Tag Archive | træer

Fra trætop til frost

Dansk

2016-frosttur-031216-4

Der er, trods alt, blevet tid til at fotografere naturen lidt, også selvom nogle af billederne har ligget og ventet på computeren i lang tid. I sidste måned var Frøken Curie og jeg en tur ved Skovsøen, mens træerne stadig stod i efterårets tegn.

Der er en fræk fugl, der har gjort sit indtog i vores have:

2016-fugl-i-haven-261116

Jeg passerede et par føjtende egern på en af vore vandringer. Desværre blev billederne ikke så gode, både fordi de er lynhurtige, men også fordi jeg kun havde min telefon med, og så kan jeg ikke zoome ind. Det her var det bedste billede jeg fik ud af det:

2016-egern-291116-2

Og så var Frøken Curie og jeg også ude og beundre frosten på bladene – eller det var måske mest mig, for hun sov under det meste af turen.

Reklamer

And og and imellem

Dansk

2016-curie-070916

I dag var den lille frøken og jeg på udflugt til den lokale sø, hvor vi blandt andet fodrede ænder – eller forsøgte på det. De frække måger havde det med at stjæle maden fra deres langt sødere fætre. Den lille frøken er efterhånden så opmærksom på verden, at hun ikke er tilfreds med bare at ligge på den lade side i barnevognen, men desværre har hun endnu ikke lært at sidde op, så hun var lidt utilfreds med selve turen ned til Skovsøen. Så snart hun opdagede træerne og ænderne, så syntes hun nu alligevel, at det var alle traumerne værd.

Jeg var mest imponeret over, hvor glade ænderne var for brødet, i betragtning af at det var flute fra i lørdags, der efterhånden var så tørt, at man kunne hamre søm i med det. Jeg følte, at hvis det lykkedes dem at spise brødet, så var det også velfortjent efter sådan en fysisk krævende indsats.

2016-skovsoeen-070916-15

Skovens træ

Dansk

2016 Haven 050916 (2)

I dag skinnede solen fra en skyfri himmel, og det ser altid så flot ud mellem grenene på det store træ i vores have, så jeg måtte straks ind og fatte kameraet. Motivet ligner en hel skov, hvis man bare tager det fra den rigtige vinkel.

2016 Haven 050916 (6)

Den lille frøken var også med. Hun er vild med, når vinden får grenene til at bevæge sig – det kan hun stirre på i lang tid, og hun vil også gerne gribe fat i bladene. Det får hun gladeligt lov til, for det gør mindre ondt, end når hun hiver håret ud på mig eller kattene. Jeg må efterhånden gå med hestehale hver dag, ellers så finder hendes små fingre hurtigt noget at hage sig fast i, og så skal der store kræfter til at fjerne hende igen.

Forårsspring

Dansk

2016 Havetur 090316 (13)

Der sker ikke så meget herhjemme i øjeblikket. Vi var til scanning på hospitalet i sidste uge, hvor det så ud til at hovedet lidt havde indhentet resten af kroppen, og hun så ud til at have lange ben, da målet på lårbensknoglen lå over gennemsnittet (det meste af hende ligger under). Hvor hovedet før lå med et -2,4 på skalaen, var det nu på -2,1, så det må jo være positivt. Derudover vurderede lægen hende til at veje omkring 1400 g, hvilket er lidt under gennemsnittet, men ikke noget bekymrende, og hun følger stadig sin egen kurve, så det er fint. Vi fik ikke noget billede med denne gang, men babyen fylder nu også så meget på skærmen, at det faktisk slet ikke var til at få et godt billede af hende. Lægen skulle holde tungen lige i munden for at kunne finde plads til hele hovedet på skærmen og tage de mål, der nu skulle til. I april har vi så en scanning mere, og så må vi se, om vi bliver tilbudt en til efter det. Vi nærmer os jo efterhånden terminsdatoen, så der er snart ikke længe til.

Da jeg ikke har så meget andet at vise billeder af, så fotograferede jeg vores begyndende forårshave (det øverste billede er dog taget på min gåtur).

Katte, sne og kager

Dansk

2015 Vinterdag 240115 (2)

Så kom vinteren til Danmark alligevel, selvom jeg egentlig havde troet at den tid for længst var passé. Der lagde sig et flot lille hvidt tæppe i dag, og kattene fik lov til at komme en tur i haven for at nyde vintervejret lidt. Som sædvanlig sprang de af sted, så snart jeg åbnede døren, men de blev hurtigt enige med dem selv om at det var for koldt til at være ude og gik selv hen til døren igen og bad om at komme ind. Monty gik rundt og jamrede sig og smøg sig langs muren, hvor der ikke lå sne, indtil jeg løftede ham op og bar ham hen til havedøren, og så vred han sig for at komme fri, så han kunne hoppe helt hen til døren – normalt vrider han sig for at løbe i den modsatte retning. Men de fik budet! Så er det deres egen fejl, hvis de ville ind igen efter to minutter.

Lidt senere kom mine forældre forbi, og vi kørte en tur ind i centrum, hvor vi kiggede lidt på tilbud i Magasin, og så købte vi kage med hjem fra Lagkagehuset. Jeg fik lov til at vælge, så det blev til tre forskellige snitter, som vi herefter delte. Det blev til et lagkagestykke, et skovbær- og blåbærstykke og et stykke cheesecake. Lagkagestykket var ganske udmærket og smagte som et neutralt lagkagestykke nu smager. Skovbærstykket bestod af en browniebund med et ekstra stykke i midten (jeg ved ikke helt om det midterste hvide lag var en smule flødeskum), og så ellers en art bærfromage for resten. Fromagen smagte ikke af så meget, men det gør blåbær sjældent, men det var ellers meget lækkert i konsistensen og i smagsnuancerne. Jeg kunne godt lide browniedelen, selvom der ikke var helt så meget af den. Cheesecaken var med et pænt lag passionsfrugtgelé samt en kiksebund, og den var vores alle sammens favorit, da den var både frisk og let med lidt knas og en smule syrlighed fra passionsfrugten.

Inden forældrene drog hjem igen, fik jeg dog også en fin gave i form af tre sæt flotte øreringe, som vi havde fundet på tilbud i Magasin. To af dem til halv pris og det sidste par med 70 % rabat. Jeg synes de er vældig fine, så jeg glæder mig til at få dem afprøvet.

2015 Vinterdag 240115 (19)

Derefter besluttede jeg mig for at gå en tur inden mørket faldt på, og så var jeg så heldig at få snuppet et par gode billeder undervejs.

2015 Vinterdag 240115 (22)

Vinterhaven 2014

Dansk

Det er efterhånden længe siden at jeg har fået blogget om noget, der ikke var mad – det er i grunden ikke meget jeg har fået blogget på det sidste, så da kattene i dag fik lov til at komme lidt ud i haven for måske sidste gang i år, så skyndte jeg at finde kameraet frem og tage nogle billeder. Det blev til lidt stemningsbilleder af haven, men kattene gjorde sig også klar til at blive foreviget.

Det er lidt vådt udenfor i dag, så jorden er en smule mudret, og det gav sig til kende på de små kattepoter. Vi skyndte os at sende dem en tur gennem græsset for at tørre poterne af, for dørmåtten bruger de kun til at væsse kløer i.

2014 Haven 121014 (9)

Jeg legede også lidt med kameraindstillingerne igen. Der er en fidus, der hedder “miniatureeffekt”, og her kan man vælge at en del af motivet skal være fokuseret, mens resten sløres, og så ændrer det også lidt på farverne. Nogle gange bruger jeg effekten bare for at få de nye farver, for de er lidt skarpere uden at være skarpe som neon. Der er også en effekt kaldet “Super vivid”, der gør farverne “ekstra levende”, som kameraet siger, men den synes jeg godt kan blive for neon-præget. Miniatureeffekten giver mig i stedet noget der er lidt skarpere uden at være for skarpt. De to af Oliver-billederne her nedenfor er taget med “miniatureeffekt”.

Monty blev helt vild, da han faldt over havens blomster. Jeg tror måske det er lavendel, det dufter i hvert fald lidt parfumeret. Han kastede sig rundt i dem og tyggede på dem, og var helt oppe at køre over dem. Han var meget svær at fotografere, fordi han bevægede sig så hurtigt, men det lykkes mig alligevel at få taget nogle rigtig fine billeder af den fjollede kat.

En regnvejrsdag i Sydney

Tidsstempel: 10. april 2014

2014 AUS 100414 Sydney (9)

Torsdag spiste vi morgenmad på en café, der lå lige ved siden af vores lejlighed. Den var lidt rustik i det, og deres udendørsservering (de havde også borde indenfor, men når nu vejret var til det, så ville vi hellere sidde udenfor) var placeret i en ombygget garage. Når de lukkede hev de ”låget” for, og så lignede det hele en garage igen. En af de første gange vi gik forbi efter lukketid, undrede jeg mig over hvor caféen var blevet af.

De gjorde sig meget i økologi og havde vist en køkkenhave bagved. Ikke at vi så den, men der stod store potter med krydderurter fremme, så mon ikke det var rigtigt nok. Af drikkevarer fik Ledsageren sig en kop kaffe, mens jeg holdt mig til det gratis vand.

Jeg havde lidt betænkelighed ved at skulle spise der, fordi nogle af deres retter lød meget basale. Toastbrød med æg for eksempel, men Ledsageren holdt på sit, og det viste sig også at være en god idé. Ledsageren fik en ret kaldet ”The Cure”, der blandt andet bestod af en enorm friteret spicy kartoffelmosklump serveret med ristet chorizo, spejlæg og et ordentligt klask tzatziki, og jeg fik kæmpe majsfritter med frisk spinat, et pocheret æg, en salsa sovs og røget laks (sidstnævnte kostede dog ekstra). Det var en af de største morgenmadsportioner jeg længe har set, og skønt retten var en smule i den dyre ende, så var størrelsen det også, for slet ikke at tale om hvor lækkert det var. Det var to fantastisk spændende retter, der smagte virkelig godt, så har man mulighed for at komme forbi Café DOV i Sydney, så er det bestemt en lille omvej værd.

Efter morgenmaden returnerede vi kort til lejligheden for at børste tænder og pakke en taske, hvorefter vi gik ud på dagens opgave. Hovedformålet var at se operahuset, men på vej derhen gjorde vi holdt ved et udkigspunkt kaldet ”Mrs Macquarie’s Chair”. Her var det muligt at fotografere operahuset sammen med broen, men jeg synes egentlig ikke at udsigten var så meget bedre her, så det er da kun hvis man gerne vil have et billede af de to attraktioner samtidig.

På vej derhen måtte vi også endnu engang forbi den længste trappe, som vi slæbte vores 50 kilos bagage op af et par dage før:

2014 AUS 100414 Sydney (6)

Lidt billeder fra Mrs Macquarie’s Chair:

Omkring det tidspunkt begyndte det så småt at regne, hvilket det herefter fortsatte med at gøre hele dagen. Heldigvis havde vi både jakker og paraply med, da det havde set lidt sort ud allerede da vi tog hjemmefra om morgenen. Vi lod os dog ikke slå ud af sådanne småtterier, så vi fortsatte ufortrødent hen til operahuset.

Vi var ikke inde i operahuset at kigge (og det så nu heller ikke særligt velkommende ud – der var flere der gik rundt udenfor og spejdede usikkert for at se om man overhovedet måtte stikke hovedet ind), men for mig er det også mere noget jeg beundrer på afstand. Det pynter i landskabet og er en ikonisk bygning, men jeg er nok ikke så meget et museumsmenneske som så mange andre. Vi fik dog selvfølgelig knipset lidt billeder.

Herefter tog regnen en del til, så vi skyndte os i ly af butikkerne nede omkring havnen, mens vi overvejede næste skridt. Vi overvejede at tage på en havnerundfart, regnen til trods, men de var meget dyre med priserne, og bådenes stoppesteder havde vi sådan set allerede besøgt under gårsdagens udflugt, så vi besluttede os for at lade være.

2014 AUS 100414 Sydney (18)

I stedet gik vi hen til Sydneys observatorium, der ikke lå alt for langt væk, da jeg havde læst i vores ”Turen går til Australien”, at der var gratis adgang om dagen, så vi tænkte det kunne være et udmærket sted at spendere lidt tid i håbet om at regnen ville stoppe. Det var nu et meget lille og småkedeligt sted, men da ok i forhold til at det var gratis og i tørvejr! Adgang til selve udkigsposten på toppen af bygningen var kun tilgængelig ved betaling, men vi kunne kigge i deres lille museum, hvor der da også var lidt at læse om. Man går nok ikke glip af så meget ved ikke at besøge stedet, men det er da udmærket.

Bagefter fandt vi vej til et lille indkøbscenter, hvor jeg fik købt en souvenir i form af et par koalaformede øreringe isat australske opaler, så det var en dobbelt-souvenir.

2014 AUS 100414 Sydney (29)

På hjemturen kom vi også forbi havneområdet igen, hvor vi den fortsatte regn til trods gjorde holdt ved en Baskin & Robbins isbar og fik os en kold drink. Ledsageren købte sig endnu en iskaffe, mens jeg fik en ”triple shake”, der består af tre valgfrie kugler is, karamelsovs og flødeskum. Den var dyr, men smagte heldigvis også rigtig godt.

2014 AUS 100414 Sydney (22)

Vi tog den lidt længere tur hjem gennem den botaniske have, der ikke er lige så spændende som den i Cairns, men bestemt en slentretur værd og lige så velholdt. Det bliver selvfølgelig kun bedre af at man tager turen i tørvejr, i modsætning til os.

Det lidt gråkedelige vejr fortsatte også efter vi var kommet hjem, men vi følte nu ikke at vi var gået glip af noget. Vi havde set det vi gerne ville, og dagen før var vejret rigtig fint. Vi tog os derfor en meget afslappet eftermiddag, og da vi begyndte at blive sultne tog vi i Coles for at købe hurtig aftensmad. Det blev til nogle frosne små kødtærter (en meget australsk spise), der blev varmet i ovnen, og jeg tror at det var første gang overhovedet at lejlighedens ovn blev tændt. Som tilbehør købte vi en færdigblandet salat. Gourmetmad kan man nok ikke kalde det, men det smagte sådan set ganske udmærket, og nem mad indtaget på den anden side af jorden er jo ikke at kimse af.

En dag med fisk, burgere og kager

Tidsstempel: 9. april 2014

2014 AUS 090414 Sydney (24)

Den første rigtige morgen i Sydney startede vi blidt ud med en portion mysli. Røræg med pølser og bacon samt pandekager med flødeskum er meget godt, men det var nu alligevel meget rart kun at skulle have helt almindelig mysli med australsk mælk til morgenmad. Vi elsker god mad, men det er også godt ikke at forspise sig hele tiden.

Herefter travede vi af sted mod dagens første ekskursion – Sydneys akvarium. Sydney har selvfølgelig en del attraktioner, og jeg havde undersøgt nøje hvilke(n) der ville være mest interessant for os. De har naturligvis også en ZOO, men vi havde efterhånden set australske dyr en masse, så det var ikke nødvendigt. Akvariet lød dog meget spændende, så det var hvad det blev til.

Billetterne købte vi på nettet før vi rejste fra Danmark, hvilket klart kan anbefales, da der er en del penge at spare. Køber man sine billetter ”i døren”, så koster de 40 dollars per person, og prisen varierer afhængig af hvad tid på dagen man kommer. På nettet købte jeg en ”couple midweek special”, hvilket betød at vi kunne komme ind 2 personer på et hvilket som helst tidspunkt på dagen, forudsat det var midt i ugen, for kun 55 dollars. Man skal holde tungen lige i munden, når man undersøger priser på Sydneys forskellige attraktioner, for hjemmesiden gør ikke selv opmærksom på at der eksisterer en mulighed for at spare penge. Jeg kunne vælge den samme dag og det samme tidspunkt og det samme antal personer, og dens eneste forslag var den almindelige pris minus en mindre rabat man får ved at købe på nettet. Jeg måtte selv klikke rundt på tilbudssiden for at se hvad der var, hvilket jeg synes er virkelig ringe service. Man kan også købe en pakke, hvor man får billetter til en gruppe af Sydneys attraktioner, men igen vil jeg anbefale at man kigger meget nøje på hvilke andre tilbud der er, for hvis man har mulighed for at se tingene midt på ugen og uden for nationale helligdage, som vi gjorde, så er det ikke sikkert at pakkeløsningen er den billigste løsning. Jeg ved ikke om de bevidst forsøger at snyde turisterne, men jeg kan ikke afskrive idéen!

Vi gik som sagt hen til akvariet, for det kunne ikke betale sig andet. Der lå en togstation supertæt på vores lejlighed, men der var alligevel et stykke at gå fra togstationen tættest på akvariet, så det var spildtid at skulle stå og vente på toget. Vi kunne gå derhen på nogenlunde samme tid.

Lidt billeder af Sydney fra gåturen:

Selve akvariet var en god oplevelse. Der var mange forskellige fisk, skaldyr, skildpadder og lignende, inklusive en mindre beholdning næbdyr, som det lykkedes mig at få taget lidt bedre billeder af end de andre gange vi har set dem, men de er stadig vanskelige at fotografere, fordi de er så hurtige. Hovedattraktionen var nogle store glastunneler, hvor fisk og hajer svømmede rundt over hovedet på os, og der var også tale om store hajer! Nu er jeg ikke så meget inde i hvad de forskellige typer hedder, men der var i hvert fald rokker, hammerhaj og ”almindelige” hajer. Det var såmænd meget spændende at kigge på. Det eneste negative var at vi ankom samtidig med en hel skole, så der løb skrigende unger rundt alle vegne. Det er utroligt så dårligt opdraget de fleste børn er.

Næbdyret:

Nedenstående er lidt svært at se, men det er en underlig søhest:

2014 AUS 090414 Sydney (16)

De resterende billeder fra akvariet:

Efter akvariet var vi begyndt at blive en anelse sultne, så vi fandt vej hen til en australsk burgerkæde kaldet ”Grill’d”, som min veninde havde anbefalet. Hun sagde at deres priser lå lidt i den dyre ende, men at burgerne også var det værd, men faktisk var burgerne lidt billigere end i Danmark, så for os var det et rigtig godt måltid til gode penge.

2014 AUS 090414 Sydney (35)

De havde rigtig mange spændende varianter på menukortet, og jeg blev selvfølgelig nødt til at prøve en af deres lammeburgere, mens Ledsageren holdt sig til det mere traditionelle og skulle bare have en ”Simply Grill’d” med ost. Pomfritter og dyppelse bestilte man ved siden af.

2014 AUS 090414 Sydney (37)

Burgerne var virkelig lækre, og det samme var pomfritterne, der blev serveret varme og friske og blev ved med at være begge dele indtil vi havde spist dem. Grøntsagerne i burgerne var også friske, der var lidt mere gods i burgerbollen (man kunne også vælge at få burgeren med paniniboller, men vi holdt os til det traditionelle), og jeg syntes min lammebøf var godt tilberedt. Er man på besøg i Australien og kommer forbi en Grill’d, så vil jeg gerne anbefale at man kigger indenfor. Man kan både spise i butikken eller få burgerne som takeaway.

2014 AUS 090414 Sydney (36)

Efter frokost tog vi hen til et indkøbscenter, der hedder ”The Star”. Det er et MEGET eksklusivt sted, hvor de kun sælger mærkevarer som Gucci og hvad-de-nu-hedder, og hvis du skal spørge efter prisen, så kan du lige så godt gå igen. Der var næsten ikke nogle mennesker i centret, og egentlig følte jeg mig heller ikke særlig tilpas der! Det virker som et sted hvor man helst skal være millionær eller derover for at være velkommen.

2014 AUS 090414 Sydney (45)

Grunden til at vi var der var Adriano Zumbo! Han har flere butikker rundt omkring i Sydney, men den i The Star er hovedkonditoriet, så her måtte vi jo nødvendigvis lige forbi, især når det nu lå så tæt på akvariet, som det gjorde. Konditoriet lå i centrets ”food court”, hvor vi også fandt alle centrets besøgende. Her var der OK besøgt, også hos Adriano Zumbo.

2014 AUS 090414 Sydney (43)

Konditoriet her gør sig i et åbent bageri, hvilket var interessant at observere, plus i weekender har de et kørende desserttog (sådan lidt a la ”running sushi”), hvor man griber de desserter der kommer forbi og betaler efter tallerken – eller sådan noget. Det kørte selvfølgelig ikke da vi var der på en almindelig onsdag. Jeg købte heller ikke noget på det tidspunkt, da vi stadig havde nogle ting vi gerne ville se, og det er ikke til at bære rundt på så delikate kager i længere tid end absolut højst nødvendigt. Kagerne er meget dyre, men de ser også helt fantastiske ud, og jeg ville gerne have investeret i mange af dem! Prisen er cirka 9 dollars for en portionskage, hvilket er lidt under 50 kroner – så hvis du skal spørge om prisen, så kan du lige så godt gå igen!

Herefter fandt vi vej til et godt udkigspunkt, hvor vi fik taget nogle gode billeder af Sydneys skyline. Ledsageren tog billeder en masse, da han gerne ville sammensætte et panoramabillede (af en art) når han kom hjem, hvilket han har et smart program til. Panoramabilledet kan man se på nettet her.

Her er lidt flere af de billeder vi tog:

Derefter gik vi i retning mod noget, der hedder ”Den kinesiske have”. Flere af de byer vi har besøgt (inklusive Sydney) har haft velpassede botaniske haver, der var gratis for offentligheden, så vi havde egentlig regnet med at den kinesiske have var noget lignende, og så ville vi tage en omvej igennem haven på vej hjem. Det viste sig så at det kostede penge at komme ind, og det gad vi nu alligevel ikke, så jeg knipsede et par billeder henover muren og fotograferede statuen udenfor, og så gik vi ellers videre til næste attraktion.

Næste punkt var et indkøbscenter, der hedder ”Queen Victoria Building”. Her har Zumbo endnu en lille butik, og den er faktisk så ny, at den ikke var nævnt på deres hjemmeside, da jeg tjekkede inden vi tog af sted på ferie. Den lå dog meget praktisk i forhold til vores returnering til lejligheden, så derfor gik vi herind for at købe kager med hjem. Desværre havde de et meget lille udvalg i forhold til hovedbutikken – på den anden side blev det meget nemmere at vælge. Vi tog hjem med en ”Wunderbar” og en ”Wheely good”, som ses på billedet nedenfor.

2014 AUS 090414 Sydney (57)

Derudover blev jeg simpelthen også nødt til at købe en macaroon – eller en zumbaroon, som de også kaldes i denne butik – for det er et af Adriano Zumbos varemærker, og nok noget af det som han sælger mest af. De koster 2,5 dollars stykket, hvilket cirka svarer til 13 kroner, og det er nogenlunde danske priser. Jeg synes stadig at macaroons er alt for dyre i forhold til kvantiteten, men Zumbos varianter ruinerer dig i det mindste ikke mere end andre gør. Til gengæld synes jeg også at de er lidt større og i hvert fald har meget mere fyld i end andre macaroons, så måske får man faktisk lidt mere her end andre steder.

2014 AUS 090414 Sydney (66)

Der var RIGTIG mange varianter at vælge imellem, og da jeg kun skulle have en enkelt spurgte jeg ekspedienten om han kunne anbefale en. Det havde han dog også lidt svært ved, da vi var enige om at de alle sammen så rigtig gode ud. Jeg endte med at tage af sted med en brownie udgave, da jeg jo som bekendt er rigtig glad for chokolade.

2014 AUS 090414 Sydney (59)

Jeg holdt skarpt øje med Ledsageren hele vejen hjem, da han tog ansvar for posen med kager, og normalt har jeg det fint med at han myrer lidt frem i mængden, men det er noget andet, når man skal passe på nogle meget skrøbelige dessertkager. Jeg fik næsten hjerteslag hver gang nogen møvede sig tæt forbi ham. Det viste sig dog at kagerne var i rigtig pæn stand da vi kom hjem, så værre var det heller ikke.

2014 AUS 090414 Sydney (65)

Vi var rimeligt trætte, da vi nåede indenfor døren igen, men jeg ville gerne have resten af dagens indkøb overstået inden vi smed skoene og herefter sikkert ikke ville kunne rejse os igen. Vi havde besluttet os for sushi til aftensmad, så vi gik en runde i området for at opstøve noget, og endte med at købe fra to forskellige steder, da vi efter første butik alligevel ikke mente at vi havde nok. Sushien røg på køl indtil vi følte trang til at spise den.

Det var ikke den bedste sushi, men det smagte udmærket og prisen var god. I Australien findes der en overflod af sushibutikker, derfor er sushi også en ”fastfood”, hvor det i Danmark er mere en luksus vare. I Australien kan man derfor få såkaldte ”handrolls”, der reelt set er en hel sushirulle, som man går og gnaver af mens man er på farten – en helt utænkelig måde at behandle sushi på i Danmark! Disse ruller havde vi også købt nogle stykker af, og Ledsageren gjorde så et forsøg med at udskære rullen ved hjælp af den skarpeste af de småsløve knive i lejligheden, hvilket lykkedes bedre med nogle ruller end andre. Det var alt i alt et godt måltid, hvor vi ikke gik sultne fra sofabordet.

Til dessert fik vi så de fine kager fra Adriano Zumbo. Min macaroon var rigtig god og havde en kraftig chokoladesmag, der helt sikkert ledte tankerne mod den brownie, som den var opkaldt efter. Det eneste negative, der kan siges, er, at man egentlig ikke sådan rigtig kunne smage selve macaroonskallen, men det er for nogle et plus i sig selv. Jeg synes bestemt det er en macaroon værd at spendere penge på, hvis man har lyst til macaroons – de er bedre og meget mere innovative end så mange andre.

Kagerne var jo helt fantastiske. De er smukke og smækfyldt med smag. Den runde af dem (”wheely good”) gjorde brug af hasselnødder i alle afskygninger og der var et flydende indre af hasselnøddekaramel. Det var min favorit, men nu er jeg jo også vild med den slags karamelting. Ledsageren foretrak den anden, som var meget frisk og havde hindbærkompot, ananasmousse og en vanillemousse baseret på creme fraiche. Det var dog lidt svært at smage de enkelte dele, når man tog en samlet bid, men delte man det hele lidt op, så gik det hele rigtig godt igennem.

Jeg havde store forventninger til hvad Zumbo kan præstere ud fra hvad jeg havde set på TV, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet. Jeg savner allerede Adriano Zumbos kager! Det er en god undskyldning for at vende tilbage til Australien, og ellers må man håbe at han snart kommer til Europa. Danmark er nok for stor en mundfuld, men Storbritannien er måske ikke helt utænkeligt.

Gevækster i Cairns

Tidsstempel: 4. april 2014

Vores anden dag i Cairns startede overraskende nok også med morgenmad. Denne gang prøvede vi maden i Park Café, hvor Ledsageren fik sig en morgenburrito, en lille lun bolle med skinke og ost, en masse frugt og et stykke wienerbrød med æble. Jeg fik en bagel med flødeost, røget laks, tomat og rødløg, og den var udmærket skønt lidt sej, som bagels jo er. Derudover fik jeg også en lille portion yoghurt, der vist nok stadig var en art græsk yoghurt, med friske vindruer, rosiner og noget sukkerholdigt jordbærkompot i bunden (de serverer samme jordbærkompot til pandekagerne samt forskellige kager og desserter om bord). Der var også nogle mandelsplitter, der dog var blevet bløde af at have stået så længe, og yoghurten var også skilt lidt, så det var ikke den bedste portion yoghurt. Jeg kan dog rigtig godt lide jordbærkompotten, som kan gå for jordbærgrød af mangel på bedre.

Der var meget stille på dækket, da vi var stået lidt senere op, mens de fleste andre gæster var taget af sted på ekskursioner, og vi havde heller ikke de store planer for dagen. Planen var at gå en rigtig lang tur. 4-5 kilometer fra skibet lå den botaniske have, så den havde vi tænkt os at gå hen imod – og hvis vi skulle løbe tør for energi undervejs, så kunne vi altid vende om inden da.

Det var meget varmt og solen skinnede højt på himlen, og jeg endte faktisk med at blive en smule solbrændt visse steder, hvor laget af solcreme ikke havde været så tykt, blandt andet omkring stropperne på min top og på bagsiden af benene.

Billeder fra gåturen hen til den botaniske have:

Vi så også en pelikan på vejen, men den var et godt stykke ude, så det var svært at få et ordentligt billede af den.

2014 AUS 040414 Cairns (25)

Den botaniske have i Cairns er rigtig fin. Der er en masse spændende planter og blomster, og det hele ser meget velplejet ud. De har også en regnskovsrute, hvor det føles ligesom at gå inde i en rigtig regnskov, hvilket er mere end man kan sige om vores besøg i regnskovsbyen Kuranda dagen før! Hvis man er i området og er til den slags, så er den botaniske have bestemt et besøg hver.

2014 AUS 040414 Cairns (28)

Der er også et par caféer i haven, og efter vi havde gået 4-5 kilometer trængte vi til lidt køligt at drikke, så vi investerede i en lime milkshake til mig og en iskaffe med is og flødeskum til Ledsageren. Milkshaken var udmærket, men limesmagen kom vist fra en lemonade af en slags – den var i hvert fald ikke særligt gennemtrængende og smagte lidt kunstigt, men det var sjovt at se en alternativ valgmulighed, og jeg kan godt lide idéen med lime i milkshake, så det skal vi måske prøve når vi kommer hjem.

2014 AUS 040414 Cairns (45)

Den botaniske have:

Regnskovsturen:

Der ligger også nogle søer i Cairns tæt ved den botaniske have, som vi også gik et smut forbi. Her skal man dog være lidt forsigtig, da der lever krokodiller i søerne. Da vi gik over en af broerne, stoppede jeg op for at tage et billede, og straks var der en andeflok, der fik øje på os, og svømmede alt hvad fjer og næb kunne holde til hen imod os, nok fordi de regnede med at nu kom der mad. Jeg fik dog dårlig samvittighed, da vi ikke havde noget med os, og derfor skyndte vi os væk, inden de nåede tæt nok på til at blive alt for skuffet!

I Australien har de også nogle gule skilte med sorte ben på, som indikerer fodgængerovergange. Jeg synes den skarpe gule farve er meget sjov.

2014 AUS 040414 Cairns (61)

Skildpaddestatue ved ankomstterminalen:

2014 AUS 040414 Cairns (62)

Om bord på skibet igen gik vi op i Park Café for at få frokost. Vi var meget varme, udmattede og sikkert en smule dehydreret. Turen til den botaniske have og rundturen dér havde ikke været noget større problem, det var de 4-5 kilometer tilbage til skibet, der udgjorde den hårde del af ruten, så vi var meget glade, da vi fik adgang til skibets aircondition igen.

I caféen fik vi begge en roastbeef sandwich, hvor kødet blev skåret helt frisk af stegen, da vi bestilte det. Jeg fik min med en slags sennepssalsa og Ledsageren fik sin med peberrodsdressing. De var begge to rigtig gode, og udgør en af de bedste frokoster vi har fået om bord.

2014 AUS 040414 Cairns (63)

Til dessert var der en lille cheesecake, som smagte udmærket men manglede en eller anden smag udover bare cheesecake, og en jordbærmoussekage med en meget svag smag af jordbær. Derudover var der også et stykke sukkerfri tærte med vanillecreme og bær. Den var så god at jeg ikke delte den med Ledsageren. Skibet tilbyder både en sukkerfri samt en fedtfattig dessert, men man skal passe på, for ofte når der ikke er sukker i, så er der tit ekstra fedt (for eksempel fra fløde) for at styrke smagen på den måde, og omvendt med den fedtfattige. Så bare fordi der ikke er sukker i noget, betyder bestemt ikke nødvendigvis at det er det sundeste alternativ.  Jeg valgte så også kun kagen fordi den så god ud, hvilket den så også var.

2014 AUS 040414 Cairns (64)

Aftensmaden indtog vi i hovedrestauranten, hvor vi begge to startede med de panerede rejer. Ligesom med svampene tidligere så var der en eller anden ubehagelig eftersmag fra paneringen, som jeg ikke brød mig om, så det er sidste gang at jeg bestiller en af deres panerede forretter. Blandt hovedretterne var der denne aften også krokodille, så det skulle vi naturligvis have! Ledsageren forsøgte at bestille det som sin hovedret, men tjeneren sagde at det kun var en lille portion, så han anbefalede Ledsageren at bestille noget andet også – her valgte Ledsageren så dagens kyllingeret. Jeg fik osso buco.

Krokodillen smagte sådan set udmærket, og blev præsenteret som små kødpølser på en pind. Det smagte bestemt ikke dårligt, så man tager ikke skade af at spise det en anden gang. Om det kan betale sig prismæssigt ved jeg dog ikke – det er sjældent at jeg ser krokodille i kølediskene herhjemme. Ledsageren mener det smager lidt hen af kylling, og det er nok tættere på smagen af fjerkræ end for eksempel svinekød eller oksekød.

Kyllingeretten tror jeg ikke der var noget særligt ved, jeg kan i hvert fald ikke erindre noget om den. Min osso buco ret var rigtig, rigtig mør, og benet bare faldt fra kødet. Det blev serveret med polenta og grønne bønner.

Til dessert fik jeg en jordbær napoleonskage, der ser ud som dem vi kender herhjemme fra. Nu er der normalt ikke meget andet i en napoleonskage udover butterdej og vanillecreme, og det var også gældende her. Jeg ville nok gerne have haft lidt mere jordbær indover, men det smagte fint. Ledsageren fik en MEGET chokoladeagtig dessert, som man heller ikke kan gå fejl af.

Herefter blev der tændt for noget musik og gæsterne blev tilskyndet til at danse macarena, hvilket Ledsageren dog nægtede, så vi lod som ingenting og spiste vores dessert i stedet.

Da vi kom tilbage til vores kahyt var min elefant lavet af håndklæder blevet forvandlet til en abe, som jeg ikke så til at starte med, fordi den hang foran spejlet. Normalt dukker de op på den redte seng. Min favorit er nu nok stadig frøen, men aben er også meget imponerende.

2014 AUS 040414 Cairns (72)