Den lange vej til Italien

Dansk

2015 Italien 1 110715 (12)

Dengang for snart længe siden da vi tog til Italien kom vi også igennem Østrig. Turen fra det sidste tyske hotel og til lejlighedskomplekset i Italien skulle have taget 5 ½ time – men så røg der lige 2 ½ times kø oven i, så det endte med at være en meget lang køretur. Heldigvis var bjerglandskabet flot at køre igennem. Vi gjorde holdt på en rasteplads, hvor der vandrede vesteklædte medarbejdere rundt og uddelte gratis vand og æbler, og det kunne vi jo ikke sige nej til, selvom vi havde bagagerummet fuldt af chokolade (vi havde en køleboks med, så der var ikke noget der smeltede).

Det meste af familien var taget af sted for at samles i Italien, så der var bestilt tre lejligheder, hvor vi delte med mine forældre. Jeg tror nok også, at mine niecer var med på turen, men de var længere tid i svømmepølen end alle andre steder, så det var mest ved spisetid at de dukkede op til overfladen, grønhårede fra vandets klor og så rynkne som en 100-årig.

2015 Italien 1 110715 (24)

Lejligheden lå rigtig flot tæt på vandet, og vi kunne se vandet fra terrassen, når vi spiste. Byen havde også en fin størrelse, hvor man kunne gå en aftenstur langs promenaden, og der var flere steder, hvor man kunne købe sig frokost eller is, også selvom italienerne arbejder med andre tidsrum end os, så der var lukket rigtig mange steder, når vi danskere følte at vi nåede frokosttid.

Internettet var desværre virkelig ringe, også selvom det lykkedes Ledsageren at lokalisere brændpunktet, hvorfra alt internet udsprang. Selvom vi sad i sofaen lige under, tog det stadig 20 minutter at blive logget på systemet. Det værste var dog varmen. Det var så varmt, at når vi kom hjem efter formiddagens udflugt smed Ledsageren og jeg os på sengen og lavede stort set ikke andet hele dagen, og jeg sov næsten ikke om natten, for selv da var det for varmt. Aircondition var der intet af, kun en ventilator i loftet, og den gjorde hverken fra eller til.

Heldigvis fik vi dog spist en god del pasta i løbet af vores ferie, for hvis man ikke spiser pasta i Italien, hvornår gør man så? Vi fik også prøvet ægte italiensk pizza, og især deres calzone var meget anderledes! Calzone er en indbagt pizza, og i Danmark laves den ved (i store træk) at folde pizzaen sammen om sig selv, hvilket betyder at der kommer et meget (og for) tykt lag øverst, men i Italien er der kun et tyndt lag dej henover, hvilket er meget bedre.

Den første aften stod mine forældre for aftensmaden, og der blev også serveret lidt vin til. Eller måske rettere rigeligt vin til, og der var is-sandwich til dessert.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.