Tid til Tyskland

Dansk

2015 Tyskland 270315 (8)

Så kom vi endelig afsted på en veltrængt påskeferie, hvor hovedformålet er at få slappet af. Første stop er et par dage i Tyskland, og herefter tager vi helt modsat med en tur til det nordlige Jylland, hvor vi også har et par dage.

Første stop var dog Citti Park omkring grænsen, hvor vi fik handlet ind blandt alle mulige spændende varer, og vi indtog frokosten i Citti Markts cafeteria, hvor vi fik en udmærket cheeseburger der inklusive sprøde kartoffelbåde kun kostede omkring 50 kr. Burgeren var udmærket, men lidt underligt sat sammen. Der var fx dænget en meget sød barbecue-dressing over bøffen, hvilket ikke passede helt så godt sammen, og den salat, der var brugt i burgeren, var den samme som den salat, der serveres til alle de andre retter, hvorfor der udover blandt andet iceberg og tomat også var fintrevet gulerod og majskerner i. Det var en lidt underlig sammensætning, men efter prisen var den fin alligevel.

2015 Tyskland 270315 (1)

Citti Park har også pyntet op til påske, og her kunne man også finde en enorm Lindt påskehare, som jeg tænker kunne passe godt hjemme i kælderen, men jeg tror ikke vi har plads i bilen til at slæbe den med hjem, så det er den eneste grund til at vi lod den stå.

2015 Tyskland 270315 (5)

Efter vores store shoppetur var det også blevet tid til at køre til hotellet, som har vist sig at være et meget nydeligt sted i landlige og naturrige omgivelser. Meget venlig betjening, og der er et lille tekøkken på værelset, så man er ikke afhængig af at spise på restaurant, hvis man hellere vil lave noget selv (hotellet serverer kun morgenmad, plus man kan bestille madpakke til at tage med på tur). Nu er vi her kun et par dage, så det bliver nok ikke relevant, men ellers er det rigtig fint at tage med. De billeder, som jeg havde set på nettet af værelserne, fik stedet til at se temmelig slidt ud, men det er slet ikke tilfældet. Det er et megeet fint og velholdt værelse, og det ser slet ikke gammelt ud, så det er synd at billederne er så misvisende. Indtil videre kan Garni Hotel Nordstrand i hvert fald godt anbefales.

Her er udsigten fra værelset:

2015 Garni Hotel Nordstrand 270315 (9)

Aftensmaden er vi ikke nået til endnu, så det må blive en overraskelse for os alle.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.