Højt til vejrs

Dansk

2016 OUH 210116 (1)

I går var vi til fødselsforberedelse på OUH, og vi var så heldige, at det IKKE var aflyst denne gang, i modsætning til sidst. De kører med fire forskellige temaer, og denne gang handlede det primært om amning. Det var såmænd interessant nok, men det var nok mest Ledsageren, der lærte noget nyt. Det meste har jeg efterhånden læst og hørt mig til mange andre steder, men det var da rart at høre aktive fagpersoner fortælle om det.

Forelæsningen foregik helt oppe på 15. etage på OUH, så der var en helt fantastisk udsigt – ikke at vi så så meget til den i lokalet. Det hele sluttede klokken cirka 17.15, hvorefter vi kørte i IKEA for at købe møbler til børneværelset. Vi startede dog med at spise aftensmad og fik nok lidt for meget softice ad libitum, men man bliver jo nødt til at spise pengene hjem igen.

Jeg havde egentlig tænkt at skuffefronter og så videre skulle være i flere forskellige farver, men da vi stod og sammensatte reolsystemet, så ville det ikke komme til at se rigtigt ud, så nu bliver det meste grønt alligevel. Jeg er meget utålmodig efter at begynde at indrette, men vi mangler stadig at male radiatoren. Det er til gengæld også det sidste, og jeg håber, at vi når til det i næste uge. Jeg er spændt på at se, hvordan værelset ender med at se ud, når der er kommet møbler i.

2016 OUH 210116 (2)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.