Påskearbejde

Dansk

2014 Påskearbejde 220414 (3)

Påskeferie er jo mere end blot ferie, der bliver også nogle gange arbejdet lidt, og vi har som sagt været en tur i haven, hvor vi luede bede, slog græs og fjernede mælkebøtter fra græsplænen. Vi har en smart dims, der gør det meget nemt at fjerne mælkebøtterne, men desværre har vi så mange i græsplænen, at der snart ikke er andet end huller tilbage. Måske skulle vi åbne en golfbane.

2014 Påskearbejde 220414 (5)

Mens vi var i udlandet er der også flyttet fugle ind i haven, som er i gang med at bygge rede i havens store træ – reden kan lige anes på nedenstående billede, den sidder cirka i midten helt inde ved stammen. Kattene har jo også været væk, så fuglene har nok troet at nu var der sikkert igen. Jeg er spændt på hvordan det forløber henover sommeren, for reden sidder et sted, hvor kattene før har klatret op! Og de har set fuglene derude – jeg tror dog ikke at de har fundet ud af hvor de bor endnu.

2014 Påskearbejde 220414 (4)

Så har jeg også fået plantet en ny omgang krydderurter, så er det spændende at se om de hænger ved. Vejret er måske ikke helt optimalt endnu, men jeg håber at de overlever indtil det varmere vejr kommer.

2014 Påskearbejde 220414 (7)

I køkkenet har jeg også fået ryddet lidt op. Jeg investerede i nogle patentglas fra IKEA, som jeg har fyldt med pasta, ris, hørfrø og den slags for at gøre plads i skufferne, og så lykkedes det mig at få flyttet de store, grimme køkkenapparater tilbage i skufferne, hvor man ikke kan se dem. Det pyntede en hel del, og nu er det også lettere at se, hvornår jeg er ved at løbe tør for noget. Pasta løber vi nok aldrig tør for, men jeg kan se at jeg snart skal indkøbe en ny portion brune ris.

2014 Påskearbejde 220414 (10)

Og så lige afslutningsvis et par billeder af havens påskeblomster:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.