Tag Archive | dessert

Café Pingvin, Version 2

For nogle år siden spiste Ledsageren og jeg på en restaurant i Aalborg, som hedder Café Pingvin. Det er en restaurant, hvor konceptet er tapas, og de har rigtig meget at vælge imellem. Jeg synes altid at det er lidt trist, når restauranter vælger at kalde et oste-og pølsebord/eller -bræt for tapas, for tapas er meget, meget mere end det. Jeg har intet imod oste- og pølsebord, men det er altså den nemme fortolkning af tapas, og det bliver lynhurtigt utroligt ensformigt.

Det lider man til gengæld ikke under, når man spiser på Café Pingvin. De har et stort, velassorteret og spændende menukort, og maden både ser flot ud og smager dejligt. Det er ærgerligt at Aalborg ligger så langt væk, for ellers ville jeg nok forsøge at frekventere stedet noget oftere end hvert femte år.

Vi havde også Frøken Curie med. Vi havde købt lidt nyt legetøj til hende tidligere på dagen, så hun klarede det sådan set ganske fint med at underholde sig selv, mens vi spiste. Det hjalp sikkert at restauranten ikke var tæt pakket på det tidspunkt, og de havde plads til en tre-årig, som sad og rodede lidt på gulvet.

Reklamer

Giovanni L

Det er snart længe siden, men for et halvt års tid siden var vi med mine forældre på ferie i Tyskland, hvor Ledsageren og jeg også faldt over en isbutik, som hedder Giovanni L. Vi havde aldrig hørt om butikken før, men det var næsten umuligt at gå forbi uden at købe noget, for det så simpelthen så lækkert og ekstravagant ud. Det er faktisk en meget stor kæde, som ifølge deres hjemmeside også har et par butikker i Danmark. I Tyskland var priserne rigtig fine, men det ville ikke undre mig, om det koster meget mere at få en isdessert på en af deres danske lokationer.

Jeg fik en kæmpe isdessert med banan, chokolade og mozartkugler, og man kan jo blive helt sentimental ved tanken om den. Ledsageren fik en iskaffe, og den smagte sikkert også meget godt, men den var naturligvis ikke lige så fotogen som min portion. De har et sæsonbetinget menukort, så man kan godt komme igen flere gange for at prøve noget nyt. Jeg ville i hvert fald ikke have noget imod at komme igen.

Æg, konfekt, asparges og trifli

Vi havde naboerne på besøg til frokost i påskeferien, så der blev serveret æg en masse. Der var brødreder med æg i midten (det er meget drænende at skulle pille de blødkogte æg, som skal ind i midten af brødet inden bagning, men heldigvis blev resultatet tilfredsstillende, og der var ikke særlig mange af dem, som gik i stykker. Til gengæld gør jeg det aldrig igen! Lige foreløbig), hjemmebagt leverpostej med champignon, fyldte æg, salat med appelsin og blåbær, lam samt en spinatroulade med røget laks og små citronkugler. Muligvis der var andet til, men jeg erindrer det ikke længere. Desserten var en påskelagkage. Jeg tror det var med en citroncreme af en art og så abrikossyltetøj. Den smagte godt.

Fars Dag kom og gik, og min egen far skulle jo også have en lille ting, så jeg byggede en bil af lakridskonfekt, som er en af hans yndlingsspise. Jeg sigtede i første omgang efter en åben sportsvogn, men det var lidt for kompliceret at konstruere ud af de store klodser, så det blev til en lastbil i stedet.

Vi blev også inviteret til aspargesfrokost hos mine forældre, hvilket altid er en succes. Vi fik den altid efterspurgte hvide asparges med smørsovs, rasp og æg, samt en masse andre lækkerier. Hovedmåltidet blev afsluttet med en aspargeshotdog, selvom vi ikke var så mange med mod på at smage den. Jeg tror det er synd at kalde det en hotdog, for det fører folks forventninger i en forkert retning, og så vil de hellere have et almindeligt brød med en helt almindelig pølse. Den smagte nu meget godt!

Og sidst men ikke mindst passerede vi endnu en bryllupsdag, og da 6. år er trifliår, så biksede jeg også en hurtig trifli sammen. Det blev ikke til det helt store, for vi havde lidt travlt med et arrangement i børnehaven den dag, men simpel trifli er også godt, og så må vi se hvad jeg gør næste år, når det er citrusår.

Vaffeldag 2019

Selvom det er længe siden, så fik vi også fejret Vaffeldag. Udover de gængse klassikere på bordet, så serverede jeg også marcipanvafler og marcipancreme (vist mest bare flødeskum vendt med revet marcipan). Elsker man marcipan så smagte marcipancremen fantastisk, og ellers så ville man nok have tænkt at der var lidt rigeligt med marcipan i. Hvis noget sådant kan lade sig gøre.

Nytår 2018

Dansk

2018 sluttede vi hjemme hos os sammen med mine forældre. Aftensmaden skulle gerne opfylde kriterierne om at være både nemt og lækkert, så det blev til en takeaway nytårsmenu fra Goma. Prisen på 500 kr per kuvert og kvaliteten af de otte retter taler meget for at prøve det igen. Det smagte rigtig godt og så også meget flot ud, ikke bare i instruktionsvideon men også når min mor rettede det an. Der var kun én af retterne, som jeg ikke var så vild med, men det var et spørgsmål om smag og behag, da jeg bare ikke bryder mig særlig meget om meget salt mad, og her var der tale om en saltmarineret tun, og det var simpelthen for meget for mig. De andre i selskabet kunne godt lide den.

Jeg havde sørget for en lille appetizer til dronningens tale, hvor jeg havde bestræbt mig på at gøre det så nemt som muligt for mig selv, så jeg lavede små ostehapsere, der bestod af en tandstikker, en halv cherrytomat og en minimozzarella, samt ananas omviklet med bacon og bagt i ovnen. Både min far og jeg er ikke så vilde med ananas, men vi kunne begge godt lide denne anretning, da man mest bare kunne smage baconen. Ananassen tilføjede sikkert en smule sødme, men ikke så meget, at den var i vejen for den gode smag. Egentlig kan jeg godt lide ananassmagen, men når jeg spiser frisk ananas, så føles det altid som om, at ananassaften er ved at ætse min mund i stykker, så jeg kan aldrig spise særlig meget af gangen.

Frøken Curie var meget træt og spiste næsten ikke noget af sin aftensmad, heller ikke selvom vi havde sørget for nogle af hendes favoritter (grillpølser, pomfritter og avocado), og det var kun med nød og næppe, at vi fik holdt hende vågen længe nok til at være med til pakkeleg. Vi havde aftalt at sørge for to pakker per gæst, så man skulle mene, at der var rigeligt at fordele rundt om bordet, men alligevel endte mine forældre vist med kun at sidde tilbage med én pakke, da alarmen lød.

Kransekage skulle der naturligvis også til, og jeg har en kollega, som arbejder frivilligt samme sted som mig, der havde tilbudt at bage kransekage til os. Den var vældig dekorativ og smagte også rigtig godt. Jeg elsker marcipan og kransekage, men jeg synes at mange (måske især professionelle steder) ikke formår at bage en god kransekage. Jeg har fået alt for meget intetsmagende kransekage på restauranter, og så skal en kransekage være blød, sprød, sej og sød på én gang, og det kan være vanskeligt at opnå, åbenbart også for uddannede konditorer. Jeg tilgiver aldrig Lagkagehuset for det år, hvor de solgte os en TØR kransekage! Det kan man ikke tillade sig som konditor og da overhovedet ikke til nytår.

Men til nytåret 2018 fik vi en rigtig lækker kransekage, og selvom der var rigeligt af den, så blev det hele spist inden vi gik i seng.

I modsætning til sidste år så holdt Ledsageren og jeg os vågne helt ind til midnat, men herefter slæbte vi os hurtigt ind i sengen og faldt omkuld til næste morgen, hvor også Lilleskatten sov længe.

Der kommer også billeder fra julen, men nu tager jeg billederne som jeg lige når til dem.

Lidt om mad

Dansk

Om ikke særlig mange måneder starter Lilleskatten i børnehave, og vi har fået en plads ved vores foretrukne sted, så nu er jeg begyndt at tænke lidt i madpakke-baner, for i børnehaven skal hun selv have mad med. Frøken Curie er også glad for rugbrødsmadder, så det er ikke et problem, men hendes mor vil jo gerne gøre madpakken lidt mere spændende at kigge på, og efter lidt inspirationssøgning fik jeg blandt andet produceret en kat og en gris.

De blev okay, og især grisen var ikke så kompliceret at lave!

Apropos mad, for et par måneder siden kørte Skagen Food med et tilbud (det er dog et tilbagevendende tilbud, så det kan være at de har det igen), hvor man kunne få en af deres måltidskasser til halv pris, så jeg valgte at slå til for at teste det. Kvaliteten var såmænd fin nok, og der var tilpas med fisk og kød, men efter at have regnet på det, så ville sådan en måltidskasse til normal pris koste mere end tre gange så meget, som hvis vi laver maden selv, og det er da fint at slippe for en del besvær, men det er jeg altså alligevel ikke villig til at betale! Jeg kan da godt mærke, at i weekender og ferier så er der lidt mere stress og jag over familien, og så kan det være lidt vanskeligere at producere den ønskede mad i den ønskede variation med de ønskede grøntsager, men så har jeg heldigvis hverdagene til at fokusere lidt mere på det, og så kan vi tage den hurtige mad i weekenden.

Jeg var heller ikke så vild med, at de leverede den ferske kylling i samme pakke som den ferske fisk, og den ovnbagte risotto var god, men der var ris nok til at mætte dobbelt så mange mennesker og knapt så mange grøntsager til. Risene er jo selvfølgelig billige. Men ellers var det fint, og skulle de engang vælge at sælge deres produkter til en pris, der matcher normale menneskers daglige forbrug (vi holder ikke vejret), så ville vi gerne overveje at bestille derfra igen.

Derudover har vi også været lidt ude at spise. Odense har efterhånden etableret to “street food”-steder, hvor der er mange forskellige små madboder, hvilket jo er lige noget for mig. Det ene er Storms Pakhus, som jeg gæstede sammen med Lilleskatten og mine forældre, og hvor vi delte en smageplatte fra en kinesisk bod. Maden var spændende og god, men jeg synes måske ikke at det helt levede op til min vurdering af “street food”. For mig er “street food” noget, man kan spise med fingrene UDEN at have brug for en våd klud bagefter, og det var altså ikke muligt med denne smageplatte.

Vi har også besøgt Arkaden, som er det andet “street food”-marked, og her har vi endda været to gange. Første gang tog jeg ikke billeder, men det lykkedes mig anden gang. Jeg kan godt lide at smage en masse forskelligt, så vi bestilte fra to forskellige boder. Den ene hed Ottos, og dér fik vi noget bulgurhalløj med tre slags dressing, en lille salat og nogle kødpinde. Det smagte fint og så flot ud, men var ikke sådan vildt imponerende eller anderledes end hvad jeg selv kan præstere derhjemme. Til gengæld var maden fra den brasilianske meget spændende. Vi fik nogle rigtig gode polenta-fritter og en stor samosa-lignende ting (sidstnævnte kunne dog godt bruge noget krydderi, men den var lækker sprød og friskbagt og havde en god størrelse til en frokost) samt nogle helt fantastiske mini-donuts med et karamelindre og rullet i kanelsukker.

Efter sigende skulle der være et børnehjørne i Storms Pakhus også, men det lykkedes os ikke at lokalisere det. Arkaden har et fint børneområde udstyret med alt det bedste fra Ikea. Jeg bryder mig ikke rigtig om Storms rustikke design, og det føles mest af alt som en stor lagerhal (hvilket det teknisk set også er), så det føltes ikke specielt hyggeligt at være der. Og så er jeg heller ikke til det dér alternative pjat med at sidde på gamle ølkasser og sådan noget. Så er Arkaden lidt mere moderne, og personligt synes jeg den er væsentligt hyggeligere, men det kommer også lidt an på, om man er til det rustikke eller ej. Jeg er i hvert fald ikke, så jeg er ikke så sikker på, at jeg kommer i Storms Pakhus igen, men det er bestemt ikke madens skyld.

En negativ ting ved Arkaden (og muligvis Storms Pakhus – vi fik ikke lejlighed til at teste det) var at de ikke har nogen pusleplads, og det er altså rigtig svært at skifte en ble med barnet stående på toilettet, for der er ikke engang plads til at hun kan ligge ned. Og så ved jeg ikke hvad folk med helt små babyer gør. Så det synes jeg er en kraftig mangel – især når de fremhæver deres børneområde.

Vi sås i april

Dansk

I april var vi jo på påskeferie med mine forældre, hvor min mor havde medbragt noget æggepynt, som vi ikke nåede at få prøvet, derfor fik vi det med hjem til testning. Det består af nogle farverige “veste”, som man giver æggene på, hvorefter de bliver lagt i kogende vand, således at folien sætter sig helt omkring skallen. Det virkede fint og så unægteligt dekorativt ud. Det eneste minus er at folien er meget fast, så det er vanskeligt at pille ægget bagefter. Det er ikke lige noget, der ryger af i flager, så man skal tænke strategisk, hvis man gerne vil spise et blødkogt æg OG kunne se hele billedet, når det står i æggebægeret.

Vi var til endnu en fødselsdag i familien, denne gang for min mor og den københavnske onkel.

Kattene kan tale for sig selv.

Og i slutningen af april tog vi på kort visit til København, da min veninde fra Australien, som var på ferie i Holland med sin kone, valgte at indlægge en kort dagsrejse til Danmark for lige at nå at se os. Vi led lidt under, at hendes fly OG tog var forsinket, men det kan man aldrig helgardere sig imod. Vi vandrede rundt og tog på kanalrundfart, så de kunne nå at se bare en lille smule af København, inden de skulle tilbage til Holland. Frokosten spiste vi i Magasin (det første spisested vi fandt havde 30-40 minutters ventetid, og det gad vi ikke lige). Magasins café er lidt alternativ og vegansk-agtig (de solgte også en ret med kød), men der var god plads og ro til at sidde og snakke, og ventetiden var til at have med at gøre. Ledsageren valgte deres kødburger, og jeg fik en salat, som faktisk var udmærket. Grøntsagerne virkede friske, og det er ikke noget man bare kan forvente, har jeg efterhånden lært.

Lilleskatten tog turen rigtig flot. Hun holdt ud under det meste af kanalrundfarten, men da vi løb tør for kraner at kigge på, begyndte hun at kede sig. Hun elskede til gengæld at køre i tog, og måske nok mere at kigge på dem (det kan være lidt vanskeligt at se det tog man selv sidder i).