Asparges, fisk, jordbær og baby

Dansk

2016 Middag 030616 (1)

I går var vi inviteret til spisning hos mine forældre, hvor vi indtog måltidet udenfor i det forfærdeligt varme sommervejr. Solskin er okay, men 30 grader kan vi godt klare os foruden herhjemme.

Lille Frøken Curie klarede køreturen uden de store bebrejdelser, selvom det ikke så helt behageligt ud, som hun lå og sov i autostolen.

2016 Curie 030616 (1)

Aftensmaden var en større omgang, hvor forretten var en rigtig lækker aspargesret, som er en tilbagevendende begivenhed i min familie. Den består af hvide asparges dænget til med smeltet smør, rasp, æg og persille og denne gang havde min mor også drysset rejer på. Det er muligvis min favoritret med asparges, og jeg kan nemt spise mig mæt i den alene.

2016 Middag 030616 (3)

Til hovedret var der laks med nye kartofler, grønne asparges og hollandaisesauce, og herefter var der et lille ostebord med frugt. Udover ostene var der også en marmelade med jordbær og peber. Syltetøjet smagte fint med en mild men tydelig eftersmag af peber.

Desserten var friske jordbær serveret med is og flødeskum, og som afslutning var der nogle gode rabarbermuffins med marcipan fra Wendorff-bageren. Vi blev også tilbudt chokolade, men det var vi efterhånden for mætte til.

Af drikkevarer fik jeg smagt på en hindbærbrus fra Ebeltoft Gårdbryggeri, hvilket vi også har prøvet andre varianter fra. Jeg kan især anbefale deres mynte/lime-saft. Der var også en rabarber/hibiscus-iste fra Løgismose, som også var dejligt forfriskende.

Herefter var det tid til at vende næsen hjemad, da det snart var tid til Frøken Curies næste affodring. Under køreturen hjem fik jeg snuppet et billede af den flotte aftenhimmel.

2016 Middag 030616 (15)

Frøken Curie fandt sig i sommervarmen i sit smarte nye lilla antræk:

2016 Curie 030616 (7)

Ledsageren startede tilbage på arbejde i denne uge, så det har været en travl uge for os alle sammen. Den ene af dagene kom han hjem med en lille gave fra kollegerne, der udover lidt tøj også inkluderede en sød, behåret kaninrangle.

2016 Arbejdsgaver 010616

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.