Tag Archive | suppe

Et madresumé

Dansk

Det er ikke alt der lige når at komme på bloggen, så her kommer et hurtigt resumé over hvad jeg ellers har fået lavet på madfronten på det sidste.

2013 Grønt marcipanbrød 021213 (1)

Da vi var i Norge og møde Ledsagerens familie medbragte vi tre hjemmelavede marcipanbrød til kusinerne. Den enes 6-årige dreng gav udtryk for at han gerne ville have sådan et også (100 g marcipan ser også ud af meget), men da han fik at vide at der var “vin” i, så mistede han interessen. Men jeg syntes jo ikke at han skulle snydes, så jeg lavede et (halv størrelse) til ham da jeg kom hjem. Marcipanen blev farvet grønt og tilsmagt med en lille smule limesaft, og så blev det dækket af lys chokolade og pyntet med hvid chokolade. Grundet den grønne farve satte jeg også et par grønne vingummifrøer på toppen. Jeg synes egentlig det blev ganske nydeligt.

2013 Grønt marcipanbrød 021213 (2)

Til aftensmad fik vi for ikke så længe siden tomatsuppe, som Ledsageren selv lavede fra bunden, baseret på den helstegte kylling vi lavede dagen før.

2013 Aftensmad Tomatsuppe 121213

I restekategorien fik vi også en art “flæskestegssandwich” hvor brødet var skiftet ud med en tortillapandekage. Nemt og hurtigt! Der var ikke så mange flæskesvær tilbage, så Ledsageren lod mig få hvad der var. Se, dét er ægte kærlighed.

2013 Aftensmad Flæskestegstortilla 151213

Menuen har også stået på rejewok, hvilket også fungerede rigtig godt.

2013 Aftensmad Rejewok 131213 (2)

Så har jeg også fået lavet dadelkugler, der basalt set består i at blende udstenede og tørrede dadler sammen med nogle nødder og lidt kakao, og i mit tilfælde også revet limeskal. Til sidst blev de rullet til kugler og dækket i kokosmel. De ligner jo umiskendeligt havregrynskugler. Smagen kræver dog lidt mere tilvænning, tror jeg. Jeg er nok ikke helt så vild med dadler, men jeg syntes jo at det skulle prøves. Jeg har jo hørt om at det skulle være sund slik på den gode måde.

Da jeg havde nogle appelsiner liggende, der efterhånden skulle bruges eller flytte nærmere posen under håndvasken, besluttede jeg at lave appelsinsirup af dem. Det virkede dog ikke helt efter hensigten, for jeg kunne simpelthen ikke få miksturen til at tykne. Jeg ved ikke helt hvad der gik galt, men det blev aldrig rigtig sirupsagtigt. Jeg har ikke fået det brugt til noget endnu, men vi ser hvad der dukker op.

Sidst men ikke mindst har jeg også fået lavet havregrynskugler. Jeg bruger bare en helt almindelig blanding af smør, sukker, kakao, vanillepulver og havregryn, og til sidst rullet i kokos. Og så ligner de umiskendeligt dadelkugler.

2013 Havregrynskugler 171213 (3)

Reklamer

Gulerodssuppe til frokost

Dansk

2013 Gulerodssuppe 151013

Den anden dag stod den på gulerodssuppe til frokost. Her prøvede jeg en ny opskrift fra Den Store Diabeteskogebog af Fiona Hunter og Heather Whinney.

Gulerods-ingefærsuppe

4 personer til frokost

  • 1 stort løg, grofthakket
  • 1 fed presset hvidløg
  • 5 cm frisk ingefær, skrællet og finthakket
  • 600 g gulerødder, skrællet og grofthakket
  • 8 dl grøntsagsfond, eller vand + bouillonterning
  • saft og skal fra 2 usprøjtede appelsiner
  • salt og peber efter smag
  • olie til stegning
  • forårsløg til pynt

Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke brugte ingefær i min opskrift, da ingefær er en af de eneste krydderier, som jeg virkelig ikke bryder mig om. Jeg brugte derfor i stedet ekstra hvidløg.

Klargør grøntsagerne, varm hvorefter olien op i en gryde, tilsæt løget og svits det lidt, hvorefter resten af grøntsagerne (og eventuelt ingefæren) tilføjes. Tilsæt fond/bouillon samt saft og skal fra appelsinerne. Jeg lå ikke inde med appelsiner, derfor brugte jeg citron i stedet, hvilket bestemt også er en mulighed, dog følte jeg at citronsmagen var lidt for dominerende i retten. Jeg vil derfor anbefale at holde fast i at benytte appelsin, eller at komme mindre citron i.

Lad suppen koge op og skru så ned for varmen og lad suppen småkoge indtil gulerødderne er blevet bløde. Det tager cirka en halv time, afhængig af hvor store gulerodsstykkerne er.

Når gulerødderne er møre, kommes suppen i en blender eller foodprocessor og blendes til en jævn masse. Kom suppen tilbage i gryden, lad den koge op og smag den til med salt og peber. Mere vand kan tilsættes hvis du synes den er for tyk.

Suppen kan til slut pyntes med hakket forårsløg. Jeg spiste suppen med et lille brød til, som jeg skar i mindre stykker og ristede på en pande for at lave croutoner og give lidt tekstur til måltidet.

Størrelsesmæssigt var det en passende portion, men smagsmæssigt manglede der en del. Havde jeg ikke lavet croutoner til suppen ville det have været en meget kedelig spise, og selvom suppen var OK den første dag, da jeg fik rester dagen efter var jeg godt træt af den. Da hele suppen blendes er der ingen tekstur i suppen – den er bare flydende – og det synes jeg hurtigt bliver kedeligt. En mulighed er at tage nogle af gulerodsstykkerne fra inden suppen blendes, og så tilsætte dem igen til sidst, så der er lidt at tygge på, men generelt så har jeg smagt bedre gulerodssupper.

Lidt om mad

Dansk

2013 Aftensmad Kyllingefrikadeller 240913 (1)

Selvom der er lidt stille heromkring, betyder det ikke at vi spiser mindre. I går stod aftensmaden på kyllingefrikadeller med lidt pekannøddemel i og dertil pastasalat med grønne bønner, snackærter, peberfrugt og kiwi. Det var sådan set en ganske udmærket ret, og jeg synes pastasalaten var visuelt godt sammensat.

2013 Aftensmad Kyllingefrikadeller 240913 (2)

Dagen før fik vi noget der var nemt men nok ikke så hurtigt, nemlig gullash-suppe. Vi brugte ikke trykkogeren denne gang (jeg var lidt nervøs for om portionen ville være for lille til det store monstrum), så kødet fik cirka 1½-2 timer i en almindelig gryde, og resultatet var stadig rigtig godt. Kødet var blevet godt mørt.

2013 Aftensmad Gullasch 230913

Aftensmad den 21. september 2013

Dansk

2013 Aftensmad 210913

I dag bestod aftensmaden som sagt af suppe. Den blev vældig god, men det var noget omstændeligt at få det lavet. Først lavede vi jo i går kylling i trykkogeren. Vi gemte væsken og skroget af kyllingen, som vi i dag (sammen med en rest pastinak, bladselleri og et løg) gav endnu en time i trykkogeren, indtil den stakkels kylling slet ikke kunne hænge sammen længere. Så siede vi det hele fra og siede også væsken igennem et viskestykke, hvorefter suppen fik lov til at koge op igen og reducere sammen med lidt knoldselleri og gulerod i tern. Det kogte så indtil grøntsagerne var møre, hvorefter vi blendede det, hvilket gjorde suppen meget cremet og gav det også en noget mere appetitlig farve. Så fik suppen lov til at koge op endnu engang sammen med nogle skiveskårede gulerødder og porre. Til sidst tilsatte vi kødboller, og så var vi ellers ved at være der.

Slutresultatet var rigtig godt med en masse smag i, men det tog også rimeligt lang tid at nå dertil. Det er nok ikke noget vi vil gøre så tit, men engang imellem, hvor vi alligevel har et skrog at koge suppe på, så fungerer det rigtig godt.

Aftensmad den 9. og 10. september 2013

Dansk

2013 Aftensmad Gulerodssuppe 100913

Alt den anden madlavning til trods skulle vi jo stadigvæk have aftensmad i går, så det blev til en omgang hjemmelavet gulerodssuppe med (købe-) kødboller. Suppen var sådan set super nem at lave, så jeg ved ikke hvorfor vi ikke laver suppe selv noget oftere – i grunden tager det jo lige så lang tid at lave det selv, når man alligevel skal vente på at købesuppen tør op. Gulerodssuppen var dog rigtig svær at fotografere, så billedet blev ret dårligt. Det er forresten en klat skyr og ikke en hvid frø, der svømmer rundt på toppen.

Dagen før bestod aftensmaden af en rejerisotto med forårsløg og grønne bønner, og den var også rigtig lækker. I stedet for risottoris brugte jeg dog perlerug og speltkerner, hvilket jeg dog ikke synes forringen smagen på nogen måde.

2013 Aftensmad Rejerisotto 090913

Onsdagsspisning d. 17.04.13

Dansk

2013 Onsdagsspisning 170413 (5)

Onsdag den 17. april var vi til onsdagsspisning hos mine forældre, og jeg mener ikke at jeg endnu har husket at blogge om det, så her kommer det.

De er, ligesom os, i gang med at tømme ud i fryseren, så til forret var der to forskellige slags supper: En græskarsuppe (sikkert den fra Mou) og en lys suppe med kød og melboller. Jeg kunne bedst lide græskarsuppen. Dertil blev der serveret et udvalg af kiks/knækbrød/deslignende.

2013 Onsdagsspisning 170413 (2)

Til hovedret fik vi langtidsstegt kylling samt en pasta-og-grøntsagsfad. Kyllingen var fint mør, og kødet faldt af benet.

2013 Onsdagsspisning 170413 (3)

Til dessert havde min mor lavet en lagkage. Min mor har det med at købe alskens små glas med spændende, spiseligt indhold, som herefter finder en nærmest permanent plads i et af skabene, indtil en eller anden nogle år senere siger, at nu skal der ryddes ud i skabene, og så kommer de frem alle sammen. Her fandt vi så for ikke så længe siden et glas lemoncurd, som næsten ikke var for gammelt, og det bragte jo minder tilbage om den gode lagkage, som min mor og jeg fik på en café i Sæby. Den lagkage bestod af lemoncurd, og en creme blandet op med rutebiler – de dér små kakaomarengs, eller hvad de nu er. Så min mor satte sig for at genskabe kagen.

2013 Onsdagsspisning 170413 (7)

Lemoncurden flød lidt ud, fordi den måske alligevel havde stået lidt for længe i skabet, men smagen fejlede ikke noget, og lagkagen blev ganske god. Det var kun ved første øjekast, at den så lidt tynd ud. Skar man et stykke, så stod det fint på tallerkenen. Den lignede dog ikke 100 % den vi fik i Sæby – når jeg kigger på billedet fra dengang, tror jeg måske der har været noget syltetøj i også.

2013 Sæby 020213 (10)

Under alle omstændigheder er det dog en god kombination. Jeg har aldrig rigtig gjort mig i rutebiler, men det er ikke første gang, at jeg har fået serveret en god lagkage, hvor de indgår, så måske jeg skal holde dem in mente til en anden god gang.

Aftensmad 21.02.13

Dansk

2013 SMF Fiskesuppe med kokos 210213

Dagens aftensmad bød på fiskesuppe med kokos og rød karrypasta. Den eneste tilsatte væske var en dåse kokosmælk, derudover kom alt væsken fra grøntsagerne, og det der hang på fisketernene og rejerne. Af grøntsager tilsatte vi blomkål, squash, frossen hakket spinat og lidt tomat i tern. Der skulle egentlig også peberfrugt i, men det fik vi i går, så det havde jeg ikke lyst til. Retten var pænt stærk – ikke så stærk at jeg ikke kunne spise den, men nok til at jeg kom nogle klatter skyr oven på for at tage toppen. En ganske udmærket ret.