Café Victoria

Dansk

2016-cafe-victoria-070816-5

Det kan være lidt svært nogle gange at følge med alle de tænkte indlæg, men her er så endelig et omkring vores besøg på Café Victoria i Rosengårdscentret. Vores besøg er heeelt tilbage fra august måned, men september forsvandt i en tåge af fester og forberedelser, og lige pludselig var det oktober. Café Victoria ligger sådan set rigtig fint for dem, der har barnevogn med (som vi havde), da man også kan sidde “udenfor”. Det er selvfølgelig et plus i vores bog lige pt. Derudover gjorde vi brug af deres søndagstilbud, hvor man i øjeblikket kan få en brunchtallerken samt drikkevarer for 89 kr, hvilket er en god pris.

2016-cafe-victoria-070816-1

Ledsageren valgte den klassiske tallerken med blandt andet røræg, diverse pølser, oste og bacon. Af drikkevarer kan man vælge enten en kop kaffe, en kop te eller en kop varm kakao, og Ledsageren gik efter førstnævnte, mens jeg valgte den varme kakao samt den fransk-inspirerede tallerken.

2016-cafe-victoria-070816-8

Jeg forstår ikke helt, hvorfor man topper et glas (hvilket bliver meget varmt, når man hælder varm kakao i!) op med flødeskum og så ikke giver et sugerør med til at drikke kakaoen nedenunder uden at behøve at spise alt flødeskummet først. Jeg synes det fjerner pointen i at få varm kakao med flødeskum, hvis man skal fjerne det ene før man når ned til resten, og flødeskummet begyndte hurtigt at smelte ned af glasset, så det blev lidt noget gris. Selve kakaoen var ikke noget særligt, men det var rart at kunne vælge det, når man nu ikke er til hverken kaffe eller te.

2016-cafe-victoria-070816-10

Der var rigeligt med mad på tallerkenen – især ostestykket var meget stort, og jeg måtte opgive at færdiggøre det. Brie kan også ligge lidt tungt i sig selv. Det var dejligt, at der var croissant med, da det er én af mine favoritter. Det hele smagte udmærket uden at være noget særligt – til prisen har jeg dog ikke så meget at klage over. Det der trak ned var tærten. Den smagte ikke som sådan dårligt, men det ser virkelig uelegant ud, når de serverer et afskåret stykke, der tydeligvis ikke er friskbagt, da de i så fald ikke ville have behøvet at genopvarme det. Og under genopvarmningen blev siderne lidt for brankede og hårde til at det var helt behageligt at sætte tænderne i. Det ser meget billigt ud og får mig egentlig til at tvivle på, hvor friskt eller hjemmelavet noget af det andet på tallerkenen er. Interesserer man sig for præsentationen, så bager man minitærter – eller serverer i det mindste et stykke fra en tydeligvis frisk tærte – det ville klæde brunchen meget, i stedet for at det hele får et daggammelt udtryk. Derudover var besøget såmænd udmærket, så vi ville ikke have noget imod at komme igen, og slet ikke til 89 kr. Til prisen får man god valuta.

2016-cafe-victoria-070816-7

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.