En tur i det grønne

Dansk

Nu begynder der endelig at ske noget på børneværelset. Der er nu blevet malet færdigt på værelset, og vi har fået indkøbt de sidste af de store møbler, så nu mangler bare den endelige indretning.

Værelset inden maling:

2016 Børneværelse 080116 (1)

Værelset efter:

2016 Børneværelse 280116 (1)

Det fine tæppe fik jeg af mine forældre i fødselsdagsgave, og gardinet (vi har et til den anden ende også, men det er ikke kommet op at hænge endnu) har vi selv købt, men det passer faktisk rigtig fint til både tæppets mønster og farver.

Reolsystemet er købt i Ikea. Egentlig havde jeg i starten vaklet mellem at lave et grønt værelse og at lave et med blandede farver (det valgte system har grønne, blå, pinke, sorte, hvide og træfarvede låger og skuffefronter, som man selv kan mikse og matche), og egentlig havde jeg valgt det blandede, men da vi stod i butikken og skulle sammensætte systemet, så ville det ikke komme til at passe sammen, så det blev grønt alligevel. Det ser nu også rigtig fint ud, og der kommer jo også lidt andre farver ind via tæppet, gardinet og den eventuelle pynt.

Kattene er også meget glade for deres nye soveværelse samt den smarte seng, der lige har den rette størrelse til dem.

Jeg mangler at danne mig et overblik over, hvad der skal sættes ind i reolen, så hylderne må vente lidt endnu. Vi har også tænkt os at indkøbe to billedhylder – den ene bliver sat op på væggen mellem det høje skab og vinduet, og her skal der være billeder, fotografier og den slags, og den anden sættes op i lav højde mellem sengen og døren, og her bliver hylden brugt til bøger.

Det er lidt underligt at tænke på, at der snart flytter en baby ind, men nu har hun i hvert fald et sted at sove. I hvert fald hvis hun kan skubbe kattene af vejen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.