Katte og kastanjer

Dansk

Der ligger en lille legeplads tæt på os, hvor der også er en del kastanjetræer, så dem har Lilleskatten også leget en del med. Kastanjer svinder rigtig meget, når de tørrer ind, fandt vi ud af. Vi faldt så i snak om, hvordan og hvorledes det er med spiselige kastanjer, og da vi så på et tidspunkt vandrede forbi en frugt- & grønthandler, hvor de solgte spisekastanjer, så kunne vi ikke lade være med at købe en lille portion bare for at se hvad det er for noget.

Jeg har lært: Kastanjer smager sødt og nøddeagtigt, men jeg nåede aldrig til at stege dem i smør, som det sig vist hør og bør. Kastanjerne skal ridses i den buede ende og lægges fladt i et ovnfast fad og bages i ovnen. Jeg kom til at ridse mine kastanjer for dybt, så der kom for meget varme ind til selve kastanjen, så den blev lidt hård (de fik også lidt for længe i ovnen, fordi lige pludselig gik røgalarmen i gang). Kastanjerne må gerne køle lidt ned, når de er kommet ud af ovnen, men lad dem ikke stå for længe, for så bliver skallerne hårde og meget umedgørlige. Lune er de nemme nok at pille. Der er både en ydre, hård skal og en indre lidt pelset skal, som begge skal væk.

Vi kunne godt finde på at bage kastanjer igen en anden gang, næste gang skal jeg bare have en rigtig opskrift parat, ellers er det lidt svært at få dem brugt. Jeg havde flere idéer, men jeg blev ved med at glemme dem. Min hukommelse er på størrelse med en kastanje nogle gange.

Kattene syntes til gengæld at kastanjerne var mere spændende, da de kunne trille rundt med dem på gulvet, så de var ikke fan af de spiselige.

Derudover har vi også fået en ny vandhane til badeværelset, og Monty har fået et nyt badeværelse:

Stakkels Oliver har det dog ikke så godt. Han har fået en auto-immun sygdom af en eller anden art, der gør at han kaster meget op. Der er heldigvis så meget styr på den nu, at han i det mindste stadig har en god vægt. Før han kom i behandling var han blevet meget tynd, fordi han kastede sin mad op hele tiden, men det er stadig frem og tilbage til dyrelægeklinikken mindst én gang om måneden. Vi arbejder stadig med dyrlægen om at finde den rette dosis og behandling til ham, så vi håber at Oliver snart kan slappe lidt af igen (hvilket nok ikke sker hvis han skal til at have daglige piller, men sådan er det jo nogle gange, vi andre gider jo heller ikke være på medicin, hvis vi kan slippe for det).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.