Ud og hjem igen

Dansk

Alting har en ende, og til slut nåede vi den sidste morgen i Italien. Vi startede med et solidt morgenmåltid på hotellet, så vi havde noget at stå imod med, indtil vi ankom til hotellet i Tyskland. Der blev indtaget cornflakes med mælk, noget crüsli-lignende med frisk frugt samt ristet brød med nutella og syltetøj. Mon ikke der også har været noget kage et eller andet sted, selvom jeg ikke fik fotograferet det.

Mine forældre kørte afsted med det samme, mens vi tog forbi det store supermarked for at købe nogle sandwich til turen. Halvvejs gjorde vi holdt på en parkeringsplads, hvor jeg snuppede et par billeder af det flotte bjerglandskab.

Herfra videre til hotel GHotel i Würzburg, hvor mine forældre også var ankommet kort tid før os. Det var et rigtig fint hotel, og jeg tror nok at vi fik et af de bedre værelser. Hotellet har en lidt skæv, rund facon, så der var også en lidt sjov vinkel på vores værelse. Den skæve vinkel betød at badeværelset var MEGET stort i forhold til så mange andre steder. Der var vinduer hele vejen ned af den ene væg, både på selve værelset og på badeværelset. Så vidt vi lige kunne vurdere, var det dog ikke den type vinduer, som man kan kigge ind af udefra – men man ved jo aldrig præcis hvor meget en arkitekt gennemtænker sit design, før det bliver bygget! Jeg har læst om det hotel, hvor de bare brugte almindelige vinduer på badeværelserne, for så højt oppe var der vel ikke nogen der kunne kigge …

Hotellet lå måske lidt industrielt, så der var ikke rigtig nogle spisesteder i området. Vi endte med at gå i supermarkedet på den anden side af vejen, hvor vi købte ind til en lille tapasanretning med lidt ost og pølse og hvad man ellers lige kunne finde på af gode sager.

Mine forældre valgte at køre videre tidligt næste morgen, mens Ledsageren og jeg tilkøbte morgenmad i hotellets restaurant. Det var også en rigtig fin morgenmadsbuffet i en ren og pæn restaurant. Der var lidt for enhver smag. Røræg, pølser og bacon, diverse brød, croissanter, oste, pålæg, salater, røget laks, kager og sødt brød og meget mere, som jeg ikke havde appetit til at smage på. Det ønskede syltetøj kom man i bittesmå (spiselige) vaffelbægre, hvilket var en lidt sjov måde at servere det på.

Det var sent, da vi endelig nåede hjem til Danmark igen, og vi endte med at hente pizza fra den lokale biks. Blandt de hjembragte souvenirs var en småkagekrukke med flot pynt på, som jeg ikke kunne stå for, da jeg så den, og i et af de shoppingcentre, som vi besøgte, var der også nogen, der solgte bageforme af silikone til en ganske rimelig pris, så det måtte jeg jo også have nogle stykker af. Man kan aldrig få for mange bageforme.

Og sådan sluttede beretningen om vores sommerferie i Italien – kun tre måneder efter at vi kom hjem!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.