Galileo Galilaban

Dansk

For et par uger siden fik vi et nyt familiemedlem i form af en meget fræk kat, som vi kalder Galileo. Han er så fræk, at hans fulde navn er Galileo Galilaban. Killinger ser altid nuttede ud, men i virkeligheden er de nogle små banditter, der raserer huset i jagten på sjov og ballade. Sidste gang var vi så heldige, at vi fik to killinger samtidig, så de kunne afreagere på hinanden, men så heldige er vi ikke denne gang. Alle mine bukser er efterhånden ødelagte, fordi han hele tiden forsøger at kravle op af mine ben, for alt hvad han ikke umiddelbart kan nå op til må jo nødvendigvis være det mest spændende at undersøge.

Monty og Galileo skulle lige se hinanden an, men nu leger de flot sammen, selvom det godt kan se lidt voldsomt ud nogle gange. Monty har det med at lege med killingen på samme måde, som han legede med Oliver, også selvom Monty er fem gange større end Galileo. Men de har det nu godt sammen, så vi er glade for, at Monty fik en ny legekammerat. Vi mangler bare, at Monty finder ud af, at det er okay, at de begge to ligger ved siden af os på sofaen om aftenen. Monty har det med at blive lidt jaloux, når han ser at Galileo er kommet først, og så går han igen.

I modsætning til Monty og Oliver, så er Galileo meget glad for alt slags mad, lige fra Lilleskattens havregrød til vores aftensmad til hans egen vådfoder. Monty og Oliver nægter at spise vådfoder, så vi forsøger at vedligeholde Galileos interesse i det. Det kan gøre livet lidt nemmere, hvis han skal have piller på et tidspunkt. Han må dog gerne holde op med at hoppe op på bordet når vi spiser, hvilket han i øjeblikket gør i ét væk.

Galileo og Frøken Curie er også blevet gode venner, selvom Lilleskatten også kan blive lidt voldsom med Galileo engang imellem. Han fylder ikke helt så meget, så jeg er ikke sikker på, at hun tænker på ham på samme måde som hun tænker på Monty. Jeg har i hvert fald ikke set hende hive fat i Montys ben eller forsøge at løfte ham, hvilket Monty sikkert sætter pris på!

Galileo er en flink kat, når han slapper af – så jeg glæder mig til han bliver en lidt mere voksen kat! Han var lidt mindre end de to andre, da vi fik ham hjem. Han vejede kun 1½ kg, hvor Monty og Oliver vejede tæt på 2, men mon ikke Galileo nok skal indhente det på et tidspunkt. Han spiser i hvert fald godt til.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s