Tag Archive | drikkevarer

Fra vand til vin

Dansk

2015 Vinsmagning 050615 (2)

For ikke så længe siden inviterede mine forældre os til vinsmagning hjemme hos dem. Min far havde erhvervet sig en vinsagkyndig, der kom ud – ladet med vine af enhver slags – for forhåbentlig at sælge ud af varerne. Vi var vist cirka 12 mennesker i alt, og min mor stod for at sætte et kæmpe tapas-lignende måltid på bordet (Ledsageren og jeg hjalp dog også til – jeg fik blandt andet lov til at rulle serrano-skinken, så det var jo nok aftenens flotteste rulning). Der var så mange forskellige retter, at vi aldrig rigtig nåede hele vejen rundt, men heldigvis bød aftensmaden dagen efter på rester, så det var ikke det store problem.

Det er usikkert, hvorvidt jeg kan huske det hele, men vi fik blandt andet: Små sprøde skaller med hønsesalat, forårsruller og samosaer, tomat med minimozzarella, almindelige frikadeller og gedefrikadeller, kartofler med to slags speciel ketchup (den ene var med rødbede), lakseroulade med asparges, rillette og paté, serranoskinke med melon samt oste og pølser i lange baner. Der var tryk på i køkkenet for at få det hele sat frem til tiden.

Selve vinsmagningsarrangementet er nok lidt mere underholdende, hvis man rent faktisk drikker, hvilket jeg jo selvfølgelig ikke gør, så jeg var glad for alt den gode mad, og det lykkedes mig også at snuppe to desserter, som bestod af lækker pannacotta med jordbær. Det spiser jeg gladeligt igen.

2015 Vinsmagning 050615 (48)

Aftenen bød også på underholdning i form af velkomstdrinken, som blev åbnet ved at sable toppen af flasken, og vinforhandleren fortalte anekdoter næsten konstant i de cirka 3 timer han var der. Vi købte også lidt til kælderen, nu vi var der, og så må vi jo håbe, at vi kan nå at få det drukket, inden sprøjtet bliver for gammelt.

Vinmenuen:

2015 Vinsmagning 050615 (36)

Aftenens drikkevarer:

Uglen med de selvlysende øjne, som min onkel gav min mor i sidste måned, så på i tusmørket:

2015 Vinsmagning 050615 (1)

Den sagde intet, men den tænkte nok sit.

Næste dag var vi i den japanske have med mine bedsteforældre, og om aftenen stod den som sagt på et dejligt udvalg af rester:

Desserten var en smuldrekage med rabarber serveret med flødeskum, og dét er også en af de retter, som det er vanskeligt at gå galt i byen med.

2015 Vinsmagning 050615 (62)

Næste morgen skulle mine forældre tidligt afsted, så der var ikke tid til at spise sammen, men min far havde været venlig nok til at gøre klar til os alligevel, så vi kun manglede at finde de letfordærvelige varer frem fra køleskabet (samt lokalisere nutellaen).

2015 Vinsmagning 050615 (63)

Da mine forældre også var nyshjemvendt fra Finland, lykkedes det mig at drage hjemad med et sæt nye øreringe:

2015 Vinsmagning 050615 (64)

Reklamer

Nytår 2014

Dansk

2014 Nytår 311214 (1)

Med en del forsinkelse kommer her 2014s sidste middag, som blev indtaget hos mine forældre. Vi lavede lidt sammenskudsgilde, hvor vi hver sørgede for nogle retter, og mine forældre sig af drikkevarerne. Jeg tog mig selvfølgelig kærligt af desserten, og så sørgede vi for fondue til hovedret, da det ville Ledsageren og jeg gerne have. Vi tog velkomstdrinken med, og så lavede vi også lidt sushi til forret. Vi havde planlagt det hele meget nøje med lister over hvad der skulle laves og så videre – og alligevel opdagede vi først ved ankomst at vi havde glemt to af ingredienserne til velkomstdrinken og ikke mindst olien til fonduen! Heldigvis lå mine forældre inde med supplementer, så det hele gik fint i sidste ende, men der kan man så lære at uanset hvor meget man har forberedt sig, betyder det ikke at man ikke alligevel glemmer det hele på køkkenbordet.

Velkomstdrinken var alkoholfri, da jeg jo ikke drikker alkohol. Sidst vi var i Tyskland havde vi købt nogle spændende sirupper, blandt andet en passionsfrugtsirup, og bagpå flaskerne står der forslag til drinksservering, både med og uden alkohol. Vi prøvede så én, hvori der skulle citronsaft, æblesaft, passionsfrugtsirup og sprite. Den smagte meget godt, så det kan tænkes at det bliver gentaget en anden gang.

Velkomstdrinken blev indtaget til dronningens nytårstale, hvor min mor også havde forberedt nogle små snacks. Der var tre små varianter: Den ene var kamelkød med æble og så var det vist en figenkompot af en art. Der var små stykker brød med mynte-/ærtepuré og rejer, og den sidste snack var små stykker brød med svampehalløj, chorizopølse og blåbær. De smagte alle tre godt og så vældig festlige ud. Det er nok ikke så tit at man får kamelkød!

Herefter var første servering vores sushianretning, der dog ikke blev helt så vellykket som jeg gerne ville have den. Rullerne hang ikke helt så godt sammen, og jeg synes ikke at der endte med at være nok smag i. Det var okay, men jeg var ikke tilfreds med det. Jeg synes det er svært at få sushi til at smage lige så godt som på de gode sushirestauranter, men det er så nok også derfor at det tager mange år at uddanne sig som sushikok. Det er vist en hel videnskab bare at koge risene.

2014 Nytår 311214 (16)

Næste ret stod mine forældre for, da de gerne ville have kronhjort til nytår, her serveret med en lækker grøntsagsmos, blomkål, stegt rosenkål, blåbær og en alkoholfri sovs baseret på kirsebær i stedet for rødvin. Det var også rigtig godt – og selvom kødet var lækkert, var min favorit nu nok alligevel grøntsagsmosen. Det kan jeg egentlig spise meget af.

Derefter blev der sat fondue på bordet, og vi havde klargjort et væld af muligheder. Der var cocktailpølser, kalkun og oksekød, bacon man selv kunne vikle om det man havde lyst til, brune champignoner (de er lidt mere festlige end de hvide), peberfrugt, minimajs, løg, asparges, og måske mere end det, men jeg husker ikke så langt tilbage i tiden. Der var også en blandet grøn salat som tilbehør samt fire dressinger i form af tzatziki, salsadressing, løgdressing og en almindelig creme fraiche dressing. Efter at vi havde spist os mætte i det meste, blandede jeg en tempuradej sammen, og så kom der lidt tempuragrøntsager i gryden. Vi havde også lavet en slags arancini-riskugler (vores var bare firkantede, da vi har en dims, der kan gøre det!) med ost inde i midten. Risfirkanterne blev dyppet i æg og herefter i rasp for til slut at frituresteges i fonduegryden. De blev også ganske fine, synes jeg. Min mor eksperimenterede med at gøre det samme med en champignon, hvilket hun også sagde fungerede fint, men jeg var på daværende tidspunkt for mæt til at gøre eksperimentet efter, så det må blive en anden gang. Umiddelbart lyder det dog meget lækkert.

2014 Nytår 311214 (29)

Efter vores fondue-eventyr holdt vi pause inden desserten blev sat på bordet. Desserten var naturligvis aftenens vigtigste måltid! Jeg havde lavet en treenighed af lækre desserter, for skal der være fest, så skal der være fest i stor stil. Jeg lavede minipavlovaer, der blev fyldt med flødeskum, mango, blåbær og kiwi, créme brûlée med marcipan og den mest fantastiske chokoladekage, der går under navnet gateau marcel. Dén kommer der måske en opskrift på en af de følgende dage. Jeg synes desserten blev meget god i år, og jeg synes ikke den var alt for stor – året før havde jeg brugt for store glas til at servere i, og så ender det hele altid med at fylde lidt mere end intentionen var. Denne gang synes jeg det var meget passende – men det var alligevel godt at vi alle ventede med at spise gateau marcel til sidst, da den var MEGET chokolade (og derfor også helt fantastisk), så vi var alle sammen fyldt helt til randen, da den sidste bid blev klemt ned. Jeg kunne nu godt spise lidt mere af den lige nu …

2014 Nytår 311214 (35)

På det tidspunkt var klokken over 10, så vi havde efterhånden spist i fire timer! Vi satte os forsigtigt i sofaen for at slå mave, og omkring midnat blev der fundet kransekage samt fyldte chokolader frem, som mine forældre også supplerede. Normalt bager jeg nytårskransekagen selv, men jeg har stadig kransekage fra året før i fryseren, så jeg syntes ikke at jeg ville bage nyt førend det gamle var spist (det ligger der forresten stadig).

Kransekagen blev nydt til midnat sammen med champagne, hvorefter vi gik udenfor for at se på fyrværkeriet. Der var mange flotte raketter, også selvom vi holdt nytår langt ude på landet.

2014 Nytår 311214 (36)

Næste morgen stod vi ikke alt for tidligt op og klemte morgenmaden ned, selvom det ikke var fordi at vi gik rundt og sultede. Det er utroligt hvor meget mad man egentlig kan spise på en enkelt aften.

2014 Nytår 311214 (37)

Mine forældre havde været på udsalg i dagene mellem jul og nytår, og her havde de købt en lille gave til os, som man jo ikke kan undvære når man elsker nutella så meget som jeg gør. Der findes nemlig en helt særlig nutella-kniv, med navn og det hele på skaftet. Knivens krumning skal eftersigende være sådan, at man kan få selv den sidste nutellarest op af glasset.

2014 Nytår 311214 (30)

Kattene var også kommet med til nytår, og de tog det ganske pænt. De klarede sådan set nytårsaften meget bedre end dagene op til, hvor især stakkels Monty blev forskrækket flere gange, når der pludselig farede en raket i vejret. Jeg tror at de bliver mere forskrækket når det er en enkeltstående høj lyd, end når det er noget der står på hele aftenen – så bliver det nok til baggrundsstøj. Oliver var selvfølgelig lidt genert, som han altid plejer at være, og gemte sig inde i soveværelset meget af tiden, men han sneg sig dog også ind i stuen for at være med engang imellem. Monty tog aftenen ganske roligt og overtog vores pladser så snart vi rejste os, for det måtte jo betyde at det var hans tur.

2014 Nytår 311214 (19)

Julefrokost 2014

Dansk

2014 Julefrokost 261214 (3)

Som sædvanlig var vi til julefrokost hos mine forældre 2. juledag, og igen blev der spist for meget. Det er svært når der bliver sat så mange gode og forskellige retter på bordet, og alligevel nåede jeg ikke at smage det hele. Nu er det lørdag, og på mandag skal vi tilbage på arbejde igen, og så er det slut med store juleretter og søde sager. Slut med at sove længe om morgenen. Det bliver hårdt! Især den første uge.

Lad os drømme os lidt væk til julefrokostens dage i stedet, hvor vi fik serveret fire forskellige slags sild, flæskesteg, æbleflæsk, to slags sylte (den ene blev serveret med en lidt mystisk jordbærsennep), og der var også masser af oste, lun leverpostej, fiskefileter (hvor de to niecer næsten delte hele fadet imellem sig), æg og rejer, frugtsalat til dessert, slagtning af marcipangris og diverse julegodter. Jeg har sikkert stadig glemt noget.

Vanen tro var der også ølkonkurrence, hvor alle havde et par øl med, som herefter blev pakket ind i sølvpapir, nummereret og gik bordet rundt, så alle kunne smage. Alle havde en stemmeseddel over de deltagende øl, hvor man skulle gætte hvilket nummer var hvilken øl. Det er sjældent at det er de egentlige øldrikkere der vinder. Det var den heldige onkel fra København, der løb med sejren og fik sit navn på pokalen (en gammel “mælkejunge” min mor engang købte til 2 kr. eller noget lignende billigt). Jeg drikker jo ikke, så jeg står for at gøre øllene klar og rette tipskuponer, men jeg hepper selvfølgelig på Ledsageren. Han fik desværre heller ikke det store antal point, men i det mindste gættede han begge de øl, som vi selv havde med.

Juleaften 2014

Dansk

2014 Juleaften 241214 (14)

Så blev det endelig jul igen, og årets fest blev holdt hos mine forældre. Ledsageren og jeg stod op om morgenen, spiste morgenmad og satte kursen mod mine forældres hus. Knap var vi kommet indenfor døren, førend frokosten blev sat på bordet. Juleværtsparret står jo gerne noget tidligere op end vi gør, når vi har ferie, så vores morgenmadsmysli fik hurtigt selskab af suppe og tarteletter.

2014 Juleaften 241214 (18)

Herefter stod det meste af dagen for vores vedkommende på afslapning, indtil det gik løs om aftenen. Jeg brugte selvfølgelig lidt tid på at sortere gaverne som sædvanlig samt dokumentere årets julepynt. Min mor har nogle meget flotte julefigurer til juletræet, som man godt kan misunde lidt. Hun har nogle sjove og lidt anderledes figurer, såsom en kænguru, en zebra og en hvid mus i tylskørt. Jeg kan også godt lide sådan noget, men jeg er nok for nærig til rent faktisk at købe dem.

Bordpynten:

2014 Juleaften 241214 (20)

Velkomstdrink:

2014 Juleaften 241214 (31)

Til forret var der røget laks med dild og en særlig tapenade, der var lidt til den søde side. Det smagte udmærket, men jeg skal nok prøve det et par gange, førend det accepteres helt. Røget laks er selvfølgelig altid godt.

2014 Juleaften 241214 (24)

Til hovedret var der et kæmpe udvalg af både kød og tilbehør. Der var flæskesteg, medister, langtidsstegt and samt gåsebryst. Min favorit var helt klart den langtidsstegte and, selvom flæskesværen var sprød og god som altid. Der var delte meninger om medisteren, som var meget kødfyldt, og nogle af gæsterne efterspurgte én med en højere fedtprocent, men jeg kunne nu godt lide den, og kan sådan set lide denne her bedre end de småvandede nogen man normalt finder i supermarkederne.

Som tilbehør var der både flæskestegssovs og andesovs, almindelig rødkål, rødkål med kirsebær og en rødkålssalat med frisk rødkål. Der var også noget tranebærkompot af en slags og en jordsokkkemos, som nok var en af mine favoritter. Og så selvfølgelig brune og hvide kartofler.

Juleaften har vi altid rødvinskonkurrence i min familie. Konkurrencen består i at hvert hold gæster tager en flaske rødvin med, som så går bordet rundt så alle kan smage, og så rangerer alle flaskerne efter deres egne smagsløg. Til sidst tælles pointene sammen og aftenens vinder udnævnes. Årets vinder blev min onkel fra København, der ynder at benævne sig selv med titlen “den gode onkel” (en fejlfortolkning han har gjort brug af siden jeg var barn). Snyd er naturligvis ikke tilladt i konkurrencer af denne kaliber, men vi ser helst at den såkaldte “gode onkel” ikke vinder, da han i så fald ikke er til at være i nærheden af resten af aftenen. Desværre løb han med sejren. Man må antage at det var velfortjent, og så må nogle af de andre tage revanche næste år. I år lykkedes det også to af mine andre onkler at medbringe nøjagtig samme vin – land, årstal og det hele – det synes jeg alligevel er godt klaret i betragtning af hvor mange forskellige vine, der findes.

2014 Juleaften 241214 (39)

Aftenens drama opstod til risalamanden, som sædvanlig. Vi er en større flok til jul, så vi har altid 3 mandler. En af mine onkler har en mystisk evne til altid at finde mandlen – ét år fik han alle tre! I år endte han dog med kun at få to af mandlerne, men inden han kunne annoncere sin første mandel, så var der NOGEN omkring bordet, der sagde at de havde fået en mandel. Herefter fandt min onkel de sidste to, og mens vi andre så sad og nød maden, nu hvor kampen var overstået og mandelgaverne delt ud og pakket op, så fandt jeg pludselig en mandel i min portion. Min onkel havde på det tidspunkt spist sin den ene mandel, og NOGEN havde slugt deres mandel allerede efter at de havde bekendtgjort at den var fundet, så der var ikke mange beviser at komme med! Og da det var mig, der tidligere på dagen kom mandlerne i, var der ingen tvivl om at der kun var tre mandler i risalamanden. Men nu var der altså kun to personer, der kunne fremvise bevis for deres vinderstatus, men vi endte med at løse sagen ved at min onkel gav mig den ene af sine gaver. Han vandt marcipangrisen, og jeg fik noget chokolade fra Konnerup, hvilket heller ikke er så ringe endda. Marcipangrisen slagtede vi til julefrokosten 2. juledag.

Efter desserten blev der gået om juletræet, og så gik vi ellers i gang med at dele julegaverne ud. Selvom der ikke var nogen børn med i år, så tog det alligevel 2 timer og et kvarter at få gaverne fordelt. Vi havde sædvanen tro en kort pause i midten, hvor der blev sat drikkevarer ind og julegodterne kom frem. På det tidspunkt var jeg dog så mæt, at jeg næsten ikke kunne spise mere. Der røg dog alligevel et par karameller indenbords, og da jeg opdagede at der var havregrynskugler, så måtte jeg jo også lige smage dem, og så lidt Peter Beier chokolade og lidt chokolade fra Hotel Chocolat … men så heller ikke (meget) mere end det.

Næste morgen blev der serveret et stort morgenbord med røræg, bacon og pølser, så vi var også godt mætte, da vi endelig nåede hjem.

Som sædvanlig endte det med at være en god jul med masser af god mad, familie og gaver til alle, og vi ser frem til næste år, hvor julen nok holdes hos os!

Lutter Lübeck

Dansk

Vi startede som sagt vores ferie i Sønderborg, hvor vi havde en enkelt overnatning. Dagen efter startede vi med en portion morgenmad, hvorefter vi drog afsted mod Lübeck.

2014 Scandic Hotel Sønderborg 150714 (2)

I Lübeck havde vi to overnatninger på et Holiday Inn hotel, der ligger lige udenfor centrum – man skal bare lige over broen, så er man der, så det kunne ikke være nemmere. Det var lidt dyrt, men sådan er priserne i Lübeck.

2014 Lutter Lubeck 160714 (72)

Hotellet var såmænd udmærket, men madpriserne var virkelig høje, både på morgenmad og aftensmad. Jeg havde læst på lektien hjemmefra, så jeg vidste at morgenmaden kostede 17 euro per person, plus jeg havde læst dårlige anmeldelser af kvaliteten. I stedet brugte vi begge morgener 10 minutter på at gå ind til Karstadt i centrum, hvor vi spiste os mætte i deres cafeteria for 5 euro per person (for 4,95 kunne man vælge 6 ting fra deres morgenbuffet + en kop kaffe, te eller kakao). Der er også rigtig mange caféer i centrum, hvor man sikkert kan finde morgenmad til samme pris som på hotellet eller billigere og af langt bedre kvalitet. Hotellet tjener jo penge på at de besøgende vil have det hele serveret indenfor 5 minutter i stedet for at tænke sig om og handle fornuftigt, og når nu mulighederne ligger så tæt på, så synes jeg ikke der er nogen grund til at lade sig snyde.

Udsigten fra Karstadts cafeteria:

2014 Karstadt Cafeteria Morgenmad 160714 (3)

I Karstadt måtte jeg naturligvis også ind i deres porcelænsafdeling, hvor de havde den mest fantastiske samling af Rosina Wachtmeister katte, og nogle af dem var endda på tilbud. Jeg er helt vild med de figurer, og efter mange overvejelser fik jeg udvalgt dén jeg gerne ville have med hjem (denne gang). Jeg kunne snildt have købt hele samlingen, men vi skal jo være økonomisk ansvarlige.

2014 Lutter Lubeck 160714 (5)

På ankomstdagen tog vi det hele stille og roligt og slappede godt af. Vi slentrede lidt rundt i byen, og endte med at indtage et par kolde genstande i et lille center. Ledsageren fik sig en iskaffe, og jeg måtte lige prøve deres “spaghetti eis”. Det består af vanilleis, der presses igennem en stor hvidløgspresser (eller hvad sådan én nu hedder), så det kommer ud i små tråde, dækket med flødeskum og pyntet med jordbærsovs og revet hvid chokolade. Det smagte godt, og jeg synes at idéen er meget sjov, men præsentatioen var lidt ærgerlig. Jeg forstår godt hvorfor de serverer det hele i en tallerken (det er jo spaghetti), men når man så dynger det hele til med flødeskum, så kan man jo ikke se den lidt sjove facon, så de burde have serveret det i et glas.

Til aftensmad fik vi lidt nemt fisketakeaway bestående af fish & chips og friturestegte rejer.

2014 Aftensmad Nordsee Takeaway 150714 (1)

Den næste morgen startede vi som sagt med morgenmad i Karstadt og gik så på besøg i marcipanbutikken Niederegger. Jeg tænkte at det var fornuftigt at starte tidligt i butikken, da den sikkert ville være fyldt senere på dagen, hvilket også viste sig at holde stik. Der var generelt meget liv i Lübeck, også selvom vi var der på hverdage. De har mange sjove og spændende marcipanting i butikken, og store figurer lavet helt af marcipan – selvom det nok ikke smager så godt på nuværende tidspunkt. Det store marcipanskib havde lidt støv på sig, så man skal nok holde tungen i munden.

Efter at have studeret butikkens sortement fortsatte vi vores vandring rundt i byen, hvor vi endte med at tage en udmærket havnerundfart, der kostede 11 euro per person. Det tog en lille times tid, og det var fint at få set lidt forskelligt af byen. Jeg synes Lübeck er en meget hyggelig by, men egentlig er der ikke så meget at lave dér, så det passer fint med en weekendtur.

Lidt billeder af Lübeck:

Lübeck har også en bro, hvor man kan hænge en hængelås på og så kaste nøglen i vandet. Nogle bruger det vist til at slippe af med hemmeligheder, og andre som et tegn på evig kærlighed, eller sådan noget.

2014 Lutter Lubeck 160714 (71)

Efter havnerundfarten gik vi tilbage til Café Niederegger, hvor vi delte tre stykker kage i deres café. De havde RIGTIG mange lækre slags at vælge imellem, så det tog rimeligt lang tid at udvælge de mest nødvendige, og vi bliver bestemt nødt til at komme tilbage på et tidspunkt for at smage resten. Jeg synes de var rigtig flotte med et meget tykt lag marcipan, og prisniveauet var meget billigere end “gourmetkager” i Danmark (fx La Glace).

På etagen over caféen havde de et lille marcipanmuseum, hvor man kunne se diverse figurer lavet af marcipan. Der var blandt andet en stor udstilling af menneskehøje figurer, og nogle kæmpeæg, hvorfra en skummel engel (eller hvad det nu skulle forestille) gravede sig vej ud.

Om aftenen spiste vi på en café i centrum, hvor jeg fik en rigtig lækker alkoholfri drink. De havde faktisk et meget stort og spændende udvalg af alkoholfrie drinks, hvilket jeg sjældent falder over. Caféen – Bolero – serverer klassisk cafémad til rimelige priser – MEGET billigere end hotellets restaurant. Jeg fik en blandet omgang enchilada og Ledsageren fik sig en grillplatte. Maden var ganske udmærket, så det kan vi godt anbefale andre.

Newcastle – og sidste dag om bord

Tidsstempel: 7. april 2014

2014 AUS 070414 (31)

Mandag ankom vi til Newcastle om morgenen men lidt senere end normalt. Klokken var omkring 10 da vi lagde an i havnen, så vi kunne se skibet sejle ind mens vi spiste morgenmad i hovedrestauranten. Her forsøgte jeg for anden gang at bestille french toast, mens Ledsageren tog chancen og bestilte to retter på én gang, noget æg, bacon og pølser samt pandekager til dessert. Denne gang ankom de dog begge to, så måske havde de bare en dårlig dag første gang vi forsøgte at spise morgenmad i hovedrestauranten. Min french toast var dog værd at vente på. Det var nogle store flotte brødklodser med sukker på, og dertil var der et lille frugtspyd og en lille skål med mørk sirup. I den lille buffet inde i midten af restauranten samlede jeg en anden lille skål med frugt og fik også noget cornflakes lignende og et stykke brød med tørret frugt.

2014 AUS 070414 (2)

Imens så vi skibet sejle ind i havnen:

2014 AUS 070414 (3)

Efter morgenmaden gik vi op på dækket, hvor vi så skibet lægge til. Skibet var så stort, at det skulle have hjælp af små slæbebåde til at navigere på plads i havnen.

Newcastle set fra skibet:

Herefter gik vi fra borde med den intention at stå for vores egen transport ind til byen via gåben. Det viste sig dog at der var stillet gratis busser til rådighed, så det gjorde vi naturligvis brug af, hvilket også var godt det samme. I fugleflugtslinje er der ikke langt fra havnen og ind til byen, men når man skal hele den lange vej udenom, så går der alligevel lang tid før man er der, og man skal primært igennem et industriområde. Skibet havde ikke annonceret noget om gratis busser, så det var muligvis noget byen sørgede for så de kunne få de tusindvis af pengeholdige turister ind til deres butikker.

Skibet fra bysiden af:

2014 AUS 070414 (13)

Velankommet startede vi med at gå op til Fort Scratchley, som syntes at være den vigtigste bygning i byen. Det var i hvert fald det, som vi hørte mest om under vores besøg. Jeg er sikker på at kattene ville godkende navnet.

På fortet demonstrerede de affyringen af en kanon, som dog blev skudt af med løst krudt. Det var højt men lød mest som et fyrværkeri og ikke det store brag af en kanon, som man muligvis forventer. På stedet havde de også to andre og større kanoner, som de skød af ved særlige lejligheder, heriblandt når krydstogtskibe forlod byen. Om aftenen, da vi sejlede fra Newcastle igen, affyrede de derfor tre skud, som kaptajnen besvarede med tre fløjt fra krydstogtskibet. Kaptajnen forklarede via højttalerne, at de ansvarlige for kanonen havde sagt, at hvis han ikke svarede med tre fløjt, så ville de affyre et fjerde skud – denne gang ikke med løst krudt. Vi var ved at spise aftensmad, da dette fandt sted, så det var meget afdæmpet hvad vi kunne høre indenfor, men jeg kunne mærke vibrationerne i gulvet, da kaptajnen brugte fløjten.

Affyring af kanonen:

2014 AUS 070414 (18)

Lidt billeder taget fra toppen af fortet:

Den store kanon, som de affyrede om aftenen:

2014 AUS 070414 (22)

Billeder af Newcastle by:

Efter fortet vandrede vi lidt rundt i byen og endte til sidst i et lille center, hvor vi fik os en kold drik fra en juicebar kaldet ”Thurst Burst”. Jeg ved ikke lige om det er en australsk kæde eller en enkeltstående butik, men det var i hvert fald rigtig godt. Jeg fik en art milkshake med mango, og det hele blev lavet på friske frugter og bær. Ledsageren fik en drik med blandede røde bær.

2014 AUS 070414 (27)

Herefter gik en længere tur tilbage til hvor gratisbusserne holdt og kørte med tilbage til skibet, hvor vi fandt vores frokost i caféen. Da det havde været så vellykket sidst, så fik vi igen små boller med friskstegt roastbeef. Vi endte dog med at indtage vores frokost i buffetrestauranten, da der af en eller anden grund var problemer med vandet i vandautomaterne. De var ude af service i caféen, så vi gik ned i den anden ende til restauranten, hvor der dog også var lukket af for vandet. Her fandt vi dog noget andet at drikke og efter kort tid var der igen adgang til frisk vand. Hvad der lige var gået galt, ved jeg ikke. Jeg mener ikke at der var problemer med vandhanen på vores badeværelse.

2014 AUS 070414 (29)

Til dessert samlede jeg et par stykker kage, hvor den ene var en operakage, som jeg dog listede over på Ledsagerens tallerken, da han kiggede væk, da der viste sig at være kaffe i. Jeg fandt også en moussekage, og så blev der også serveret kæmpekage i buffeten. Ikke at jeg nåede at se den, for jeg nåede kun lige at få det allersidste stykke fra fadet. Det var vist noget med vanille, banan og kokos – den smagte udmærket, men ikke så kraftigt. Jeg spurgte tjeneren hvorfor der blev serveret en særlig kage, og han fortalte at det serverede de altid den sidste dag. Jeg ved ikke hvorfor de ikke annoncerer sådan noget i dagsplanen, men det har generelt været noget, som de er rigtig dårlige til. Det var for eksempel først tredje gang at der var grillfest til frokost om bord, at de rent faktisk bekendtgjorde det dagen efter.

2014 AUS 070414 (30)

Om aftenen spiste vi igen i hovedrestauranten, hvor jeg til forret fik stegte kammuslinger på blomkålspuré, og så var der vist lidt stegt chorizosmulder på toppen, der dog ikke smagte så meget igennem.

Da Ledsageren stadig var lidt forkølet efter den meget varme gåtur i Cairns efterfulgt af det meget airconditionerede krydstogtskib, bestilte han begge de varme supper til forret. Jeg kan ikke helt huske hvad den første suppe var, men den anden var fransk løgsuppe med ostegratinering. Ledsageren var den første til at få serveret forret ved vores bord, og da vi andre havde fået vores, var han allerede færdig, og så blev skålen skiftet ud med den anden.

Det var den sidste aften om bord på skibet, så jeg var glad for at der var lam på menuen. De andre gange hvor der havde været lam til aftensmad skulle vi spise på en af specialitetsrestauranterne, men endelig fik jeg fat i mit lammekød. Det var et flot og lækkert stykke kød tilberedt på benet serveret med kartoffelmos, bløde skalotteløg, grønne bønner og græskartern (som ikke ses på nedenstående billede, da de ligger bag ved kødet). Det var rigtig godt.

Jeg havde også været meget fristet af Ledsagerens valg af kalkun, der blev serveret med traditionelt amerikansk tilbehør, inklusive tranebærgelé. Han spiste endda rosenkålen, som han ellers ikke er så vild med.

Til dessert var der rigtig mange gode valgmuligheder, og det var svært at tage en beslutning. I sidste ende lød key lime pie rigtig godt, men vi havde allerede fået noget lignende om bord, så jeg valgte i stedet den frosne jordbærsoufflé, som jeg tænkte at jeg nok ikke ville få smagt på inden for nærmeste fremtid ellers.

Det var en flot og lækker dessert, hvor soufflé-agtig den var udover udseendet ved jeg ikke, men det var en meget lækker og smidig creme. Det irriterede mig måske lidt at den lille skål blev serveret oven på en varm tallerken, så den begyndte hurtigt at smelte lidt i bunden. Den smagte dog godt.

Ledsageren valgte pæredesserten med knas og chokolade, og den var også rigtig god.

Det eneste jeg nok var skuffet over var at skibet ikke rigtig gjorde noget ud af den sidste aften om bord. På vores sidste krydstogt blev der serveret Baked Alaska den sidste aften, og så kom alle tjenerne ind bærende på store fade med Baked Alaska, som der var lys i. Dét var lidt af et show – her føltes det lidt fladt at det bare var endnu en (god) middag.

Efter maden skulle vi tilbage til værelset for at pakke, for det var jo den sidste aften om bord, og vi var spændte på næste afsnit i vores ferie i Australien, som ville foregå i Sydney. Vi var også så heldige, at vi først skulle være fra borde omkring klokken 8.20, hvilket var næstsidste afgang. Alle fik tildelt et nummer og et tidspunkt, hvor man skulle gå fra borde, således at alle ikke stillede sig i kø på samme tid, og jeg syntes det var meget rart, at vi ikke skulle alt for tidligt op den sidste dag.

Kage, kænguru og Baked Alaska

Tidsstempel: 6. april 2014

Søndag morgen vågnede jeg og var meget mæt efter gårsdagens oplevelser, så jeg tænkte at jeg bare skulle have lidt til morgenmad. Jeg udvalgte derfor en lille æske morgenmadsprodukt, der lignede en slags havrefras, men den viste sig at smage rigtig dårligt. Jeg blev derfor nødt til at vælge noget andet til morgenmad, og det endte så med at være pandekager. Dem har jeg dog ikke fotograferet, så der findes intet reelt bevis for hvad min morgenmad bestod af søndag morgen. Det kan også argumenteres at søndag morgen har man lov til at spise pandekager.

2014 AUS 060414 På havet (1)

Kl. 10.15 var der en helt særlig aktivitet på programmet kaldet ”Cake Creation Challenge”, hvor de tre deltagere var kaptajnen på skibet, en af kokkene og en anden madrelateret ansat, som jeg ikke lige kan huske hvem var. Kaptajnen var klart favoritten, især fordi dette er hans sidste sejlads på dette skib – efter denne tur forflyttes han til et andet skib i kæden. Det er ikke fordi vi har set ham så meget, Ledsageren og jeg, men klokken tolv hver dag laver han en sjov hilsen via højttalerne, og den anden dag gik han i spidsen for et eller andet velgørenhedsprojekt kaldet ”Walk for Wishes”, hvor deltagerne vist køber en T-shirt og så går pengene til et godt formål. Han tog føringen det meste af tiden, selvom han nogle gange tog sig en slapper og smed sig i en solvogn.

Nå men, denne kagekonkurrence foregik i Centrum, hvor der blev opstillet et langbord. Hver konkurrent fik tildelt en færdiglavet kagebund (gad vide hvor mange af dem de bager om bord hver dag?), to slags fyld – hvidt og blåt (jeg ved ikke hvad det var, måske noget smørcreme), lidt forskelligt pynt i form af chokoladeknapper, cocktailbær og ladyfingers, og så fik de også en flaske alkohol og nogle redskaber.

2014 AUS 060414 På havet (2)

En anden medarbejder med titlen Cruise Director (han er vist ansvarlig for de forskellige shows om bord) havde skrevet tre ting ned på samme antal sedler og lagt dem i en beholder, hvorfra en tilfældig gæst fik lov til at trække en af dem. Da der stod ”Flyvemaskine” på sedlen var det dette de tre konkurrenter skulle fremstille ved hjælp af de givne ting og sager ved deres station i løbet af 10 minutter.

2014 AUS 060414 På havet (4)

Manden med det gule halstørklæde er kaptajnen.

2014 AUS 060414 På havet (5)

Der blev lagt hårdt ud og hver deltager havde deres egen angrebsvinkel på udfordringen.

2014 AUS 060414 På havet (6)

Der blev sået lidt tvivl om hvilken type fly kaptajnen var i gang med, og hvorvidt den overhovedet ville kunne lette. Der blev også hældt en del spiritus ned i svømmepølen!

2014 AUS 060414 På havet (7)

Da tiden var gået fik den frivillige passager fra før lov til at bedømme de tre kreationer, og det blev til lidt hård kritik, da hun havde arbejdet for flyselskabet Qantas. Hun gav det første fly 2,5 point, og nummer to fik kun 1 point. Hun mente vist ikke at flyvemaskiner skulle kunne smile! Ham der havde lavet flyet tog det nu pænt.

2014 AUS 060414 På havet (18)

Da hun nåede kaptajnens skib, spurgte Hr Cruise Director hende hvad fire fingre plus én finger var lig med, og da hun tøvende sagde ”5” erklærede Cruise Director kaptajnen for vinder, og så sluttede konkurrencen. Han sagde at han jo ikke var dum, og derfor måtte hans chefs flyver selvfølgelig vinde.

2014 AUS 060414 På havet (19)

Jeg ved dog ikke helt om jeg ville turde flyve med nogen af dem. Jeg er ikke sikker på at kaptajnens fly kommer så langt, og jeg stoler ikke på et fly med mund, og hvad angår det tredje fly, så faldt den ene vinge af, da han skar den ud, og selvom han lappede maskinen sammen igen med smørcreme, så er jeg ikke sikker på at det holder i luften.

Til frokost spiste vi igen i hovedrestauranten, hvor Ledsageren fik nogle udmærkede kyllingespyd, og jeg fik en lammepita med tzatziki. Tzatzikien var noget tynd i det, men det er åbenbart sådan at de laver det i Australien. Retten var måske ikke pita, som jeg kender det, da de havde smurt to hele pitabrød med noget sovs, lagt nogle veltilberedte lammestykker på det ene af dem, og så klappet dem sammen som en sandwich. Det smagte dog meget godt, og jeg var glad for at få smagt lam om bord, når nu vi er i lammets land, men jeg synes godt nok der var meget brød.

Til dessert fik både Ledsageren og jeg en lun æblestrudel med vanilleis, som også var udmærket. Der måtte dog godt have været lidt mere kanel i – smagen var meget centreret i midten af anretningen i stedet for i det hele.

Aftensmaden foregik også i hovedrestauranten, og her fik jeg en rigtig lækker forret med butterdej og stegte svampe.

Ledsageren gik efter deres ”Double Duck Consommé”, der viste sig at være en suppe, men den smagte også meget godt, især når man er så glad for supper som Ledsageren er.

Til hovedret fik Ledsageren kængurufilet, der var stegt rigtig godt, serveret med stegte kartofler, rødbeder og lidt blandede grøntsager samt en rødvinssauce. Kængurukød er ganske udmærket og værd at spise, hvis man kommer forbi det i supermarkederne – hvilket dog nok ikke er særlig sandsynligt i Danmark.

Jeg fik gigantiske rejer, der i sig selv smagte OK, men som blev serveret sammen med en kartoffelmos med krabbekød, hvor sidstnævnte var virkelig lækkert. Krabbesmagen skinnede lige igennem, og det var en rigtig spændende kartoffelmos, der samtidig tilføjede noget til retten. Flere gange har det føltes lidt som om at der bare var en tilfældig kartoffel som tilbehør, men her passede det rigtig godt sammen.

Til dessert var der blandt andet Baked Alaska på menukortet, og dét blev vi selvfølgelig nødt til at prøve. Derudover var Ledsageren også meget fristet af deres soufflé, og da han bestilte to desserter, blev jeg jo nødt til at gøre det samme. Jeg valgte derfor deres ”angel food cake” med kokoscreme. Der var ikke så meget kokossmag i, men selve kagen var let og luftig og meget lækker. Deres Baked Alaska var også god, og der var trefarvet is under marengsen i form af chokolade, vanille og jordbær.

Under desserten kom alle kokkene ud mens der blev spillet musik, og nogle af dem blev introduceret. Der var vist omkring 20 kokke i alt om bord på skibet, og det er da meget imponerende at så få mennesker kan lave mad til cirka 2000 hver dag! Der var en af dem der skrællede flere tusinde kartofler hver dag! Jeg håber han har en maskine til hjælp. Han fik i hvert fald stor klapsalve for sin indsats. Da de var i bevægelse det meste af tiden, var det dog svært at få et godt billede af dem, så her nedenfor er et dårligt et af slagsen.

2014 AUS 060414 På havet (32)

Efter middagen gik vi op i Viking Crown Lounge, hvor vi fik en drink. Jeg fik næsten samme drink som sidst, denne gang var de dog ikke løbet tør for papaya, så det var papaya og passionsfrugt i stedet for guava og passionsfrugt. Papayaen smagte kraftigere end guavaen, så der var masser af god smag i, til gengæld overdøvede papayaen fuldstændig passionsfrugten, så jeg synes måske ikke helt at de to passer så godt sammen, i hvert fald ikke i det forhold. Der var dog RIGTIG meget is i glasset denne gang, og da jeg havde drukket alt væsken, var der cirka 2/3-dele isklumper tilbage. På dét punkt fik jeg mere for pengene sidste gang. Ledsageren fik sin drink med rom, som der eftersigende også skulle være lidt lime i, men han sagde at den ikke smagte af så meget, udover rom.

Da vi kom tilbage til vores kahyt var der et nyt håndklædedyr til os – denne gang i form af en svane.

2014 AUS 060414 På havet (36)

Gevækster i Cairns

Tidsstempel: 4. april 2014

Vores anden dag i Cairns startede overraskende nok også med morgenmad. Denne gang prøvede vi maden i Park Café, hvor Ledsageren fik sig en morgenburrito, en lille lun bolle med skinke og ost, en masse frugt og et stykke wienerbrød med æble. Jeg fik en bagel med flødeost, røget laks, tomat og rødløg, og den var udmærket skønt lidt sej, som bagels jo er. Derudover fik jeg også en lille portion yoghurt, der vist nok stadig var en art græsk yoghurt, med friske vindruer, rosiner og noget sukkerholdigt jordbærkompot i bunden (de serverer samme jordbærkompot til pandekagerne samt forskellige kager og desserter om bord). Der var også nogle mandelsplitter, der dog var blevet bløde af at have stået så længe, og yoghurten var også skilt lidt, så det var ikke den bedste portion yoghurt. Jeg kan dog rigtig godt lide jordbærkompotten, som kan gå for jordbærgrød af mangel på bedre.

Der var meget stille på dækket, da vi var stået lidt senere op, mens de fleste andre gæster var taget af sted på ekskursioner, og vi havde heller ikke de store planer for dagen. Planen var at gå en rigtig lang tur. 4-5 kilometer fra skibet lå den botaniske have, så den havde vi tænkt os at gå hen imod – og hvis vi skulle løbe tør for energi undervejs, så kunne vi altid vende om inden da.

Det var meget varmt og solen skinnede højt på himlen, og jeg endte faktisk med at blive en smule solbrændt visse steder, hvor laget af solcreme ikke havde været så tykt, blandt andet omkring stropperne på min top og på bagsiden af benene.

Billeder fra gåturen hen til den botaniske have:

Vi så også en pelikan på vejen, men den var et godt stykke ude, så det var svært at få et ordentligt billede af den.

2014 AUS 040414 Cairns (25)

Den botaniske have i Cairns er rigtig fin. Der er en masse spændende planter og blomster, og det hele ser meget velplejet ud. De har også en regnskovsrute, hvor det føles ligesom at gå inde i en rigtig regnskov, hvilket er mere end man kan sige om vores besøg i regnskovsbyen Kuranda dagen før! Hvis man er i området og er til den slags, så er den botaniske have bestemt et besøg hver.

2014 AUS 040414 Cairns (28)

Der er også et par caféer i haven, og efter vi havde gået 4-5 kilometer trængte vi til lidt køligt at drikke, så vi investerede i en lime milkshake til mig og en iskaffe med is og flødeskum til Ledsageren. Milkshaken var udmærket, men limesmagen kom vist fra en lemonade af en slags – den var i hvert fald ikke særligt gennemtrængende og smagte lidt kunstigt, men det var sjovt at se en alternativ valgmulighed, og jeg kan godt lide idéen med lime i milkshake, så det skal vi måske prøve når vi kommer hjem.

2014 AUS 040414 Cairns (45)

Den botaniske have:

Regnskovsturen:

Der ligger også nogle søer i Cairns tæt ved den botaniske have, som vi også gik et smut forbi. Her skal man dog være lidt forsigtig, da der lever krokodiller i søerne. Da vi gik over en af broerne, stoppede jeg op for at tage et billede, og straks var der en andeflok, der fik øje på os, og svømmede alt hvad fjer og næb kunne holde til hen imod os, nok fordi de regnede med at nu kom der mad. Jeg fik dog dårlig samvittighed, da vi ikke havde noget med os, og derfor skyndte vi os væk, inden de nåede tæt nok på til at blive alt for skuffet!

I Australien har de også nogle gule skilte med sorte ben på, som indikerer fodgængerovergange. Jeg synes den skarpe gule farve er meget sjov.

2014 AUS 040414 Cairns (61)

Skildpaddestatue ved ankomstterminalen:

2014 AUS 040414 Cairns (62)

Om bord på skibet igen gik vi op i Park Café for at få frokost. Vi var meget varme, udmattede og sikkert en smule dehydreret. Turen til den botaniske have og rundturen dér havde ikke været noget større problem, det var de 4-5 kilometer tilbage til skibet, der udgjorde den hårde del af ruten, så vi var meget glade, da vi fik adgang til skibets aircondition igen.

I caféen fik vi begge en roastbeef sandwich, hvor kødet blev skåret helt frisk af stegen, da vi bestilte det. Jeg fik min med en slags sennepssalsa og Ledsageren fik sin med peberrodsdressing. De var begge to rigtig gode, og udgør en af de bedste frokoster vi har fået om bord.

2014 AUS 040414 Cairns (63)

Til dessert var der en lille cheesecake, som smagte udmærket men manglede en eller anden smag udover bare cheesecake, og en jordbærmoussekage med en meget svag smag af jordbær. Derudover var der også et stykke sukkerfri tærte med vanillecreme og bær. Den var så god at jeg ikke delte den med Ledsageren. Skibet tilbyder både en sukkerfri samt en fedtfattig dessert, men man skal passe på, for ofte når der ikke er sukker i, så er der tit ekstra fedt (for eksempel fra fløde) for at styrke smagen på den måde, og omvendt med den fedtfattige. Så bare fordi der ikke er sukker i noget, betyder bestemt ikke nødvendigvis at det er det sundeste alternativ.  Jeg valgte så også kun kagen fordi den så god ud, hvilket den så også var.

2014 AUS 040414 Cairns (64)

Aftensmaden indtog vi i hovedrestauranten, hvor vi begge to startede med de panerede rejer. Ligesom med svampene tidligere så var der en eller anden ubehagelig eftersmag fra paneringen, som jeg ikke brød mig om, så det er sidste gang at jeg bestiller en af deres panerede forretter. Blandt hovedretterne var der denne aften også krokodille, så det skulle vi naturligvis have! Ledsageren forsøgte at bestille det som sin hovedret, men tjeneren sagde at det kun var en lille portion, så han anbefalede Ledsageren at bestille noget andet også – her valgte Ledsageren så dagens kyllingeret. Jeg fik osso buco.

Krokodillen smagte sådan set udmærket, og blev præsenteret som små kødpølser på en pind. Det smagte bestemt ikke dårligt, så man tager ikke skade af at spise det en anden gang. Om det kan betale sig prismæssigt ved jeg dog ikke – det er sjældent at jeg ser krokodille i kølediskene herhjemme. Ledsageren mener det smager lidt hen af kylling, og det er nok tættere på smagen af fjerkræ end for eksempel svinekød eller oksekød.

Kyllingeretten tror jeg ikke der var noget særligt ved, jeg kan i hvert fald ikke erindre noget om den. Min osso buco ret var rigtig, rigtig mør, og benet bare faldt fra kødet. Det blev serveret med polenta og grønne bønner.

Til dessert fik jeg en jordbær napoleonskage, der ser ud som dem vi kender herhjemme fra. Nu er der normalt ikke meget andet i en napoleonskage udover butterdej og vanillecreme, og det var også gældende her. Jeg ville nok gerne have haft lidt mere jordbær indover, men det smagte fint. Ledsageren fik en MEGET chokoladeagtig dessert, som man heller ikke kan gå fejl af.

Herefter blev der tændt for noget musik og gæsterne blev tilskyndet til at danse macarena, hvilket Ledsageren dog nægtede, så vi lod som ingenting og spiste vores dessert i stedet.

Da vi kom tilbage til vores kahyt var min elefant lavet af håndklæder blevet forvandlet til en abe, som jeg ikke så til at starte med, fordi den hang foran spejlet. Normalt dukker de op på den redte seng. Min favorit er nu nok stadig frøen, men aben er også meget imponerende.

2014 AUS 040414 Cairns (72)

Airlie Beach – et tropisk paradis

Tidsstempel: 1. april 2014

2014 AUS 010414 Airlie Beach (8)

Tirsdag ankom vi til Airlie Beach, som er et tropisk lille paradis! Det er nok bedst egnet til folk, der kan lide at svømme, snorkle og slikke sol, så det var måske lidt spildt på os, der ikke er så vilde med varmen, men det var et super flot område, så vi er glade for at vi fik set det med. Jeg synes det er rigtig spændende at Australien er så stort at man kan finde alverdens klimaer samlet på én kæmpe ø, fra det tempererede Melbourne til palmerne på Airlie Beach.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (1)

Morgenmaden indtog vi i buffetrestauranten, hvor jeg fik afprøvet omeletafdelingen. Her står et par kokke og steger omeletter og andre former for æg efter ordre, og det skulle jo også prøves. Man kunne selv vælge hvad man ville have i, så jeg valgte svampe, løg, bacon og mozzarella. Den smagte godt, men den var også meget stor, så jeg var godt mæt bagefter.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (3)

Til morgenbuffeten er der også havregrød, som jeg også lige måtte prøve, men den var helt udkogt og smagte mest af vælling (jeg dængede den til med jordbærsauce og valnødder, da de ikke havde andet tilbehør jeg havde lyst til). De har også færdigblandet mysli, med mælk og det hele allerede blandet sammen, men det ser ikke særlig appetitligt ud, så det springer vi over.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (2)

Vi havde valgt at vi ikke ville med på ekskursion, da Airlie Beach er meget lille, så vi tænkte at vi sagtens kunne finde rundt selv. Det var heller ikke dét, der var problemet – det var snarere at komme fra skibet! Airlie Beach er nemlig så lille at der på ingen måde er en havn, der kan fortøje et krydstogtskib, så vi lå for anker ud for stranden og måtte transporteres i mindre både, af hvilke skibet kun havde adgang til to, ind til land. Alle vil jo gerne fra borde omkring kl. 9, 10 stykker, så man måtte trække et nummer og vente på at det blev ens tur. Klokken var cirka 10.30 før vi nåede i land, så det var heldigt at der ikke var mere at se på, nu hvor halvdelen af dagen allerede var gået.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (6)

Vi lavede egentlig ikke så meget i Airlie Beach – temperaturen var omkring de 30 grader, så vi syntes det var hårdt nok bare at bevæge sig omkring. Vi gik ind til byens centrum, beundrede naturen undervejs og kiggede lidt på butikker, og til sidst satte vi os i en kølig café, der tilbød gratis WiFi, og fik en kold drik. Jeg fik en karamel milkshake, som var rigtig god, og Ledsageren fik sig en jordbær, banan og chokolade smoothie, der også smagte godt.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (30)

Herefter slentrede vi egentlig bare tilbage til havnen og ventede på at det blev vores tur til at komme retur til skibet. Airlie Beach er måske ikke det rigtige feriested for os kedelige mennesker der er for utålmodige til at ligge i solen i timevis, men det er et utroligt flot landskab, som det er svært at tage et dårligt billede af. Det lykkedes mig også at tage rigtig mange af det krystalblå hav, og det er svært at forkorte mængden af billeder til det her indlæg. Mens vi ventede på returbåden var det så varmt at sveden piblede ned af ryggen på mig, så jeg var glad da vi endelig kom frem til skibet med aircondition igen.

Om bord på skibet igen fik vi en lidt sen frokost. Udover buffetrestauranten, hovedrestauranten og de tre specialitetsrestauranter er der også en mindre café (Park Café) ved den ene svømmepøl. Her kan man få lidt forskellig hurtig mad, blandt andet sandwich, som de luner, salater, og forskellig varm mad, som skifter dagligt. De har også et mindre udvalg af kager. Denne gang fik jeg en tortilla med oksekød og ris, som var udmærket, og Ledsageren fik sig en lun sandwich med skinke og ost. Til dessert spiste Ledsageren to små glas med frisk frugt, som de også udleverer i caféen, og jeg spiste det meste af to stykker kage. Det ene en OK chokoladekage, og den anden en udmærket citrontærte, der ikke ville have været ringere af at have haft lidt mere flødeskum med sig, men det har de ikke i caféen.

Herefter var der dømt afslapning indtil aftensmadstid, som vi endnu engang indtog i hovedrestauranten, hvor de denne aften havde italiensk tema. Til forret fik Ledsageren minestronesuppe, mens jeg fik smagt ”arancini balls”, der er små riskugler med fyld inde i midten, der frituresteges. De smagte godt. Til hovedret fik vi begge to deres kalvekød omviklet med tørret skinke serveret med en god portion kartoffelgratin og nogle småkedelige grøntsager i form af gulerødder og broccoli. Kødet var veltilberedt og smagte godt.

Til dessert blev Ledsageren selvfølgelig nødsaget til at smage deres tiramisú, som han sagde var rigtig god. Jeg fik en dessertplatte med tre forskellige småting. Der var en lille jordbærmousse (udmærket men kunne godt have haft meget mere jordbærsmag i sig), en hyldeblomstscheesecake, der var god i konsistensen men ikke rigtig smagte af andet end cheesecake, og en helt fantastisk chokoladekage, der var lavet uden mel. Tjeneren beskrev den som værende ren chokolade. Den smagte i hvert fald rigtig godt. På dessertmenukortet kunne man denne aften også vælge at få bread and butter pudding, hvor jeg dog ikke forstår hvad det har med italiensk mad at gøre, da det er en meget britisk dessert!

Efter maden så vi resten af showet i teatret, hvor jeg dog lige nu ikke rigtig kan huske hvad det var, og bagefter gik en vi tur op på dækket og købte en drink. Ledsageren fik sig en frossen romdrink, og jeg fik noget med ananasjuice, passionsfrugt og guava.

2014 AUS 010414 Airlie Beach (39)

Vi fik forevist to drinkskort, og på det ene kostede min drink 4,5 dollars og på det andet 3,5. Ledsageren bestilte så selvfølgelig fra det billige drinkskort, men fik alligevel en regning på 4,5. Da han spurgte bartenderen om han ville medgå at der var en fejl i menukortet, sagde bartenderen bare koldt, ”The menu is wrong, sir!” Mærkeligt at have så mange drinkskort liggende rundt omkring på skibet med fejl i! Ledsageren blev lidt irriteret på ham, så da vi havde kigget nok stjerner og tømt vore glas, lod vi glassene stå hvor de var. Så gik den ekstra dollar til at finde dem igen!

2014 AUS 010414 Airlie Beach (40)

Den første dag på havet

Tidsstempel: 29. marts 2014

2014 AUS 290314 Cruising (1)

Den første dag vi var på havet spiste vi morgenmad i hovedrestauranten. Rhapsody of the Seas er et noget mindre skib end sidst, og derfor har de også kun begrænset åbent til morgenmad og frokost i hovedrestauranten (buffetrestauranten har selvfølgelig åbent næsten hele dagen). Det vil sige i 1½ time om morgenen, skiftende åbningstider afhængig af om man er på havet eller i havnen, og fra 12 til 13.15 til frokost (men kun når man er til søs).

I midten af hovedrestauranten var der et lille buffetområde, hvor man kunne afhente frugt, morgenmadsprodukter, drikkevarer, færdiglavede omeletter, bacon, pølser og så videre, og ved ankomst fik man også udleveret et menukort, hvor man kunne bestille nogle komplette retter. Ledsageren bestilte en tallerken med to spejlæg, tomat og pølser, og jeg prøvede en ”Eggs benedict”, da det ikke er noget jeg har prøvet før, selvom jeg ved hvad det er. Det består i grunden af pocheret æg oven på en skive skinke på en bolle (nærmere bestemt en såkaldt ”English muffin”) og overhældt med hollaindaise sauce. Jeg valgte at få min serveret med både bacon og pølser for at få smagt begge dele, og så var der også en halv tomat og en hashbrown (en type kartoffel, som australierne tit får til deres morgenmadsbuffeter, ser det ud til).

Retten smagte såmænd udmærket, men de var rigtig, rigtig længe om at komme med maden. Der gik mindst 30 minutter og muligvis helt op til tre kvarter, før vi fik vores mad, og i betragtning af at de kun har åbent i 1½ time, så synes jeg det er alt for lang tid. Egentlig synes jeg det er rigtig lang tid, uanset hvilken morgenmadsrestaurant man befinder sig i. Præsentationen var heller ikke noget særligt – det lignede noget jeg selv kunne have samlet sammen i buffeten, og de serverer da også alle ingredienserne oppe i buffetrestauranten, muligvis med undtagelse af hollandaisesaucen.

Derudover havde jeg samtidig med min ”hovedret” også bestilt french toast til dessert, men den kom aldrig, så til sidst gik vi bare.

Da vi ankom gik der en mand rundt og uddelte wienerbrød, men vi er kommet frem til at deres wienerbrød om bord er ret dårligt. Det smager som om at de bare tager det ud af fryseren og lægger det på en tallerken til optøning, og så bliver det ikke engang lunet inden servering. Det er helt koldt. De fleste masseproducerede wienerbrød kan faktisk godt smage udmærket, men man skal altså lige lune det! Jeg er skuffet over hvor dårlige deres croissanter er, men de er slet ikke værd at sætte tænderne i.

Da vi var på havet hele dagen, var der jo også et langt dagsprogram med alskens aktiviteter. Der var nu ikke så mange at Ledsageren og jeg havde lyst til at deltage i, men klokken 10.30 var der kokkedemonstration, hvor kokkene fra skibets tre specialitetsrestauranter fremviste nogle af deres retter. De lavede hver en hurtig forret, og den asiatiske restaurant havde medbragt smagsprøver på sushi! Jeg fik hapset fire stykker.

2014 AUS 290314 Cruising (9)

De tre specialitetsrestauranter fungerer på den måde at på den amerikanske grillrestaurant koster det 30 dollars at spise – til gengæld kan man så spise alt hvad man vil. På den italienske koster det 20, og samme princip gælder. På den asiatiske koster det 5 dollars bare at være til stede i restauranten, og så betaler man afhængig af de forskellige retter. Skibet har så en tilbudspakke, hvor man for 55 dollars får lov til at spise på alle tre restauranter plus et gavekort på 15 dollars, som man kan bruge som man har lyst til i den asiatiske restaurant. Jeg er jo lidt modstander af at bruge FLERE penge på maden om bord, når vi allerede har betalt rigtig mange penge for at være der, men nu er vi jo madglade mennesker, så vi besluttede os for at slå til alligevel. Vi skulle jo nødig komme hjem og have fortrudt – chancen byder sig jo nok ikke igen!

2014 AUS 290314 Cruising (8)

Til eftermiddagskaffen fik vi en lækker pekannøddekage samt en god kirsebær-og-chokoladekage. Kagerne er helt sikkert meget bedre på det her skib!

2014 AUS 290314 Cruising (11)

Vi kom også forbi centrum på skibet på et tidspunkt hvor en lille gruppe akrobater/dansere var i gang med at øve, sikkert til et show senere på ugen. I Centrum (som området kaldes) er der meget højt til loftet, så der er plads til at akrobater kan flyve rundt i lysekroner og danse til musikken.

Om aftenen var det turens første gallaaften, så der var mange gamle mennesker, der var ude og svinge benene til den levende musik. Vi blev fotograferet på trappen i vores fineste tøj, men da vi dagen efter fandt billederne i photoshoppen synes jeg ikke at de var særligt gode. De havde manipuleret så meget med billedet, at vi var blevet helt ligblege i ansigterne, og Ledsageren lignede mest af alt en zombie. De regner nok med at folk køber billederne uanset kvaliteten, bare fordi de er taget på krydstogtet. Vi er nu lidt mere kræsne end det – især til de ublu priser!

2014 AUS 290314 Cruising (16)

Til aftensmaden fik Ledsageren en todelt forret. De kører med et tema hver dag, og ofte har de også suppe på menuen. Flere gange har vi oplevet at de serverer en sød suppe til forret, hvilket vi ikke helt har forstået. Denne aften serverede de en ”Chilled banana and rum soup with vanilla cream”, som Ledsageren naturligvis måtte smage. Han var glad for smagen men mente at den sagtens kunne være serveret som dessert. Derefter fik han også en rejecocktail.

Min forret … Ja, det er en lidt mere kompliceret historie. Udover de skiftende retter på menukortet, så har restauranten også nogle klassikere, der altid er der. Aftenen før var der et andet par ved vores bord, hvor manden gerne ville bestille klassikeren ”Beef slider” til hovedret. En ”slider” er en lille burger. Manden fik at vide af tjeneren, at dét burde han ikke bestille, for retten var meget lille, og han burde bestille noget andet. Det gjorde han så.

Den næste aften ville jeg så gerne have denne her miniburger til forret, for en slider er en lille burger, det havde tjeneren også selv sagt! Da jeg så afgav min bestilling, sagde tjeneren at dét kunne jeg ikke bestille, for den var for stor, og det var en hovedret! I sidste ende holdt jeg på mit, for jeg var ikke rigtig i humør til nogle af de andre forretter, og jeg ville sådan set gerne smage miniburgerne. Jeg fik så også lov til at bestille dem, men de ville blive serveret sammen med hovedretten. Det var så også fint nok, så længe jeg fik dem. De smagte også godt, da de endelig nåede frem til mig. De små bøffer var udmærkede, og bollerne var lavet med soltørret tomat. Hertil var der også store pomfritter med aioli.

2014 AUS 290314 Cruising (22)

Til hovedret fik jeg ”beef tenderloin”, som virkelig var fantastisk mørt, serveret med kartoffelmos, svampesovs og asparges. Ledsageren fik and med rødkål og kartoffelkroketter. Det var også rigtig godt. Derudover spiste han også den ene af mine sliders, så han var meget mæt da vi gik i seng!

Til dessert fik jeg en udmærket citrontærte med marengs og Ledsageren fik creme brulee med en eller anden form for alkohol i. Jeg var ked af at de kom alkohol i den, for ellers er jeg også ret glad for creme brulee, men nogle gange må man jo undvære.

Efter middagen fik vi en drink i en bar kaldet ”The Schooner Bar”. Barren har et meget maritimt tema, og selv lugten af tjære er inkorporeret.

2014 AUS 290314 Cruising (28)

Jeg er dog lidt skuffet over skibets manglende udvalg på alkoholfrie drinks – jeg havde egentlig glædet mig til at kunne få en smart cocktail, der bestod af mere end appelsinjuice. Jeg endte med at få en med frossen jordbær og banan og kokosmælk. Den smagte nu udmærket, men jeg havde så også kun tre valgmuligheder.

2014 AUS 290314 Cruising (30)

Da vi kom tilbage til vores kahyt, havde rengøringspersonalet været der, og hver anden aften laver de små ”tøjdyr” ud af håndklæder, fandt vi ud af, så denne gang sad der en elefant på sengen og ventede på os. Jeg kalder den Ellie, fordi det er en elliefant.

2014 AUS 290314 Cruising (31)