Brunch en masse

Dansk

2015 Champagnebrunch Grand Hotel 090815 (2)

Dengang da sommerferien gik på hæld havde Ledsageren og jeg inviteret mine forældre til champagnebrunch på First Grand Hotel til fejring af en forsinket mors og fars dag. Ledsageren og jeg havde besøgt stedet til brunch to gange før, så vi var bekendt med kvaliteten. Det var dog en noget anderledes oplevelse denne gang, da vi var de eneste, der havde reserveret bord! Det var i starten af august, og vores tidligere besøg har også fortalt os at de er travlest i de første sommermåneder med turister og den slags, antager jeg. Det gjorde dog absolut intet – oplevelsen blev næsten bedre af den grund!

Der var dækket op til fire ved et af bordene, og så var der drikkevarer (juice og diverse) på et bord ved siden af, og vi fik serveret kaffe/te og champagne. Der blev sat en brødkurv ind, hvilket også inkluderede croissanter, og resten kom ind løbende som små serveringer.

Første servering bestod af lidt forskelligt pålæg, røget laks, en kold pastasalat, en meget lækker hønsesalat samt hårdkogt æg med rejer. Derudover var der også nogle små skåle med forskelligt tilbehør, såsom oliven og nogle syltede ting, som jeg dog ikke fik kigget så meget på, da der var rigeligt af alt det andet.

Anden servering var de lune retter, hvor vi blandt andet fik små forårsruller, friterede blæksprutteringe, røræg, pølser og noget der vist nok var en slags friteret anderilettekugle. Sidstnævne var rigtig god, og jeg var også glad for blæksprutteringene, mens der var god saft og kraft i pølserne. Røræggene var lidt til den kedelige side, og der var ikke så meget spændende at sige om forårsrullerne, da jeg tvivler på de var hjemmelavede, men de var da udmærket.

Der var så meget mad, at vi allerede efter første servering var ved at være godt mætte, men kæmpe sig igennem det måtte vi jo. Det var dog meget begrænset hvor mange af retterne, jeg kunne tømme helt, så det blev mest til smagsprøver.

Tredje servering var desserten. Her fik vi en tung og meget lækker chokoladekage, en god og gammeldags æblekage og hotellets velkendte creme brulee, som altid smager fantastisk. Derudover var der nogle meget kedelige, køleskabskolde berlinere, eller hvad det nu var, og nogle chokoladekugler, der heller ikke var værd at komme efter. Der var en yoghurt/skyr med knas og friske bær, men det var lidt for længe siden den gode jordbærsæson var slut, så bærrene var ikke helt så pæne og ikke særlig søde længere.

2015 Champagnebrunch Grand Hotel 090815 (18)

Fjerde servering var ostefadet, der var kom ind samtidig med desserten. Jeg smagte lidt, men på det tidspunkt var jeg meget mæt, og jeg er generelt mere til dessert end til ost. Der var dog et fint udvalg serveret med lidt knækbrød til.

Alt i alt var det en rigtig lækker oplevelse, så man skal bestemt ikke være ked af at komme til brunch på Grand Hotel, selvom man er de eneste i den store spisesal! Jeg kommer gerne igen en anden gang – hvis jeg nogensinde får min appetit tilbage.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.