sand synker ned i hullerne mellem fliserne samt at græsset gror op igen.

Sidst jeg rapporterede fra vores hul i jorden var de lige gået i gang med at lægge fliser. De færdiggjorde den ene halvdel (fra haven og om til hoveddøren), før de gik i gang med at fjerne de gamle fliser fra hoveddøren og ned til vejen.

Et par billeder fra de færdige fliser i baghaven:

Inden de gik i gang med indkørslen:

Som I måske kan se på billedet, så fik rhododendronbedet også en ordentlig tur, og nu er der kun fire små buske tilbage. Næste år klarer de sig dog forhåbentligt bedre.

Kæmpebusken ved siden af garagen var på dette tidspunkt også på vej væk, men halvdelen stod dog fortsat tilbage:

En kæmpe container blev fyldt med fliser og tømt i hvert fald to gange, før de var færdige (og det inkluderer ikke alt den jord og andet affald, som de også drog bort med).

Indkørslen synker ned i sandet:

Men bliver hurtigt genopbygget:

Der kommer støttemure op og trapperne konstrueres:

De fleste fliser er lysegrå, samme farve som støttemurene, men der går en kant af sorte sten både øverst på støttemurene og rundt om fliserne. Det er dog ikke altid til at se, hvilke sten der er sorte, og hvilke der er grå – det er nemmest, når det regner. Så vi må huske at sidde udenfor, også når vejret ikke er det bedste, så vi kan få fuld valuta for pengene.

De fleste steder med jord blev der lagt fiberdug, hvorefter der blev fyldt op med skærver, for havemennesker kan man nok ikke kalde os, så vi vil gerne have noget, der er nemt at holde, og så er det altid nemmere at skifte planter i krukker ud efter jeg har destrueret dem ved enten at overvande dem eller har vandet dem for lidt. Der er også dug under rhododendronbuskene, selvom det kan være lidt svært at se grundet lyset.

Og her er så det næsten-endelige resultat – det hjælper som sagt, når sandet er trukket mere ned i jorden, og så mangler selvfølgelig alt pynten, men det kommer hen af vejen.

Året rundt

Dansk

Nu er den lille frøken efterhånden blevet et år, og derfor er det også ved at være slut med at lægge billeder af hende på nettet, hvor alle og enhver kan kigge på hendes kønne ansigt. Dette indlæg, der inkluderer de sidste billeder taget af hende i maj måned, bliver det sidste offentlige indlæg. Herefter bliver alle fremtidige billeder låst med kodeord. Kodeordet kan rekvireres efter ønske, men videregives kun til personer jeg rent faktisk kender.

Hvis man følger med direkte via bloggen, så vil man kunne se titlen på nye indlæg samt en boks, som kodeordet skal indtastes i. Det ser nogenlunde ud ligesom nedenstående:

Hvis man følger med via email, så tror jeg, at man får tilsendt titlen på det nye indlæg samt et link til at åbne siden, hvorefter man så skal indtaste koden i den nævnte boks. Oftest så husker computeren selv koden, så man ikke behøver at indtaste den hver gang. Nogle gange viser den sorte prikker i stedet for selve kodeordet, og så er det nok blot at trykke på “Indtast” igen.

I morgen kommer der et nyt indlæg ud med det første kodeordsbeskyttede billede, så eventuelle læsere kan øve sig på de nye præmisser. I mellemtiden er her resten af majmånedsbillederne.

Mere end bare et hul i jorden

Dansk

Haven skrider hastigt fremad. Når man ved hvordan man gør, så går det hurtigt at få lagt nogle fliser, og det er utroligt en forvandling der er sket i haven bare fra søndag til mandag eftermiddag. Jeg ville dog have foretrukket, hvis gartnerne under processen havde undladt at klippe vores TV-kabel over.

Her er endnu et par sammenligningsbilleder, hvor de første billeder er fra weekenden efter den første arbejdsuge er gået på hæld, og de andre blev taget i går eftermiddag, den første dag i en ny uge.