Arkiver

Frodige Fredericia

Dansk

2014 Jels Vikingespil 180714 (2)

Om morgenen, da vi skulle forlade Lübeck, startede vi med at tjekke ud fra hotellet, og pakkede herefter alt vores bagage i bilen. Derefter lod vi bilen stå på parkeringspladsen, mens vi gik den korte vej ind til centrum for at spise morgenmad i Karstadt.

Med morgenmaden veloverstået, kørte vi tilbage mod Danmark, hvor vi gjorde holdt ved grænsen. Her besøgte vi blandt andet Citti Park, som er en kæmpe butik i et lille indkøbscenter, der sælger både til private og til virksomheder, og som jeg er blevet ret glad for. De har et kæmpe udvalg af mange spændende varer, plus man kan få diverse dåser med sikkert 20 liters indhold og hvad ved jeg. Her køber jeg også nogle gange stort ind af chokolade, som jeg bruger en del af i desserter og så videre. Jeg har dog lagt mærke til at grænsebutikkerne også er begyndt at føre store poser af chokolade.

Vi var dog så uheldige at dukke op i Citti Park ligesom de var i gang med at flytte rundt på det hele, så intet stod hvor det var før, alt var blandet, hylder var ikke fyldt op, og jeg havde svært ved at finde det, som jeg ledte efter, så jeg fik faktisk ikke købt så meget, og det var svært at gå og nærstudere varerne, da det hele stod hulter til bulter. Det var lidt irriterende, men nu har vi så en undskyldning for at komme igen en anden gang. Ledsageren fandt dog de kattehårsbørster han længe har ønsket sig, og smed tre styks i kurven. Vi lider meget under kattehår hjemme hos os, hvilket nok er meget normalt med to så langpelsede katte.

Indkøbscenteret havde gang i noget ballonudstilling, så der var en masse mandshøje figurer sat sammen af balloner i forskellige størrelser og farver. Det så pænt imponerende ud. Der var blandt andet et sørøverskib, en motorcykel, en drage og en ridder, og Asterix og Obelix.

2014 Citti Markt balloner 170714 (6)

Efter Citti Park var vi også kort i grænsebutikkerne for at få fat i de reelle tilbud, blandt andet på nutella, som man jo ikke kan overleve længe uden.

Og efter det fortsatte vi mod Kryb-i-ly Kro ved Fredericia, hvor vi havde to overnatninger. Hotellet var meget gammeldags, skønt værelserne havde en pæn størrelse. Jeg glemte selvfølgelig at tage et billede af det, men fliserne på badeværelset havde den der brune farve, du ved, fra før god smag blev opfundet. Ledsageren havde givet mig en bellevue box til et hotelophold i julegave, hvilket inkluderede 2 overnatninger og en 2-retters-menu den ene aften, så det fik vi på ankomstdagen. Vi fik forret og hovedret, og da desserten ikke rigtig tiltalte os, så sprang vi den over. Vi sluttede muligvis af med lidt medbragte godter på værelset senere til en film.

Forretten var en fin fisketerrine med hele rejer i, og hovedretten var et meget mørt og meget lækkert stykke kød serveret med kartofler og lidt grønt. Deres priser ligger i den dyre ende, også for drikkevarerne (70 kr. for et glas rødvin til Ledsageren), så jeg var glad for at maden var inkluderet. Den anden aften havde vi allerede planlagt at spise et andet sted.

Kroen ligger ikke frygteligt langt fra seværdigheder, men der er ikke rigtig noget at se i lokalområdet. Vi gik en tur efter aftensmaden i det frygtelige solskin, men det var så også hvad det kunne blive til.

2014 Fredericia området 170714 (5)

Næste morgen indtog vi morgenmad i hotellets restaurant. Der var et udmærket udvalg, men der var ikke rigtig noget der imponerede, ikke rigtig noget, som de havde lagt ekstra arbejde i. Wienerbrødet var købt og lunet, rundstykkerne var købt og lunet, pandekagerne var købt og lunet. Det var lidt at springe over hvor gærdet var larvest. Jeg havde nok regnet med en lidt højere kvalitet, så jeg blev egentlig lidt skuffet.

2014 Kryb i ly Kro 180714 (1)

Det var en meget, meget varm dag, så vi orkede egentlig ikke at lave så meget. Vi tog ind til Fredericia og gik lidt rundt og kiggede på butikker, men det var nu hurtigt overstået da Fredericia ikke fylder så meget i landskabet. Derefter kørte vi en tur over broen til Middelfart og gik lidt rundt dér, men da jeg begyndte at blive lidt ør i hovedet på grund af varmen tog vi tilbage til hotellet igen for at slappe lidt af.

Lidt billeder fra vores formiddagstur:

2014 Fredericia området 170714 (20)

Og her leger jeg igen lidt med kameraets farveegenskaber (kun den grønne farve er bibeholdt resten er i sort/hvid):

Vi havde store planer for aftenen, da vi skulle til Jels Vikingespil, hvilket startede klokken 20. Derfor havde vi besluttet os for, at vi ville starte med at spise aftensmad på Restaurant Flammen i Kolding, da restauranten kun lå en halv times kørsel fra Jels. Vi har længe, længe snakket om at spise på Flammen (godt nok den i Odense), hvilket vil sige i årevis, og nu var her pludselig en meget passende lejlighed til det. Vi havde derfor bestilt bord til kl. 17, så vi kunne være helt sikre på at kunne nå både spisning og skuespil, og der var da heller ingen problemer på det punkt. Det var rigtig god mad vi fik på Flammen, og de havde et super udvalg af både kød og diverse former for tilbehør. Restauranten var pænt indrettet, og det var et flinkt personale. Vi var dog rigtig glade for at vi valgte at spise allerede kl. 17 da de åbnede, for omkring kl. 18 var der proppet omkring buffetbordene. Jeg synes nu heller ikke at der var særlig meget plads dér – det føltes lidt trangt. Men det var rigtig god mad, og i sommerens anledning var der også koldskål på buffetbordet. Ledsageren sprang det over, da hans mave ikke kunne mere, men jeg fik mig en skål, og syntes egentlig det var rart lige at slutte af med noget køligt. Det kan dog kun betale sig at spise på Flammen hvis man har appetit og sørger for at spise sig mæt i kød – spiser man sig mæt i grøntsagerne eller lasagnen og den slags, så er det alt for dyrt. Vi havde dog et rigtig godt besøg, og jeg håber da at vi ender med at komme igen (måske i Odense næste gang).

2014 Restaurant Flammen Kolding 180714 (10)

Herefter gik turen til Jels, hvor vi havde lidt tid før forestillingen. Det var godt vejr, og der var mange der dukkede op med skovturskurve, hvilket jeg måske også kunne finde på, hvis vi skal afsted en anden gang. Det var også nemt at genkende de besøgende, der havde været til forestillingen tidligere år, da de medbragte puder til at sidde på. Forestillingen foregår i et amfiteater, hvor man sidder på hårdt græs, og selvom vi foldede vores medbragte jakker, så blev vi lidt ømme bagi til sidst, så det er en god idé at tage puder med i bagagen næste gang.

Forestillingen var såmænd ganske underholdende. Man kunne godt høre at det var amatører, men selvom stykket varede 2 timer plus 30 minutters pause, så føltes det ikke langt, og jeg sad ikke og kedede mig. Det værste var den halve times pause mellem kl. 21 og 21.30 – det trak lidt tænder ud. Her var der en del veteraner, der havde medbragt kaffe og kage, hvilket jo også er en udmærket idé. Der gik også medarbejdere rundt og forsøgte at sælge slik, is og fadøl, men det var vi selvfølgelig for nærige til at købe, og nok for mætte til at spise.

Noget af det bedste ved forestillingen var nok lokationen. Scenen var lige foran en sø, og her sejlede der engang imellem et vikingeskib forbi. Nogle gange lagde skibet til i forbindelse med stykket og satte vikinger af og så videre. Der kom også engang imellem heste galoperende forbi i baggrunden, og de havde rigtig mange statister til at skabe liv i billedet. Kulisserne var flotte og det samme var kustumerne. Da vi nåede pausen, var det også begyndt at blive mørkt, og så blev der sat fakler op rundt om scenen.

Da stykket var slut og de fleste havde klappet færdig, SKYNDTE VI OS HEN TIL BILEN. Der var rigtig mange mennesker der gerne ville hjem samtidig, så det handlede om at handle hurtigt! Vi var vist også blandt de første, der slap fri, så vi sad ikke så længe i kø. Jeg var dog en del træt, da vi endelig nåede tilbage til hotellet, men det havde været en rigtig udmærket dag, og det var sjovt at se og prøve noget nyt.

2014 Jels Vikingespil 180714 (70)

Reklamer

Lutter Lübeck

Dansk

Vi startede som sagt vores ferie i Sønderborg, hvor vi havde en enkelt overnatning. Dagen efter startede vi med en portion morgenmad, hvorefter vi drog afsted mod Lübeck.

2014 Scandic Hotel Sønderborg 150714 (2)

I Lübeck havde vi to overnatninger på et Holiday Inn hotel, der ligger lige udenfor centrum – man skal bare lige over broen, så er man der, så det kunne ikke være nemmere. Det var lidt dyrt, men sådan er priserne i Lübeck.

2014 Lutter Lubeck 160714 (72)

Hotellet var såmænd udmærket, men madpriserne var virkelig høje, både på morgenmad og aftensmad. Jeg havde læst på lektien hjemmefra, så jeg vidste at morgenmaden kostede 17 euro per person, plus jeg havde læst dårlige anmeldelser af kvaliteten. I stedet brugte vi begge morgener 10 minutter på at gå ind til Karstadt i centrum, hvor vi spiste os mætte i deres cafeteria for 5 euro per person (for 4,95 kunne man vælge 6 ting fra deres morgenbuffet + en kop kaffe, te eller kakao). Der er også rigtig mange caféer i centrum, hvor man sikkert kan finde morgenmad til samme pris som på hotellet eller billigere og af langt bedre kvalitet. Hotellet tjener jo penge på at de besøgende vil have det hele serveret indenfor 5 minutter i stedet for at tænke sig om og handle fornuftigt, og når nu mulighederne ligger så tæt på, så synes jeg ikke der er nogen grund til at lade sig snyde.

Udsigten fra Karstadts cafeteria:

2014 Karstadt Cafeteria Morgenmad 160714 (3)

I Karstadt måtte jeg naturligvis også ind i deres porcelænsafdeling, hvor de havde den mest fantastiske samling af Rosina Wachtmeister katte, og nogle af dem var endda på tilbud. Jeg er helt vild med de figurer, og efter mange overvejelser fik jeg udvalgt dén jeg gerne ville have med hjem (denne gang). Jeg kunne snildt have købt hele samlingen, men vi skal jo være økonomisk ansvarlige.

2014 Lutter Lubeck 160714 (5)

På ankomstdagen tog vi det hele stille og roligt og slappede godt af. Vi slentrede lidt rundt i byen, og endte med at indtage et par kolde genstande i et lille center. Ledsageren fik sig en iskaffe, og jeg måtte lige prøve deres “spaghetti eis”. Det består af vanilleis, der presses igennem en stor hvidløgspresser (eller hvad sådan én nu hedder), så det kommer ud i små tråde, dækket med flødeskum og pyntet med jordbærsovs og revet hvid chokolade. Det smagte godt, og jeg synes at idéen er meget sjov, men præsentatioen var lidt ærgerlig. Jeg forstår godt hvorfor de serverer det hele i en tallerken (det er jo spaghetti), men når man så dynger det hele til med flødeskum, så kan man jo ikke se den lidt sjove facon, så de burde have serveret det i et glas.

Til aftensmad fik vi lidt nemt fisketakeaway bestående af fish & chips og friturestegte rejer.

2014 Aftensmad Nordsee Takeaway 150714 (1)

Den næste morgen startede vi som sagt med morgenmad i Karstadt og gik så på besøg i marcipanbutikken Niederegger. Jeg tænkte at det var fornuftigt at starte tidligt i butikken, da den sikkert ville være fyldt senere på dagen, hvilket også viste sig at holde stik. Der var generelt meget liv i Lübeck, også selvom vi var der på hverdage. De har mange sjove og spændende marcipanting i butikken, og store figurer lavet helt af marcipan – selvom det nok ikke smager så godt på nuværende tidspunkt. Det store marcipanskib havde lidt støv på sig, så man skal nok holde tungen i munden.

Efter at have studeret butikkens sortement fortsatte vi vores vandring rundt i byen, hvor vi endte med at tage en udmærket havnerundfart, der kostede 11 euro per person. Det tog en lille times tid, og det var fint at få set lidt forskelligt af byen. Jeg synes Lübeck er en meget hyggelig by, men egentlig er der ikke så meget at lave dér, så det passer fint med en weekendtur.

Lidt billeder af Lübeck:

Lübeck har også en bro, hvor man kan hænge en hængelås på og så kaste nøglen i vandet. Nogle bruger det vist til at slippe af med hemmeligheder, og andre som et tegn på evig kærlighed, eller sådan noget.

2014 Lutter Lubeck 160714 (71)

Efter havnerundfarten gik vi tilbage til Café Niederegger, hvor vi delte tre stykker kage i deres café. De havde RIGTIG mange lækre slags at vælge imellem, så det tog rimeligt lang tid at udvælge de mest nødvendige, og vi bliver bestemt nødt til at komme tilbage på et tidspunkt for at smage resten. Jeg synes de var rigtig flotte med et meget tykt lag marcipan, og prisniveauet var meget billigere end “gourmetkager” i Danmark (fx La Glace).

På etagen over caféen havde de et lille marcipanmuseum, hvor man kunne se diverse figurer lavet af marcipan. Der var blandt andet en stor udstilling af menneskehøje figurer, og nogle kæmpeæg, hvorfra en skummel engel (eller hvad det nu skulle forestille) gravede sig vej ud.

Om aftenen spiste vi på en café i centrum, hvor jeg fik en rigtig lækker alkoholfri drink. De havde faktisk et meget stort og spændende udvalg af alkoholfrie drinks, hvilket jeg sjældent falder over. Caféen – Bolero – serverer klassisk cafémad til rimelige priser – MEGET billigere end hotellets restaurant. Jeg fik en blandet omgang enchilada og Ledsageren fik sig en grillplatte. Maden var ganske udmærket, så det kan vi godt anbefale andre.

Cake World Nordic 2014

Dansk

2014 Cake World Nordic 030514 (1)

I weekenden var vi til Cake World Nordic i København – en messe for kagebageentusiaster. Min mor havde givet mig to billetter hertil i julegave, og så var vi afsted alle sammen. Det er ikke en madmesse, så der var ikke de store smagsprøver, men vi snuppede da et par minimuffins et sted, og en tysk producent havde småkager med. Det er mere en messe man deltager i, hvis man selv kan lide at bage, og så var der mulighed for at købe alverdens redskaber og tingeltangel. Der var ikke  mange udstillere, men det var vist også første gang at de afholdt det, så måske er det større (eller kanske  mindre) næste år. Der var udstillere fra hele verden, også Tyskland, Italien, Spanien og endda Cake Boss fra USA. Ikke at vi så ham, men der var da en bod fyldt med bageforme med hans ansigt på. Der var også en spansk forklæde-producent, som jeg lurede lidt på, men de havde ikke sat prismærker på deres varer, og da vi så en kunde købe et hårbånd for omkring 130 kroner, så tænkte jeg at forklædepriserne nok var noget mere end jeg ville give for det. De var ellers meget flotte.

Jeg fik købt et stort kagestativ, som jeg brugte de sidste bryllupspenge på, samt nogle smarte pop-up-dimser. Det er en lille beholder med plads til cirka 1 dl fyld, og så kan man skubbe fyldet op når man kommer længere ned i kagen. Jeg købte også det tilhørende stativ til at have dem stående i – det overraskede mig hvor meget bedre kvalitet det var hos den italienske producent i stedet for fx ved SpecialKøbmanden, hvor de solgte Wilton produkter. Her var deres potentielle stativ i pap, hvor det italienske i plastik holder meget længere, og så var det billigere. Derudover købte jeg også noget ikke-giftigt farve (“ikke-giftigt” er ikke det samme som “spiseligt” eller “egnet til madvarer”, det betyder bare at du ikke dør, hvis du kommer til at indtage det) og en pen til at skrive på fondant med. De solgte fire valgfrie ting for 10 euro med en fast kurs der hed 7,5 kr = 1 euro, men jeg brugte euro til at betale for de sidste varer med. For cirka fire år siden fandt jeg en 10-euro seddel på vejen et sted, og den har ligget i pengepungen indtil nu. Jeg var egentlig glad for at få den brugt.

Billetterne var altså en julegave, stativet og pop-up-sættet blev købt med bryllupspenge, og det sidste med fundne penge, så alt i alt gik vi derfra med hænderne fulde uden egentlig at have betalt noget selv. Det er jo altid et plus. Der var mange flere ting som jeg kunne have købt mig fattig i, men jeg begrænsede mig!

Der var også kagekonkurrence på messen, og der var nogle virkelig flotte kager iblandt med nogle virkelig utrolige detaljer. Min favorit var nu nok denne her:

2014 Cake World Nordic 030514 (24)

Men bryllupskagen med katte på var selvfølgelig en tæt 2’er. Den var meget skarp i kanterne, hvilket er svært at have succes med.

2014 Cake World Nordic 030514 (32)

Der var også nogle påskekager, blandt andet en flot høne, som jeg synes ser så behagelig ud. Den smiler så sødt – ligesom Oliver.

2014 Cake World Nordic 030514 (27)

Vi var dog i København længere end blot til messen. Vi ankom fredag, hvor vi tog forbi Copenhagen Street Food, som er et meget spøjst sted. Det er en stor hal fyldt med små madboder. Det er gratis at komme ind, og prisen for at sælge i en bod er også billig. Derfor er maden også forholdsvis billig, typisk i prislavet 40-60 kroner. Maden var udmærket, men det er godt nok et småunderligt sted, der tiltrækker nogle pudsige figurer. Stedet lignede lidt noget stykket sammen af rester fra genbrudspladsen. Ledsageren og jeg fik smagt på noget lækker fish’n’chips, der blev serveret med lidt radise og ærtepuré, samt nogle gourmetpølser fra Pølsekompagniet. De var gode, men små, lidt dyre og svære at spise pænt.

Bagefter tog vi tilbage til min tante og onkels lejlighed, hvor der blev serveret lidt hurtig kylling fra Bilka til dem, der stadig var sultne. Jeg kunne nu ikke rigtig spise mere … alligevel lykkedes det mig at få spist alt for meget af den indkøbte chokolade. Dét var der så alligevel lidt plads til.

Lørdag aften, efter messen, blev der serveret ungarsk mad, da min tante er fra Ungarn. Der blev sat bønnesuppe på bordet med langtidsstegt flæsk og en masse paprika. Det smagte godt, lidt mere sødt end jeg havde regnet med, men chili er nok ikke et ungarsk krydderi – det kunne dog godt passe til også. Derefter var der nogle særlige madpandekager, hvor fyldet var hakket oksekød med peberfrugt, og så blev sovsen serveret ved siden af. Sovsen blev lavet ved at hælde væsken fra det stegte kød fra, blande det med noget tomatsovs eller lignende og så kogt op med lidt fløde og tyknet. Det smagte også fint.

Til dessert besøgte vi Ismageriet, hvor jeg fik en vaffel med to kugler – hvid chokolade, lakrids & citron og banana split. Det er en lidt dyr is, men den smager godt. Jeg valgte at få flødeskum og syltetøj på toppen, men det er nu ikke meget fløde man får for 3 kroner. Resten af aftenen gik med at se Barnaby og spise chips.

2014 Cake World Nordic 030514 (62)

En regnvejrsdag i Sydney

Tidsstempel: 10. april 2014

2014 AUS 100414 Sydney (9)

Torsdag spiste vi morgenmad på en café, der lå lige ved siden af vores lejlighed. Den var lidt rustik i det, og deres udendørsservering (de havde også borde indenfor, men når nu vejret var til det, så ville vi hellere sidde udenfor) var placeret i en ombygget garage. Når de lukkede hev de ”låget” for, og så lignede det hele en garage igen. En af de første gange vi gik forbi efter lukketid, undrede jeg mig over hvor caféen var blevet af.

De gjorde sig meget i økologi og havde vist en køkkenhave bagved. Ikke at vi så den, men der stod store potter med krydderurter fremme, så mon ikke det var rigtigt nok. Af drikkevarer fik Ledsageren sig en kop kaffe, mens jeg holdt mig til det gratis vand.

Jeg havde lidt betænkelighed ved at skulle spise der, fordi nogle af deres retter lød meget basale. Toastbrød med æg for eksempel, men Ledsageren holdt på sit, og det viste sig også at være en god idé. Ledsageren fik en ret kaldet ”The Cure”, der blandt andet bestod af en enorm friteret spicy kartoffelmosklump serveret med ristet chorizo, spejlæg og et ordentligt klask tzatziki, og jeg fik kæmpe majsfritter med frisk spinat, et pocheret æg, en salsa sovs og røget laks (sidstnævnte kostede dog ekstra). Det var en af de største morgenmadsportioner jeg længe har set, og skønt retten var en smule i den dyre ende, så var størrelsen det også, for slet ikke at tale om hvor lækkert det var. Det var to fantastisk spændende retter, der smagte virkelig godt, så har man mulighed for at komme forbi Café DOV i Sydney, så er det bestemt en lille omvej værd.

Efter morgenmaden returnerede vi kort til lejligheden for at børste tænder og pakke en taske, hvorefter vi gik ud på dagens opgave. Hovedformålet var at se operahuset, men på vej derhen gjorde vi holdt ved et udkigspunkt kaldet ”Mrs Macquarie’s Chair”. Her var det muligt at fotografere operahuset sammen med broen, men jeg synes egentlig ikke at udsigten var så meget bedre her, så det er da kun hvis man gerne vil have et billede af de to attraktioner samtidig.

På vej derhen måtte vi også endnu engang forbi den længste trappe, som vi slæbte vores 50 kilos bagage op af et par dage før:

2014 AUS 100414 Sydney (6)

Lidt billeder fra Mrs Macquarie’s Chair:

Omkring det tidspunkt begyndte det så småt at regne, hvilket det herefter fortsatte med at gøre hele dagen. Heldigvis havde vi både jakker og paraply med, da det havde set lidt sort ud allerede da vi tog hjemmefra om morgenen. Vi lod os dog ikke slå ud af sådanne småtterier, så vi fortsatte ufortrødent hen til operahuset.

Vi var ikke inde i operahuset at kigge (og det så nu heller ikke særligt velkommende ud – der var flere der gik rundt udenfor og spejdede usikkert for at se om man overhovedet måtte stikke hovedet ind), men for mig er det også mere noget jeg beundrer på afstand. Det pynter i landskabet og er en ikonisk bygning, men jeg er nok ikke så meget et museumsmenneske som så mange andre. Vi fik dog selvfølgelig knipset lidt billeder.

Herefter tog regnen en del til, så vi skyndte os i ly af butikkerne nede omkring havnen, mens vi overvejede næste skridt. Vi overvejede at tage på en havnerundfart, regnen til trods, men de var meget dyre med priserne, og bådenes stoppesteder havde vi sådan set allerede besøgt under gårsdagens udflugt, så vi besluttede os for at lade være.

2014 AUS 100414 Sydney (18)

I stedet gik vi hen til Sydneys observatorium, der ikke lå alt for langt væk, da jeg havde læst i vores ”Turen går til Australien”, at der var gratis adgang om dagen, så vi tænkte det kunne være et udmærket sted at spendere lidt tid i håbet om at regnen ville stoppe. Det var nu et meget lille og småkedeligt sted, men da ok i forhold til at det var gratis og i tørvejr! Adgang til selve udkigsposten på toppen af bygningen var kun tilgængelig ved betaling, men vi kunne kigge i deres lille museum, hvor der da også var lidt at læse om. Man går nok ikke glip af så meget ved ikke at besøge stedet, men det er da udmærket.

Bagefter fandt vi vej til et lille indkøbscenter, hvor jeg fik købt en souvenir i form af et par koalaformede øreringe isat australske opaler, så det var en dobbelt-souvenir.

2014 AUS 100414 Sydney (29)

På hjemturen kom vi også forbi havneområdet igen, hvor vi den fortsatte regn til trods gjorde holdt ved en Baskin & Robbins isbar og fik os en kold drink. Ledsageren købte sig endnu en iskaffe, mens jeg fik en ”triple shake”, der består af tre valgfrie kugler is, karamelsovs og flødeskum. Den var dyr, men smagte heldigvis også rigtig godt.

2014 AUS 100414 Sydney (22)

Vi tog den lidt længere tur hjem gennem den botaniske have, der ikke er lige så spændende som den i Cairns, men bestemt en slentretur værd og lige så velholdt. Det bliver selvfølgelig kun bedre af at man tager turen i tørvejr, i modsætning til os.

Det lidt gråkedelige vejr fortsatte også efter vi var kommet hjem, men vi følte nu ikke at vi var gået glip af noget. Vi havde set det vi gerne ville, og dagen før var vejret rigtig fint. Vi tog os derfor en meget afslappet eftermiddag, og da vi begyndte at blive sultne tog vi i Coles for at købe hurtig aftensmad. Det blev til nogle frosne små kødtærter (en meget australsk spise), der blev varmet i ovnen, og jeg tror at det var første gang overhovedet at lejlighedens ovn blev tændt. Som tilbehør købte vi en færdigblandet salat. Gourmetmad kan man nok ikke kalde det, men det smagte sådan set ganske udmærket, og nem mad indtaget på den anden side af jorden er jo ikke at kimse af.

En dag med fisk, burgere og kager

Tidsstempel: 9. april 2014

2014 AUS 090414 Sydney (24)

Den første rigtige morgen i Sydney startede vi blidt ud med en portion mysli. Røræg med pølser og bacon samt pandekager med flødeskum er meget godt, men det var nu alligevel meget rart kun at skulle have helt almindelig mysli med australsk mælk til morgenmad. Vi elsker god mad, men det er også godt ikke at forspise sig hele tiden.

Herefter travede vi af sted mod dagens første ekskursion – Sydneys akvarium. Sydney har selvfølgelig en del attraktioner, og jeg havde undersøgt nøje hvilke(n) der ville være mest interessant for os. De har naturligvis også en ZOO, men vi havde efterhånden set australske dyr en masse, så det var ikke nødvendigt. Akvariet lød dog meget spændende, så det var hvad det blev til.

Billetterne købte vi på nettet før vi rejste fra Danmark, hvilket klart kan anbefales, da der er en del penge at spare. Køber man sine billetter ”i døren”, så koster de 40 dollars per person, og prisen varierer afhængig af hvad tid på dagen man kommer. På nettet købte jeg en ”couple midweek special”, hvilket betød at vi kunne komme ind 2 personer på et hvilket som helst tidspunkt på dagen, forudsat det var midt i ugen, for kun 55 dollars. Man skal holde tungen lige i munden, når man undersøger priser på Sydneys forskellige attraktioner, for hjemmesiden gør ikke selv opmærksom på at der eksisterer en mulighed for at spare penge. Jeg kunne vælge den samme dag og det samme tidspunkt og det samme antal personer, og dens eneste forslag var den almindelige pris minus en mindre rabat man får ved at købe på nettet. Jeg måtte selv klikke rundt på tilbudssiden for at se hvad der var, hvilket jeg synes er virkelig ringe service. Man kan også købe en pakke, hvor man får billetter til en gruppe af Sydneys attraktioner, men igen vil jeg anbefale at man kigger meget nøje på hvilke andre tilbud der er, for hvis man har mulighed for at se tingene midt på ugen og uden for nationale helligdage, som vi gjorde, så er det ikke sikkert at pakkeløsningen er den billigste løsning. Jeg ved ikke om de bevidst forsøger at snyde turisterne, men jeg kan ikke afskrive idéen!

Vi gik som sagt hen til akvariet, for det kunne ikke betale sig andet. Der lå en togstation supertæt på vores lejlighed, men der var alligevel et stykke at gå fra togstationen tættest på akvariet, så det var spildtid at skulle stå og vente på toget. Vi kunne gå derhen på nogenlunde samme tid.

Lidt billeder af Sydney fra gåturen:

Selve akvariet var en god oplevelse. Der var mange forskellige fisk, skaldyr, skildpadder og lignende, inklusive en mindre beholdning næbdyr, som det lykkedes mig at få taget lidt bedre billeder af end de andre gange vi har set dem, men de er stadig vanskelige at fotografere, fordi de er så hurtige. Hovedattraktionen var nogle store glastunneler, hvor fisk og hajer svømmede rundt over hovedet på os, og der var også tale om store hajer! Nu er jeg ikke så meget inde i hvad de forskellige typer hedder, men der var i hvert fald rokker, hammerhaj og ”almindelige” hajer. Det var såmænd meget spændende at kigge på. Det eneste negative var at vi ankom samtidig med en hel skole, så der løb skrigende unger rundt alle vegne. Det er utroligt så dårligt opdraget de fleste børn er.

Næbdyret:

Nedenstående er lidt svært at se, men det er en underlig søhest:

2014 AUS 090414 Sydney (16)

De resterende billeder fra akvariet:

Efter akvariet var vi begyndt at blive en anelse sultne, så vi fandt vej hen til en australsk burgerkæde kaldet ”Grill’d”, som min veninde havde anbefalet. Hun sagde at deres priser lå lidt i den dyre ende, men at burgerne også var det værd, men faktisk var burgerne lidt billigere end i Danmark, så for os var det et rigtig godt måltid til gode penge.

2014 AUS 090414 Sydney (35)

De havde rigtig mange spændende varianter på menukortet, og jeg blev selvfølgelig nødt til at prøve en af deres lammeburgere, mens Ledsageren holdt sig til det mere traditionelle og skulle bare have en ”Simply Grill’d” med ost. Pomfritter og dyppelse bestilte man ved siden af.

2014 AUS 090414 Sydney (37)

Burgerne var virkelig lækre, og det samme var pomfritterne, der blev serveret varme og friske og blev ved med at være begge dele indtil vi havde spist dem. Grøntsagerne i burgerne var også friske, der var lidt mere gods i burgerbollen (man kunne også vælge at få burgeren med paniniboller, men vi holdt os til det traditionelle), og jeg syntes min lammebøf var godt tilberedt. Er man på besøg i Australien og kommer forbi en Grill’d, så vil jeg gerne anbefale at man kigger indenfor. Man kan både spise i butikken eller få burgerne som takeaway.

2014 AUS 090414 Sydney (36)

Efter frokost tog vi hen til et indkøbscenter, der hedder ”The Star”. Det er et MEGET eksklusivt sted, hvor de kun sælger mærkevarer som Gucci og hvad-de-nu-hedder, og hvis du skal spørge efter prisen, så kan du lige så godt gå igen. Der var næsten ikke nogle mennesker i centret, og egentlig følte jeg mig heller ikke særlig tilpas der! Det virker som et sted hvor man helst skal være millionær eller derover for at være velkommen.

2014 AUS 090414 Sydney (45)

Grunden til at vi var der var Adriano Zumbo! Han har flere butikker rundt omkring i Sydney, men den i The Star er hovedkonditoriet, så her måtte vi jo nødvendigvis lige forbi, især når det nu lå så tæt på akvariet, som det gjorde. Konditoriet lå i centrets ”food court”, hvor vi også fandt alle centrets besøgende. Her var der OK besøgt, også hos Adriano Zumbo.

2014 AUS 090414 Sydney (43)

Konditoriet her gør sig i et åbent bageri, hvilket var interessant at observere, plus i weekender har de et kørende desserttog (sådan lidt a la ”running sushi”), hvor man griber de desserter der kommer forbi og betaler efter tallerken – eller sådan noget. Det kørte selvfølgelig ikke da vi var der på en almindelig onsdag. Jeg købte heller ikke noget på det tidspunkt, da vi stadig havde nogle ting vi gerne ville se, og det er ikke til at bære rundt på så delikate kager i længere tid end absolut højst nødvendigt. Kagerne er meget dyre, men de ser også helt fantastiske ud, og jeg ville gerne have investeret i mange af dem! Prisen er cirka 9 dollars for en portionskage, hvilket er lidt under 50 kroner – så hvis du skal spørge om prisen, så kan du lige så godt gå igen!

Herefter fandt vi vej til et godt udkigspunkt, hvor vi fik taget nogle gode billeder af Sydneys skyline. Ledsageren tog billeder en masse, da han gerne ville sammensætte et panoramabillede (af en art) når han kom hjem, hvilket han har et smart program til. Panoramabilledet kan man se på nettet her.

Her er lidt flere af de billeder vi tog:

Derefter gik vi i retning mod noget, der hedder ”Den kinesiske have”. Flere af de byer vi har besøgt (inklusive Sydney) har haft velpassede botaniske haver, der var gratis for offentligheden, så vi havde egentlig regnet med at den kinesiske have var noget lignende, og så ville vi tage en omvej igennem haven på vej hjem. Det viste sig så at det kostede penge at komme ind, og det gad vi nu alligevel ikke, så jeg knipsede et par billeder henover muren og fotograferede statuen udenfor, og så gik vi ellers videre til næste attraktion.

Næste punkt var et indkøbscenter, der hedder ”Queen Victoria Building”. Her har Zumbo endnu en lille butik, og den er faktisk så ny, at den ikke var nævnt på deres hjemmeside, da jeg tjekkede inden vi tog af sted på ferie. Den lå dog meget praktisk i forhold til vores returnering til lejligheden, så derfor gik vi herind for at købe kager med hjem. Desværre havde de et meget lille udvalg i forhold til hovedbutikken – på den anden side blev det meget nemmere at vælge. Vi tog hjem med en ”Wunderbar” og en ”Wheely good”, som ses på billedet nedenfor.

2014 AUS 090414 Sydney (57)

Derudover blev jeg simpelthen også nødt til at købe en macaroon – eller en zumbaroon, som de også kaldes i denne butik – for det er et af Adriano Zumbos varemærker, og nok noget af det som han sælger mest af. De koster 2,5 dollars stykket, hvilket cirka svarer til 13 kroner, og det er nogenlunde danske priser. Jeg synes stadig at macaroons er alt for dyre i forhold til kvantiteten, men Zumbos varianter ruinerer dig i det mindste ikke mere end andre gør. Til gengæld synes jeg også at de er lidt større og i hvert fald har meget mere fyld i end andre macaroons, så måske får man faktisk lidt mere her end andre steder.

2014 AUS 090414 Sydney (66)

Der var RIGTIG mange varianter at vælge imellem, og da jeg kun skulle have en enkelt spurgte jeg ekspedienten om han kunne anbefale en. Det havde han dog også lidt svært ved, da vi var enige om at de alle sammen så rigtig gode ud. Jeg endte med at tage af sted med en brownie udgave, da jeg jo som bekendt er rigtig glad for chokolade.

2014 AUS 090414 Sydney (59)

Jeg holdt skarpt øje med Ledsageren hele vejen hjem, da han tog ansvar for posen med kager, og normalt har jeg det fint med at han myrer lidt frem i mængden, men det er noget andet, når man skal passe på nogle meget skrøbelige dessertkager. Jeg fik næsten hjerteslag hver gang nogen møvede sig tæt forbi ham. Det viste sig dog at kagerne var i rigtig pæn stand da vi kom hjem, så værre var det heller ikke.

2014 AUS 090414 Sydney (65)

Vi var rimeligt trætte, da vi nåede indenfor døren igen, men jeg ville gerne have resten af dagens indkøb overstået inden vi smed skoene og herefter sikkert ikke ville kunne rejse os igen. Vi havde besluttet os for sushi til aftensmad, så vi gik en runde i området for at opstøve noget, og endte med at købe fra to forskellige steder, da vi efter første butik alligevel ikke mente at vi havde nok. Sushien røg på køl indtil vi følte trang til at spise den.

Det var ikke den bedste sushi, men det smagte udmærket og prisen var god. I Australien findes der en overflod af sushibutikker, derfor er sushi også en ”fastfood”, hvor det i Danmark er mere en luksus vare. I Australien kan man derfor få såkaldte ”handrolls”, der reelt set er en hel sushirulle, som man går og gnaver af mens man er på farten – en helt utænkelig måde at behandle sushi på i Danmark! Disse ruller havde vi også købt nogle stykker af, og Ledsageren gjorde så et forsøg med at udskære rullen ved hjælp af den skarpeste af de småsløve knive i lejligheden, hvilket lykkedes bedre med nogle ruller end andre. Det var alt i alt et godt måltid, hvor vi ikke gik sultne fra sofabordet.

Til dessert fik vi så de fine kager fra Adriano Zumbo. Min macaroon var rigtig god og havde en kraftig chokoladesmag, der helt sikkert ledte tankerne mod den brownie, som den var opkaldt efter. Det eneste negative, der kan siges, er, at man egentlig ikke sådan rigtig kunne smage selve macaroonskallen, men det er for nogle et plus i sig selv. Jeg synes bestemt det er en macaroon værd at spendere penge på, hvis man har lyst til macaroons – de er bedre og meget mere innovative end så mange andre.

Kagerne var jo helt fantastiske. De er smukke og smækfyldt med smag. Den runde af dem (”wheely good”) gjorde brug af hasselnødder i alle afskygninger og der var et flydende indre af hasselnøddekaramel. Det var min favorit, men nu er jeg jo også vild med den slags karamelting. Ledsageren foretrak den anden, som var meget frisk og havde hindbærkompot, ananasmousse og en vanillemousse baseret på creme fraiche. Det var dog lidt svært at smage de enkelte dele, når man tog en samlet bid, men delte man det hele lidt op, så gik det hele rigtig godt igennem.

Jeg havde store forventninger til hvad Zumbo kan præstere ud fra hvad jeg havde set på TV, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet. Jeg savner allerede Adriano Zumbos kager! Det er en god undskyldning for at vende tilbage til Australien, og ellers må man håbe at han snart kommer til Europa. Danmark er nok for stor en mundfuld, men Storbritannien er måske ikke helt utænkeligt.

Station: Sydney

Tidsstempel: 8. april 2014

2014 AUS 080414 Sydney (3)

Tirsdag blev vi smidt af krydstogtskibet. Eller vi blev måske rettere tvunget til at gå selv. Vi havde dog ikke travlt da vi var blandt de sidste, der skulle gå fra borde, så vi tog os en stille og rolig morgenmad i buffetrestauranten. Her fik jeg mig lidt ristet brød med smør og en kedelig ost, og så blev jeg jo selvfølgelig lige nødt til at få en sidste pandekage samt prøve de franske toastbrød, som de også diskede op med, sikkert for at få brugt de sidste rester, da det var første gang at jeg så french toast serveret i buffetrestauranten.

2014 AUS 080414 Sydney (1)

Ledsageren spiste sig en solid morgenmad bestående af røræg, pølser, bacon og kartoffeltern. Herefter fik vi gjort os klar, og så bevægede vi os op på dækket for at få et godt blik på Sydney igen. Jeg fik taget endnu en omgang billeder af de samme motiver, da skibet havde parkeret på samme plads som sidst.

2014 AUS 080414 Sydney (2)

Vi så en hvid limousine køre forbi og bagpå havde den hægtet en stor trailer til alt bagagen, hvilket så lidt komisk ud.

2014 AUS 080414 Sydney (6)

Herefter startede den hårdeste kufferttur nogensinde, da vi slæbte ALT vores bagage hele vejen igennem Sydney indtil vi endte i ”The Australian Museum”, som teoretisk set ikke ligger langt fra der hvor vi skulle  bo i Sydney, men når man slæber 50-60 kilo med sig, så føles det meget langt. Lejligheden lå ikke (i teorien!) så langt fra havnen, men igen bagagen taget i betragtning samt det forhold at Sydney har flere kæmpetrapper end godt er, så kan det debatteres hvorvidt vi skulle have holdt fast i at gå derhen. I sidste ende overlevede vi dog, og det er jo det vigtigste.

En af trapperne som kufferterne blev slæbt op af:

2014 AUS 080414 Sydney (7)

Da vi nåede ”The Australian Museum” fik vi opbevaret vores bagage, hvilket var superfint. Vi havde læst på forhånd at de havde opbevaringsbokse, men det viste sig at de ikke var store nok til vores ting. Til gengæld låste de kufferterne inde i et lille opbevaringsrum, mens vi gik rundt og kiggede på udstillingen.

Jeg er ikke så meget et museumsmenneske, men det her var faktisk meget godt. De havde gang i en særudstilling om tyrannosaurus rex, udover den almindelige udstilling, og den var rigtig godt lavet samtidig med at den var underholdende. De havde for eksempel en lille ”biograf”, hvor der var skærme hele vejen rundt i rummet, som viste Sydney, og så kørte der en film med dinosaurer der løb omkring og brølede af hinanden. Det var sådan set meget godt. De var også meget humoristiske omkring beskrivelserne af de forskellige dinosaurusser, og for hver type stod der blandt andet hvad de kunne lide og ikke lide. For Rex’en stod der at den godt kunne lide at være konge, men ikke brød sig om at blive drillet med sine små arme.

2014 AUS 080414 Sydney (27)

Et andet godt element var et sted hvor de havde opstillet et kæmpe dinosaurusskelet lige foran en væg. Et lys skinnede ned fra oven, og på væggen blev der kastet noget der lignede skelettets skygge. Men kiggede man på den længe nok, så bevægede skyggen sig uafhængigt af skelettet, og det kunne for eksempel finde på at bide hovedet af en uset gæst. Måske kan du selv finde den omtalte dinosaurus på billederne nedenfor.

Udover dinosaurusserne var der også udstilling af blandt andet mineraler, sten og skeletter fra nyere dyr og mennesker. Man kan også se en afstøbning af verdens største guldklump, som vejede over 70 kilo. Entréen var 24 dollars per person, så det er lidt dyrt, men leder man efter et godt museum i Sydney, så synes jeg at The Australian Museum er en god mulighed. Personalet var meget venligt og hjælpsomt omkring vores bagage, og man kan sagtens bruge længere tid på museet end vi gjorde, da vi skulle være henne ved lejligheden klokken 14.

Lejligheden i Sydney var ganske udmærket. Den var cirka 30 kvadratmeter og inkluderede et lille men udmærket badeværelse, et soveværelse og et køkkenalrum, hvor der var både komfur, mikrobølgeovn, kaffemaskine og køleskab indeholdende et lille fryseskab. Det eneste der manglede var et spiseområde, så vi indtog maden foran fjernsynet. Indretningen var pæn og moderne, og der var elektriske vifter i loftet, så der var ikke problemer med ventilationen. Badeværelset var småt og havde skydedør som et skab, men der var ingen problemer med at bevæge sig rundt derinde, og det var ikke nødvendigt at bakke ud. Jeg har oplevet mindre badeværelser i permanente hjem. Den så dog lidt mindre ud efter vi havde slæbt vores kufferter ind og smidt vores tøj alle vegne.

Lejligheden lå også supercentralt. Den var tæt på indkøbsmuligheder, butikker og caféer, og den lå i gåafstand fra centrum og fra havnen – dog mest når man ikke slæber på 50-60 kg bagage.

Blandt det negative kan nævnes at det var en meget lydt bygning, hvor man kunne høre naboen snyde næse. Heldigvis var de resterende beboere ikke noget problem. Den værste larm kom udefra, nogle gange fra den almene bylarm og andre gange fra de skræppende kakaduer, der dukkede op når mørket faldt på. Der var rigtig mange vandrehjem i området, hvilket dog var udmærket, da de steder typisk sælger billigt internet, så her fik Ledsageren købt internet til os. Man kunne også tilkøbe internet i lejligheden – for 20 dollars per døgn med et minimumskøb på 3 døgn, hvor det ved nærmeste vandrehjem kostede 8 dollars for ubegrænset internet i 3 døgn! Vi var så heldige at ligge lige op af vandrehjemmet, hvorfor vi stadig kunne trække på forbindelsen – man skal naturligvis tjekke forbindelsen inden man betaler. Der var for eksempel begrænset adgang i soveværelset, men i stuen virkede det fint. Det lykkedes mig at få lagt nogle indlæg på bloggen den første aften, men vi havde for travlt og jeg var for træt til det de andre dage. Heldigvis har jeg været god til at skrive om vores oplevelser i et Word-dokument undervejs (selvom jeg her efter hjemkomst stadig mangler de sidste dage), så det hele er efterhånden veldokumenteret.

Da vi havde læsset vores ting af i lejligheden gik vi hen i et nærliggende supermarked, hvor vi købte lidt ind til de første dage. Aftensmaden blev færdigretter, primært fordi min veninde havde fortalt at de havde et stort udvalg i Australien (hvilket også var rigtigt), og hun havde sagt at de sunde valgmuligheder faktisk smagte udmærket. De var såmænd også fine, men selvfølgelig ikke en kulinarisk oplevelse.

Vi fik også indkøbt lidt usunde madvarer til fjernsynskiggeriet om aftenen, og her købte vi blandt andet nogle chokolader kaldet ”tim tam”. Tim tam er en slags chokoladekiks, måske lidt hen af en twix, bare uden karamellen. Den originale er i hvert fald, men i øjeblikket har Adriano Zumbo sammensat nogle nye varianter, der sælges i en begrænset periode. Adriano Zumbo er en efterhånden velkendt australsk konditor, som laver helt fantastiske kager og desserter. Han ejer flere butikker rundt omkring i Sydney, og vist nok også en enkelt i Melbourne. Et besøg i hans butik stod også på Sydney-programmet, men den første aften prøvede vi hans tim tams.

Vi blev selvfølgelig nødt til at købe en af de originale for at vide hvad vi havde med at gøre, og derefter valgte vi en af de nye varianter med saltkaramel. Derudover var der også Zumbo varianter med appelsin, brownie samt hvid chokolade med hindbær. Den originale tim tam smagte fint, men den med saltkaramellen gav lige en ekstra dimension, så den var lidt bedre.

Derudover foretog vi os ikke så meget den aften udover at se fjernsyn. Vi havde adgang til de almene kanaler, og  hvis vi kedede os med det, så var der altid vores medbragte film.

Newcastle – og sidste dag om bord

Tidsstempel: 7. april 2014

2014 AUS 070414 (31)

Mandag ankom vi til Newcastle om morgenen men lidt senere end normalt. Klokken var omkring 10 da vi lagde an i havnen, så vi kunne se skibet sejle ind mens vi spiste morgenmad i hovedrestauranten. Her forsøgte jeg for anden gang at bestille french toast, mens Ledsageren tog chancen og bestilte to retter på én gang, noget æg, bacon og pølser samt pandekager til dessert. Denne gang ankom de dog begge to, så måske havde de bare en dårlig dag første gang vi forsøgte at spise morgenmad i hovedrestauranten. Min french toast var dog værd at vente på. Det var nogle store flotte brødklodser med sukker på, og dertil var der et lille frugtspyd og en lille skål med mørk sirup. I den lille buffet inde i midten af restauranten samlede jeg en anden lille skål med frugt og fik også noget cornflakes lignende og et stykke brød med tørret frugt.

2014 AUS 070414 (2)

Imens så vi skibet sejle ind i havnen:

2014 AUS 070414 (3)

Efter morgenmaden gik vi op på dækket, hvor vi så skibet lægge til. Skibet var så stort, at det skulle have hjælp af små slæbebåde til at navigere på plads i havnen.

Newcastle set fra skibet:

Herefter gik vi fra borde med den intention at stå for vores egen transport ind til byen via gåben. Det viste sig dog at der var stillet gratis busser til rådighed, så det gjorde vi naturligvis brug af, hvilket også var godt det samme. I fugleflugtslinje er der ikke langt fra havnen og ind til byen, men når man skal hele den lange vej udenom, så går der alligevel lang tid før man er der, og man skal primært igennem et industriområde. Skibet havde ikke annonceret noget om gratis busser, så det var muligvis noget byen sørgede for så de kunne få de tusindvis af pengeholdige turister ind til deres butikker.

Skibet fra bysiden af:

2014 AUS 070414 (13)

Velankommet startede vi med at gå op til Fort Scratchley, som syntes at være den vigtigste bygning i byen. Det var i hvert fald det, som vi hørte mest om under vores besøg. Jeg er sikker på at kattene ville godkende navnet.

På fortet demonstrerede de affyringen af en kanon, som dog blev skudt af med løst krudt. Det var højt men lød mest som et fyrværkeri og ikke det store brag af en kanon, som man muligvis forventer. På stedet havde de også to andre og større kanoner, som de skød af ved særlige lejligheder, heriblandt når krydstogtskibe forlod byen. Om aftenen, da vi sejlede fra Newcastle igen, affyrede de derfor tre skud, som kaptajnen besvarede med tre fløjt fra krydstogtskibet. Kaptajnen forklarede via højttalerne, at de ansvarlige for kanonen havde sagt, at hvis han ikke svarede med tre fløjt, så ville de affyre et fjerde skud – denne gang ikke med løst krudt. Vi var ved at spise aftensmad, da dette fandt sted, så det var meget afdæmpet hvad vi kunne høre indenfor, men jeg kunne mærke vibrationerne i gulvet, da kaptajnen brugte fløjten.

Affyring af kanonen:

2014 AUS 070414 (18)

Lidt billeder taget fra toppen af fortet:

Den store kanon, som de affyrede om aftenen:

2014 AUS 070414 (22)

Billeder af Newcastle by:

Efter fortet vandrede vi lidt rundt i byen og endte til sidst i et lille center, hvor vi fik os en kold drik fra en juicebar kaldet ”Thurst Burst”. Jeg ved ikke lige om det er en australsk kæde eller en enkeltstående butik, men det var i hvert fald rigtig godt. Jeg fik en art milkshake med mango, og det hele blev lavet på friske frugter og bær. Ledsageren fik en drik med blandede røde bær.

2014 AUS 070414 (27)

Herefter gik en længere tur tilbage til hvor gratisbusserne holdt og kørte med tilbage til skibet, hvor vi fandt vores frokost i caféen. Da det havde været så vellykket sidst, så fik vi igen små boller med friskstegt roastbeef. Vi endte dog med at indtage vores frokost i buffetrestauranten, da der af en eller anden grund var problemer med vandet i vandautomaterne. De var ude af service i caféen, så vi gik ned i den anden ende til restauranten, hvor der dog også var lukket af for vandet. Her fandt vi dog noget andet at drikke og efter kort tid var der igen adgang til frisk vand. Hvad der lige var gået galt, ved jeg ikke. Jeg mener ikke at der var problemer med vandhanen på vores badeværelse.

2014 AUS 070414 (29)

Til dessert samlede jeg et par stykker kage, hvor den ene var en operakage, som jeg dog listede over på Ledsagerens tallerken, da han kiggede væk, da der viste sig at være kaffe i. Jeg fandt også en moussekage, og så blev der også serveret kæmpekage i buffeten. Ikke at jeg nåede at se den, for jeg nåede kun lige at få det allersidste stykke fra fadet. Det var vist noget med vanille, banan og kokos – den smagte udmærket, men ikke så kraftigt. Jeg spurgte tjeneren hvorfor der blev serveret en særlig kage, og han fortalte at det serverede de altid den sidste dag. Jeg ved ikke hvorfor de ikke annoncerer sådan noget i dagsplanen, men det har generelt været noget, som de er rigtig dårlige til. Det var for eksempel først tredje gang at der var grillfest til frokost om bord, at de rent faktisk bekendtgjorde det dagen efter.

2014 AUS 070414 (30)

Om aftenen spiste vi igen i hovedrestauranten, hvor jeg til forret fik stegte kammuslinger på blomkålspuré, og så var der vist lidt stegt chorizosmulder på toppen, der dog ikke smagte så meget igennem.

Da Ledsageren stadig var lidt forkølet efter den meget varme gåtur i Cairns efterfulgt af det meget airconditionerede krydstogtskib, bestilte han begge de varme supper til forret. Jeg kan ikke helt huske hvad den første suppe var, men den anden var fransk løgsuppe med ostegratinering. Ledsageren var den første til at få serveret forret ved vores bord, og da vi andre havde fået vores, var han allerede færdig, og så blev skålen skiftet ud med den anden.

Det var den sidste aften om bord på skibet, så jeg var glad for at der var lam på menuen. De andre gange hvor der havde været lam til aftensmad skulle vi spise på en af specialitetsrestauranterne, men endelig fik jeg fat i mit lammekød. Det var et flot og lækkert stykke kød tilberedt på benet serveret med kartoffelmos, bløde skalotteløg, grønne bønner og græskartern (som ikke ses på nedenstående billede, da de ligger bag ved kødet). Det var rigtig godt.

Jeg havde også været meget fristet af Ledsagerens valg af kalkun, der blev serveret med traditionelt amerikansk tilbehør, inklusive tranebærgelé. Han spiste endda rosenkålen, som han ellers ikke er så vild med.

Til dessert var der rigtig mange gode valgmuligheder, og det var svært at tage en beslutning. I sidste ende lød key lime pie rigtig godt, men vi havde allerede fået noget lignende om bord, så jeg valgte i stedet den frosne jordbærsoufflé, som jeg tænkte at jeg nok ikke ville få smagt på inden for nærmeste fremtid ellers.

Det var en flot og lækker dessert, hvor soufflé-agtig den var udover udseendet ved jeg ikke, men det var en meget lækker og smidig creme. Det irriterede mig måske lidt at den lille skål blev serveret oven på en varm tallerken, så den begyndte hurtigt at smelte lidt i bunden. Den smagte dog godt.

Ledsageren valgte pæredesserten med knas og chokolade, og den var også rigtig god.

Det eneste jeg nok var skuffet over var at skibet ikke rigtig gjorde noget ud af den sidste aften om bord. På vores sidste krydstogt blev der serveret Baked Alaska den sidste aften, og så kom alle tjenerne ind bærende på store fade med Baked Alaska, som der var lys i. Dét var lidt af et show – her føltes det lidt fladt at det bare var endnu en (god) middag.

Efter maden skulle vi tilbage til værelset for at pakke, for det var jo den sidste aften om bord, og vi var spændte på næste afsnit i vores ferie i Australien, som ville foregå i Sydney. Vi var også så heldige, at vi først skulle være fra borde omkring klokken 8.20, hvilket var næstsidste afgang. Alle fik tildelt et nummer og et tidspunkt, hvor man skulle gå fra borde, således at alle ikke stillede sig i kø på samme tid, og jeg syntes det var meget rart, at vi ikke skulle alt for tidligt op den sidste dag.

Cairns, sommerfugle og maven fuld af mad

Tidsstempel: 3. april 2014

2014 AUS 030414 Cairns (27)

Den 3. april ankom vi til Cairns. Her lå vi lige ved siden af byen, så der var ingen problemer med selv at finde rundt. Vi havde to dage i Cairns, og den første dag havde vi booket en ekskursion.

Vi startede dagen med morgenmad i buffetrestauranten, som sædvanlig, og Ledsageren fik samme måltid som dagen før. Jeg fik en portion bran flakes samt lidt røget laks med agurk, tomat, løg og philadelphia naturel (de var løbet tør for hytteost), da vi jo først ville være tilbage på skibet omkring kl. 1, så jeg vidste ikke hvor sulten jeg ville nå at blive. Jeg burde selvfølgelig vide efterhånden at når man er på krydstogt, så bliver man aldrig sulten.

Ankomstterminalen hvor der gik politi og vagthunde rundt:

2014 AUS 030414 Cairns (4)

Ekskursionen startede kl. 9, og så tog det cirka 45 minutter at køre op af de drejende veje til toppen (eller deromkring) af bjerget, hvor Kuranda Village lå. Efter sigende skulle Kuranda være en regnskovslandsby, men jeg synes godt nok ikke der var noget regnskov over det! Det var bare en samling turistbutikker, og så var der nogle bittesmå museer man kunne kigge på. Det var egentlig en skuffelse, så det vil jeg ikke anbefale andre at spilde tid på.

En tur rundt i byen:

Vi besluttede os for at besøge sommerfuglemuseet, for noget skulle vi jo lave i de 2½ timer før vi kørte tilbage til skibet igen, og det var i det mindste interessant. Der var mange flotte sommerfugle, og en guide fortalte hvordan alle sommerfuglene var håndfodret og håndopvokset. Hver dag gik de rundt og indsamlede sommerfugleæg, og hver dag slap de dagens nye sommerfugle fri i det store bur. Man kunne også se hvordan de lagde friske blade ned til alle sommerfuglelarverne, hvilket er et heldagsarbejde, når man har omkring 2000!

2014 AUS 030414 Cairns (20)

Under vores runde var der en af sommerfuglene, der satte sig på mine briller, men jeg overlevede angrebet. De blev også ved med at sætte sig på min hat, hvilket jeg personligt ikke havde så meget gavn af, da jeg gik rundt med hatten på hovedet. Sommerfugle er svære at fotografere, da de er meget hurtige, men det lykkedes os at få nogle gode billeder iblandt også.

2014 AUS 030414 Cairns (17)

Små skumle sommerfuglelarver:

2014 AUS 030414 Cairns (18)

Sommerfuglehaven:

Sommerfugle:

Der var også et lille museum med døde sommerfugle og ægte sommerfuglekunst på væggene. Jeg synes sådan set de fire billedrammer sat sammen (på sidste foto) fungerede rigtig godt – hvis man så bare kan lade være med at tænke på at det er døde sommerfugle.

Der var også nogle sommerfugle med billeder på vingerne. Hvad ser du for eksempel her?

2014 AUS 030414 Cairns (39)

Og hvad er der på denne her?

2014 AUS 030414 Cairns (40)

Hvis jeg nu siger at den ene er et katteansigt og den anden to pingviner, er det så lettere at se?

Lidt billeder fra busturen hjem:

De har mange marker med sukkerrør i Cairns:

2014 AUS 030414 Cairns (46)

Da vi var kommet tilbage til skibet gik vi op i Park Caféen for at spise frokost, og her prøvede jeg deres quesadila, der lunes ved bestilling. Ledsageren fik sig et par sandwich, og til dessert samlede jeg en tallerken med en almindelig lagkage med vanillecreme, pæretærte samt pekannøddetærte. Det lille lagkagestykke havde en rigtig fin konsistens, men smagte ikke af så meget, pekannøddetærten har vi smagt før, men den var stadig udmærket, skønt jeg undrede mig over hvorfor pekannøddetærten var pyntet med en valnød på toppen, og pæretærten var OK. Det øverste sprøde lag dej smagte lidt hen af mazarin, men selvfølgelig uden brug af marcipan, men det nederste lag og især ude i kanten var der alt for meget dej.

Et blik på Cairns fra skibets top:

Efter frokost tog vi ind i byen igen, hvor vi gik lidt rundt og så endte i et shoppingcenter. Her var der blandt andet et super bogudsalg, så jeg fik købt to kogebøger til 3 dollars stykket! Det er omtrent 15 kroner, så det var jo super billigt.

2014 AUS 030414 Cairns (81)

2014 AUS 030414 Cairns (82)

Senere på dagen lykkedes det mig også at få fotograferet den gang, vi boede på. Der var meeeeget langt ned til den anden ende, og så er billedet naturligvis taget foran vores egen dør, der ikke ligger helt nede i bunden.

2014 AUS 030414 Cairns (59)

Da vi havde hele to dage i Cairns, kunne vi for en gangs skyld opleve en by i nattelys. Normalt er vi jo sejlet for længst, så her er Cairns om aftenen:

Om aftenen spiste vi i en af de andre specialitetsrestauranter, nærmere bestemt Chop’s Grille, som er amerikansk inspireret og specialiserer sig i at servere gode, store og veltilberedte bøffer. Restauranten var meget mere hyggelig og meget mere besøgt end den asiatiske, hvor vi kun havde været 2-3 fyldte bord, men Chop’s Grille var pænt fyldt op til alle sider (nogle borde blev dog først besat efter vores, så det ser lidt bart ud stadigvæk på billedet).

2014 AUS 030414 Cairns (64)

Vi startede med at få serveret et lille skiveskåret brød akkompagneret af smør og en eller anden form for smørelse med paprika. Brødet var den samme type løgbrød, som de serverer i hovedrestauranten – det er nok også min favorit. Paprika-halløjet smagte også godt, men egentlig synes jeg det var lidt synd for brødet, som smager fantastisk bare som det er smurt med almindelig smør, og paprikaen druknede det meste af løgsmagen.

2014 AUS 030414 Cairns (65)

At der var tale om et ordentlig steak house var tydeligt at se på størrelsen af knivene.

2014 AUS 030414 Cairns (66)

Restauranten gjorde også brug af et åbent køkken, hvor vi kunne se kokkene vandre omkring og lave mad. I Chop’s Grille betaler man 30 dollars, og så må man spise alt hvad man kan, og det udnyttede vi jo selvfølgelig i allerhøjeste grad. Vi spurgte om det var muligt at få to forretter hver, og det var ikke noget problem.

2014 AUS 030414 Cairns (67)

Ledsageren startede med en salat med røget and, der var god og havde en fin røgsmag, mens jeg var nødt til at smage deres ”crab cake”. Vi laver noget lignende i Danmark, men de er tit tørre, hvilket denne her bestemt ikke var. Det var en ordentlig klump serveret med lidt pynt på toppen og en art remoulade. Den var rigtig lækker og saftig, og jeg ville ikke have noget imod at få den til aftensmad en anden gang.

Til sin anden forret fik Ledsageren en kraftig svampesuppe, der også var god, og jeg valgte restaurantens signatursalat for at få den afprøvet. I salaten var der også ”små rødbedechips”, men dette viste sig bare at være syltede rødbedeskiver, så salaten var ikke helt så spændende som jeg havde troet. Derudover var der lidt grønne blade, tomat, bacon og et hårdkogt æg, så jeg ved ikke rigtig hvorfor den er så speciel at den er deres signatursalat. Jeg var i hvert fald ikke synderligt imponeret. Efter salaten var blevet sat på bordet, kom tjeneren tilbage med et dressingfad, hvor jeg kunne vælge mellem 4-5 forskellige slags. Det er en udmærket gestus, men egentlig foretrækker jeg at restauranten siger hvilken dressing der er tiltænkt den enkelte ret. Jeg valgte deres dressing med honning og sennep.

Til hovedret havde de forskellige stykker kød man kunne vælge imellem. Der var også kylling og deslignende, men vi skulle selvfølgelig have det dyreste på menuen! Ledsageren fik en New York strip steak og jeg fik filet mignon. Kødet var utrolig mørt – det var nok det møreste kød jeg længe har smagt. Jeg kunne nærmest skære det med skeen.

Når man havde valgt kød kunne man selv vælge hvilket tilbehør man gerne ville have. Kødet blev serveret på sin egen tallerken, mens tilbehøret blev sat i midten af bordet, så man kunne dele hvis man havde lyst. Det skulle de jo ikke sige to gange til os! Så jeg bestilte fluks en portion af hvert tilbehør! Lige med undtagelse af den ene kartoffelret (de havde tre). Her kunne man vælge stegte kartofler, kartoffelmos samt bagt kartoffel, og vi udelod den sidste.

2014 AUS 030414 Cairns (76)

Af grøntsagsretter var der dampet asparges og broccoli, grønne bønner med fetasmulder, lækre svampe stegt med ost og porrer samt friturestegte løgringe. Svampene var rigtig gode, men mine favoritter blandt tilbehøret var nok de grønne bønner. Alle grøntsagerne var tilberedt, således der stadig var bid i dem. Løgringene var nok det mindst tilfredsstillende. De var underligt seje i stedet for sprøde.

Til hovedretten kunne vi også vælge mellem 4-5 forskellige sovse, som han også kom hen med på et fad, så vi kunne kigge på det. Jeg valgte en slags salsa, som Ledsageren også prøvede, og ellers så valgte han vist rødvinssovsen.

Til dessert ville jeg rigtig gerne have creme brulee, men vi kunne se det blive serveret i flammer ved de andre borde, og jeg drikker jo ikke alkohol. Jeg spurgte så tjeneren om jeg kunne få creme brulee uden alkohol, og han sagde at han godt kunne udelade at hælde det alkoholiserede sukker på toppen – hvilket jeg jo så mente gjorde at det ikke længere var creme brulee. Det forstod tjeneren nu ikke rigtig, da jeg forsøgte at forklare det, så jeg tror ikke han helt ved hvad creme brulee er, eller måske er han bare ikke selv så glad for desserten. Han ville dog meget gerne glæde os, så han foreslog at give os en portion creme brulee uden den karamelliserede top, hvilket jeg så gik med til for at glæde ham.

Konsistensen på cremen var rigtig god – desværre var der bailey i den, så jeg smagte kun en smule. Det er underligt som de om bord på skibet ikke kan finde ud af at nogle mennesker ikke drikker alkohol, og creme brulee er da noget af det nemmeste at lave – også alkoholfri.

På dessertkortet tilbød de også en kage, der hedder ”Mississippi mud pie”, men jeg ved at der nogle gange kommer kaffe i den kage, så jeg ville ikke komplicere dessertvalget yderligere ved at spørge om jeg kunne få den uden kaffe. I stedet valgte jeg deres red velvet cake, som var meget bedre end antaget. Normalt er red velvet cake en helt almindelig smagløs kage, som der bliver hældt en større mængde rød frugtfarve i for at opnå den rette kulør, og så med et cheesecakefyld i midten, men her fik man meget mere end det. Den så utrolig flot ud med rødt kagelag, hvidt cheesecakefyld og mørk chokoladeganache. Den var faktisk rigtig god og flot præsenteret. Ledsagerens dessert så også rigtig godt ud. Det var en moussedessert, hvor det lyse lag var passionsfrugt, og det røde var muligvis jordbær eller noget lignende. Den smagte rigtig lækkert, var let og luftig, og den var faktisk bedre end min red velvet cake, så det var en rigtig god afslutning på en rigtig god middag. Efter maden vraltede vi tilbage til kahytten, hvor vi lovede at vi aldrig ville spise så meget igen, i hvert fald ikke før tidligst dagen efter.

Chokoladefestival 2014

Dansk

2014 Chokoladefestival 080314 (22)

I weekenden løb årets Chokoladefestival af stablen, og vi fandt os blandt publikum som sædvanlig. Mit første indtryk da jeg trådte ind af døren var at de havde skåret ned på dekorationerne siden sidst. Jeg savnede Summerbirds store flødebolletårn og deres kæmpepåskeæg. Generelt synes jeg faktisk at Summerbird havde gjort meget mindre ud af det i år, og de havde stort set kun medbragt deres udvalg af påskevarer, det vil sige at der ikke var andre end deres påskeflødebolle at vælge imellem. Der savnede jeg nu deres flødeboller! Jeg brugte ikke en af mine smagspoletter på at prøve deres nye flødebolle, da jeg for ikke så længe siden prøvede den i Magasin, da de havde gratis Summerbirdsmagning. Flødebollen skulle efter sigende bestå af kokos og passionsfrugt, men jeg synes nu personligt at den var lidt af en skuffelse. Kokoselementet var et minimalt strø af kokosmel på toppen, og passionsfrugten forsvandt fuldstændig i den mørke chokolade, som flødebollen var dækket af. Ledsageren fortalte at han godt kunne smage passionsfrugten – hvis han smagte på skummet alene. Jeg er rigtig glad for Summerbirds hvide flødebolle, som også er med passionsfrugt, og her kan man nemt smage det syrlige element. Jeg tror derfor at den mørke chokolade var et dårligt valg sammen med passionsfrugt, men de ville jo nok gerne præsentere et design forskelligt fra de andre. Derudover havde Summerbird medbragt smagsprøver på deres påskemandler, og vi fik også fat i en af deres nye citronkarameller, som smagte rigtig godt med et syrligt strejf.

Dagens favorit for mig var en chokolade med passionsfyld, hvor jeg dog ikke kan huske hvem der serverede den. Jeg foretrækker åbenbart i øjeblikket det søde iblandet lidt syrligt. I år brugte vi også en polet på en lille is fra Frederiksberg Chokolade, og jeg må indrømme at jeg ikke blev skuffet. I modsætning til Svaneke Is, som selvfølgelig også havde is med, så havde Frederiksberg Chokolade et fint og stort udvalg af is. Der var blandt andet jordbær, vanille og chokolade, hvis man var til det almindelige, men også abrikos og passionsfrugt hvis man var lidt mere vovelysten. Jeg prøvede en med passionsfrugt, og den både duftede og smagte af passionsfrugt, meget mere end jeg havde regnet med, så det var bestemt en positiv oplevelse.

2014 Chokoladefestival 080314 (52)

En anden favorit var et sted hvor man fik en lille 3-smagspakke for en polet. Her fik man blandt andet et meget intenst stykke chokolade, nogle små overtrukne et-eller-andet (jeg kan faktisk ikke huske hvad der var indeni), og så to små skefulde chokoladesyltetøj! Den ene var med mørk chokolade og kirsebær, og den anden med en lysere chokolade og jordbær. Ledsageren kunne bedst lide førstnævnte, da den smagte mest af chokolade, mens jeg foretrak den med jordbær, da den smagte mere af jordbær. Alt i alt var det dog rigtig spændende.

2014 Chokoladefestival 080314 (51)

Dagens innovative indslag kom i form af en lille hotdog med chokoladesennep og chokoladeketchup. Jeg synes prisen på 3 poletter var lige i overkanten, da det var en ret lille hotdog man fik, og jeg synes at det hele ville have fungeret meget bedre som pølse med brød, så man bedre kunne smage den særlige sennep og ketchup. Pølsen var dog udmærket, og den så meget fin ud i præsentationen. Det var nu ikke fordi at chokoladen smagte så voldsomt igennem, men det var en sjov oplevelse, og det tæller jo også for noget.

2014 Chokoladefestival 080314 (50)

Fra Frellsens tog vi lidt forskellige flødeboller med hjem (de kostede stadig 1 polet per flødebolle), og vi fik smagt både deres hindbærflødebolle samt en med lakrids. Begge typer fyld var meget milde i smagen, men man kunne godt smage hvad det var, så de var sådan set ganske udmærkede. Der var faktisk rigtig mange der havde valgt at tage flødeboller med i år – de fleste steder kostede de dog 2 poletter, og hvorvidt de var lidt bedre end Frellsens kan jeg jo ikke sige, men volumen siger også meget om hvor vi lægger vores penge.

2014 Mad Chokoladeweekend 080314 (8)

Strangas var også med i år, og skønt hans kreationer så meget fine ud, så var de stadig dyre. I år havde han også minidessertkager med, men de kostede 2 og nogle af dem 3 poletter for noget der er væk i én mundfuld, så det syntes vi ikke var poletterne værd. Der var generelt mange dyre smagsprøver i år, synes jeg, til gengæld kostede ekstra poletter kun 5 kr., hvilket jeg har på fornemmelsen er billigere end tidligere år, uden at jeg er helt sikker. Det er jo også svært at ændre prisen på ekstra poletter, for man kan jo ikke tage 7 kr. for dem, så bliver det for besværligt, så de skal koste enten 5 eller 10 kr.

2014 Chokoladefestival 080314 (36)

Sv. Michelsen var også med, og her fik vi nogle påskeæg til 1 polet stykket. Hvis jeg nu skal være ærlig, så synes jeg ikke de var så pæne at se på. De så en smule amatøragtige ud, som noget jeg selv kunne lave derhjemme. Vi valgte tre: En nougatkrokant, en grand marnier/orange og en hindbær. Jeg bryder mig ikke om alkohol, så det var kun Ledsageren der smagte den med grand marnier. Den duftede dog rigtig godt af appelsin, og Ledsageren berettede at han kunne smage både grand marnier og appelsin, så den var udmærket og han gav den karakteren 7 ud af 10. Den med hindbær var jævnt kedelig. Marcipanindholdet var fint, men den smagte ikke synderligt af hindbær. Det ville have været rigtig godt med et lille indre af hindbærganache eller lignende, bare så man fik smagen når man bed i den. Den med nougatkrokant var favoritten for os begge to. Den var meget sød, men den var til gengæld også smækfyldt med nougat, samt noget crunch der i konsistensen mindede meget om rice crispies. Den var i hvert fald rigtig lækker.

2014 Mad Chokoladeweekend 080314 (11)

Magasin var også med i år, og de stod og lavede påskeæg mens man kiggede på, hvilket var et sjovt indslag.

2014 Chokoladefestival 080314 (16)

Hos Hotel Chocolat købte vi nogle af deres fyldte chokolader, som de havde messetilbud på med 30 kr. per æske. De havde smagsprøver på noget meget mørk chokolade, som jeg ikke var helt så vild med, og for en smagspolet fik vi en lille pose med tre små stykker chokolade og et rabatkort på 10 % ved vores næste besøg. Chokoladestykkerne var lidt kedelige, bortset fra det lille hjerte, som havde en smule hindbærfyld i midten. De andre var bare ren chokolade og ikke særlig spændende. Om aftenen spiste vi nogle af de fyldte chokolader, hvor min favorit var deres strawberry cheesecake. Den var sød, blød og cremet, og det kan man jo ikke gå fejl af. Hotel Chocolat havde også nogle rigtig fine “chokoladefondue sæt”, som inkluderede små skåle med chokolade klar til smeltning, samt diverse tilbehør i form af fx skumfiduser, kiks og småkager. Jeg synes det var en rigtig sjov idé. De havde også lavet nogle “splat”-påskeæg, som lignede at der var kommet en klat maling på. Bedre synes jeg dog det ville have været hvis det lignede et æg, der var faldet på gulvet, så der var en lille sø med et ituslået æg i midten. Jeg har altid været glad for Summerbird, men jeg må tilstå at Hotel Chocolat er min nye favorit. Summerbird laver god kvalitetschokolade, men Hotel Chocolats smagskombinationer er superspændende, innovative og flotte at se på. Vi har fire små pakker fyldte chokolader liggende, som jeg glæder mig til at vi skal tage hul på en dag, hvor det skal være rigtig godt.

Generelt havde vi en rigtig god dag, og selvom smagsprøverne ved første øjekast så en smule klein ud, så blev vi godt mætte i sidste ende alligevel. Jeg glæder mig allerede til næste år!

Til julemarked på Egeskov Slot

Dansk

2013 Egeskov Slot Julemarked 101113 (12)

I søndags var vi til årets første julemarked, da mine forældre inviterede os til Egeskov Slot. Det kostede 50 kr. at komme ind, og så var der diverse boder af forskellig art med lidt smagsprøver. Der var dog ikke rigtig nok hverken boder eller smagsprøver, men mon ikke julemarkedet får mere medhold næste år?

Wendorff var blandt andet med i år og her fik vi smagt lidt brød samt julestollen! Det skal jeg også lave i år. Deres var dog ikke helt lige som min, da de brugte “kransekagemasse” i stedet for ren marcipan i deres udgave. Jeg foretrækker nok min egen, men jeg er så heller ikke så erfaren i det med julestollen og kan godt lide den lidt faste marcipan. Jeg har kun lavet det én gang, til gengæld smagte det fantastisk. De gange, hvor jeg har fået det fra en bager, synes jeg det har været ualmindeligt kedeligt, så her lavede Wendorff bestemt noget, der ligger i den gode ende.

Det mest imponerende vi så var nu nok Chokodesigns bod, for de laver noget helt ualmindeligt flot chokolade. Se fx billedet nedenfor, det er lavet af rent og skær chokolade:

2013 Egeskov Slot Julemarked 101113 (20)

De vidste nu også hvad de skulle have for det, men flot var det da bestemt! Selleberg var også med, men de delte ikke smagsprøver ud på deres nye kirsebær/lakridssyltetøj, og så blev vi selvfølgelig ikke overtalt til at købe noget. Jeg havde ellers smagt den tidligere på livsstilsmessen i Odense, men Ledsageren havde ikke, og det er jo ham, der er den store lakridsfan. Så det må blive en anden gang. Synes nu også 55 kr. pr. glas er lidt pebret.

Der var også sat et stort julebord op indenfor, som så meget sjovt ud. Der er små borge e.l. på bordet lavet af sukkerknalder. Jeg ved ikke hvor tydelige de er, da hvidt-i-hvidt forsvinder lidt på billederne.

2013 Egeskov Slot Julemarked 101113 (5)