En tur med toget

Dansk

2015 Jernbanemuseum 220315 (11)

I dag var vi en tur på Danmarks Jernbanemuseum. Min arbejdsplads har en eller anden form for samarbejde med forskellige kulturinstitutioner på Fyn, hvor man på én bestemt dag kan komme gratis ind, hvis man blandt andet arbejder hvor jeg arbejder, og da vi aldrig har været på Jernbanemuseet, valgte vi at slå til, når nu de gratis glæder bød sig til.

Ledsageren vil gerne anbefale stedet til andre, men det er mest til tog-interesserede, for jeg var nok ikke helt lige så imponeret. Det var dog interessant nok, især nu hvor det var gratis. Der var mange forskellige toge fra forskellige epoker, små udstillinger, gamle filmklip og blik ind i hvordan det så ud engang. Der var engang hvor man sad i bløde lænestole, når man tog toget fra den ene ende af landet til den anden, men det er vist længe siden!

2015 Jernbanemuseum 220315 (3)

De havde også nogle udstillede dræsiner, hvoraf nogle af dem lignede rigtige biler bare med lidt andre hjul. Jeg måtte naturligvis lige fotografere én af dem til min far.

2015 Jernbanemuseum 220315 (9)

Et sted var der også en lille afdeling om færger – der var åbenbart engang hvor togene blev fragtet over vandet via færger. Her fandt vi også et gammelt menukort fra 1930’erne. Det var dengang, hvor man kunne få 6 stykker smørrebrød for 2 kr og en øl for 50 øre! Det dyreste på menukortet var et stykke smørrebrød med hummer og mayonaisse til 1,25 – se dét var luksus.

Det var nu en udmærket måde lige at spendere en times tid på, så det var fint at vi fik mulighed for at komme gratis ind.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.