Arkiver

Blåvand, baby og bølger

Dansk

2016-blaavand-161016-8

Sommerferie blev der ikke så meget af i år med en helt friskudsprunget baby, så i stedet er vi taget i sommerhus i Blåvand i efterårsferien. Vi har indlogeret os i en rigtig dejlig lejlighed, der har hvad den skal have og er både nydelig, ren og pæn. Der er stort badeværelse med spa og sauna (hvis man er til det) i stuen samt køkken-alrum, og på første etage er der to soveværelser og et badeværelse af en god størrelse. Det eneste minus er trappen, hvor der ikke er gitter for, så stedet ville ikke være sikkert, hvis vi kom igen til næste år. Jeg er heller ikke så vild med, når kattene sidder og kigger ned gennem gelænderet, for de er lidt dumdristige nogle gange, og jeg vil nødig have, at de springer ud fra toppen bare for at se, om de kan!

Oliver skulle lige se trappen an, før han vovede sig op af den, men nu har han efterhånden indtaget den som et af sine yndlingssteder. Han kan især godt lide at ligge på det næstøverste trin og fylde det hele. Om det er et komplot for at vælte én af os ned af trappen skal jeg ikke kunne afskrive.

Den lille frøken har taget rejsen nogenlunde. Hun har protesteret lidt mod de mange nye omgivelser, og hun har lidt svært ved at finde ud af, hvornår hun har fået nok nye indtryk. På den ene side vil hun ikke gå glip af noget, så hun skriger, hvis vi lægger hende i barnevognen, på den anden side kan det hele blive lidt for nyt og farligt for hende, og så græder hun, når vi holder hende. Helt afslappende kan jeg nok ikke kalde ferien, for jeg har båret mere rundt på hende og sunget mere for hende de sidste par dage end i ugerne før. Jeg trænger nok til ferie efter ferien. I det store hele går det dog udmærket.

2016-curie-161016-2

Vi tog afsted lørdag, og søndag startede vi dagen med rundstykker fra Torvebageren. Der er flere muligheder for rundstykker her i området, men der er også helt utroligt mange mennesker. Der er nærmest sort på gågaden af turister. Torvebageren havde nogle udmærkede rundstykker og et større udvalg at kigge på, og så fik vi også testet deres wienerbrød i form af en spandauer med creme (den var helt bestemt blandt de bedre spandauere med creme, som vi har smagt, selvom vi foretrækker dem med syltetøj) samt en “morgenbasse”, der mindede lidt om en kanelsnegl. Det tykke lag kakaoglasur på toppen passede ikke så godt til, men jeg kunne især godt lide, at sukkeret var smeltet ned af bassen og havde sat sig som et karamelliseret lag i bunden – hvorvidt dette var et tilfælde eller med vilje skal jeg ikke kunne sige. Rundstykkerne kostede nok omkring 5-7 kroner stykket (de var i forskellige prisklasser).

Derudover var søndagen helt stille og rolig. Vi gik en tur ned på stranden, hvor det blæste lidt, men ellers holdt vejret sig OK tørt. Aftensmaden købte vi primært ved Slagter Theilgaard, som også kan anbefales. De har et rigtig flot udvalg af ikke mindst kød men også diverse tilbehør – kartofler i mange forskellige afskygninger og salater, der i modsætning til mange andre slagtere ikke så slatne og kedelige ud. Vi købte nogle gode bøffer samt to “kartoffel-ufoer”, da Ledsageren vurderede at han sagtens kunne spise en hel selv, selvom jeg syntes der var rigeligt til to i bare en enkelt. En kartoffel-ufo er en kartoffelrøsti med kartoffelmos på toppen. Jeg syntes den var bedst ude i kanten, hvor den var sprød. Det er ikke utænkeligt, at vi besøger slagteren igen, mens vi er her. Det hele så i hvert fald rigtig godt ud.

2016-blaavand-161016-25

Frøken Curie tog sig en slapper under det meste af køreturen herhen, og selv kattene mjavede lidt mindre protesterende end normalt. Ellers kunne det nemt have været to meget lange timer.

2016-curie-151016

Reklamer

På Kongebrogaarden

Dansk

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (8)

I weekenden var Ledsageren og jeg på weekendophold. Jeg havde givet ham et hjemmestrikket gavekort i fødselsdagsgave med to valgmuligheder, og han besluttede, at vi skulle besøge Hotel Kongebrogaarden i Middelfart. Hotellet har hele 5 stjerner, og det ligger i rigtig smukke omgivelser med vand, grønne områder og udsigt til de to broer.

Middelfart ligger ikke langt fra os, så vi kunne tage det stille og roligt lørdag morgen. Efter morgenmaden kørte vi til Middelfart by, hvor vi kiggede lidt i byens butikker, og herefter kørte vi ud til hotellet, hvor vi parkerede og gik en tur i området. Vejret så lidt gråt ud, men det holdt sådan set rimeligt, så der blev ikke behov for regntøj og paraplyer alligevel, selvom vi var dukket forberedte op.

Lidt billeder fra området:

Efter gåturen opsøgte vi receptionen. Klokken var kun cirka 14, og vi vidste godt, at officiel indcheckningstid var kl. 15, men vi tænkte, at vi ville spørge alligevel. Derudover har hotellet også indendørs svømmepøl, og de har en rigtig god service, da man har lov til at benytte sig af den fra kl. 12 på indcheckningsdagen samt efter udcheckning, hvilket jeg synes er en rigtig god detalje, der ikke koster dem noget. Vandet var dog lidt til den kølige side, så det tog mig mange minutter at komme hele vejen i, og vi blev ikke hængende alt for længe. Vi var dog rigtig glade for, at vi udnyttede poolen da vi gjorde, for vi kunne observere, at flere af de andre gæster gjorde brug af den efter indcheckning, mens vi havde den helt for os selv mellem kl. 14 og 15.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (52)

Klokken var stadig ikke helt 15, da vi dukkede op fra poolområdet igen, så receptionisten tilbød os lidt kaffe og kage, imens vi ventede. Vi fandt aldrig helt ud af, om det bare er med i prisen, men vi betalte i hvert fald ikke for det, så det var også rigtig luksus! Der blev hidkaldt en tjener, der forklarede at dagens kage enten var gammeldags æblekage (og så vidste jeg med det samme, at Ledsageren var solgt) eller krydderkage (hvilket jeg valgte). Jeg er ikke kaffedrikker og ikke så tit til te, så jeg spurgte, om de havde varm kakao, hvortil tjeneren svarede, at “Det kan de sagtens lave”, hvilket jeg også syntes var imponerende. Det var tydeligvis ikke noget, de normalt diskede op med, men tjeneren havde ikke behov for at tjekke med køkkenet for at vide med selvsikkerhed, at dét ikke ville være et problem. Ledsageren valgte så at bestille det samme.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (16)

Det var dog ikke helt varm kakao, de serverede – i stedet var det varm chokolade, og den var meget lækker. Det var tydeligt, at den var sammensat af gode råvarer, og den havde den helt rigtige chokoladeprocent. Nogle gange, når restauranter laver varm chokolade, har den tendens til at blive meget mørk og en smule bitter, men denne her var lige tilpas. Og så var der vanille i flødeskummet!

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (18)

Jeg fik også smagt på Ledsagerens gammeldags æblekage, som han også var vældig tilfreds med. Den smagte godt, selvom konsistensen var noget anderledes, end jeg normalt forbinder med en sådan dessert, da æbledelen var meget glat ligesom gelé hellere end en mos eller kompot. Det gjorde dog ingen skade.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (15)

Jeg var også vældig tilfreds med min krydderkage, som havde en rigtig god svampet konsistens. Den var ikke så fotogen, men det er også vanskeligt med så mørk en kage. Den blev serveret med små, hvide marengs, en hvid chokoladeganache (det er de små toppe) samt store stykker af mørk chokolade med tørret hindbær. Den mørke chokolade var lidt for mørk for mig, men Ledsageren hjalp med at få dem til at forsvinde. Jeg var imponeret over, hvor meget der blev gjort ud af præsentationen af et simpelt stykke eftermiddagskage.

Efter eftermiddagskaffen var vi godt mætte, så vi fandt vej tilbage til receptionen for at checke ind. Vi havde købt et gourmetophold, der inkluderede vinsmagning om eftermiddagen, velkomstdrink før middagen samt en fire-retters-menu om aftenen, men vi havde hørt nogle af de andre gæster snakke om, at de havde byttet vinsmagningen til noget kaffe og kage i stedet, hvilket vi også valgte at gøre. Vi bestilte denne til efter middagen. Om aftenen hørte vi nogle af de andre spisende, der havde deltaget i vinsmagningen, snakke om, at den var trukket ud og havde taget en hel time, så alt i alt var vi tilfredse med, at vi slap for det!

Vi havde bestilt et standardværelse men betalt ekstra for at få bæltudsigt, og det var også ganske tilfredsstillende. Vi boede på 1. sal, hvor vi havde en lille balkon med udsigt til begge broer. Besøger man hotellet på et lidt lunere tidspunkt af året er det et ideelt sted at sidde og nyde udsigten.

Standardværelset var ikke stort, men det var rent og pænt og havde hvad det skulle have. Badeværelset var lidt til den lille side, og det var ret irriterende at vandhanen (både håndvask, bruser samt i poolområdet) var to separate haner, så man hele tiden skulle stå og skrue frem og tilbage på det varme og kolde vand i desperat søgen efter en anvendelig temperatur.

Eftermiddagen gik med afslapning, og da klokken var cirka 18 gik vi ned til restauranten, hvor vi fik anvist et bord i barområdet. Den ene tjener havde helt styr på tingene, også at jeg var gravid og ved bestilling havde efterspurgt en alkoholfri velkomstdrink. En yngre og noget nyere i faget tjener viste os til bords og tog imod vores bestilling. Ledsageren fik et glas bobler, og jeg blev spurgt, hvad jeg godt kunne tænke mig, hvilket var lidt overvældende, da jeg ikke anede hvad de havde, og hun havde ikke fremvist et drinkskort. Hun sagde så, at de havde hyldeblomst, hvilket jeg takkede ja til.

Ledsageren fik også serveret et omfattende vinkort og spurgt, hvad han gerne ville have til maden. Han sagde, at han gerne ville have et glas hvidvin og et glas rødvin og spurgte, om de havde en husets vin, hvilket tjeneren svarede at de ikke rigtig brugte hos dem, men at han godt kunne købe i glas. Herefter efterlod hun os med vinkortet, mens hun forsvandt for at hente vore drinks samt de tilhørende snacks, og Ledsageren bladrede formålsløst igennem de mange sider uden at blive klogere. Da hun returnerede, måtte Ledsageren tilkendegive at vinkortet ikke havde hjulpet, da det ikke var til at se hvilke vine, der kunne købes i glas. “Det er alle dem til under 500 kroner,” svarede tjeneren, hvilket jeg mente at hun burde have sagt fra starten, især når Ledsageren sagde, at han gerne ville købe i glas. Men det er så også derfor at vi antager, at hun er ny på hotellet. Ledsageren nåede til enighed med tjeneren om, at der blot blev valgt et passende glas hvid- og rødvin til maden.

Min hyldeblomstdrink var uden dikkedarer og smagte udmærket og forfriskende. Vores snack bestod af blå kartoffelchips samt ristede græskarkerner, hvilket var fint at starte på. Jeg var kun halvvejs gennem min drink, da tjeneren returnerede og fortalte, at vores bord var klar, hvorefter vi vandrede ind i selve restauranten, hvor maden blev spist med kobberbestik.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (28)

Der dukkede hurtigt en anden tjener op, og der blev snarligt fremsat koldt vand, godt brød samt en konkylie ifyldt “smør med brunet smør og kærnemælk”, hvilket så vældig dekorativt ud og passer rigtig fint til hotellets placering.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (33)

Vi havde fået fortalt, at første ret var løgsuppe, men det var bestemt ikke, hvad jeg havde forventet. Når jeg hører løgsuppe, så tænker jeg “klassisk fransk med ostebrød”, hvilket også er godt, men det var slet ikke i nærheden af hvad der blev serveret. Tallerkenen startede med at se således ud:

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (35)

Det ses ikke så tydeligt på billedet, men det er makrel, der ligger nederst, pyntet med et eller andet sprødt, lidt grønt og løgpulver. Herefter blev suppen, som var en meget koncentreret løgfond, hældt over, så vi endte med denne tallerken:

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (36)

Så retten var nærmest sin egen underholdning. Dette var vist Ledsagerens favoritret denne aften, fordi suppen var så kraftig og smagte godt igennem, mens den faktisk blev lidt for kraftig for mine smagsløg, men sådan er det også derhjemme, hvor Ledsageren kan tage meget mere salt og peber end mig.

Ret nummer to var til gengæld MIN favoritret. Det var oksecarpaccio med syltede grønne tomater og en helt fantastisk og meget grøn dildskum. Den så meget tiltalende ud og var meget let i smagen, selvom der så ud til at være en stor mængde skum på tallerkenen til at starte med. Den var rigtig spændende.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (38)

Eftermiddagens varme chokolade med flødeskum fyldte stadig godt i maven, så jeg var faktisk allerede godt mæt, da vi var færdige med anden ret, så jeg gruede lidt for hovedretten. Denne bestod af en god kartoffelmos med kalveculotte (eller noget lignende) samt gulerod i flere afskygninger. Der var gulerodspuré, stegte gulerødder samt store, tynde stykker gulerod på toppen. Der var to store stykker kød, og vi kunne få mere, hvis vi efterspurgte det, hvilket jeg dog ikke følte behov for. Faktisk kunne jeg kun spise det ene stykke, så Ledsageren tog sig af resten, for kødet skulle i hvert fald ikke gå til spilde.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (39)

Jeg ved ikke, om tjeneren havde observeret, at vi så meget mætte ud, men der gik i hvert fald godt en time fra hovedret til dessert blev serveret, hvilket passede mig fint. Så kunne jeg nå at opsamle appetit til rent faktisk at smage på den. Vi havde fået at vide, at desserten var en abrikosdessert, så vi sad og fantaserede lidt om, hvordan den ville se ud, og hvordan vi selv ville lave den, hvis det var. Nu er det lidt synd for restauranter for tiden, for efter vores besøg på Fakkelgaarden så sammenlignes alle restaurantdesserter automatisk med den, vi fik serveret dér, for Fakkelgaardens dessert lå så meget højere i elegance, design og udførelse end alle andre vi indtil da havde smagt, at det er svært at hamle op med. Kongebrogaardens abrikosdessert var GOD, men Fakkelgaardens var FANTASTISK på et helt niveau for sig.

Men det var stadig en rigtig god dessert, selvom vi synes det var synd, at den blev serveret gemt væk i en lille, sort gryde, så man ikke rigtig kunne beundre den. Jeg synes jo, at en abrikosdessert skal stå skarpt gul. Bunden var en lækker clafoutis-kage og på toppen var en lækker abrikossorbet drysset med revet marcipan og citronmelisse. Vi syntes dog, at der var lidt for meget citronmelisse, da det fjernede fokus fra abrikossmagen, der jo burde være i centrum, men derudover var det en meget god dessert.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (42)

Efter desserten besluttede vi os for at holde en pause inden vi indtog vores tilbyttede kaffe, så vi gik en kort tur ned til vandet. Ledsageren fik taget et flot billede af den ene bro:

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (46)

Efter en pause gik vi tilbage til pejsestuen, hvor vi også havde fået vores eftermiddagskaffe, og vi fortalte tjeneren, at vi havde byttet vinsmagning til kaffe, hvilket dog ikke inkluderede kage men i stedet petit four – hvilket jeg såmænd også var glad for, da jeg ikke var sikker på, at jeg ville have godt af at spise endnu et stykke velsmagende kage. Af drikkevarer valgte vi at dele en kande te, men da Ledsageren efterspurgte citronte, svarede tjeneren, at det havde hun aldrig hørt om før, så det havde de nok ikke (hun er nok heller ikke den store tedrikker). Vi fik i stedet en udmærket solbærte.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (51)

Der var tre stykker fyldt chokolade til hver, og det så ud til at være hjemmelavet. Den ene var en lidt blød chokolade dyppet i kakaopulver med fin smag af pebermynte. Der var også en mørk chokolade med kokosfyld samt tørrede hindbær på toppen, og så var det vist noget bær i den sidste.

2016 Hotel Kongebrogaarden 300116 (50)

Vi afsluttede vores ophold med en morgenbuffet dagen efter. Udvalget var egentlig ikke så stort og overdådigt, som jeg havde forventet, men der var mange gode ting at afprøve alligevel. Der var franskbrød, rugbrød og små hjemmebagte rundstykker, en rigtig fin omgang røræg med bacon (desværre ingen pølser), lun leverpostej, nogle fine grøntsagstærter, en håndfuld forskellige oste samt diverse pålæg, som jeg sjældent når frem til om morgenen. Der var også diverse cornflakes og mysli, små glas med skyr og små glas med birchermysli (som vist er mysli lagt i blød i yoghurt/skyr natten over). Til at pynte toppen med var der forskellige kompotter, hvor de marinerende jordbær så rigtig fine ud men havde en meget underlig bismag, så jeg tror de var blevet dårlige! Det var lidt ærgerligt. Der var også hjemmelavet syltetøj, der dog var meget sødt, samt hjemmelavet nutella, som til gengæld havde en god smag og konsistens.

Der var også pandekager, som vi dog ikke var helt så begejstrede for. De var ikke tynde nok til at være almindelige pandekager og ikke luftige nok (samt for store) til at være amerikanske pandekager, så de ville have haft mere glæde af at vælge det ene eller det andet. Til gengæld var deres hjemmebagte brunsviger helt fantastisk, og det ene af de to stykker jeg fik (vi blev naturligvis nødt til at tage et stykke at slutte af på også) var stadig lunt, så mere friskbagt kunne det ikke blive. Bunden var blød og svampet, remoncen fantastisk og lækker og toppen sprød. Det var så absolut den bedste brunsviger vi nogensinde har smagt, og vi ærgrede os over, at vi ikke kunne spise mere af den. Vi savner den allerede.

Vi havde en helt fantastisk tur, og det var dejligt at komme lidt væk og få slappet af. Kongebrogaarden er lidt til den dyre side, og det kostede cirka 100 kr per glas vin, som Ledsageren fik, men hele hotellet oser også af kvalitet og luksus, så vi kommer gerne igen en anden gang.

Ud og hjem igen

Dansk

Alting har en ende, og til slut nåede vi den sidste morgen i Italien. Vi startede med et solidt morgenmåltid på hotellet, så vi havde noget at stå imod med, indtil vi ankom til hotellet i Tyskland. Der blev indtaget cornflakes med mælk, noget crüsli-lignende med frisk frugt samt ristet brød med nutella og syltetøj. Mon ikke der også har været noget kage et eller andet sted, selvom jeg ikke fik fotograferet det.

Mine forældre kørte afsted med det samme, mens vi tog forbi det store supermarked for at købe nogle sandwich til turen. Halvvejs gjorde vi holdt på en parkeringsplads, hvor jeg snuppede et par billeder af det flotte bjerglandskab.

Herfra videre til hotel GHotel i Würzburg, hvor mine forældre også var ankommet kort tid før os. Det var et rigtig fint hotel, og jeg tror nok at vi fik et af de bedre værelser. Hotellet har en lidt skæv, rund facon, så der var også en lidt sjov vinkel på vores værelse. Den skæve vinkel betød at badeværelset var MEGET stort i forhold til så mange andre steder. Der var vinduer hele vejen ned af den ene væg, både på selve værelset og på badeværelset. Så vidt vi lige kunne vurdere, var det dog ikke den type vinduer, som man kan kigge ind af udefra – men man ved jo aldrig præcis hvor meget en arkitekt gennemtænker sit design, før det bliver bygget! Jeg har læst om det hotel, hvor de bare brugte almindelige vinduer på badeværelserne, for så højt oppe var der vel ikke nogen der kunne kigge …

Hotellet lå måske lidt industrielt, så der var ikke rigtig nogle spisesteder i området. Vi endte med at gå i supermarkedet på den anden side af vejen, hvor vi købte ind til en lille tapasanretning med lidt ost og pølse og hvad man ellers lige kunne finde på af gode sager.

Mine forældre valgte at køre videre tidligt næste morgen, mens Ledsageren og jeg tilkøbte morgenmad i hotellets restaurant. Det var også en rigtig fin morgenmadsbuffet i en ren og pæn restaurant. Der var lidt for enhver smag. Røræg, pølser og bacon, diverse brød, croissanter, oste, pålæg, salater, røget laks, kager og sødt brød og meget mere, som jeg ikke havde appetit til at smage på. Det ønskede syltetøj kom man i bittesmå (spiselige) vaffelbægre, hvilket var en lidt sjov måde at servere det på.

Det var sent, da vi endelig nåede hjem til Danmark igen, og vi endte med at hente pizza fra den lokale biks. Blandt de hjembragte souvenirs var en småkagekrukke med flot pynt på, som jeg ikke kunne stå for, da jeg så den, og i et af de shoppingcentre, som vi besøgte, var der også nogen, der solgte bageforme af silikone til en ganske rimelig pris, så det måtte jeg jo også have nogle stykker af. Man kan aldrig få for mange bageforme.

Og sådan sluttede beretningen om vores sommerferie i Italien – kun tre måneder efter at vi kom hjem!

Fra søbred til bjergtop

Dansk

2015 Italien 12 220715 (5)

Vi startede vores næstsidste morgen i Italien med morgenmad på hotellets restaurant, hvor den blandt andet stod på croissant og brød med pålæg, samt røræg med bacon for Ledsagerens vedkommende, og ikke mindst lidt flere indtog i morgenbordets kager. Det endte vist med en ganske udmærket mazarin/nougat-kage, en krydderkage af en art og noget der mindede om en donut.

Herefter tog vi på bjergtur, og byen vi endte i hed muligvis Asiago. Det var et rigtig flot område, og vi betrådte blandt andet en flot, gammel bro, der gav en smuk udsigt over vand, bjerg og by. Vi passerede også et eller andet monument, men vi ankom naturligvis lige til siesta-tid, så de havde lige lukket ned og låst af for at undgå frokostens sommerhede, så det her billede var det tætteste vi kom:

2015 Italien 12 220715 (18)

Vi ved dog ikke helt hvilket monument det var, at vi gik glip af, så det gjorde ikke så meget.

Vi oplevede også regn på vores bjergvandring. For os var der kun et par dråber, men jeg er sikker på, at italienerne syntes det nærmede sig en syndflod.

2015 Italien 12 220715 (24)

Lidt flere billeder fra dagens udflugt:

Ledsageren forsøgte at snuppe et par billeder i bilen på vej hjem, men det var svært at nå at knipse hurtigt nok til at forevige de smukke, højtragende omgivelser.

2015 Italien 12 220715 (27)

Aftensmaden blev indtaget på hotelværelset, hvor der var små butterdejsdimser, som man selv kunne fylde, couscous med noget hamburgerryg-lignende kød samt diverse oste og søde, fyldte vandbakkelser til dessert.

Snart den sydlige sols sidste stråler

Dansk

2015 Italien 11 210715 (5)

Årets sommerferie når snart sin afslutning, hvilket vist også er fint nok, da vi efterhånden er i midten af oktober og supermarkederne har allerede fundet julevarerne frem. Denne morgen startede med cornflakes og mælk, yoghurt med friske jordbær samt en lille muffin at slutte af med.

Jeg husker ikke navnet på den by, som dagens udflugt gik til (jeg burde huske altid at fotografere et byskilt ved ankomst), men den var også vældig spændende at vandre rundt i. Kortet blev nærstuderet i både fysisk form og på telefon for at afværge vildfarelse:

2015 Italien 11 210715 (9)

Lidt sceneri fra byen:

Efter dagens udflugt gik jagten ind på frokost, og vi endte i det sædvanlige supermarked. En af de retter, som jeg gerne ville smage, mens vi var i Italien, var cannoli, hvilket er et fyldt bagværk. Kender man til Cake Boss, ved man sikkert hvad det er. Desværre er cannoli en mere sydlig dessert, så de var ikke rigtig til at opstøve i vores område. I supermarkedet fandt vi dog en “andenrangs” udgave, der lignede, selvom de ikke helt smagte som de burde. En cannoli skal jo – når det er rigtigt – være frisk og sprød, og denne her var knapt så frisk og meget blød. Den smagte dog udmærket, og tættere kommer jeg nok ikke på en cannoli medmindre jeg bager dem selv.

2015 Italien 11 210715 (16)

Terrassen på hotellet ved spisetid:

2015 Italien 11 210715 (18)

Vi valgte at spise i restauranten igen, og denne gang havde de meget travlt, da der var gang i et større selskab samtidig (nogle vældig snakkende turister). Forretten ankom indenfor en rimelig tid, hvor jeg fik tomat med mozzarella, min mor fik noget tørret skinke med rucola og friske jordbær, hvilket fungerede rigtig fint, og de to andre fik vist skinke med melon. Den første gang vi spiste i restauranten, var der nogle ved et nabobord, der fik skinke med melon, og det blev NOGET mere dekorativt anrettet, end det Ledsageren fik serveret – så jeg håber da at det var fordi, at de havde MEGET travlt i køkkenet, selvom et køkken aldrig bør slække på kvaliteten, uanset hvor mange gæster de får.

Til hovedret valgte min mor den kyllingeret, som jeg fik den første aften, og min far fik retten med oksekød. Deres menukort er meget begrænset, så jeg tror man bliver rimeligt træt af at spise der, hvis man spiser der hver dag. Før hovedretten fik vi også pastaret, hvor Ledsageren fik gnocchi i tomatsovs (igen) og jeg fik den indbagte pasta (også igen), så de billeder hopper jeg over. Jeg valgte en fiskeret, som jeg dog ikke var så vild med. Fisken var såmænd udmærket, men der var ikke meget andet til end lidt tomatsovs og oliven. Nå ja, der skulle også være kartofler til, men jeg måtte lede meget længe efter dem! Hvis man stirrer sig blind på billedet, kan man måske ane nogle små klumper i sovsen. Det er kartoflerne. Og så er jeg ikke så stor fan af oliven, selvom disse her ikke var så forfærdelige som så mange andre oliven. Men altså, ikke min favoritret.

2015 Italien 11 210715 (31)

Og her er hvad Ledsageren fik serveret:

2015 Italien 11 210715 (32)

Hvis det ikke fremgår tydeligt nok af billedet, så fik han i stedet for den bestilte wienerschnitzel en lang næse. De havde lavet en fejl i køkkenet og forsøgte i stedet at servere en fiskeret for ham, hvilket han ikke var interesseret i, så der gik cirka 20 minutter, før han endelig fik noget at spise. Da tallekernen så blev sat på bordet, så retten sådan her ud:

2015 Italien 11 210715 (34)

Okay, fra en anden vinkel var der også lidt tilbehør med:

2015 Italien 11 210715 (35)

Til dessert valgte både Ledsageren og jeg dagens dessert, hvilket var en meget lækker marengs-kage med bær i sovs. Den var dog hurtigt spist!

2015 Italien 11 210715 (36)

Det hele sejler

Dansk

2015 Italien 10 200715 (92)

Fra det sidste hotel i Italien var der ikke særlig langt til Venedig, så dér blev vi naturligvis nødt til at tage hen. Mine forældre har efterhånden været der mange gange, og jeg har også været der i min barndom, men Ledsageren havde aldrig besøgt stedet – og det skal man jo, siger de. Det er også en sjov og spændende by at besøge, men pyha hvor der lugter! Skraldeposerne bliver hængt ud på dørhåndtagene, og så håber jeg, at der på et eller andet tidspunkt kommer nogen og samler det ind, men det var godt nok ikke den bedste dunst, der mødte os, da vi skubbede os vej ned af de smalle stræder og gader.

Man behøver egentlig ikke LAVE så meget i Venedig, for byen er underholdende nok i sig selv, så jeg fik taget rigtig mange billeder bare på denne ene dagsudflugt, og det krævede en hård hånd at korte listen af billeder til dette indlæg langt nok ned til ikke at overvælde læsernes computerskærme.

Jeg kan dog måske lige, for en god ordens skyld, starte med et par billeder af morgenmaden, hvor jeg fik cornflakes/mysli med mælk, kokosyoghurt og – nå ja, croissant og kage det skal man jo også spise én gang om dagen.

Der er mange broer i Venedig, og en af dem var spærret af en stor fugl, der godt nok ikke mente, at broerne var lavet for vores skyld, så det måtte da bestemt være os, der skulle gå udenom.

2015 Italien 10 200715 (6)

Når man skal hurtigt frem og tilbage i Venedig, så er det nemmeste nok at vælge et flydende transportmiddel, og det gælder ikke kun for taxaer men også for politi og ambulance.

2015 Italien 10 200715 (61)

2015 Italien 10 200715 (83)

2015 Italien 10 200715 (93)

Vi besøgte et glaspusterværksted, hvilket jeg også altid synes er spændende, hvor de meget ihærdigt forsøgte at få os til at købe deres meget dyre varer for en meget lidt billigere pris, hvis vi til gengæld betalte kontant. Det hele var nu dyrt selv med rabat, så vi falder ikke for deres salgstricks.

Billeder fra Venedig:

Vi var ikke ude at sejle i gondol, men vi tog da bådbussen fra det ene stoppested til det næste. På den ene tur fik vi den gode plads ude bagved med brisen og udsigten, hvor min far og jeg fotograferede hinanden.

2015 Italien 10 200715 (52)

Efter at vi havde set hvad vi ville, sejlede vi tilbage til parkeringshuset, hvor bilen var parkeret (jeg ved ikke om det er hele Italien, men i hvert fald i Venedig skal man lade nøglerne sidde i bilen, når man parkerer indenfor, hvilket jeg bestemt ikke har tiltro til! Man skal i hvert fald ikke medbringe noget af værdi!). Vi købte en is fra en af butikkerne i nærheden, hvor jeg blandt andet fik med pannacotta is (jeg har lige glemt, hvad den anden kugle var).

2015 Italien 10 200715 (97)

Aftensmaden indtog vi på hotelværelset, hvor mine forældre havde købt færdigstegt kylling fra indkøbscenteret samt kartofler (der viste sig at være meget tørre) og lidt ande lækkerier (blandt andet en god svampe-“mousse”), hvorefter man kunne runde sulten af med oste og småkager.

Shopping og afslapning

Dansk

2015 Italien 9 190715 (10)

Hotel Relais Monaco har en meget imponerende morgenmadsbuffet, og de gør sig åbenbart rigtig meget i kage dernede – også til morgenmaden. Der var mindst fire eller fem forskellige slags kager, der varierede fra muffins til croissanter og noget, der mindede om skærekager. Også selvom klokken kun var 9 om morgenen, så skulle kagen da smages alligevel, og jeg må indrømme, at selvom kagen så MEGET tør ud, så smagte den sådan set udmærket. Jeg kan jo godt lide kage – men jeg tror nu alligevel ikke, at jeg gør det til en vane at få det til morgenmad.

2015 Italien 9 190715 (2)

Da morgenritualerne var overstået kørte vi hen til et stort udendørs shopping- og outletcenter, hvor de mængede sig i dyre mærkevarebutikker. Ledsageren og jeg er dog oftest for nærige til at købe mærkevarer – typisk er det stadig for dyrt efter det er sat ned – men jeg fik da købt lidt julepynt i Villeroy & Boch, for julepynt af god kvalitet til halv pris er svært at sige nej til!

Herfter tog vi tilbage til hotellet, hvor Ledsageren og jeg skjulte os på værelset i selskab med deres airconditionsanlæg, for det var som sædvanlig MEGET, MEGET VARMT udenfor. Hen under aften gik vi en lille tur på hotellets begrænsede grønne område, og selv dét var til at falde om med hedeslag af.

Hotellet set fra haven:

2015 Italien 9 190715 (8)

Grusstien ned gennem vinrankerne til den store vej:

2015 Italien 9 190715 (12)

Hyggestemning:

Aftensmaden indtog vi på hotellets restaurant, og de serverede rigitg dejlig mad. Til forret fik jeg røget laks med valnødder, hvilket vi muligvis alle gjorde den første aften. Som ret nummer to fik jeg en virkelig lækker pastaret, hvor spaghettien ligesom var knuget sammen til en lille kugle og herefter paneret og serveret på en portion kødsovs. Min mor afprøvede også denne ret næste gang vi spiste på restauranten, og det var nok vores favorit på menukortet. Ledsageren fik gnocchi i tomatsovs, som er en slags “melboller” lavet med kartoffelmos.

Til hovedret var der blandt andet oksekød, og når man bestiller mad i Italien, skal man være opmærksom på, at der kun LIGE NØJAGTIG er det på tallerkenen, som de skriver på menukortet. Mange steder skal man for eksempel bestille grøntsager ved siden af, hvis man har sådanne vegetariske tendenser. Jeg fik vist nok kylling med polenta den første aften, hvilket også var godt.

Til dessert fik jeg mille feuille (“mil føj”, hvis man skal sige det på fransk), hvilket er små puffede butterdejspakker denne gang med lidt chokoladecreme imellem. Den var okay, men ikke så fantastisk som jeg synes at den burde have været. Der var ikke så meget creme i, så butterdejen blev en del tør til sidst. Ledsageren valgte restaurantens trio af is, hvor der vist var alkohol i den ene variant, mens min far fik tiramisú (en dessert man bliver nødt til at prøve, når man er i Italien, i hvert fald hvis man kan lide kaffe). Jeg kan ikke huske hvad min mor fik at slutte aftenen af med, men det var muligvis også tiramisú.

Alt i alt var det virkelig lækker mad, som det var værd at sætte tænderne i.

Vi rammer Verona

Dansk

2015 Italien 8 180715 (53)

Jo, jeg er her endnu, et eller andet sted. Spørgsmålet er om jeg bliver færdig med at dokumentere sommerferien 2015 inden næste års sommerferie, men det kan kun tiden vise.

Vi nåede den sidste morgen i familielejlighederne, hvilket inkluderede en del logistik. Ledsageren og jeg og mine forældre skulle videre til et andet hotel et par timers kørsel fra den nuværende lejlighed, mens én gruppe skulle direkte til lufthavnen og en anden gruppe til toget og videre til et hotel, hvor de overnattede og fløj næste dag, så det var lige med at få det hele koordineret i tre forskellige retninger. Det endte med at Ledsageren læssede mine bedsteforældre, onklen og tanten ind i vores bil og kørte dem til togstationen, mens jeg ventede ved lejligheden sammen med al vores bagage, hvorefter Ledsageren hentede mig, og så gjorde vi holdt i byen Verona på vej hen til det næste sted, mens mine forældre sørgede for at slippe af med resten af familien og mødte os på hotellet om eftermiddagen.

Fuglene var der også om morgenen for at sige farvel:

2015 Italien 8 180715 (2)

Verona viste sig at være en rigtig flot by. Der var en masse pæne, gamle bygninger at vandre rundt at kigge på, så Verona er et helt mål i sig selv. Her kunne vi godt finde på at komme igen en anden gang.

Ægte italiensk pizza:

2015 Italien 8 180715 (39)

Det er kun rekvisitter til teatret, men de ser vældig autentiske ud alligevel:

2015 Italien 8 180715 (7)

Vores næste hotel hed Hotel Relais Monaco og var et virkelig luksushotel – ikke mindst da der var både god internetforbindelse og AIRCONDITION! på værelset! Værelserne var store, og stedet lignede en dyr herregård. Det eneste minus var at der ikke rigtig var noget område at gå tur i, og det var heller ikke bare lige til at køre til og fra hotellet. Der løb en lille grusvej derned mellem vinrankerne, så hotellet lå lidt tilbagetrukket fra den travle vej, men det krævede italiensk tålmodighed (det vil sige ‘ingen’) at komme ud på vejen i myldretiden ellers kunne man holde der i lang tid. Hvis der havde været et godt område at tage en aftenslendretur på, ville hotellet have været helt perfekt.

2015 Italien 8 180715 (57)

Mine forældre havde købt et lidt andet ophold end vores, hvor der også var frugtkurv og champagne inkluderet i velkomstgave. Jeg hamstrede lidt og hjalp med at spise jordbærrene, der jo ikke kunne holde særlig længe.

2015 Italien 8 180715 (59)

Værelset:

Lidt billeder af hotellets indvendige sider:

Mine forældre har efterhånden besøgt hotellet mange gange, så de ved hvor gode (eller knapt så gode) restauranten er til at håndtere affodring af hotellets gæster, når der samtidig er fest på hotellet, og da der var fuldstændig proppet af biler ved vores ankomst grundet et bryllup, valgte vi at spise på værelset i stedet. Der lå indkøbsmuligheder ikke så langt fra hotellet, hvor vi købte diverse færdiglavede småretter, og så blev der hurtigt sammensat et festmåltid at afslutte dagen med.

Fra Lazise til Japan

Dansk

2015 Italien 7 170715 (4)

Det blev den sidste dag, hvor hele familien var samlet i de italienske lejligheder, og vi startede – så vidt min begrænsede hukommelse husker rigtigt – i Lazise, hvor Ledsageren og jeg vandrede omkring og stirrede på det flotte, italienske landskab og byliv.

Senere tog Ledsageren og jeg til et shopping center, hvor vi ikke fandt så meget af interesse, før vi gik op på 1. sal, hvor vi faldt over en sushi restaurant. Da de kun tog 10 euro (under 100 kr!) for en omgang alt-hvad-du-kan-spise running sushi, så påpegede jeg, at vi i grunden ikke havde råd til at lade være, da Ledsageren og jeg er vilde med sushi og derfor kan tage godt fra. Vi kom også på det rigtige tidspunkt, for cirka en halv time efter at vi havde fået en plads var der fyldt godt op ved bordene.

De havde nogle lidt sjove sushi – for eksempel en meget eksotisk variant med ristede løg på toppen!

2015 Italien 7 170715 (11)

Der var også en italiensk klassiker i form af mozzarella oven på en skive tomat, hvilket dog er ganske vanskeligt at spise med pinde. Der var mange forskellige slags sushi, friturestegte og indbagte ting, tag-selv-nudelret fra en lille buffet, dampede kødtingester (den lille “blomst” med ærten i midten), gratis lemonade og små desserter i form af pannacotta og tiramisú. Jeg er også ret glad for de lidt seje sesamkugler med chokolade i midten. For 100 kr. var det en rigtig god frokost! Desværre er der lidt langt at tage derhen, næste gang vi får lyst til sushi.

Den store frokost til trods forsøgte vi alligevel at gøre vores bedste til aftensmaden, hvor mine forældre den sidste aften serverede ristet brød med hvidløg og tomat (enkelt men lækkert) til forret samt wienerschnitzel med polenta og ærter til hovedret. Desserten bestod i at tømme resten af isen fra fryseren.

Vi har jo alle vore prioriteringer, og det er derfor at kun tre af billederne i dette indlæg er af Italien, mens resten er af maden vi har spist. Måske det bliver anderledes i næste indlæg?

Når danskere mødes

Dansk

2015 Italien 6 160715 (4)

Jeg har ikke så mange billeder af vores første onsdag i Italien, for dagen brugte vi mest i shoppingcentre, og de er ikke så spændende at tage billeder af. Desuden er det ulovligt at fotografere inde i butikkerne, og da vi ville ind i supermarkedet for at handle, skulle vores andre varer forsegles i en plastikpose, før vi måtte gå ind. De har vagter og en stor forseglingsmaskine til at tage sig af den slags.

I de italienske supermarkeder kan man selvfølgelig købe frisk pizzadej, og de sælger også små bøtter med surdej/gær – ikke som de dér tørrede pakker vi får, men levende gær, der bobler og syder.

Frokosten bestod af frisklavet fyldt pasta fra en restaurant i indkøbscentret. Et af mine punkter over hvad jeg skulle nå, mens vi var i Italien, var at smage på så meget ægte, italiensk pasta som muligt, hvilket også lykkedes.

Den næste dag tog de fleste af os til Garda, hvor vi mødtes med nogle venner af familien, som også var på ferie i området. De havde en lejlighed lige i Garda centrum, så der var smuk udsigt og smukke omgivelser (men meget varmt og meget larm om natten). De spiste os af med en større frokost, og vi bestræbte os på at tømme alle tallerkenerne, men i sidste ende måtte vi give fortabt.

2015 Italien 6 160715 (14)

Lidt billeder fra Garda-søen:

Der var også rigtig mange ænder med ællinger ved søen, og jeg elsker ællinger. De er noget af det mest nuttede, man kan forestille sig – og så smager deres forældre også godt.

Om aftenen var det mine bedsteforældre, der stod for aftensmaden, hvor vi fik en ret med kartofler og kylling, var det vist, og til dessert var der luksusudgave i form af friskbagte pandekager med is og nutella og syltetøj. Det kræver en vis viljestyrke at stå og bage pandekager i 40 graders varme! Og jeg spiser dem gerne igen. Man kan kun kortvarigt få for mange pandekager – når sulten atter melder sig, kan man snildt spise endnu flere.