Tidsstempel: 5. april 2014
Lørdag var den første dag af to i streg, hvor vi skulle være på havet, så vi startede naturligvis med at sove længe – ligesom alle de andre gæster om bord. Der var proppet i buffetrestauranten da vi endelig nåede til morgenmaden, og det var meget svært at finde et ledigt bord. Jeg fik en lidt blandet morgenmad bestående af et pocheret æg, en hashbrown kartoffel, lidt stegte svampe, lidt bacon og et rigtig lækkert brød med tørret frugt. Derudover lykkedes det mig også at fotografere meget af morgenmadsbuffetens udvalg.
Omkring kl. 10.30 var der endnu en spændende demonstration i Centrum, som vi tog hen og kiggede på. Denne gang var det rengøringspersonalet, der viste hvordan de laver de fine håndklædedyr. De udvalgte to frivillige, som hver blev assisteret af en ansat efter behov, mens en tredje ansat demonstrerede i midten. Jeg optog det meste af demonstrationen og har siden også øvet mig på de viste dyr. Det kræver øvelse at få dem helt rigtige, men af første forsøg synes jeg mine dyr ser udmærket ud.
Et blik på Centrum:
Lidt senere igen holdt kokkene endnu engang grillparty ved poolen, og denne gang syntes vi at vi måtte prøvesmage varerne. Der var dog fyldt rigtig godt op ved bordene, så vi måtte helt ind i buffetrestauranten for at finde en plads. Kokkene stod og grillede ét sted, og et andet var der stillet borde op med diverse kød og tilbehør, som jeg dog ikke nåede at få et billede af, da man stod i kø ned langs bordene og måtte tage hvad man havde lyst til, når man nåede til det, og så var der ikke tid til at vente på nogen, der gerne ville fotografere maden.
Ledsageren samlede sig en burger og en hotdog samt et godt stykke kød, mens jeg prøvede deres hakkebøffer, marinerede kyllingelår og barbecue ribs. Sidstnævnte var nok min favorit. Dertil fik jeg en art coleslaw, som var udmærket, samt kartoffelsalat, stegte kartofler, bløde løg til bøfferne og diverse grønt. Tomaterne er nu ikke så gode om bord – de er meget vandede i smagen. Herefter delte vi en mindre kagetallerken.
Solnedgang på skibet:
Om aftenen spiste vi på skibets tredje specialitetsrestaurant Giovanni’s Table, hvilket, som navnet nok antyder, er en italiensk restaurant. Der var en meget dunkel belysning, så billederne blev ikke så gode. Indretningen er lidt mørk og gammeldags, og desserten er allerede sat frem på små rulleborde, hvilket ser meget hyggeligt ud (jeg måtte også lige hen og tage et par billeder), men jeg havde måske nok foretrukket at min dessert blev opbevaret på køl indtil umiddelbart før jeg skulle have den, hellere end at den står ved stuetemperatur i hvem ved hvor mange timer.
Til at starte med fik vi serveret et brød med oliven og hvidløg, hvor jeg dog ikke kunne smage hvidløg men hvor oliven til gengæld var meget tydelige. Det var nok ikke mit favoritbrød, men det var heldigvis muligt også at lokalisere brødskiver uden oliven.
Til brødet blev der ikke serveret smør men i stedet olivenolie, som tjeneren hældte op i en lille tallerken. Herpå tilføjede han en smule balsamico, muligvis baseret på portvin, og til sidst et drys friskrevet parmesan (de river den friskt henover tallerkenen). Der er mange der godt kan lide at få olie på deres brød, men personligt synes jeg det smager grimt. Jeg bryder mig ikke om konsistensen, og jeg synes ikke det gør noget for smagen. Jeg prøvede, men jeg synes det smagte dårligt.
På restauranten kan man få to former for servering. Individuelt på egne tallerkener eller ”family style”, hvor retterne placeres i midten af bordet, og så kan man tage selv og dele som man har lyst. Ledsageren og jeg valgte at dele de fire første retter (vi bestilte to hver).
I første omgang havde Ledsageren bestilt carpaccio, som var meget fint og tyndtskåret, og jeg havde bestilt en ret med varm mozzarella. Jeg tænker at brødet blev ristet, mozzarellaen omviklet med prosciutto og herefter bagt lidt i ovnen. Det var meget enkelt og smagte rigtig godt, så det skal vi nok have afprøvet når vi engang kommer hjem.
I anden omgang havde Ledsageren bestilt risotto med svampe og asparges. Den var godt lavet og smagte rigtig godt, men den var lidt kedelig i sig selv. Der var ikke andre svampe i retten end dem man ser strøet på toppen, og to asparges rækker ikke så langt. Hvis vi ikke havde fået andet, ville det have været meget kedeligt. Heldigvis havde jeg bestilt nogle pandekager fyldt med ricotta og spinat serveret på lidt bolognese, og det var også ret lækkert, så som en samlet pakke fungerede det fint.
Til hovedretten fik vi hver vores ret, da vi her havde meget forskellige ønsker og egentlig ikke var så interesseret i det den anden fik serveret. Ledsageren fik en god bøf serveret med pomfritter, sovs og broccoli, mens jeg fik en pastaret med en cremet radicchio- og pancettasovs. Retten smagte rigtig godt, men det var begrænset hvor meget jeg kunne smage pancettaen, og radicchio lagde jeg slet ikke mærke til. Jeg ville nok gerne have haft lidt store stykker pancetta i, så man rent faktisk kunne se ingredienserne, i stedet for at det hele forsvandt i én stor sovs.
Når vi spiser i hovedrestauranten får vi selvfølgelig udleveret menukort, og da de sparer på papiret om bord, så kan man hver anden dag vende menukortet rundt og se hvad der serveres dagen efter. De resterende dage er der gårsdagens menu, hvis nogen skulle være i tvivl. Dagen før vores besøg på Giovanni’s Table havde jeg derfor til min rædsel observeret at hovedrestauranten ville servere pavlova – og så lige den aften, hvor vi ikke var der! Det lamenterede jeg lidt over foran vores tjener, som sagde at hvis jeg spurgte tjeneren i Giovanni’s Table, så ville de hente pavlova til mig. Det gjorde jeg så, og selvom han først skulle tjekke med sin manager om det var i orden, så hentede de faktisk to gange pavlova til os, så det var jo super service. Han vendte tilbage til mig og sagde, ”It can be done”.
Vores hoveddessert denne aften var derfor pavlova med kiwi og jordbær. Den smagte godt, og marengsmassen var meget blød og cremet, i modsætning til de marengs med creme og frugt, som vi serverer herhjemme. Begge udgaver smager dog godt, så jeg ved ikke om jeg foretrækker den ene frem for den anden.
Men vi skulle naturligvis også smage restaurantens egne desserter, og her havde de blandt andet cannoli på menukortet, og dét skulle jeg jo også prøve. Jeg har efterhånden set Cake Boss lave rigtig mange cannolis, så nu måtte jeg jo se hvad det var for noget. De smagte nu ikke som jeg havde regnet med. De var meget smuldrende og ikke sprøde som for eksempel florentinere eller anden friturestegt dej, så jeg blev egentlig lidt skuffet. Jeg troede de ville have været sødere og sprødere. Mon ikke jeg alligevel får prøvet at lave mine egne engang.
Ledsageren fik en art trifli med amarena kirsebær, hvor han gav udtryk for at han var overrasket over hvor lidt smag der var i desserten. Derudover blev han også nødt til at smage deres tiramisú, som han sagde smagte lige så godt som den han tidligere havde fået serveret i hovedrestauranten, men at han var lidt skuffet fordi han havde forventet lidt mere, når nu den blev serveret i den italienske restaurant. Det er jo nok i grunden den samme person der har lavet begge desserter.
Efter maden tog vi ned i teatret for at se den sene udgave af aftenens underholdning. For en gangs skyld var der masser af frie pladser, så alle kunne komme til at sidde ned – alle andre gange har vi stået nede ved indgangen og kigget henover folk. Underholdningen var et komedieshow, som var udmærket. Han jonglerede også lidt og kom med lidt selvironisk humor. Det var det første show på skibet vi har set i fuld længde (første visning starter normalt kl. 19, og vi er typisk først færdige med at spise omkring kl. 19.20), så det er jo også værd at skrive hjem om.
House of Pancakes 