Arkiver

Fra det ene knurhår til det andet

Reklamer

Blåvand Zoo

For noget tid siden var vi på ferie med ikke blot mine forældre men også mine niecer samt deres mor, og det er en del mennesker forsamlet på et lille areal med kun ét badeværelse! En af de ture vi var på gik til Blåvand Zoo, hvilket udgjorde en fin tur, men det er også et lidt mærkeligt sted. Jeg tror at de engang startede deres zoo op med nogle heste og kaniner, og så har de efterhånden udvidet til at have næsten alt fra aber og emuer til løver og zebraer. Der er også en del legepladser, så man kan godt få en god dag til at gå derinde, hvis man har legepladsinteresserede børn med. Det føles nu lidt som om, at dyrene var stuvet lidt sammen på må og få alt efter hvor der lige var en tom kvadratmeter, da de købte dem. Og ét sted rendte der en abe rundt oven på nettet i stedet for inde under det. Den endte dog vist med at finde ind igen.

De havde også en kæmpe slange på 40+ kg til fremvisning, og jeg måtte jo være modig og hen og røre ved den. Frøken Curie nægtede dog alligevel, men så har jeg da gjort mit.

Forsvundne februar

Dansk

Nu er februar snart gået, og der er ikke sket så meget i tidsrummet mellem sidste indlæg på bloggen og denne. Ikke udover sygdom. Stakkels lillemusen blev syg med feber (samtidig med sin mor vel at mærke), og det var ikke noget Frøken Curie tog med hjem fra dagplejen, i stedet var det hendes far, som nogle gange tager lidt for meget arbejde med hjem. Han blev syg først, og så fulgte vi andre efter et par dage senere. Feberen holdt ved og kom og gik, og der gik endnu en uge, før vi var nogenlunde på dupperne igen. Jeg døjer nu stadig med hoste og stoppet næse, men i det mindste går det fremad. Der var dage, hvor jeg hostede så voldsomt om natten, at jeg ikke kunne sove, for lige så snart jeg døsede hen, så kom der et nyt hosteanfald. Ledsageren var træt af mig til sidst.

Nu er vi kommet tilbage fra en forlænget weekend i Blåvand med mine forældre, hvor vi havde en fin tur. Forhåbentlig dukker der nogle billeder op fra ferien på et tidspunkt. Frøken Curie oplevede i hvert fald en masse spændende ting. I mellemtiden kommer her de forhåbentlig allersidste billeder fra 2018, og så må jeg have billederne fra kameraet flyttet over på computeren og så se, hvor mange timers arbejde der ligger i vente.

Billedet af julepynten er Galileos sædvanlige omgang med vores ejendele. Han har ingen respekt, hverken for jul, os eller uskyldige julealfer.

Et blik på jul

Dansk

Juleaften blev holdt hos os i år, og der var travlhed i køkkenet hele dagen, så Frøken Curie kedede sig bravt. Sidst på eftermiddagen gav Ledsageren hende et bad, hvilket hun elsker, og så var hun optaget og glad i noget tid. Hun har ikke nået den alder endnu, hvor hun kan holde sig beskæftiget foran fjernsynet hele dagen, så hun synes nok at det meste af juleaftensdag var meget kedelig.

Til forret havde jeg lavet en lille trio bestående af et stykke ristet rugbrød med anderilette og en cornichon, en butterdejssnegl med smøreost samt en lille salat med nogle ristede grøntsager (rødkål og bladselleri) toppet med en syrlig dressing, appelsinstykker og hakkede valnødder. Hovedretten var med and, flæskesteg lavet i sous vide samt medister. Sværene stod mine forældre for, for vores ovn kører i øjeblikket på sidste vers (det skal siges, at det har den gjort længe), så det er kun varmluft, der virker, og så tror jeg ikke at den når op på den temperatur, som den påstår at den når op på.

Desserten var naturligvis risalamande. I løbet af årene er vi blevet flere og flere gæster, og derfor når antallet af mandelgaver også op på tre, og det er uanset hvor mange, som rent faktisk deltager i juleaften. Deres bare eksistens bestemmer antallet af mandler. Mine forældre havde suppleret den ene gave, københavnerne en anden, og en onkel sørgede for marcipangrisen, som jeg stod for at indkøbe, og det blev til en gris fra Krings chokolade i Middelfart. Det er svært at finde en RIGTIG marcipangris, for jeg synes at den skal være tre-dimensionel, og så skal den ikke være dækket af chokolade. Det kan smage fint, men det er ikke grundprincippet i en ægte marcipangris. Den fra Krings kostede 100 kr, men havde også en rigtig fin smag. Den var ikke alt for sød, så den blev også spist op, da den endelig blev slagtet.

Derudover var der også en hemmelig fjerde mandelgave. Jeg havde nemlig øst risalamande i små anretningsglas med numre på, hvorefter gæsterne hver trak et tal og så fik serveret det korresponderende glas. Heri var de tre første mandler blevet placeret, og den fjerde gemte sig i skålen, der kom ind efterfølgende. Københavnerne løb af med ekstragaven, som var noget after eight chokolade med appelsinsmag, som jeg egentlig gerne ville have smagt! De vandt også en af de andre gaver, mens Ledsageren fik københavnernes gave (to plader chokolade), og min mor vandt svinet.

Frøken Curie fik som sædvanlig ingen lur den dag, men da hun fandt ud af, at der var pakker, som skulle pakkes op, så var hun ikke til at drive i seng, førend alle gæsterne var lusket af og de mange sække med gaver var tømt. Klokken var forbi 22 før hun endelig sov, men jeg tror at hun havde en rigtig god juleaften. Hun glæder sig i hvert fald til at få flere pakker!

Nytår 2018

Dansk

2018 sluttede vi hjemme hos os sammen med mine forældre. Aftensmaden skulle gerne opfylde kriterierne om at være både nemt og lækkert, så det blev til en takeaway nytårsmenu fra Goma. Prisen på 500 kr per kuvert og kvaliteten af de otte retter taler meget for at prøve det igen. Det smagte rigtig godt og så også meget flot ud, ikke bare i instruktionsvideon men også når min mor rettede det an. Der var kun én af retterne, som jeg ikke var så vild med, men det var et spørgsmål om smag og behag, da jeg bare ikke bryder mig særlig meget om meget salt mad, og her var der tale om en saltmarineret tun, og det var simpelthen for meget for mig. De andre i selskabet kunne godt lide den.

Jeg havde sørget for en lille appetizer til dronningens tale, hvor jeg havde bestræbt mig på at gøre det så nemt som muligt for mig selv, så jeg lavede små ostehapsere, der bestod af en tandstikker, en halv cherrytomat og en minimozzarella, samt ananas omviklet med bacon og bagt i ovnen. Både min far og jeg er ikke så vilde med ananas, men vi kunne begge godt lide denne anretning, da man mest bare kunne smage baconen. Ananassen tilføjede sikkert en smule sødme, men ikke så meget, at den var i vejen for den gode smag. Egentlig kan jeg godt lide ananassmagen, men når jeg spiser frisk ananas, så føles det altid som om, at ananassaften er ved at ætse min mund i stykker, så jeg kan aldrig spise særlig meget af gangen.

Frøken Curie var meget træt og spiste næsten ikke noget af sin aftensmad, heller ikke selvom vi havde sørget for nogle af hendes favoritter (grillpølser, pomfritter og avocado), og det var kun med nød og næppe, at vi fik holdt hende vågen længe nok til at være med til pakkeleg. Vi havde aftalt at sørge for to pakker per gæst, så man skulle mene, at der var rigeligt at fordele rundt om bordet, men alligevel endte mine forældre vist med kun at sidde tilbage med én pakke, da alarmen lød.

Kransekage skulle der naturligvis også til, og jeg har en kollega, som arbejder frivilligt samme sted som mig, der havde tilbudt at bage kransekage til os. Den var vældig dekorativ og smagte også rigtig godt. Jeg elsker marcipan og kransekage, men jeg synes at mange (måske især professionelle steder) ikke formår at bage en god kransekage. Jeg har fået alt for meget intetsmagende kransekage på restauranter, og så skal en kransekage være blød, sprød, sej og sød på én gang, og det kan være vanskeligt at opnå, åbenbart også for uddannede konditorer. Jeg tilgiver aldrig Lagkagehuset for det år, hvor de solgte os en TØR kransekage! Det kan man ikke tillade sig som konditor og da overhovedet ikke til nytår.

Men til nytåret 2018 fik vi en rigtig lækker kransekage, og selvom der var rigeligt af den, så blev det hele spist inden vi gik i seng.

I modsætning til sidste år så holdt Ledsageren og jeg os vågne helt ind til midnat, men herefter slæbte vi os hurtigt ind i sengen og faldt omkuld til næste morgen, hvor også Lilleskatten sov længe.

Der kommer også billeder fra julen, men nu tager jeg billederne som jeg lige når til dem.

Monty, Galileo og det flygtige egern

Dansk

Der bor egern i træerne ikke så langt fra os, og jeg ser dem overraskende tit, mange gange springe fra træ til træ, men de er meget vanskelige at fotografere. Jeg har set to på en gang, men typisk får jeg kun øje på et enkelt. Det er sorte egern, hvilket åbenbart er det oprindelige danske egern, hvor det røde egern er flyttet hertil fra Italien. Det er vist noget med, at hvis et sort egern og et rødt egern får unger, så er ungerne røde, og derfor svinder antallet af sorte egern. Jeg kan godt lide egern – de ser meget søde ud. Næsten lige så søde som katte.

Række lige ud

Dansk

Vi har i øjeblikket årskort til zoo, og det er spændende at besøge dyrene på forskellige tidspunkter af året og dagen. Alle dyrene er ikke aktive samtidig, så man får flere tigre at se om vinteren, mens girafferne gemmer sig i regnvejret, og pingvinerne svømmer mere lige inden sengetid. Jeg vil dog forsøge at begrænse mængden af dyrebilleder på bloggen, da dyrene nok ikke ændrer sig så meget fra det ene besøg til det næste.

Den Blå Planet

Dansk

Jeg forsøger ihærdigt at nå igennem alle mine billeder fra 2018 inden årets udgang, men det hele er en smule hektisk i øjeblikket med alt hvad der skal nåes inden jul, så vi må se om det lykkes. Jeg har endelig fået sorteret i alt det jeg pt har liggende i min billedmappe – men det er så også kun fordi jeg helt bevidst har ladet være med at overføre alle de nye billeder, der venter på kameraet, for så når jeg aldrig til bunds i listen!

Men her kommer så en række billeder fra vores besøg på Den Blå Planet, som vi gæstede da vi i efterårsferien (det er jo snart et par måneder siden) indlogerede os i familiens lejlighed i København. Min onkel og tante var udenlands, og så går der ikke lang tid, før der er rift om pladserne hjemme hos dem.

Lilleskatten tog køreturen nogenlunde, men hun blev temmelig utålmodig de sidste 10-15 minutter inden ankomst. Forhåbentlig kan hun klare en lidt længere tur til sommer, hvor vi regner med at skulle på visit i Nordjylland.

Jeg kan godt lide at kigge på fisk, og det kan Frøken Curie heldigvis også, og Den Blå Planet har et flot akvarium, hvor man også kan se hajer. Stedet var noget mindre, end det så ud til ved ankomst, men der er en rigtig fin hajtunnel, og jeg synes bestemt det var et besøg værd. Det var meget bedre end Eksperimentarium, som vi også besøgte, og her var det ikke til at være for efterårsferiebørn, som bare puffede Lilleskatten til side, hver gang hun forsøgte at komme hen og kigge med. Den lille stakkel. Så tog vi ud og så på fisk i stedet. Det var meget bedre.