Arkiver

Blåvand Zoo

For noget tid siden var vi på ferie med ikke blot mine forældre men også mine niecer samt deres mor, og det er en del mennesker forsamlet på et lille areal med kun ét badeværelse! En af de ture vi var på gik til Blåvand Zoo, hvilket udgjorde en fin tur, men det er også et lidt mærkeligt sted. Jeg tror at de engang startede deres zoo op med nogle heste og kaniner, og så har de efterhånden udvidet til at have næsten alt fra aber og emuer til løver og zebraer. Der er også en del legepladser, så man kan godt få en god dag til at gå derinde, hvis man har legepladsinteresserede børn med. Det føles nu lidt som om, at dyrene var stuvet lidt sammen på må og få alt efter hvor der lige var en tom kvadratmeter, da de købte dem. Og ét sted rendte der en abe rundt oven på nettet i stedet for inde under det. Den endte dog vist med at finde ind igen.

De havde også en kæmpe slange på 40+ kg til fremvisning, og jeg måtte jo være modig og hen og røre ved den. Frøken Curie nægtede dog alligevel, men så har jeg da gjort mit.

Reklamer

Forsvundne februar

Dansk

Nu er februar snart gået, og der er ikke sket så meget i tidsrummet mellem sidste indlæg på bloggen og denne. Ikke udover sygdom. Stakkels lillemusen blev syg med feber (samtidig med sin mor vel at mærke), og det var ikke noget Frøken Curie tog med hjem fra dagplejen, i stedet var det hendes far, som nogle gange tager lidt for meget arbejde med hjem. Han blev syg først, og så fulgte vi andre efter et par dage senere. Feberen holdt ved og kom og gik, og der gik endnu en uge, før vi var nogenlunde på dupperne igen. Jeg døjer nu stadig med hoste og stoppet næse, men i det mindste går det fremad. Der var dage, hvor jeg hostede så voldsomt om natten, at jeg ikke kunne sove, for lige så snart jeg døsede hen, så kom der et nyt hosteanfald. Ledsageren var træt af mig til sidst.

Nu er vi kommet tilbage fra en forlænget weekend i Blåvand med mine forældre, hvor vi havde en fin tur. Forhåbentlig dukker der nogle billeder op fra ferien på et tidspunkt. Frøken Curie oplevede i hvert fald en masse spændende ting. I mellemtiden kommer her de forhåbentlig allersidste billeder fra 2018, og så må jeg have billederne fra kameraet flyttet over på computeren og så se, hvor mange timers arbejde der ligger i vente.

Billedet af julepynten er Galileos sædvanlige omgang med vores ejendele. Han har ingen respekt, hverken for jul, os eller uskyldige julealfer.

Et blik på jul

Dansk

Juleaften blev holdt hos os i år, og der var travlhed i køkkenet hele dagen, så Frøken Curie kedede sig bravt. Sidst på eftermiddagen gav Ledsageren hende et bad, hvilket hun elsker, og så var hun optaget og glad i noget tid. Hun har ikke nået den alder endnu, hvor hun kan holde sig beskæftiget foran fjernsynet hele dagen, så hun synes nok at det meste af juleaftensdag var meget kedelig.

Til forret havde jeg lavet en lille trio bestående af et stykke ristet rugbrød med anderilette og en cornichon, en butterdejssnegl med smøreost samt en lille salat med nogle ristede grøntsager (rødkål og bladselleri) toppet med en syrlig dressing, appelsinstykker og hakkede valnødder. Hovedretten var med and, flæskesteg lavet i sous vide samt medister. Sværene stod mine forældre for, for vores ovn kører i øjeblikket på sidste vers (det skal siges, at det har den gjort længe), så det er kun varmluft, der virker, og så tror jeg ikke at den når op på den temperatur, som den påstår at den når op på.

Desserten var naturligvis risalamande. I løbet af årene er vi blevet flere og flere gæster, og derfor når antallet af mandelgaver også op på tre, og det er uanset hvor mange, som rent faktisk deltager i juleaften. Deres bare eksistens bestemmer antallet af mandler. Mine forældre havde suppleret den ene gave, københavnerne en anden, og en onkel sørgede for marcipangrisen, som jeg stod for at indkøbe, og det blev til en gris fra Krings chokolade i Middelfart. Det er svært at finde en RIGTIG marcipangris, for jeg synes at den skal være tre-dimensionel, og så skal den ikke være dækket af chokolade. Det kan smage fint, men det er ikke grundprincippet i en ægte marcipangris. Den fra Krings kostede 100 kr, men havde også en rigtig fin smag. Den var ikke alt for sød, så den blev også spist op, da den endelig blev slagtet.

Derudover var der også en hemmelig fjerde mandelgave. Jeg havde nemlig øst risalamande i små anretningsglas med numre på, hvorefter gæsterne hver trak et tal og så fik serveret det korresponderende glas. Heri var de tre første mandler blevet placeret, og den fjerde gemte sig i skålen, der kom ind efterfølgende. Københavnerne løb af med ekstragaven, som var noget after eight chokolade med appelsinsmag, som jeg egentlig gerne ville have smagt! De vandt også en af de andre gaver, mens Ledsageren fik københavnernes gave (to plader chokolade), og min mor vandt svinet.

Frøken Curie fik som sædvanlig ingen lur den dag, men da hun fandt ud af, at der var pakker, som skulle pakkes op, så var hun ikke til at drive i seng, førend alle gæsterne var lusket af og de mange sække med gaver var tømt. Klokken var forbi 22 før hun endelig sov, men jeg tror at hun havde en rigtig god juleaften. Hun glæder sig i hvert fald til at få flere pakker!